

Sådan lød et af de skarpe budskaber fra manden i centrum fredag d. 20. maj i KB Hallen. Og på trods af denne kontante udmelding viste koncerten alligevel tegn på, at L.O.C. faktisk formår at håndtere både det finkulturelle og det beskidte, hårde og melankolske, som i første omgang naglede hans navn fast i den danske hiphop-undergrund.
KB Hallen havde meldt udsolgt denne forårslune Store Bededags-aften. Koncerten var sammen med koncerten i Aarhus dagen efter de eneste annoncerede koncerter inden Roskilde Festivalen, så man mærkede den summende forventning inden bangeren fra 8210 gik på.
Selvfed på den fede mådeEfter en malplaceret opvarmning fra 4Pro entrerede Liam scenen klædt i sort med en ubundet butterfly hængende rundt om nakken. Salen blev lyst op af tre mandshøje bogstaver (L O C) fra scenen. I baggrunden hang jomfru Maria på et stort hvidt baggrundslærred bag Liams initialer. Folk skreg i vild hyldest og Liams selvdyrkelse havde nået nye højder. Men når man har med bangeren fra Aarhus V at gøre, så ved man også godt, at den slags altid er med et glimt i øjet og en del af mandens selv-eksperiment/-ransagelse, så det virkede egentlig aldrig for selvfedt.
En forvandling af H. C. Andersenske dimensionerUndertegnede har fuldt Liam siden starten. Jeg har set ham gå på scenen utallige gange, hvor han var så langt ude på diverse stimulanser, at han lignede en der ikke vidste, hvor han var. Mange gange har han været så utjekket, at han ikke kunne sine egne tekster. Jeg har tilmed set ham være så langt ude, at han faldt ned fra scene-kanten. Ofte har Liam ikke leveret varen live-mæssigt og mere eller mindre svigtet sit trofaste publikum.
Denne aften gjorde han den fortid til skamme. Aldrig har jeg set bangeren være så sharp og tight. Både i sine leveringer og stage-performance. Energien og lysten til at være på scenen lyste ud af ham og blev gengældt af et yderst tændt publikum, der returnerede energien og skabte derved den stemning, man altid håber på at være en del af, hver gang man indløser billet til en live-optræden. Når han leverer varen på den måde, tilgiver man gerne Liam alt, han har udsat os for tidligere.
En tjekket setliste, cancan-piger, letlevende kvinder og befriende dekadenceMusikalsk bød koncerten på en spændende blanding af L.O.C.-klassikere samt en god håndfuld mindre mainstream-orienterede numre fra fortid og nutid. Bangerhits, melankolske klassikere, party-numre, medleys af fortidige numre samt de nye numre blev kombineret på kryds og tværs. Dejligt var det at høre Liam sige, at ikke havde lyst til at fornægte fortiden og i respekt for publikum, ville han tage dem tilbage til de tidligere albums. ”Få din flask på” og ”Gi’ den gas” var kun nogle af de glædelige gensyn med fortiden publikum blev præsenteret for. Publikum åd både nyt og gammelt råt.
Bagtæppet blev efter den første håndfuld numre trukket fra og afslørede en trone i hver side, hvor der sad to latex-”dukker” (der senere rejste sig op og gik ud af scenen – en fed gimmick i øvrigt) samt et nyt bagtæppe, der var prydet med cancan-piger og dekadente 50’er-libertinere i fuld gang med at leve livet og forulempe letlevende kvinder. Rundt om hele scenen var der hængt et kæmpe stort okker-rødt tæppe med guld-farvede frynser op, der sammen med cancan-pigerne ledte tanker hen på de dage i 1800-tallets Moulin Rouge og andre gamle natklubber. Stadig stod Liams initialer og lyste salen op – nu lidt mere i baggrunden. Scene-opsætningen fungerede generelt rigtigt godt. Der var tænkt over tingene og symbolikken var ikke til at tage fejl af. Bandet, som lidt efter lidt fik lov at komme frem fra gemmerne bag sceneopstillingen, gjorde et godt stykke arbejde. De gav både nye og gamle numre nyt liv og kant.
Af
Libertiner-albummets numre fungerede især ”StarFuckMig”, ”Langt ude”, ”Når jeg har jer” og ”Min Parafili” ualmindeligt godt live. Johan Olsen skulle giftes denne aften og kunne selvsagt ikke være med på Libertiner-nummeret, hvor han var savnet på det meget karakteristiske omkvæd – det var lidt fladt uden ham. Det var til gengæld også aftenens eneste flade levering. Det hele fungerede utroligt godt og publikum var slet ikke klar til at slippe Liam, da han gik af efter lidt over en time.
En forrygende afslutning blev forevigetHan var dog hurtigt på scenen igen. Og nu begyndte en lind strøm af musikalske overraskelser. Først fik vi et par obligatoriske ekstranumre. Et af dem var ”Undskyld”, som jeg helt klart ser som Liams undskyld til publikum for fortidens live-svipsere. Men så blev der sparket gang i ”Ingen diskussion”, hvor USO gæstede KB Hallen til stor glæde for publikum. Nu blev ”Momentet” kørt i stilling og L.O.C. fortalte en ekstatisk KB Hallen, at de var i gang med at filme musikvideoen til dette nummer, og at den kun manglede dem, publikummet i aften, til at færdiggøre den. Det var måske billige point at smide musikvideo-optagelser ind til en stort opsat koncert, men det virkede nu som den helt rigtige afslutning. Hvis Liam skulle forevige nogle live-billeder, så skulle det da være fra denne aften. Dernæst rundede ”Ung for evigt” koncerten af. Halvanden times underholdning i topklasse blev det til.
En på opleverenAlt i alt må man konkludere, at koncerten levede mere end op til de store forventninger. Det var tydeligt, at Liam og bandet havde arbejdet hårdt for at få både det scene-visuelle samt fortidige albums og klassikere til at hænge sammen med
Libertiner-numrenes stemning og univers. Altså – at få fortid og nutid til at hænge sammen. Og det lykkedes til fulde. Ligeledes lykkedes det L.O.C. at levere en hudløs ærlig og energifuld live-præstation, hvor han formåede at gribe stemningen og publikums energi til at holde en fantastisk rapfest kørende i halvanden time.
Min eneste anke er KB Hallens generelle dårlige koncert-lyd. Jeg forstår ikke, at man ikke gør noget for at ændre dette. Det er ofte, at man oplever, at lyden på ingen måde er optimal i KB Hallen. Vokalen var sat skævt og instrumenterne overdøvede til tider det hele. Måske prøvede man at kompensere for denne skævhed ved at skrue op for bassen, så gulvet i KB Hallen rystede, men det spiller ikke, når vokalen er så dårligt indstillet. Rappens kerne er netop teksterne, og derfor er det ærgerligt, at KB Hallens lyd ødelagde meget af dette samt mange af de fede live-facetter denne aften. Men på trods af den utilfredsstillende lyd må jeg alligevel slutte af med at hylde L.O.C. og denne live-optræden. Respekt! Sikke en forvandling den mand er gået igennem – både menneskeligt og musikalsk, men så sandelig også live-mæssigt.
Tak for en fed aften, Liam!
Billeder: Patrick R. Lauritzen[nggallery id=13]
0 kommentarer:
Send en kommentar