Upcommers på Gimle

Skrevet af: Master_P

Lørdag den 31. marts tog jeg til Got Jam på Gimle i Roskilde. Line-uppet var nogle af Danmarks hurtigst fremstormende kunstnere inden for hiphop og rap: Dialekten, Kasper Spez, Revoltage og M-Cnatet.

Efter den obligatoriske halve times forsinkelse gik Dialekten på scenen og fik sparket showet i gang. Gimles dekorationscrew havde i dagens anledning iklædt mixerpulten nervøst rødt velour, men lydsiden var i top.
Der var utrolig god lyd, både på mic og beat, og Dialekten fyldte scenen godt ud. Dog manglede der lidt nyskabning i musik såvel som levering. Det var tydeligt at det ikke var dem folk var kommet for at se, men ret skal være ret: de har helt sikkert været skeptiske ved at starte showet foran de fyrre mennesker i den store sal. Efter en halv time takkede de af og overlod mikrofonerne til F.I.K(Fis I Kasketten) der forsøgte at varme publikum. Det virkede ikke!.

Næste act var Kasper Spez, der med det samme gjorde det klart at han ikke var kommet for at lave en fest, men at det absolut var tilladt at drikke alligevel. Spez lagde ud med nummeret Det’ så vigtigt fra sin EP Love Junkie, og gjorde det på en overbevisende og velartikuleret måde. Han var eneste rapper på scenen, men nåede alligevel godt ud til publikum.
Nu må det nævnes at der var fyrre mennesker der stod op da arrangementet var på sit højeste, hvilket er direkte pinligt for en by som Roskilde. Med et så interessant line-up burde man kunne drive flere mennesker til. Det gør det ikke bedre at Gimles koncertsal er en decideret sal med plads til 300-400 mennesker og højt til loftet. Spez spillede også nyt materiale, bl.a. nummeret Vindueskarmen der fangede godt. Efter en guidet tur gennem de mere følelsesladede numre sluttede den ydmyge Spez af med det hurtigere nummer Det måtte jo komme, som publikum modtog med stor iver og begejstring. Et nummer som Spez afsluttede med at falde på knæ og nærmest skrige det sidste omkvæd, hvilket, meget fint illustrerer hans forhold til sin musik, som der er meget følelse i.

Herefter var det M-Cnatets tur til at vise deres værd. Med deres mere ”catchy” omkvæd fik de mere gang i publikum, og de spændte over et bredt register af hårdtslående, aggressiv rap til mere følelsesladede og reflekterende numre. De bevægede sig meget på scenen og var også meget nede på jorden, hvilket betyder utrolig meget til sådan et ”intimt” arrangement. Dog manglede der lidt udtryk i rappen, der enkelte steder blev leveret lige lovlig tilbagelænet, hvor lidt flere aggressioner gerne måtte komme til udtryk, efter undertegnedes mening. Der kom stadig ikke flere mennesker, men dem der var der, var tydeligvis begejstrede for det M-Cnatet leverede.

Sidste act var Revoltage, der er radioaktuelle med nummeret Livsforsikring. De startede godt ud med imponerende energi og undertegnede havde sin tvivl om hvorvidt de kunne opretholde det gennem hele showet. Det kunne de. Når den ene stod på scenekanten og spyttede bevingede ord ud i salen fyldte den anden scenen ud bag ham. Det var tydeligt at de meget gerne ville ud til folkene med deres musik, og det lykkedes til fulde. At dømme ud fra publikum var der mange der kendte en del til Revoltage, og der blev sunget flittigt med på udvalgte omkvæd. Det kulminerede ved nummeret Livsforsikring hvor der blev råbt igennem af såvel publikum som Revoltage. Efter ca. to en halv times hiphop var det slut, og efterladt med en generel god følelse af at være blive oplyst af noget eftertænksom rap.

Jeg fik mig en kort snak med Revoltage efter showet og fik her bl.a. et lille indblik i deres arbejdsproces og de tanker der ligger bag deres musik. Udgangspunktet for deres musik er at det skal være noget de selv synes lyder fedt. Selve indholdet og ”budskabet” kan spænde vidt, og en politisk snak kan sagtens munde ud i et nummer. De virkede meget engagerede i deres musik, og lagde også vægt på at det de laver, først og fremmest bliver lavet ”for dem selv”. Det er altså ikke salgstallene der står højest på Revoltages ønskeliste, men hvis de fortsætter i samme dur, er de uden tvivl nogen man vil se meget mere til i fremtiden på den danske rapscene.

Inden aftenen var slut havde jeg også fat i Kasper Spez, hvis første indtryk da han så publikum var, udfordring! Spez fokuserer meget på at ”eliminere grænsen mellem publikum og kunstner”, hvilket også mærkes på hans ydmyge og høflige fremtoning. Aftenen var ved at være gammel, og jeg begav mig ud i Roskildes kolde natteluft, hjem for at finde noget af de optrædendes musik.

Arrangementet som helhed får to ud af fem stjerner men det er udelukkende Gimles skyld. Det er ikke i orden at lade dansk raps upcommers spille i en så stor sal. Samme show et andet sted havde givet et helt andet indtryk.