RapSpots årsliste: Det bedste og værste fra 2011

Så nåede vi igennem 2011, og som altid har RapSpots hiphop-elskende redaktion grundigt overvejet hvilke udgivelser, der har været værd at snakke om i år – på godt og ondt. Here goes!

Top 5 US-udgivelser
1. Tyler, The Creator – ‘Goblin’
Ud af det blå kom en vestamerikansk teenage-goblin fra helvede og rystede og chokerede hele hiphop-landskabet og dets fans i en grad, som ikke er set mage i årevis. Mange hiphop-fans har afskrevet OFWGKTA som noget hipster-shit, eller er blevet skræmt væk af meningsløse sammenligninger med Wu-Tang. Men det er en skam, for det fortjener de virkelig. Lyt til ’Goblin’, sæt dig til rette i samtalerummet hos Tyler og hans psykiater. Hør den unge mand fortælle om ninja-attentater, sin bedstemors sofa, kærestesorger, delfinsex og sandwiches. Det er fantastisk. God damn, Goblin!

LÆS ANMELDELSE

2. The Roots – ‘Undun’
Verdens bedste hiphop-band har endnu engang leveret et album, der er så bundsolidt, at nærmest ingen kan synes dårligt om det. The Roots var også #2 på vores liste sidste år, hvilket vidner om en gruppe, der både leverer høj kvalitet og kvantitet. ’Undun’ er et suverænt koncept-album om en fiktiv ung mand, der vælger de forkerte veje i livet. Ikke bare er her næringsfuld audio til øregangene, det er rent lyrisk også en åben plade, man kan boltre sig i, langt ind i 2012. Skønt. Men for f*#cks sake, hvorfor udkommer den ikke på vinyl? Har ?uestlove ikke et ma’fuckin’ pladebibliotek i sin kælder??

LÆS ANMELDELSE

3. Jay-Z & Kanye West – ‘Watch The Throne’
Kanye og Jay på samme album. Det kunne umuligt gå galt, og det gjorde det bestemt heller ikke. ’Watch The Throne’ er fyldt med musikalske topskud fra to af genrens absolut mest kompetente og dominerende artister i nyere tid. Der er næppe et eneste nummer på denne udgivelse, man kan beskylde for at være ringe. Sæt denne skive på, og dine højtalere får royal behandling fra ende til anden. Selv coveret er forgyldt. Suverænt. Men igen. Vinylen! Hvor er vinylen?!

LÆS ANMELDELSE

Her er, hvad vi ellers synes amerikanerne kunne i år:

Pharoahe Monch – ‘W.A.R. (We Are Renegades)’

Hassaan Mackey & Apollo Brown – ‘Daily Bread’

Og så har redaktionsmedlemmer også mumlet noget positivt om:
Atmosphere – ‘The Family Sign’, The Game – ‘The R.E.D. Album’ (LÆS ANMELDELSE), og Beastie Boys – ‘Hot Sauce Committee Part 2′

Top 5 danske udgivelser
1. Malk De Koijn – ‘Toback To The Fromtime’
2011 har været et år for landets helt tunge navne, som næsten alle har udgivet plader, og det kan mærkes på kvaliteten.
Førstepladsen går til Malken, der suverænt vandt RapSpots afstemning. Gudskelov kunne trioens comeback-plade leve op til de umenneskelig høje forventninger, deres fans havde til dem.
Tag din ’Pige, Girl’ i hånden, ’Klap din Hoddok’, tune ind på ’Radio Vojens’, lyt til ’BAB Melkon’ og find ud af hvorfor Melkon S er så guddommelig cool. Tag det fra Blæs Bukki, der i skikkelse af Rulle Rukbrød leverer sin karrieres måske bedste præstation. Malks toback! LÆS ANMELDELSE

Men det er bestemt også værd at tjekke op for resten af navnene på listen:

2. Per Vers – ’EGO’ LÆS ANMELDELSE

3. Suspekt – ’Elektra’ LÆS ANMELDELSE

4. L.O.C. – ’Libertiner’ LÆS ANMELDELSE

5. Trepac – ’Fatamorgana’ LÆS ANMELDELSE

Bobler: Marwan – ’Mennesker’ LÆS ANMELDELSE

Bedste koncerter
Malk de Koijn, Tap 1 – LÆS ANMELDELSE
Elzhi, Stengade LÆS ANMELDELSE
Rick Ross, Vega LÆS ANMELDELSE
Atmosphere, Roskilde LÆS ANMELDELSE
J. Cole, Vega LÆS ANMELDELSE

Årets bedste Mixtapes
Elzhi – ‘Elmatic’
Pusha T – ‘Fear of God’
Curren$y & Alchemist – ‘Covert Coup’
C-Rayz Walz – ‘All Blvck Everything’
XV – ‘Zero Heroes’

Årets Hardcore udgivelser v/ Falco Lamb.
Reef The Lost Cauze & Snowgoons – ‘Your Favorite MC’
Black Milk & Danny Brown – ‘Black & Brown’
Slaine – ‘A World With No Skies 2.0’

Årets største skuffelser v/ Spit Q og Toobs:

Bad Meets Evil – ‘Hell: The Sequel’ LÆS ANMELDELSE
Lil Wayne – ‘The Carter IV’ LÆS ANMELDELSE
Lupe Fiasco – ‘LASERS’ LÆS ANMELDELSE
Jedi Mind Tricks – ‘Violence Begets Violence’
DJ Shadow – ‘The Less You Know…’

Årets danske nyskabelse v/ Køhl

Det politiske strichtly underground pladeselskab: Kontrafon. Med udgivelser som Raske Penge & Klumben (Bor her / Rundt), Topgunn & Klumben “Du er en Lort” mv. / Dancehall stickup.

Årets what the fuck begivenhed v/ Spit Q
Canibus leverer sløjt distrack til J. Cole og undskylder umiddelbart efter i en video, der ligner noget der ikke skulle have været offentliggjort.

Årets hipstermagnet v/Toobs
OFWGKTA
Kidd
Mac Miller

Årets ‘hvad-kan-de-stadigvæk-lave-musik?!?’:
Mobb Deep – ‘Dead Man Shoes’

Årets beatmaker anbefaling v/ Julaw:
Gramatik. Han repper NY, men kommer fra Slovenien.

Årets Rapspot-rant v/ Papi
Forfattet af Ed Lover, 23. juni klokken 12:13
“Vores samfund belønner pikslikkerne, sådan har det altid været og sådan vil det altid være(i hvert fald så længe det har den struktur). Hvis du vil bemærkes i vores samfund skal du flex med pøblen, ride med på bølgen og i vores tidsalder først og fremmest være dygtig til at iscenesætte dig selv. (….)
Hvorfor skal jeg bruge min tid på at lytte til nogle drenge der har hype, men ingen skills, når der findes så meget dope shit derude at lytte til? OG HVORFOR FUCK SKULLE JEG BRUGE TID PÅ AT SE INTERVIEWS MED BØRN DER VAR I FARS PUNG MENS JEG SPILLEDE PIK TIL PEPA? (…)
Det er populær kultur. Hipster rap. Fuckin microwave popcorn ass skotsktærnede bæltetaske-overskulderen-bærende små tomme skaller all bling no skills…
Don’t belive the hype!!”

Forkortet af red. Læs hele indlægget her

Årets vigtigste RapSpot-boardindlæg, måske nogensinde, ever v/Papi
Forfattet af Ruuuuuuuuuuu, 9. februar klokken 02:16
“Nogensinde nogen af jer der har tænkt over hvor nice et dyr spækhuggeren er? ok lidt hurtig basic info.
Først og fremmest: Spækhuggeren er ikke en hval, det er en delfin. Ikke noget gay-flipper-lort tho, men like den mest badass fucking delfin you could ever imagine.
Check f.eks: Spækhuggere finder, jager og dræber hvidhajer for at æde deres lever. Hvidhajer er 7 meter lange, 2 tons tunge DRÆBERMASKINER – men spækhuggeren du ved.. Den er pisse ligeglad. Den fucker dem som Joe True fuckede FIP og dét UDELUKKENDE for at æde deres lever… Hvorfor? Fordi at de synes at den SMAGER FUCKING GODT! (…) Dyrk lige at den ALDRIG har dræbt mennesker før den bare FIK FUCKING NOK af en fucking irriterende træner i et bassin. ALDRIG. Hvorfor? Fordi den er smart nok til at vide at den er kongen af ALT under vandet og kan fucke med ALLE som det passer den (ink. de store hvaler på 100+ tons…!!) – bare IKKE mennesket – fordi vi har syge maskiner som den ikke kan fucke med.
Dertil kommer at de bare er hjernedødt graciøse og nice at se på. Og søde (overfor mennesker – overfor alle andre arter er de fucking frygtindgydende og noiaen).
SPÆKHUGGERE”

Forkortet af red. Læs hele indlægget her.

Redaktionen vil godt sige farvel, tak for alt og R.I.P. til Aarhus Took It.

Vi vil også rigtig gerne høre, hvad du synes om vores årsliste, og se hvordan din ser ud. Det sker lige her!

Se også sidste års liste her, samt 2006, 2007, 2008 og 2009.

GODT NYTÅR!

The Roots – ‘undun’ (album)

The Roots har taget et musikalsk skift over i en helt ny vejbane med deres første konceptalbum, ‘Undun’. Konceptet er unikt og bygger på en semi-fiktiv karakters liv, ved navn Redford Stevens. Igennem hans liv og igennem albummet kommer han til at stå overfor forskellige valg, som mange står overfor i livet. Han har muligheden imellem at gå den rette vej, med et ikke engang middelmådigt liv, da han er fra ghettoen, eller at blive kriminel. Redford vælger den kriminelle løbebane.

‘Undun’ er spækket med tracks, som vil give dig stof til eftertanke. Det er et vanedannende album, og varen bliver leveret på den onde klinge. Den første single, som blev udgivet, var ‘Make My’ feat. Big K.R.I.T. & Dice Raw. Krits vers er ikke fra Redfords synsvinkel, hvorimod alle Black Thoughts vers på pladen er set igennem Redfords øjne:

”My splaying got me praying like a mantis/
I begin to vanish, fell the pull of the blank canvas/
I’m contemplating that special dedication/
To whoever it concern, my letter of resignation/”

‘Lighthouse’, ‘On Time’ og ‘The Otherside’ er numre, som har en tydelig ting tilfældes. Der er et sammenspil imellem selvfølgelig ?uestloves trommer og så et andet specielt instrument, eksempelvis klaver, keyboard eller elguitar. Det gør mange af numrene enkle, men de sidder også fast i hukommelsen. Det lyder så simpelt, men det er et højt og svært produktionsniveau. Oven i det kommer der de lyriske aspekter ved hver sang, som når Black Thought rapper på ‘One Time’:

”Not a thing I fear besides fear itself/
This is clearly a lesson learned for someone else/
Reach for the crown of thorns upon the shelf/
Cross around my neck, I’ve been taught by stealth/”

Man går aldrig galt i byen med Black Thoughts lyriske finesser, flow og metaforer. På tracket ‘I Remember’ hæver han sit niveau yderligere, og skinner igennem med:

”It’s only human to express the way you really feel/
But that same humanity is my Achilles’ heel/
A leper can’t change his spots and never will/
So I’m forever ill/”

Der er mange numre, som giver kolossal mening, man skal dog som Roots-fan vende sig til de instrumentale numre, som er med på pladen. Som introen ‘Dun’, der er et instrumentalt nummer, som jeg ikke kan vende mig til. Når det så er sagt, synes jeg, at instrumentalnumrene er et sats, som The Roots er kommet godt ud af.

Kender man rødderne fra Illadelph, ved man også, at Dice Raw har været med på mange albums, og hver gang har leveret og overrasket. Specielt i år. Et bemærkelsesværdigt vers fra ham, er det i ‘Tip The Scale’:

“Lot of niggas go to prison, How many come out Malcolm X?/
I know I’m not, shit, can’t even talk about the rest/
(…)
Only two ways out, digging tunnels or digging graves out/”

Dice skinner også på ‘Lighthouse’:

”A feeling comes into my heart I start believing that/
I actually might survive through the evening/
Survive on my own thoughts of suicide that’s competing/
With thoughts of tryna stay alive, which been weakened/
By the feeling of putting on a smile, while being beaten/”

Udover at finde Dice Raw på hele fire tracks, er Phonte, Bilal Oliver, Greg Porn og Truck North medvirkende. Man finder også instrumentaltracket ‘Redford’ fra singer-songwriteren Surfjan Stevens, hvor The Roots ikke medvirker.
Lytter man til Greg Porns vers på ‘Kool On’, får man en længsel efter at høre et soloalbum med ham. Det var i hvert fald det, jeg fik, da jeg hørte:

”Good times is in the cards, Living on borrowed time/
I’m paying the extra charge, To feel like something small is worth a hundred large/”

Det her album er så gennemført, at jeg uden tvivl vil sige, det er et af årets bedste hiphop-udgivelser. Når vi runder 2012, vil dette album helt sikkert ligge i min top 3. Højst sandsynlig på en førsteplads, men lad os nu vente og se, for der kommer stadig udgivelser i december.

Jeg vælger at give det seks spots. Lige ud. Køb pladen, ellers vil du fortryde det.

6 ud af 6 spots

Ord: Anders ‘Don’ Knudsen

Rap Slam Part2 på Svalegangen i Århus 15. Dec

Torsdag d. 15 December bliver det nye danske rap-fænomen RAP SLAM BATTLES afholdt for 2. gang. Showet, hvor MC’s battler med skrevne rim i stil med Grindtime (USA) eller O-Zone Battles (Sverige), afholdes atter på Teatret Svalegangen i Århus. Denne gang kan du bla. opleve Johnni G i verbal pre-written krig mod ingen ringere end vinder af Talent 2009 Kalle Pimp. En battle alle vist har en mening om!

Derudover vil aftenen byde på følgende battles: Loke Deph vs. Yogi, Ken1Crack vs. Humme, Adi & Callas vs. Eco & MC Ollie samt Daniel & R.K. Low vs. Patrick Linky & KT.
Dertil vil også være musikalske indslag fra DJ Freddy + Julaw samt jazz-hiphopperne Point Blank. Entré er 40 kr, døre åbner kl. 20.30

Se mere om Rap Slam på www.rapslam.dk

Her kan du se de 4 første Rap Slam battles i Danmark fra første runde i september:

http://www.youtube.com/watch?v=KWxhq1KQs70&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=qpQXzDHN8W8&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=xTFh78tmE8s&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=qpQXzDHN8W8

StreetQuiz: vind 2 stk. designer-vinylcovers af kork

Ryan Frank er designeren bag coveret lavet af kork, der indtil videre er den eneste af sin slags. Vinylcoveret kan ikke købes nogle steder endnu, og var fra producentens side oprindelig tiltænkt som ren promotion. Men for nylig er en produktion blevet igangsat. Den sydafrikansk fødte designer producerer laptop-sleeves til MacBook, iPad og iPhone, check coverme.dk, og satser på bæredygtighed og miljøvenlighed. Vinylcoveret er et samarbejde mellem det engelske pladeselskab Tape Recording Studio og Ryan Frank. Vi udlodder 2 stk. lige her!

Se de andre covers til MacBook, iPad og iPhone, og svar korrekt på nedenstående spørgsmål senest den 17. december for at deltage i konkurrencen om 2 vinylcovers af kork.

Spørgsmålet: ordet kork er i dansk hiphop slang blevet brugt som pendant til hvilket amerikanske udtryk for respekt?

Konkurrencen er slut og vinderne har fået besked. Svaret er: props.

VideoSpot: Reef The Lost Cauze og Sicknature taler internationalt samarbejde

Den amerikanske rapper Reef The Lost Cauze udgav for nyligt sit nye album ‘Your Favorite MC’. Hele pladen er produceret af tyske Snowgoons og danske Sicknature.
– Europa er mit andet hjem, sagde Reef The Lost Cauze, da RapSpot mødte ham og Sicknature i København til en snak, og selvfølgelig lidt rap, om deres internationale samarbejde, som du kan se her.

Hele klippet er på engelsk.

Foto: Toke Riskjær

Metro Milieu – ’Metro Milieu’ (album)

Metro Milieu debuterer med en plade af samme navn på det nyopstartede pladeselskab I´ll Release You Records. Duoen består af rapperne Bare Endnu En Mathies og Søren Pris, hvor sidstnævnte også har produceret størstedelen af albummet. De er fra den odenseanske undergrund, men der er intet røvhul over dem, i stedet er det klassisk storbyhiphop.

Gruppen har en tydelig dedikation til hiphoppen, som den lød i slutfirserne og i starten af halvfemserne, hvor lyden var mere rå og uspoleret. I god forstand kan man kalde deres stil for gammeldags med elementer fra soul, funk og jazz. Det er en skrattende og støvet lydside, der sår grundlaget til de to bevidste rappere. De har en mission om at tage hiphoppen tilbage til dengang, hvor det ikke handlede om hitlister, bling bling og autotune. Søren Pris og Bare Endnu En Mathies starter med en lille opsang på ’Metro introduktion’, og fortsætter pladen igennem med at argumentere for deres lyd og holdninger. For Metro Milieu har en mening, og er ikke bange for at dele den. Hovedtesen er, at hiphoppen sover, og at den skal tilbage til rødderne. De giver kun ’5 svin til de værdige’, og advarer imod kulturens krise på ’Tossekassen’;

”Dit positive syn på hiphop – behold det/ Nogen havde rettighederne til rap men solgt’ dem – men behold dem/ Har ikk´ brug for fan-club og fanskare/ Børn ser op til rappers der ikke forstår deres ansvar/ Dit image er neglet/ Set dig i spejlet/ Ingen personlig, har aldrig set Rakim stylet”.

De to rappere overlapper egentlig hinanden godt, og skaber en god dynamik med deres lidt abstrakte lyrik. Opmærksomheden fanges på ’Valg vi ta´r’, og kulminationen kommer på den miljøbevidste og oprørske ’Tandhjul’;

”Måske du er fly, men du er på autopilot/ Måske du er idiot men du ved det ikke selv/ Men sandheden er, at man skal tænke på andre/ Jeg render rundt med jer alle i mine tanker/ Livet er ikke en gave, men en gæld/ Der skal betales inden du lever dig ihjel/ Det koster en bondegård, hvis du vil have et hus/ Du kommer ikke langt med en plov, hvis du graver i grus”.

Sammenligningen med et ungt Malk de Koijn er næsten uundgåelig, men Metro Milieu minder også om den anden undergrundsgruppe Jazz to the band, der udgav deres debut tidligere i år. Men generelt er der lidt uligevægt hos Metro Milieu, for Bare Endnu En Mathies er en anelse skarpere på mikrofonen. Søren Pris kan sagtens skrive rim, men rap-teknisk er han på et lavere niveau, og skulle måske koncentrerer sig mere om sine fine produktioner. Lydsiden hænger nemlig godt sammen og Søren Pris, der hedder Sir Gade når han producerer, har leveret nogle knastørre beats.
Morten Roland står bag tre tracks, og falder også fint ind i stemningen, og det er ikke Shahriar Madjds skyld, at ’Tidsparadox’ bliver et kedeligt nummer. For de to rappers gode intentioner bliver ikke helt indfriet, da det kun er momentvis, at de glimter. Numre som ’En efter en’ og ’Heyy Yo’ bliver også hurtigt for anonyme, og deres univers for rodet, så det samlet set ikke bliver særligt interessant.

Metro Milieu vil rigtig gerne, men det lykkes aldrig helt for dem at ramme den ”ægte” stil, så den bliver fængende. Det bliver indimellem lidt forkrampet som den spøjse ’Søren Pris’ eller den fordanskede ’Ka´ jeg spark det’, og fremstår halvfærdigt. Der er ingen tvivl om, at rapperne har ambitioner, men på deres første album kommer de ikke meget længere end hobbystadiet. Metro Milieu hiphopper sig akkurat op på tre rap-spots på grund af deres indstilling og gode klassiske beats.

3 ud af 6 spots