Nye toner fra Suspekt?

Da drengene fra Suspekt og L.O.C besluttede sig for at slå selvmord ihjel, var der mange der straks begyndte at snakke om at det sikkert var for at arbejde på hver deres nye album. Og mens Bangeren smed sit nye album "Libertiner" på gaden for lidt over en måned siden, så har der ikke været meget nyt fra Suspekt lejeren.

Enkelte rygter om at"NU! var Suspekt igang med noget nyt", har været oppe og vende, men ingen af dem har været skudtætte, og er hurtigt blevet skudt ned igen, og det virker da også som om at drengene har masser af tid til andre ting, eksempelvis har Bai-D lige lavet video sammen med FUKT til første singlen fra deres nye album, singlen hedder "Farlig" og kan ses ved at trykke på linket.

Men nu sker der måske noget, under min daglige surfen rundt på youtube, faldt jeg over den her video :

httpv://www.youtube.com/watch?v=AjrE-W-s_6o

Der er ingen tvivl om at det er Orgie-E der rapper, men hvor eller hvornår klippet er fra har vi ikke kunne finde ud af, og Suspekt har ikke selv meldt noget officielt ud, så indtil vi får noget nyt fra dem, så er jeres bud lige så godt som vores?, er det her tegn på at der snart kommer noget nyt fra Suspekt?, eller er det endnu et random klip på youtube?.

Vi prøver selvfølgelig at få en udtalelse fra Suspekt, men indtil da kan i jo komme med jeres gæt på boardet.

8 kommentarer:

Er han stadig dit idol?

Så er SupaJan tilbage for at gøre krav på titlen som Danmarks næste, bedste rapper. Sidst vi hørte fra den gæve vestsjællænder, var da han udkom med debuten Dit Idol tilbage i 2009, og dengang tog han hiphop-Danmark med storm – og det er min overbevisning, at han vil gøre det samme med det nye album.

Det Nye Sort er et slaraffenland af humor og skarp retorisk rimstruktur tilsat SupaJans unikke flow som måske nok er det der gør, at han kan erhverve sig titlen som en af Danmarks bedste rappere. Det Nye Sort inderholder overlegenhed, en bred rapappel og selvtillid som gør albummet super overbevisende.

SupaJans tekstunivers er blevet mere nuanceret, siden Dit Idol. Han gør sin rap til noget helt unikt - stadig med humoristisk kant, men han inddrager seriøse budskaber om bl.a. integration, racisme, livet i det moderne Danmark og ikke mindst de mange valg som man står overfor, når man er en ung mand. Numrene på Det Nye Sort varierer så tilpas meget, at man som lytter aldrig kommer til det punkt, hvor man har fået nok. Man kan lytte til albummet i fuld længde, uden at have lyst til at springe hurtigt over noget – og det er i sandhed en stor kvalitet.

Es er igen manden bag den lydmæssige eliksir, og han formår at skabe et lydunivers så innovativt og skarpt, at det understøtter SupaJans lyrik til hver lille detalje. Stilmæssigt ligger Det Nye Stort måske et godt stykke fra Dit Idol, men der er bestemt en stor producer bag Es, og han leverer fyldige og unikke produktioner til alle sine værker. Jan har lavet en genial plade, hvor der virkelig ikke mangler noget, og han er, i mine øjne, virkelig et af dansk rap stærkeste kort i øjeblikket.

6 kommentarer:

Ice Cube til Danmark

D. 18 og 21 Juli spiller Ice Cube igen i Danmark. De to koncerter kommer til at foregå i Train (d. 18) og i Amager Bio (d. 21). De gange Ice Cube har spillet koncerter i Danmark, er de altid blevet udsolgt, så det kunne tyde på at det gælder om at være hurtig ude hvis man skal være sikker på at opleve hip hop ikonet.

Billetter kan købes på BILLETnet.dk fra fredag d. 29 april.

































3 kommentarer:

RAKIM i VEGA

Det er ikke "Hr. hvem som helst" der går på scenen i VEGA d. 27 maj.

[caption id="attachment_7423" align="alignleft" width="235" caption="Rakim"][/caption]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navnet er Rakim, og i slut 80'erne og start 90'erne blev han kendt som den ene del af den legendariske duo "Eric B. & Rakim", der med albums som eksempelvis "Paid in Full og Don't sweat the technique" burde være et navn enhver hiphopper med respekt for sig selv kender til.

Gruppen gik hver til sit efter deres 4 album, men Rakim var sulten på mere, og i 1997 beviste han at han også kunne alene, med hans solo album "The 18th letter", som han senere fulgte op med albummet "The Master", begge albums blev godt modtaget af anmelderne.
I 2009 kom han med albummet med albummet "The seventh seal" som modtog blandede anmeldelser

Indtil nu har de danske hiphoppere dog måtte kigge langt efter "The R", for han har aldrig givet koncert i Danmark, det gør han altså nu - iøvrigt på 25 års dagen for udgivelsen af "Eric B & Rakim's" debutsingel "Eric B is president".

Dørerne åbner kl 20 og du kan købe billetter på Billetlugen.dk, hos Fona og på dit lokale posthus.
Mere info på www.vega.dk

2 kommentarer:

Guess who's back...brrrrrraaath!

Rapperne Patrick B og Meller har nu slået pjalterne sammen og knokler pt i studiet på deres kommende EP. Meller har efter en svingom med det mere clubbede fundet tilbage til der hvor han kom fra; nemlig lige-ud-af-posen N.Y. battlerap - og det klæder både ham og projektet. Drengene har netop uploadet deres 1. video fra den kommende EP, der bærer titlen "Guess Who's Back" - og denne video lover rigtig godt for det kommende projekt. Der er endnu ikke sat nogen dato på udgivelsen, men mere info følger, når vi får det.

Du kan tjekke banger-tracket her...brrrrraaaath!

httpv://www.youtube.com/watch?v=4LIiXwlS6xQ

 

5 kommentarer:

Dansk hiphops lykkeligste tudefjæs

Er der nogen i hiphopdanmark, der ikke kender Per Vers? Nej, er det forventede svar, men…det er bare ikke helt sandt. Korrektionen er: er der nogen der ikke ved hvem han er? Nok ikke. Men kende ham – næh nej, det er langt fra alle. Det laver han nu om på med sit andet officielle solostudiealbum EGO, hvor han for alvor lukker lytteren ind i sine tanker og sit liv - uden de typiske klichéer. Den lille sprognuancering ovenfor er heller ikke tilfældig. Per Vers er en af dansk hiphops mest legesyge rappere – når det kommer til sprog og ord. EGO er ingen undtagelse, og albummet igennem er der den ene finurlighed efter den anden, og som lytter overraskes man langt fra kun ved første gennemlytning.

Noget andet der gør godt i ørerne er musik og levering. Musikalsk er albummet varieret, men med en sikker rød tråd – Pers vokal. Det er de svenske mestre DJ Large og Embee der har skabt lydbilledet, som er en skøn blanding af både uptempo og tilbagelænet, elektro og oldschool, alt sammen blandet med både sprøde vokaler og freestylesnaps fra livet på farten. Tidligere er Per blevet kritiseret for at være en bedre freestylerapper end studierapper. På dette album er det om ikke modbevist så i hvert fald konstateret, at selv den mest erfarne rapper kan udvikle sig. Leveringen er 100% ’persk’, men der er kommet mere liv og indlevelse i flowet – og det bliver ikke mindre tydeligt af, at der i ”Uden Navn” er et par samples fra freestylearrangementer. På den måde fornemmer man virkelig de raptekniske forskelle der er på improviseret materiale og på nedskrevet materiale.

Alt i alt er EGO et rigtig vellykket album. Teksterne er personlige, ærlige og giver ikke kun den unge generation en opsang – men uden dog at gøre det på en bedrevidende måde. At ”tjene kassen” er, i Pers univers, ikke et spørgsmål om penge, som titlen ellers kan friste en til at tro og "Bliv ved" handler om andet og mere end at øve sig. Når Per giver ego'et frit spil, og fortæller lytteren hvor svært det er at gå på scenen og freestyle over ordet ’mor’, lige efter at hans kæreste aborterede, giver det "Bliv ved" en helt ny betydning. Bliv ved hvis du ikke kan lade være. Det kan han ikke, og tak for det! Det lykkeligste tudefjæs, den turnerende familiefar og den skarpe (kultur)kritiker viser hvorfor alle ved, hvem han er - og hvordan man sagtens kan være egoist uden at være selvisk.

7 kommentarer:

"Synes Godt Om" Ham Den Lange

[caption id="attachment_7408" align="alignright" width="300" caption="Ham Den Lange"][/caption]

Ham Den Lange, der udgav solo-debuten "Carpe Diem My Ass" i 2009 knokler netop nu på at færdiggøre efterfølgeren. Albummet bliver indspillet i Århus i Mester Jacob's White Noize studio, og nu er 1. singlen "Synes Godt Om" klar og du kan tjekke nedenfor.

Hurra for Facebook!

httpv://www.youtube.com/watch?v=Vv6wFLO9EV0&feature=player_embedded#at=185

 

1 kommentarer:

Beatworkshop med Turkman Souljah

I forbindelse med at musikhuset Aage Jensen skifter navn til 4Sound, har man inviteret DJ'en og beat-snedkeren Turkman Souljah til at komme og lave en beatworkshop på lørdag kl 12 i dj afdelingen i København.
Turkman Souljah har igennem de sidste 12 år markeret sig på scenen ved at vinde dj-mesterskaber og spille livekoncerter med folk som Outlandish, UFO & Yepha, Per Vers & Ole D aka. Kinski, Negash Ali, Xander, Burhan G, Nappion, Jspliff, MC's Fight Night og listen fortsætter.

På producerfronten er Turkman Souljah signet af Hideout Music, og er pt. i studiet for at færdiggøre plader med Outlandish, Ali Kazim, Negash Ali, Clemens, Jooks, Sivas, Xander m.fl.
Så kom og få et indblik i, hvordan Turkman laver sine beats på Nativeinstruments' trommemaskiner, Logic pro, Fender Rhodes, vintage synth gear, en stak vinyl plader – og ja, alt hvad der er at finde af instrumenter i 4sound.

http://www.youtube.com/watch?v=J1BrpOx7-Ow

Sted:
4Sound (Aage Jensen)
 Keyboard / Studie / DJ
Landemærket 27-29
1119 København K

Tid: kl 12.00
Entre: Gratis

0 kommentarer:

Gamle drenge med nyt materiale...

[caption id="attachment_7396" align="alignright" width="300" caption="Jonny hefty jøden"]Jonny hefty jøden[/caption]

Ja, det lyder som projektet der først var snak om, og så blev lagt på hylden...men, men, men NU sker der endelig noget med Jonny Hefty og Jøden.

Hefty og Jøden har netop annonceret, at de udsender et album senere på året, og denne gang skulle den være god nok. 1. singlen bærer titlen "Gamle Dreng" og skulle ramme iTunes i løbet af kort tid.

Netop nu har Hefty og Jøden lagt en lille video-dagbog op samt lavet en Facebook-gruppe hvor du løbende kan følge med i deres arbejde for at færdiggøre albummet.

Du kan tjekke første videodagbog her:

httpv://www.youtube.com/watch?v=jPa3f35oLK0&feature=player_embedded

3 kommentarer:

Cas - “Er Du Dyr At Drikke Billig” (video)

Cas er nu klar med video til singlen “Er Du Dyr At Drikke Billig”.  Singlen er en forløber for hans kommende album ”Ud Af Intet”, der udkommer 2. maj 2011.

Udgivelsen har været 4 år undervejs og er opfølger til 2006 albummet “Velkommen til Vrangsiden".

httpv://www.youtube.com/watch?v=qmE35qoNtNk

Du kan høre flere teasers fra det kommende album på http://casflow.dk/

 

4 kommentarer:

Kasper Broue - "Et skud i tågen" (video)

KamiKasper fra 4Fod er i gang med et soloprojekt, der som udgangspunkt skal ende med en ep.
Som solist hedder han Kasper Broue, og han har netop smidt et video på tuben: "Et skud i tågen".

http://www.youtube.com/watch?v=SpxeNUOK4xk

For gratis download, pressemeddelelse og meget andet - gå til:
http://kasperbroue.viinyl.com/‬

Fang Kasper Broue på:
‪http://www.facebook.com/kasperbroue‬
http://twitter.com/kasperbroue‬

4 kommentarer:

Kanye West giver koncert i Tivoli i august

I August kommer Kayne West til Danmark for at give koncert på plænen i Tivoli.

Kanye  stod bag et ef de mest roste album herhjemme i 2010, My Beautiful Dark Twisted Fantasy - et album som hos flere danske musik-medier høstede 6 stjerner.

Kanye blev annonceret til at skulle have spillet i Ballerup Super Arena i april, men det viste sig, at koncertarrangøren var blevet snydt, af en person der havde udgivet sig for at være Kanyes manager.

Tivoli understreger, at denne gang er det den rigtige manager - og den rigtige Kanye det drejer sig om.

Du kan opleve Kanye d. 11. august på plænen, og i den anledning prøver Tivoli en ny koncertform af, da man lukker hele Tivoli ned kl 17, tømmer haven, og først åbner igen kl 18, men KUN for koncertgæster.

Billetterne koster 495,- (for årskortholdere  445,-) og kan købes via billetlugen fra d. 15 april. Har du et guldkort, kan du allerede d. 14. april sikre dig to billetter. Der sættes 18.000 billetter til salg.

0 kommentarer:

FredNukes løfter lidt af sløret...

FredNukes, der i 2007 udsendte det anmelderroste album Deconstructing Fred knokler pt. på højtryk på sit kommende album.

FredNukes er blevet signet til selskabet :labelmade: der bl.a. huser Medina. FredNukes er også netop vendt hjem fra et support-job i Tyskland for, ja...rigtig gættet...Medina.

Nu har FredNukes lagt en teaser op for det kommende album, der skulle udkomme her til foråret. Vi bringer flere nyheder om Fred, så snart de lander.

httpv://www.youtube.com/watch?v=buh29LoGKmo

1 kommentarer: