I aften fejrer Dee Pee sit 30-års jubilæum, med et brag af en koncert og fest i Amager Bio. Vi fangede den travle hovedperson til et par hurtige spørgsmål over mail - om hvordan det hele startede, og om nogle af karrierens foreløbige højdepunkter.
Da du hjem fra New York tilbage i 80'erne - hvad var det præcis du havde med hjem i rygsækken? Og hvordan præsenterede du det for dine drenge?- Jeg rejste til Rochester/New York som udvekslingsstudent i 1982, og kom hjem derfra til DK i sommeren 1983. Da jeg var i USA, var det på det tidspunkt hvor hip hop (dengang var det electric boogie/breakdance) steg fra den amerikanske undergrund til den brede befolkning og eksploderede. Første gang jeg så hip hop med mine egne øjne var en oktoberdag, hvor vi var på en weekendrejse til New York. En aften foran Central Park, så jeg et par fyre danse breakdance på linoleum. Jeg glemmer aldrig den fascination og det indtryk det gjorde på mig. Jeg blev ramt, og siden '82 har hip hop været en trofast følgesvend.
- Øjeblikket foran Central Park står som en milepæl for mig i min hip hop-karriere. På det tidspunkt i Rochester lyttede jeg til en urban amerikansk radio, som hed WDKX. De begyndte at spille electro hip hop, (bl.a. Jonzun Crew / Afrika Bambaataa & Soul Sonic Force), og derigennem fandt jeg ud af at der hver fredag aften blev afholdt rollerskate disco et sted, hvor de også spillede hip hop. Jeg kom i snak med et par puertoricanere og mørke amerikanere, som viste mig nogle breakdance-moves. Derefter øvede jeg så i et kælderrum hos min amerikanske værtsfamilie. Jeg fandt hurtigt ud af hvor man kunne købe de nyeste 12-tommer maxisingler, og en af de første plader jeg købte i USA var
Suckers MCs med RUN DMC. Da jeg kom hjem til Danmark 1 år efter, havde jeg lært min hip hop-skole. Og jeg kunne videregive nogle af de amerikanske elementer til nogle af mine homies i DK, som også var begyndt at danse foran Burger King på strøget. På den måde kan man sige at jeg har importeret nogle af de amerikanske hip hop-ting ind, og har videregivet det og gjort det til min egen stil.
- Husk på at i 1982-83 var der ikke noget internet, så hvis man skulle lære eller se noget om hip hop , så var det enten via en musikvideo eller via en tv-dokumentar om breakdance / electric boogie i New York. Jeg fandt hurtigt et par homies herhjemme og startede bl.a. med at breake med min bror Chief 1, Ken the Duke, Phase 5, TNT og mange andre. Vi var en dedikeret lille gruppe som levede og åndede for den amerikanske hip hop-stil, men jeg var lidt foran de andre, i og med jeg var i USA da hip hop eksploderede.
Det lyder som om det stort set var breakdance der fangede dig i første omgang. Hvordan var overgangen så fra breakdance, til at du ville være med til at lave musik lige pludseligt?
- Breakdance var det første element indenfor hip hop-kulturen, som jeg startede med. Jeg har altid været meget musikinteresseret, og var DJ i ungdomsklubben Stjernen på Amager. På Stjernen blev der spillet soul/funk og "Rappers Delight" lang tid før der var nogen af os som vidste hvad hip hop var. Da så filmen
Wildstyle kom til DK i 1983 var det ligesom musikken i filmen der tændte mig. Breakdance vil altid have en speciel plads i mit hjerte, da det var det, som satte mig i gang, men rapmusikken var meget spændende, og der var jo nærmest ingen grænser for hvad man kunne.
- Da vi startede i ca. 1986 med at lave nogle af første raptracks herhjemme, var det med gruppen Fabolous Rockers som bestod af DJ TNT, min bror Chief 1, og et gut der hed Funkiac. Det var tiderne med 4-spors båndoptager-EMAX-sampler, samplingpedaler, to pladespillere, masser af gamle breakbeat-plader, ROLAND 808 og 909 rytmeboxe (og en pissesur overbo som brokkede sig fordi vi indspillede rappen i TNT’s badeværelse). Og som bekendt går det jo så slag i slag fra "badeværelses-indspilninger" til noget mere seriøst, nemlig hip hop-gruppen Rockers By Choice, som jeg nok tror er folk bekendt.
Hvis du skal opsummere dine sikkert utallige oplevelser med RBC fra start til slut - hvad var så karrierens højdepunkt inden for RBC?- Hvis jeg skulle opsummere nogle af de største ting jeg har oplevet med RBC, må det helt klart være da vi sad med den første vinylsingle af "Engel/Nedtur" i hånden i 1988. Og da den for første gang blev spillet i radioen, det var stort! Samt den legendariske livekoncert i Herlev Hallen (1989), som senere udkom på cd. Det var en af de bedste livekoncerter vi har spillet, og responsen fra publikum var enorm! Mest af alt er det dog den kærlighed og støtte som vi har fået fra fans og supportere igennem de mange år, det er fantastisk, og uden dem havde vi aldrig været hvor vi står i dag.
Hvad så hvis vi snakker Dee Pee’s højdepunkt?- Min egen karrieres højdepunkt var helt klart da jeg indspillede videoen til "Håbet" i hip hoppens fødeby, og der hvor jeg første gang så hip hop – nemlig New York. Det var en kæmpe oplevelse, og et adrenalinrush af den vildeste karakter. Især da jeg stod og rappede foran mit ungdomsidol Kurtis Blow i en kirke i South Bronx. Der kunne jeg gå på vandet bagefter!
Noget siger os her på danskrap, at den følelse kan gå hen og blive gentaget, når Dee Pee lørdag aften samler en række af dansk hiphops tunge drenge for at fejre sine 30 år på hiphopbanen. Tak for ordene, Dee Pee - og tillykke med jubilæet!
Tudsegammelts debutalbum må siges at være en succes. Både for gruppen og for dansk rap. Albummet byder på noget nyt og anderledes end hvad undertegnede er vant til. Gruppens tekster er småfilosofiske med smil på læben. Beatsene er jazzede hvilket giver musikken et pift. Det er anderledes på den helt rigtige måde.
Det ville være synd at sige at spillestedet Godset var fyldt denne lørdag aften, tværtimod. Selvom den koldingensiske rapper Haris Frésh forsøgte, var der mildest talt en tam stemning inden Pede B gik på. Dette ændrede sig dog, så snart Pede kom på scenen. Når han starter med at løbe ud og give high five til første række med et stort smil på, er det svært ikke at komme i godt humør. Pede B virkede upåvirket af manglen på mennesker. Det var fra start tydeligt at mærke at Pede B følte sig hjemme på scenen. Det virkede som det mest naturlige i hele verden at fortælle små historier mellem numrene, eller rose korsangeren Ayo Angelica for hendes udseende. Sammensætningen med både Dj, backup-rapper, korsanger og så en guitarist gav koncert noget ekstra. Det var fedt med tilføjelsen af guitaristen der udførte sit arbejde til UG med kryds og slange - hvilket i øvrigt gjaldt hele gruppen. Pede B's samarbejde med dj Noize på scenen virkede naturligt og rart. Det virkede ikke som to kollegaer, men to venner.
Specktors kom for alvor på alles læber med deres uundgåelige landeplage ”Lågsus”. Selvsamme track må også siges at være et af de klare højdepunkter på et album der lugter langt væk af liveoptrædener. Gruppen er kendt for deres vanvidskoncerter, men det passer bare ikke til et studiealbum. Efter to gennemlytninger var jeg i stand til at nynne med på flere af sangene, hvilket vidner om Specktors' evne til at lave sange man synger med på. Det eneste problem ved dette er, at det er de færreste der har en koncert derhjemme hver gang de skal høre Kadavermarch - og så taber albummet pusten.
I deres hjemby Horsens var de kendt som ”Daniel og Galgen”, men nu hvor de vil prøve at sætte deres aftryk på resten af Danmark har de ændret deres navn til Jin N Shawdy. De er nu ude med EP’en Kongerne kommer, som indeholder fem feststemte numre. Der er fra start af dømt hurtige beats, rap og en masse autotune-omkvæd. Vi bevæger os i en genre jeg vil kalde ”dance-rap” (hvis jeg siger Kato/Clemens, ved I nok hvor vi er henne af). Vi har fat i en festpakke, som prøver at levere musikken til din kommende
0 kommentarer:
Send en kommentar