Det tager tid at lave et helstøbt album

machachaMattæus har efterhånden været i det danske rapmiljø i en hel del år. Han har bl.a. været en del af  Takt & Tone, Helt Sikkert og Pinocchio Teorien, og i 2007 udgav han sit første soloalbum Machacha under aliaset, nåh ja, Machacha. Tiden er gået og Machacha har brugt meget af sin tid bag producerpulten – men har alligevel ikke helt undladt at kigge frem til mikrofonen en gang imellem. Her i 2013 kan han så præsentere sit andet album LIV, og som titlen antyder handler det om Machacha’s liv igennem de sidste par år. Danskrap.dk fangede hovedpersonen for en kort bemærkning, for at høre lidt om hans plade.

Dit første soloalbum udkom tilbage i 2007, hvorfor skulle der gå så lang tid før andet kom?
- Det tager tid at lave et helstøbt og gennemarbejdet album. Jeg har først haft tid og lyst til at lave et nyt nu.

Hvordan er Machacha anno 2013 vs. Machacha anno 2007?
- Machacha anno 2013 er mere fokuseret og ved præcis hvad han vil. Jeg har lavet et mere ærligt produkt denne gang. Jeg har oplevet de største opture og største nedture de sidste par år, mens jeg intenst har lavet pladen. Det har gjort pladen 100 procent ærlig og ægte. LIV er i bund og grund lavet til mig selv. Som en måde at prøve at hele sårene og kapere det hele på. Men selvfølgelig er den (i og med at jeg udgiver pladen), også for alle andre der er interesserede i mig og mit univers.

Vil du komme mere ind på de største opture og nedture?
- Jeg mistede jeg forrige år min bedste ven og, gennem mange år, også min musikalske partner Porno Per. Derfor beskæftiger jeg mig med emner  som død og mistet kærlighed på LIV. Men også håbet om at overleve og troen på dette. Jeg blev for fire år siden far (som nummeret "Mit Hjerte" handler om) til en dejlig datter, og er lige blevet far igen til en søn.

- Der findes ingen større glæde i livet end at få børn. På trods af alt det andet lort, der engang imellem er, bliver børn ved med at bekræfte en i, at livet er noget særligt. Derfor titlen på pladen. Den handler om mit liv, mine elskedes liv, mine venners liv og livet i al almindelighed. På op- og nedture. Min tilgang til rapmusikken har altid været at jeg er blevet inspireret af al slags musik. Jeg er stor fan af Depeche Mode, Redman og Jimi Hendrix. For at nævne nogle stykker, der viser at jeg hører al slags musik. Bare det føles rigtigt og ægte for mig.

Hvordan er dine egen tilgang til hiphop i dag, i forhold til da du begyndte at lave musik?
- Min tilgang til min egen musik har de seneste 4-5 år ændret sig i form af, at jeg er begyndt at fortælle historier fra virkeligheden. I starten af min karriere gjaldt det kun om at rime og flowe. Det gør det i allerhøjeste grad stadigvæk. Nu har den gamle mand her bare sat historier og fortællinger på rimene og flowet.

Så vidt jeg kan læse, står du selv bag produktionerne på pladen, med undtagelse af ét nummer som er produceret af SickNature. Hvorfor lige ét nummer?
- Ja, det er mig der har produceret hele pladen på nær "Flammekaster". Jeg har kendt SickNature i mange år og har altid gerne ville arbejde sammen med ham. Derfor. Ville gerne have et track der har den energi som lige netop hans produktioner har.

Hmachacha_livvad har været det sværeste ved at lave pladen?
- Det har egentlig ikke været svært. Men det er jo altid en proces at komme igennem. Det der primært har taget tid er at finde ud af hvilke numre, der skulle med på pladen. Jeg har lavet ca. 20 tracks som så skulle skæres ned til dem der er på pladen. Det kan være svært at være objektiv når man selv har lavet det hele.

Hvad er du mest, rapper eller producer?
- Jeg er 100 procent begge dele!! Når jeg skal skrive en tekst eller indspille koncentrerer jeg mig kun om det. Det samme når jeg producerer musik. Det er slet ikke noget jeg tænker over.

Igennem de seneste år er det væltet frem med folk der laver dansk rap. Hvad gør din plade til noget specielt?
- Jeg har noget på hjerte og er dygtig til det jeg laver!!

Hvad vil du gerne opnå med denne udgivelse?
- Jeg ville gerne, på det personlige plan, opnå at gennemarbejde en plade helt fra scratch til de sidste finpudsninger i mixet, og være helt tilfreds og stolt af den. Det er jeg med LIV. Ellers vil jeg gerne have at så mange folk som muligt hører min musik og tager stilling til den. Forhåbentlig synes de, at min plade er lige så god som jeg synes. Selvfølgelig ville jeg gerne have kommerciel succes men vejen føles uendelig og meget ufremkommelig.

- Min musik er ikke skræddersyet til massiv airplay. Jeg har selvfølgelig sendt mine singler til radioen. Desværre uden den store respons. Men jeg bliver lige så glad når folk jeg tilfældigt møder, eller folk jeg ikke kender skriver til mig på Facebook, fortæller mig at de har købt pladen, og synes den er bomben. Det gør mig stolt og glad!!
Med disse ord vil vi her fra danskrap.dk sige tak for ordene - og ønske rigtig god vind med LIV.

0 kommentarer: