”Velkommen til Jurassic Park – dinosaurerne lever!” råbte Per Vers selvironisk ud til en halvfyldt KB Hallen fredag aften, da han, sammen med resten af Sund Fornuft gik på. Og set i bakspejlet ramte den første del af kommentaren nok mere plet generelt for denne aften end tilsigtet. Hvis dinosaurerne, i form af Respekt part 2’s set-up, var i live denne aften, var det i hvert fald i en temmelig tandløs udgave. Og dog – enkelte øgler kunne stadig godt bide fra sig. Tema-mæssigt var part 2 bygget op på samme måde som den succesfulde part 1 – fire grupper fra fortiden skulle fylde gulvet foran scenen denne fredag aften i KB Hallen, dog med differentieret spilletid. Aftenens vært var den legendariske danske rap- og RnB-producer
Henrik Milling, og hus-dj’en var
Phaze 5, der også senere modtog Respekt-prisen 2011. Nu måtte det briste eller bære over for et publikum som var meget lig det fra part 1 – måske bortset fra færre ølmaver. Denne aften var nostalgikernes!
Mere flop end starz…
Flopstarz havde 20 minutter til rådighed på scenen, og det var vist mere end rigeligt! Flopstarz hærgede den danske rap-scene i start 90’erne med albummet ”Flop de gør det”, og her omkring 20 år senere leverede de et show, der mest af alt virkede som et tragikomisk forsøg på at rekonstruere en fjern fortid. Sjældent har jeg oplevet så stor en divergens mellem optrædendes gejst og publikums reaktion. Bossy Bo og Q udstrålede utvetydigt, at de havde glædet sig som små børn til denne reunion, men publikum gengældte ikke helt deres gensynsglæde. Ikke engang ”
Flopfeber”-klassikeren virkede til at fungere for publikum, der tydeligvis ikke var kommet for at hylde de to glade drenge på scenen.
Bossy Bo og
Q forsøgte sig med et alsidigt show, men den røde tråd var svær at finde, og endte i stedet i forældelse og stilfovirring med breakdance, rap-comedy, en dansende mand i abekostume, en ultrakort gæsteoptræden fra
Jazzy H samt diskoudklædninger.
Puha – undertegnedes tæer var så småt begynde at krumme – dette kunne blive en lang aften. Heldigvis havde
Sund Fornuft, med Per Vers i front, tænkt sig det anderledes. Atter en gang beviste han, at han kan levere varen – også selvom det gjaldt en hyldest til en for længst svunden tid med Langemand og
DJ Møller. En Per Vers i topform bevæbnet til tænderne med ærlighed, humor, befriende selvironi, vanligt flow, selvtillid og showmanship vækkede KB Hallen til live med deres 20 minutters show. Med numre som ”YEAH” beviste han, at man sagtens kan støve sine gamle 90’er-numre af og give folk en autentisk oplevelse. De stilrene tracks kombineret med gennemarbejdede og finurlige tekster virkede stadig 10 år efter især fremført af en frontfigur med mere end almindeligt publikumstække.
SE BILLEDER FRA HELE AFTENENOpråb eller nødråb? Så var det tid til Rockers by Choice. Folk stimlede sammen foran scenen – hallen emmede af forventningens glæde. Nu skulle det ske. De gamle drenge ville (igen-igen) holde en afskedskoncert for en stadig eksisterende og meget vedholdende fanskare. Den time de havde fået stillet til rådighed, ville de bruge på at spille hele det første album
Opråb! til det danske folk fra 1989. På papiret en spændende plan, men i praksis fungerede den ikke. Der er mange Rockers-klassikere på det første album, men spillet komplet som koncert, holder albummet ikke længere. Drengene på scenen, sammen med en altid energifuld og velspillende
Ulf Scott på trommer, gjorde et hæderligt forsøg på at genskabe 80’erne, men salen var gået i stå, enten resignerende allerede tænkende på DGPs fest eller endeligt erkendende, at tiden var stormet fra de så respekterede og beundrede knægte fra Amager. At vokalen var indstillet helt skævt denne aften, så Rockernes ord nærmest druknede i Ulfs trommer, var heller ikke optimalt for energibundterne og skrige-rapperne. Med til historien hørte nok også RBCs håndfuld af tidligere afskedskoncerter – vi har sagt farvel til Amager-pionererne op til flere gange. I stedet for den ventede fest endte publikum med et sørgeligt og vemodigt glimt af en svunden tid, hvor alt var nyt og uafprøvet. Desværre, for dansk hiphop har meget at takke
Rockers By Choice for, men denne aften fungerede energien og ekkoet fra Thomas P. Hejle og Amager anno 1989 ikke.
Lykkeligvis blev aftenen reddet af en vel-afbalanceret og tændt
Joker J sammen med hele det ga(ml)e hold (Nicholas ”Coldhands” Kvaran, Rasmus Berg og
Szhirley). Scenen var ikke kun fyldt med graffiti-pieces, men også en glæde over at være til stede denne aften. Dette sammenholdt med en set-liste med et vælg af medleys, hits og velkendte stodder-klassikere der samlet inkluderede numre som ”Den dræbende joke”, ”Spændt op til lir” og ”Beskyt din nakke” gjorde gensynet med de gamle Hillerød-drenge uforglemmeligt. Sikke en fest de leverede! Både tekster og musik holder i dag, og derfor behøvede DGP ikke at støve sig selv ret meget af – de kunne blot gå ind og sparke, ja nærmest losse, festen i gang for alvor. Et hoppende og dansende publikum lappede stodder-rappen i sig ,og undervejs gav
DJ Static endda også sit bevis på hvorfor han stadig er at finde ved de to hjul af stål. Desværre blev publikum lidt snydt for det helt store DGP-gensyn, da Jokeren pludseligt stillede op og spillede en lang parade af sine solo-hits. Folk var kommet for at høre DGP – ikke se Jokeren sole sig i sin egen karriere. Det virkede en anelse for selvfedt. Men slette det samlede indtryk af festen og den meget kompetente, energifulde, afslappede og professionelle optræden kunne det dog ikke.
Den Gale Pose var uden sammenligning aftenens højdepunkt. Uden dem ville det hele, lige så tungt som store urtids-øgler, være faldet til jorden.
Respekten er intakt!Men hvorfor blev part 2 ikke den succesfulde efterfølger? Dette skyldes, hvis man spørger undertegnede, nogle klare fejlsatsninger. For det første virkede set-uppet for usammenhængende. De fire grupper havde ikke meget til fælles musik- eller karrieremæssigt. Derudover var deres nostalgiske publikum for lille til KB Hallen. Yderligere savnede grupperne ny-fortolkning, og det der ekstra, der skaber den naturlige bro til fortiden. Men når det er sagt, så er respekt-konceptet bestemt ikke udtømt – og det er tiltrængt! Tiltrængt at have et sted at samles om og genopleve minderne, et sted hvor dansk hiphopkulturs ikoner kan blive hyldet som de bør, konceptet trænger bare til en opstramning til næste gang. Det forandrer dog ikke det endelige resultat: at undertegnede i den grad glæder sig til forhåbentligt at kunne vise respekt til endnu en stribe navne ved part 3.
Hundige er måske ikke den største hiphopcentral i landet, men den har dog avlet ”Kim Hot” inden for de sidste par år. Hvis nu jeg nævner navne som: OA, Magermayn og Bulldogg så gætter jeg på, de fleste læsere ved, hvor på banen vi befinder os.
Den svenske hiphopscene har altid haft et markant ansigt, og har gennem tiderne givet verden kompetente navne som bl.a. Ayo, Petter og ikke mindst Looptroop Rockers. Looptroop har altid haft en bred international appel da deres lyrik er på engelsk, og det har gjort dem elsket verden over. Undertegnede har fulgt dem siden de udkom med deres ep From The Waxcabinet, men hvordan lyder de så på deres 2011-udgivelse?
Sidste årtis hitmager og medieudråbt konge af dansk rap L.O.C fortsætter den clubbede elctronica-orienterede stil fra Selvmord-projektet og har fundet en plads et sted mellem denne og sit forrige soloudspil Melankolia/XxxCouture. Tekstmæssigt kommer vi for alvor under huden på den anerkendte og mangesidede rapper, og det er klart her, at albummet har sin største force. Generelt kredser albummet om selvdestruktiviteten, lasterne og de ambivalente sider af tilværelsen. De meget personlige tanker fremstår ofte mere, om end utroligt velskrevet, som ego-massage end kilder og inspiration til det kantede og melankolske univers med hårdtslående udgydelser i skøn forening med nærværende tekster, som L.O.C. plejer at præsentere os for.
Den er god nok - Suspekt vender tilbage! ...om ikke andet, så i hvert fald for en weekend. I begyndelsen af juni måned kan Suspekt-hungrene fans dermed få stillet deres sult og savn, når drengene rykker ind på scenerne i Tivoli og Skive.
Sidst jeg hørte et dansk rapalbum der var lavet ud fra dogmeregler, var cd’en Dogmelistic tilbage fra 2001. Nu her ti år senere står jeg med albummet Sigdetvidere i hånden med rapperen Stemmejernet. Bag Stemmejernet gemmer sig digteren Niels Lyngsø, der har lavet sit album ud fra nogle andre dogmeregler. Overordnet er meningen med albummet, at det skulle laves af lyde, som kroppen selv kan lave - ord, lyde, håndklap, hjerteslag osv.
Så er der godt nyt for alle der ikke nåede at få fingre i billetter til L.O.Cs lyttekoncerter! I dag bliver der sat 250 V.I.P-billetter mere til salg til koncerterne d. 11. og 12. marts i henholdsvis København og Århus.
0 kommentarer:
Send en kommentar