Ingenmandsland er vel også et land?
Mund De Carlo er et navn, de fleste nok vil nikke genkendende til i forbindelse med MC’s Fight Night, men han kan dog mere end bare at fristile. Han er nu på banen med sin første fysiske udgivelse, som han har kaldt Det tar' tid, hvor han tager os rundt omkring i hans liv.
Titlen antyder tydeligt, hvilket emne vi bevæger os hen over de næste godt og vel 30 min. Og med denne otte numre lange ep kommer Mund De Carlo godt rundt i begrebet. Der er en fin tilpasning af personlig skildring over teksterne, og det er der kommet en livlig og personlig plade ud af. Desværre er der den kontrast, at teksterne også til tider er en smule kedelige, og de rammer ikke altid lige godt plet. Selvom de har substans og indhold, så fanger ikke alle numre den her anmelder.
Jeg savner flere punchlines, der sidder lige i øjet, som man husker, og havde måske troet, der ville være flere af dem efter hans fristilerfaringer at dømme. Mund De Carlo er ikke udstyret med den helt store stemme, men den bliver brugt så godt og heftigt, han kan. Så heftigt at han til tider kan lyde en smule anstrengt i sin rap, men det er nu ikke noget, der generer helheden. Jeg vil beskrive hans flow som værende godt, men ikke prangende. Og hans rim som værende interessante, dog ikke suveræne.
Selvom lydbilledet til dels er lidt anonymt, så ligger det godt i ørerne og passer perfekt til Carlo’s univers. Der er ligeledes
personlighed over den, og rappen passer godt til musikken. Produktionen strækker sig til et ”ok”, med små ekko’er og ekstra lyde. Og dette er gjort uden, at det tager fokus fra såvel beatet eller rappen. Både rappen og musikken står hver for sig selv, som en middelvare, men sammen kommer de et par trin højere op. Derfor ligger den virkelige styrke for albummet i en blanding af både musikken (der holder et ok konstant niveau) og rappen (der er med indlevelse og engagement).
Det tar' tid handler om kærlighed, verden, usikkerhed, følelser, pres, om at leve livet og sidst men ikke mindst, om at finde tid til alt, hvad livet bringer. Albummet er ikke en nyopfindelse af musik, som vi kender den, men dog heller ikke lige til skraldespanden. Den bliver nok ikke en udgivelse, der vil blive et samlerobjekt, men er du til ærlig og personlig rap, burde du lige finde tiden til at tjekke albummet ud.
Titlen antyder tydeligt, hvilket emne vi bevæger os hen over de næste godt og vel 30 min. Og med denne otte numre lange ep kommer Mund De Carlo godt rundt i begrebet. Der er en fin tilpasning af personlig skildring over teksterne, og det er der kommet en livlig og personlig plade ud af. Desværre er der den kontrast, at teksterne også til tider er en smule kedelige, og de rammer ikke altid lige godt plet. Selvom de har substans og indhold, så fanger ikke alle numre den her anmelder.
Jeg savner flere punchlines, der sidder lige i øjet, som man husker, og havde måske troet, der ville være flere af dem efter hans fristilerfaringer at dømme. Mund De Carlo er ikke udstyret med den helt store stemme, men den bliver brugt så godt og heftigt, han kan. Så heftigt at han til tider kan lyde en smule anstrengt i sin rap, men det er nu ikke noget, der generer helheden. Jeg vil beskrive hans flow som værende godt, men ikke prangende. Og hans rim som værende interessante, dog ikke suveræne.
Selvom lydbilledet til dels er lidt anonymt, så ligger det godt i ørerne og passer perfekt til Carlo’s univers. Der er ligeledes
personlighed over den, og rappen passer godt til musikken. Produktionen strækker sig til et ”ok”, med små ekko’er og ekstra lyde. Og dette er gjort uden, at det tager fokus fra såvel beatet eller rappen. Både rappen og musikken står hver for sig selv, som en middelvare, men sammen kommer de et par trin højere op. Derfor ligger den virkelige styrke for albummet i en blanding af både musikken (der holder et ok konstant niveau) og rappen (der er med indlevelse og engagement).
Det tar' tid handler om kærlighed, verden, usikkerhed, følelser, pres, om at leve livet og sidst men ikke mindst, om at finde tid til alt, hvad livet bringer. Albummet er ikke en nyopfindelse af musik, som vi kender den, men dog heller ikke lige til skraldespanden. Den bliver nok ikke en udgivelse, der vil blive et samlerobjekt, men er du til ærlig og personlig rap, burde du lige finde tiden til at tjekke albummet ud.
0 kommentarer:
Send en kommentar