Meller - "Kom Her hen" (video)

Meller har i dag smidt en ny video online. Tracket ”Kom Her Hen” er hentet fra Meller’s EP fra 2010, "Tilbage Til Fremtiden".

"Videoen består Bl.a. af en lille stopmotion del og videoens visuelle side er inspireret Tim Burton’s univers samt Universal’s gamle sort/hvid gysere.
Sangen ”Kom Her Hen” er en clubbanger med et budskab om kærlighed." udtaler Meller.

http://www.youtube.com/watch?v=QVPNQ-IAn-0

? ? ?

4 kommentarer:

‪AudioZoo - Tekno feat. UFO (video)‬

Så er UFO aktuel med nyt track i samarbejde med AudioZoo.

http://www.youtube.com/watch?v=QmbqFhELWmk

0 kommentarer:

Debutcompilation fra en backuprapper


Forvirrer titlen? Så er der ramt plet, for det er faktisk temaet for dette debutudspil fra den erfarne 4PRO. Det flyder med paradokser og modsætninger, og resultatet er desværre forvirring. Ved første lyt er det et ganske fint album. Det lyder professionelt og gennemarbejdet, og der er ikke rigtig noget der stikker negativt ud. Sagen er bare den, at der nærmest heller ikke er noget, der stikker den anden vej. Ud af albummets 13 numre er der feats på de 12, og det giver et skævt billede – hvem er hovedpersonen?

4PRO har rigtig meget erfaring fra livet som backuprapper for blandt andre L.O.C, og erfaring skal man ikke kimse af. Men måske netop fordi, det er det, han er ’kendt som’, så får de mange feats en rigtig uheldig virkning. Ud over at albummets røde tråd ikke bliver 4PRO, så bliver hans talent sparket lidt til hjørne af de mange tunge drenge der gæster albummet.

Det er en skam, for det er min klare overbevisning at 4PRO har en masse at byde på. Også meget mere end det man hører på Konsekvens. Tonen er hård men med et let melankolsk twist, og produktionerne passer fint til. Der er ikke så meget nyt under solen, men det fungerer i det store hele udmærket. Ironien er desværre, at albummets absolut bedste nummer er et af dem, hvor 4PRO er aller mest i baggrunden, nemlig det ret hårdtpumpede ”Helt Alene” med Spez og L.O.C som medspillere. Igen ender Slagelse-rapperen som backuprapper – nu på sit første soloalbum.

Og så er jeg tilbage ved begyndelsen. Forvirring. Det er lige ved og næsten. Masser af gode intentioner, gode spadestik, men det er som om, trætheden vælter ind over konceptet inden spaden rigtigt kommer i jorden. Det giver dog en nysgerrighed, en forventning til kommende udspil. Hvad kan han egentlig, denne 4PRO? Er han klar til at være solorapper? Er hans flow – hans tekster? Tager han kampen op alene næste gang? Og, når alt kommer til alt, så er det ikke den værste forvirring at skabe med et debutalbum. Men det er heller ikke den bedste.

3 kommentarer:

Took It '11-datoer til kalenderen

tookit11En kort update fra Aarhus Took It 2011 lyder, at Took it'11 finder sted den 6.-8. oktober 2011. Der kommer info om sted mm. om kort tid.
Hvis du har forslag til bands, indslag, events osv. til Aarhus Took It, er du velkommen til at skrive til forslag@aarhustookit.dk.

0 kommentarer:

Lyriske Dæmoner - "Sorte Tider" (video)

Albertslund-slænget Lyriske Dæmoner udgav i efteråret 2010 albummet På Flugt Fra Livet, og fra det har de lavet video til tracket "Sorte Tider".

http://www.youtube.com/watch?v=0-nSHW1aW-c

5 kommentarer:

Marwan release party konkurrence

I forbindelse med udgivelsen af Marwans 2. album afholdes der en releasekoncert den 19. februar 2011 kl. 21:00 - 02:00 i VEGA, hvor han vil fremføre de nye tracks live med hjælp fra forskellige gæster.
Du har nu chancen for at vinde 2 billetter - hvis du altså svarer rigtigt på de 3 spørgsmål herunder.
Efter Marwan's koncert spiller DJ Hvad (Albertslund Terror Korps) op til vanvid på dansegulvet.

Vi trækker hele 5 vindere, der hver får 2 billetter

KONKURRENCEN ER NU SLUT!

De 5 vindere bliver kontaktet direkte (via mail)

0 kommentarer:

‪Kesi - Stadig Den Bedste‬ (video)

B.O.C. har efterhånden godt tag i undergrunden, efter at deres track "Fissehul" er blevet spredt heftigt på twitter og facebook. Nu er de igen på tuben med nyt track. Kesi, Gilli., Benny Jamz, CarterTheKid, Stat Ez, Semih Automatisk, Kimbo Roqz udgør tilsammen grime-slænget B.O.C. (Bomber Over Centrum?)

Ligesom tracket "Fissehul" er "Stadig Den Bedste" produceret af Benny Jamz.

‪Kesi - Stadig Den Bedste‬
httpv://www.youtube.com/watch?v=O8b4pw4l-fE


Fissehul

http://www.youtube.com/watch?v=ix9N4SS1rP0

4 kommentarer:

Perkeren & Kunstneren – et portræt af Marwan

Marwan, der på mandag udsender sit ventede 2. album Mennesker er netop nu aktuel i dokumentaren "Perkeren & Kunstneren".

Han har ghettoens respekt, og kalder sig 'Kongen af undergrunden'. Marwan bragte "perkeren" frem på musikscenen i Danmark. I dette portræt af Marwan besøger vi hans hood i Århus, er med til koncert i Københavns gader, og han fortæller åbenhjertigt om hvordan han forsøger at vende sit perker-image ryggen. Det er dog ikke så let.

Du kan se dokumentaren her:

http://www.dr.dk/pirattv/klip/perkeren--kunstneren-et-portraet-af-marwan

1 kommentarer:

Sweatshop giver dig varmen i en kold tid...

Gruppen Sweatshop, der består af bl.a. Kuku Agami og sanger Jonas Rendbo har eksisteret på studie-plan i en del år efterhånden. Det er blevet til nogle enkelte live-koncerter, men gruppen har aldrig udsendt nogen album. Nu er gruppen endelig klar med det fantastiske, varme, soulede hiphop-nummer "Drug" med tilhørende video. Så kan vi jo bare håbe på, at der kommer mere fra deres side...

http://www.youtube.com/watch?v=qn-PBBpwG78&

0 kommentarer:

Nyt freestylekoncept: "Ordets Magt"


Henrik Hass, Ham Den Lange, Johnni G, Kejser A, DJ Static og publikum er hovedingredienserne i det helt nye freestylekoncept: Ordets Magt.
Det er ikke et enkeltstående arrangement, men et show som ruller fremover, og som hele tiden vil udvikle sig.


Er du over 18 år, og har 60kr,- med på lommen, kan du i aften på TRAIN være med til at skyde det hele i gang.


Bliv klogere på det nye freestylekoncept, ved at tjekke videoerne herunder:

http://www.youtube.com/watch?v=Llgb8sagK6k

http://www.youtube.com/watch?v=Uw077cyvGlQ

http://www.youtube.com/watch?v=mF_dngvctXA

"Yo! Det' sådan det går"

5 kommentarer:

LasG stopper rap-karrieren!


Nogle gange er et interview ikke længere væk end en hurtig tur på Facebook. Da redaktionen hørte, at LasG stopper karrieren, var der kun ét at gøre - at høre mere!!

Hvorfor har du valgt at stoppe din rap-karriere?
- Først og fremmest fordi jeg er nået et punkt, hvor jeg føler mig mættet af dansk rap. Jeg brugte et år på at sidde og fluekneppe alle de numre, som skulle med på albummet, og da det endelig var færdig og klar til release, hang det mig ud af halsen. Ikke fordi, jeg ikke var og er 100% tilfreds med resultatet, men fordi jeg har hørt det så forbandet mange gange, at man ikke kan andet end at blive træt af det.. Hehe..

Siden albummet, som jeg lavede i de få fri-timer jeg nu havde, er jeg blevet gift, er flyttet i hus, fået et kontorjob som ansvarlig for Stereo Studios onlinesupport og hjemmeside, og så regner konen og jeg med, at hun føder vores første barn omkring 1. august. Så der sker jo så meget!

Rap gik fra at være mit liv til at være min hobby, og nu er min hobby pludselig blevet at være totalt nørd på min PS3. Jeg er en sucker for gode spil - og lidt af en Trophy-whore. (..hvis man kender til PS3'ens Trophy system..) Efter pladen føler jeg, at jeg har tømt alle mine rap-mæssige kreative tanker ned i dén, og de tracks som jeg altid har drømt om at lave i alle de år jeg har rappet, ligger nu på den plade. Dét, kombineret med alle de ting der er sket i mit liv de sidste fem år, har gjort, at jeg reelt føler, at jeg er færdig, og har opnået det jeg ville. Mit mål var aldrig at få en 'karriere' inden for rap eller at skulle leve af det, da jeg er klar over, hvor meget tid det kræver , og hvad man må ofre for det. Jeg har altid bare været dybt forelsket i det at udtrykke sig selv lyrisk og vokalt - og kombinere det med musik. Efter pladen er lavet, føler jeg, at jeg har gjort det på den bedst mulige måde.

Hvad har forandret sig i dansk hiphop/rap siden du startede med at rappe?
- Jeg startede med at rappe omkring L.O.C's release for Dominologi - en plade der, i mine øjne, skubbede ham op på pladsen som dansk raps største solist. I dag har det vel som sådan ikke forandret sig. Men jeg har vel været med og oplevet hele bølgen fra at være undergrund til pludseligt at være 'Boogie-materiale'. Det medførte også at nogle "rappere" kunne komme igennem nåleøjet og få opmærksomhed, trods man i rap-kredse nok vil mene, at det er ganske ufortjent. Et godt eksempel på et noget mislykket resultat af dette, er rapperen Alias. Magen til jammerligt og totalt letskrevent lort skal man lede længe efter.

Jeg synes, fokus er blevet flyttet fra musikken og nogle interessante emner og leveringen af dette, til selv-iscenesættelse af personen der spytter. Det prøver jeg vel også at distancere mig fra på min plade, trods de fleste numre handler om mig selv. Forskellen er, at jeg på ingen måde vil iscenesætte mig selv som noget specielt, hverken gangster, bad-ass eller noget i den dur. Jeg er bare en dude fra Aalborg, som kan rappe. Men jeg ser et kæmpe problem i fascinationen af "gangster-rap", i forhold til 'ægte' Hip Hop. Eksempel; MFS er i mine øjne halvhjertede rappere, og deres levering samt "indholdet" i teksterne er det bedste eksempel på dette. Der er en røvfuld af teenagere der synes, at gangsters er awesome, dermed også et marked for det. Men at man selv mener, man er gangster, betyder satme ikke, at du kan eller burde rappe - og det er MFS et klasseeksempel på. De burde lade være... Det jeg dog synes er mest sørgeligt, det er, at dansk hiphop/rap har ændret sig så meget, at folk rent faktisk gider lytte til folk som MFS.

Men heldigvis er der folk, der stadig fokuserer på musikken, og lokalt i Aalborg er der også begyndt at komme liv. Vil lige give den op for Danni Toma og hans crew, der gør noget for at holde fast i rødderne i hiphop. Misforstå mig ikke, jeg elsker Amerikansk westcoast-/gangsterrap. Men Amerika er et helt andet land, med en helt anden kultur, nogle helt andre mennesker, med helt andre og langt alvorligere problemstillinger end dem vi har i Danmark. Jeg føler vel bare, at dansk rap i hovedtræk er gået hen og blevet til noget, jeg ikke længere kan genkende. Jeg savner dengang det at rappe, var om hvem der kunne flowe bedst, og samtidig kombinere det fedt rim- og tekstmæssigt. I dag føler jeg, at fokus er på hvor meget du kan iscenesætte dig selv som noget andet end rapper. Og det gider jeg egentlig ikke bruge tid på. Hehe..

Kan vi forvente at du gør som RBC og laver en 3-4 "comebacks"?
- Nej. Aldrig! Hvis min homie Mike D'angelo på et tidspunkt ringer og siger, at der et show vi kan spille sammen eller lignende, skal jeg ikke afvise, at kunne finde på at lave et show. Jeg elsker at optræde, og det er dér, jeg har min force. Jeg føler mig hjemme på scenen, og jeg er egentlig også træt af, at jeg aldrig har optrådt med numrene fra pladen, men der har jo været så mange andre ting at se til. MEN - et "comeback" er ikke på tale, så længe mit liv er, som det er nu. Al respekt til RBC for at have gjort det, der er jo også meget nostalgi forbundet med dem. Det kan man nok ikke lige sige om mig! Og så skal Chief 1 da lige have et shout out!! Han kan måske huske mig tilbage fra Razz-dagene, da vi skulle indspille Rasmus' plade. Han er totalt cool, og viste mig, at han stadig kunne breakdance og lave en proper "B-Boy stance" i hans alder - RESPEKT!

Hvad er din sidste hilsen til dansk rap?
- Jeg kan kun sige tak for en masse grineren oplevelser. At blive svinet til af folk på et track for derefter at tage dem ud på et svar tilbage, bliver aldrig kedeligt (tjek D.S.I.G.M.S). I den sammenhæng vil jeg gerne sende et holla til Niels (du ved hvem du er) - det kan godt være, at vi har svinet hinanden på tracks osv., men jeg synes sgu han er en cool fyr, og det har jeg altid gjort. Vi kunne bare ikke se eye-to-eye i rap-mæssige sammenhænge, og det er 100% dér mit fokus har været på mine tracks. Mine numre blev lavet, som jeg altid har håndteret sådanne situationer - for at få det ud af systemet. Men med Niels, er der no beef what so ever på hans personlighed fra min side, og jeg håber, han har det godt.

Danskrap.dk var også en stor spiller i min udvikling som rapper, specielt med jeres battle-boards, der gav mig en god forståelse for rim-sammensætning. Så også en tak til jer! Jeg vil gerne takke alle der har tjekket mit musik, og specielt dem der har fulgt mig igennem mine projekter (eks. 9kiloklik) Mit album kan nu hentes gratis på lasg.bandcamp.com og jeg håber, at det kan ramme andre, som det har ramt jeres, samt WOTS.DK's anmelder.

PS: Hvis nogen trænger til en røvfuld på PS3'en, så HOLLA at me! (Også dig Kriff ;) )

 See you on the flipside!

Tak for musikken og updaten, LasG, og pøjpøj med både hus, have, forældreskabet - og PS3-nørderiet!

34 kommentarer:

Vil du gratis med til RESPEKT pt.2 ?

[caption id="attachment_6926" align="aligncenter" width="504" caption="Respekt pt.1 - MC Einar"]Respekt pt.1 - MC Einar[/caption]

Det er lykkedes at gendanne fire "nye" navne til RESPEKT part 2, der ligesom part 1 også foregår i KB Hallen. Ved Part 1 spillede Faktaposen, MC Einar, Humleridderne og Østkyst Hustlers, og stemningen i salen nåede flere gange i løbet af aftenen kogepunktet.
Ved part 2 spiller Flopstarz, Sund Fornuft, Rockers By Choice og Den Gale Pose. Har du ikke sikret dig en billet via billetlugen endnu, kan du måske være heldig, at vinde din adgang her på danskrap.dk.


Svarer du rigtigt på disse 3 spørgsmål, så er du med i lodtrækningen om 3x2 billetter til denne unikke og enkeltstående Old School-aften i KB Hallen. Du kan læse meget mere om RESPEKT på deres facebookside: www.facebook.com/respekt1


UPDATE 28. feb: Vinderne er nu blevet trukket, og får direkte besked fra Primo Entertainment, med praktiske oplysninger.

Video fra RESPEKT pt.1

http://www.youtube.com/watch?v=8r1uRfJ37qc

1 kommentarer:

Hent nyt Jeppe Rapp track: "24-7"

Det er efterhånden et stykke tid  siden, vi har hørt nyt fra og/eller med Jeppe Rapp, men nu kan man downloade et gratis track: "24-7 (kontakten er din click)". Nummeret er en del af en kampagne, søsat af Sønderborg Kommune og 24-7-kontakten.

24-7-kontakten er for unge mellem 13 og 23 år, der bor i Sønderborg Kommune. Formålet er overordnet at give de unge hurtig og professionel hjælp til at ’mestre livet’ i Sønderborg Kommune.
Læs mere om 24-7kontakten her.

Tracket er produceret af Ocansey aka. Trixstar.

1 kommentarer:

Hør hov, unge Peter, du vil bare lege kendt!

Mandag d. 21. februar rammer 4PROs debutalbum Konsekvens gaden – endelig, vil mange nok sige. Her på danskrap.dk er vi ikke uenige, og tænkte, at udgivelsen var en oplagt mulighed for at høre mere om tankerne bag albummet – og karrieren.

Vi satte den travle rapper i stævne bag skærmen: to mænd, én mail, ni spørgsmål. Resultatet kan du læse her – og lad os bare sige, at hverken politikere, kolleger eller 4PRO selv er for fine til at komme en tur igennem møllen. På godt og ondt!



1: hvad er din indgangsvinkel til hiphop?
- Jeg har altid været til ekstreme genrer. Så metal og rap lå lige til højreskøjten, og når man så samtidig voksede op i et mindre samfund før internettet, var det super nemt at falde for de få hårde skiver, de lidt ældre drenge råspillede i ungdomsklubben. Ice-T, Ice Cube og selvfølgelig Dre og Snoops plader fyldte meget for mig. Jeg fik MC Einar Den Nye Stil på vinyl i julegave da den lige var udkommet og har hørt dansk rap siden. Dog var det DGP der fik mine tanker skudt af sted i rimretninger, for alvor…



2: i Danmark har mange tit travlt med at dømme andre, hvad er din holdning til internet-haters og andre folk i den boldgade?
- Muhaha jeg elsker det... Altså tænk over det - i skolegården løb man også hen til nørderne og lossede til deres bold for at høre dem klynke, ik’?! Nu er nørderne udstyret med tastatur og rygsæk, og bare det at man gør, hvad helvede man har lyst til, kan få piveriet i gang. Det er sgu da for herligt, altså..haha..

Jeg har ikke selv oplevet det store hateri, men selvfølgelig har der da været det forudsigelige tuderi. Det er jo fx nærmest forbudt at lave musik med Liam (L.O.C., red.) hvis man teoretisk set er debutant. "Hør hov unge Peter, du vil bare lege kendt" Man må heller ikke læne sig op af Tabu, for så har de hjulpet med ALT, haha - heller ikke selvom de drenge bare er venner, og jeg selv ene, fucking mand har skabt, hvad jeg har at vise: Jeg indspiller i Graven Hos Es, og jeg blev headhuntet af og fik kontrakt hos Target Records. Det er sgu da for helvede ikke min skyld, at jeg åbenbart bare har dygtigere, rigere og mere kendte venner end dem...?? Er det??

Men hey, der kommer MEGET mere, de kan hyle over i nærmeste fremtid. Og jeg tvivler på at hater-tråde på diverse sites kommer til at ændre min bordbestilling på MASH, de duftende cifre der dagligt lander i min indbakke, og de fantastiske fans man møder når man optræder.



3: er Danmark et godt sted, at være rapper i? Hvilken positive/negative oplevelser har rappen bragt dig?
- Jeg synes, Danmark er et forrygende sted at være rapper. Jeg har aldrig ejet den der fantasi om millioner, backyard swimmingpool og Hummer – i hvert fald ikke i forbindelse med musik! Haha.. Der er sgu også en lækker opbakning ude i det danske land til hiphopshows. Selvfølgelig ville det være råfedt hvis man tjente styrtende med penge, men det er langt fra en negativ ting. Penge kan laves på mange måder. Det giver mig også en god omgang terapi,  at jeg kan skrive tekster på mit eget sprog. Så drømmen om international rapfreak er ikke noget der præger mig.



4: hvilke danske rappere inspirerer/har inspireret dig?
- Altså MC Einar fik mig lidt henledt, men om det er en egentlig inspiration ved jeg sgu ikke... Tjoh måske. Mod Rov-skiven (DGP, 1996, red.) var et soleklart røvspark til at komme i gang. Ellers bliver jeg meget inspireret at alt muligt – film, andre musikgenrer, eksistenser i gadebilledet, gamle dystre minder.

Men jeg er da inspireret af nerven i Andreas’ (Bai-D) tekster og stemmeføring, hudløsheden og det markant afstandstagende lydbillede i Kasper Spez-universet. Pede B´s konstante formåen til at ekspandere og lave vildere plader og shows. Alle de ting der skiller sig ud, er jo noget, der på en eller anden måde borer sig fast i baghovedet, ik’? Det er faktisk lige gået op for mig at jeg sjældent tjekker hvor inspirationen kommer fra...



5: hvis du kunne være en kendt politiker for en dag, hvem vil du så være? Hvilket regler og normer ville du sætte på din dagsorden?
- Uha.. Du har fat i den helt forkerte stodder..hahaha.. Du finder næppe en person med mindre interesse for politik end mig. Uanset hvor meget jeg forsøger at tvinge mig selv til at høre efter, når folk snakker om politik, så dukker der en lille abekat med alfehue, bar røv og messingklokker op i mit synsfelt, og underholder mig, til den dræbende snak er ovre. Jeg har aldrig brugt et valgkort, og er sikker på, at I andre nok skal klare ærterne. Derfor hører du mig heller aldrig brokke mig over den slags i hverken tekster eller daglig tale. Jeg synes også, det er pisse kedeligt, at høre moralprædiken i musik som burde være underholdning Dog skal det siges, at hvis der en dag skal stemmes om, hvorvidt vi skal have kold gin i samtlige af hovedstadens vandhaner, så skal du den ondelyneme se 4PRO på barrikaderne!



6:Er udgivelsen af din debutplade en livsdrøm,  som bliver til virkelighed?

- Ja, for fanden! Jeg har altid været lidt i gang, og efter tiden med Gadens Fineste hvor vi spillede en del udsolgte shows, begyndte den gamle drøm at overvinde en ellers pænt kraftig og hårdfør trang til kontinuerlige fester. Gadens Fineste var dog dengang ustyrlig dårlig lyd, alkostemmer og ballade med fokus på nerve før lyd, haha.. Efter lidt for mange år hvor jeg havde alt andet end travlt med at løsrive mig fra den massive festtrang, der præger enhver provinsiel afkrog, valgte jeg pludselig at tage til København for at vende bøtten med kun en tandbørste, en pose tekster og en ubøjelig lyst til at følge skabertrangen vedrørende min helt egen plade, produceret til topkarakter. Det har været fantastisk!



7: hvilke tre album ser du som de mest markante og stærke i dansk hiphop?
- Svært spørgsmål, mayn.. Jamen som sagt vil DGP Mod Rov altid fremstå som noget indledende og superfedt for mig. Flere Hos (DGP, 1996, red.) og Stop Volden (compilation-ep udgivet i samarbejdet med Stop Volden, 1994, red.) fik for alvor fat i nakken på mig og Mod Rov gav mig lidt samme følelse dengang, som man senere sad med, da Pusher-filmen udkom. Det var lige hvad jeg manglede - uden at vide det. ”Boom Ping Ping”, ”Beskyt Din Nakke ”osv. vil altid minde mig om at stå julebrygblæst i Den Grå Hal iført Friske Dickies med pressefolder, sort/hvid vendbar Helly Hansen-jakke og Grant Hills fra Fila.

ClemensRegnskabets Time var også en plade som kørte i überrotation på mit drengeværelse og i min første lejlighed. Den stod på en hel del fester i den periode, så den er lidt soundtracket til en masse sjov. Og så var der jo et diss på. Det handlede faktisk slet ikke om hvem han svinede til, bare det faktum at det blev gjort, var jo bragende stort for unge knægte..haha.. Dumt på den helt rigtige måde. Pladen holder sgu stadig.

Liams (L.O.C., red.) Dominologi var også en fed udgivelse. Både fordi hele tilblivelsen medførte en lang række hjernedøde fester i Tabu, Århus og Slagelse, men også fordi det var en god plade. Velproduceret, dyster og festlig på samme tid. Singalong-druk side om side med hilsner til indsatte venner. Og så var det jo herligt at høre hvordan Albertslunds dårligdom gik i spænd med projektet. Det viste sig, at være noget mange danske unge kunne relatere til.



8: kunne du finde på at stille op i et talentshow for at spille din musik for et bredere publikum?
- Haha, nej tak, du gamle! Jeg har intet imod den slags programmer, men jeg kan sgu godt få ondt af de mennesker som stiller op, kommer videre og rent faktisk tror, at der er penge, fame og lovende fremtid i sigte hvis de vinder pisset? Øeh? Jeg har lige måtte google mig frem til navnet på sidste års vinder. Han hedder sgu Thomas. Og jeg finder det en knivspids foruroligende, at han ikke figurerer på samtlige bussider i HT-området, tordner frem på ethvert biograflærred før filmen og headliner Orange Scene. Altså, manden vandt sgu det show, som på sin vis lagde landet øde, ik’?! Kan det mon hænge sammen med, at de økonomiske bagmænd ikke er super hjælpsomme, hvis man afslår det øjeblikkelige tilbud om at lave en cover-plade af en tidligere udgivet cover-plade??



9: har du nogensinde prøve kræfter med andre elementer i hiphopkulturen?
- Nope. Er for dårlig til at tegne, så graffiti blev ikke til mere end lidt tusch i hjembyen. Dans er heller ikke mig. Men hey, Humme & Solo Solito har en plade på trapperne som indeholder et track med titlen "Dans Dårligt", så det kan være at jeg skulle feature i deres video?

Og på den måde kom vi igennem lidt af hvert. Det kan godt være, at 4PRO ikke beskæftiger sig med politisk rap, men at sige, at der ikke er politiske holdninger, er vist ikke hele sandheden. Tak for ordene – og god vind med albumudgivelsen og releasearbejdet!

7 kommentarer:

Dyk ned i det gamle netfight board



1488 emner med over 25000 svar
Det var, hvad det rundt regnet blev til, hvis man satte sig ned ,og talte antal tråde og svar på vores gamle netfight board. Det board døde desværre sammen med vores gamle server, da den brændte sammen.

Der er efterhånden en del, der har spurgt til de gamle tråde, og en dag besluttede Sundsdal sig for at se, om det overhovedet var muligt at hive noget som helst brugbart kode ud af det der var tilbage af den gamle server. Det var det!

Så nu er vi gået i gang med at prøve at rekonstruere de gamle boards, den gendannede periode strækker sig fra 2002 og til 2008, og det første board vi har fået gendannet er Netfight boardet.

Nu kan du komme ind og se alle de (dine) gamle netfights, i hvert fald dem der blev udkæmpet på boardet - det har desværre ikke været muligt at gendanne selve netfight.

Vi arbejder på at genoplive flere af de gamle boards, men da det er en tidskrævende proces, kan vi ikke sige noget om hvornår, eller om vi overhovedet kan gendanne dem, men indtil videre kan du altså tage en tur på "Netfight museet".

Du finder det gendannede netfight board i vores forum.

4 kommentarer:

Pede Gøbb står for skud med ny video

Fra Pede Gøbbs ep Det er alle andres skyld kommer nu første videoudspil. Den er lavet til nummeret "Indtil jeg står for skud", og viser en godt smadret klovns færden rundt i København.


http://www.youtube.com/watch?v=b7XoIsiWTyk










0 kommentarer:

Patrick B - "Dagens Danmark" (video)

Ny Patrick B video på et ældre track (fra 2009): "Dagens Danmark" feat. Janus Soliånd

http://www.youtube.com/watch?v=lj-xx0nOaSA

Musikken er produceret af Mortito og Wryck

2 kommentarer:

Tyde T joiner "Idioterne"...

En af hiphop-scenens helt store veteraner, Tyde T, har netop meddelt at han er blevet signet til Idiotsikker Records. Tyde T har igennem de sidste år knoklet på sit første regulære solo-album, der har fået titlen I Skal Alle Sammen Få Kærligheden At Føle. Albummet er sat til release d. 18.3. Det skal blive spændende at se, hvad Tyde og The Love Steady Movement har fået kogt sammen.

0 kommentarer:

Ny L.O.C. Libertiner videoteaser

L.O.C.'s kommende album Libertiner der udkommer den 14. marts, er netop sendt til tryk.
L.O.C. fortæller på www.loc.nu, at de 13 tracks på Libertiner vil indeholde uptempo, elektronisk, tung dubstep- og breakbeatinspirerede numre.

Videoen herunder er "bagom kameraet" fra albumcover-fotosession, med tracket "Når Jeg Har Jer" som underlægningsmusik.
Et autentisk 50'er-univers skabt gennem fire billeder af fotografen Territorium.

http://www.youtube.com/watch?v=T27WttZt2E4

0 kommentarer:

4PRO giver sit bud på en valentinsgave



I dag er det valentinsdag, hjerternes dag, dagen hvor du skal forkæle den du elsker, eller give en gave til den du gerne vil have, skal være din udkårne. Men kan du ikke finde på en gave til den udkårne, eller har du slet og ret glemt, at det var i dag?

Så har den snart album-aktuelle 4PRO en ide til hvordan du kringler dig ud af den truende katastrofe.

httpv://www.youtube.com/watch?v=ZGex_INhSUI

0 kommentarer:

Cas: "Halvt Gud Halvt Dæmon" (video)

CAS er tilbage med en streetvideo til tracket "Halvt Gud Halvt Dæmon", taget fra det kommende album Ud Af Intet. Ud over den nye video er der også nyt website, som kan tjekkes på www.casflow.dk

http://www.youtube.com/watch?v=IQW3Uc3m6JE

0 kommentarer:

Vind en 100% danskrap.dk t-shirt

Hop ind på vores facebookside: http://facebook.com/danskrapdk og find dette billede,
eller tryk på billedet herunder.... Resten giver sig selv.

0 kommentarer:

‪MagerMayn - "Sut På Mig" (musikvideo)‬

Så har MagerMayn sluppet et nyt udspil "Sut På Mig" på tuben. Det er produceret af Adam Sampler og Pato.

http://www.youtube.com/watch?v=14K3MxWI-fI

1 kommentarer:

Jakob med K udgiver Beasts Vol. 2

Hiphop-ildsjælen, Jakob Med K, der bl.a. er hovedmanden bag DHHU.dk udsender d. 15.2. Beasts Vol. 2.

"Beasts Vol. 2" er en instrumental hiphopcompilation som kan downloades gratis på www.jakobme.dk. Vol. 2 er, ligesom 1'eren, spækket med fede danske producere. Jakob har sammensat et helt nyt hold af producere, så der er ikke gengangere fra Vol. 1. Albummet indeholder eksklusive tracks med Dokkedal/Dixen, Lars Da Fari, Kværn feat. DJ Jux, Swab, Sir Gade, Context, Sustain Productions, DJ Cars10, VKTR, Roger Beattaker, Melancolia, Shahriar & Tay, Doktor Lazer, Shatter Hands, ChimneySwift, Eloq, DJ 30 feat. NB, Kriswontwo og PhaFalAion.

0 kommentarer:

Jokeren - "Jeg vil altid" (video)

'Toppen af poppen' er et TV2-program, hvor man følger Anna David, Lars H.U.G, Szhirley, Jokeren, Erann DD og Dorthe Kollo, som er blevet sat sammen på et hotel i Mexico.
I programmerne skiftes de til at fortolke et nummer med en af hotelgæsterne.

I klippet herunder kan du se / høre Jokerens fortolkning, af et af de bedste danske popnumre igennem tiderne. "Elsker dig for evigt", er blevet til "‪Jeg vil altid‬"

httpv://www.youtube.com/watch?v=lpHMRsyGU6U

Tekst / lyrik :

Hvor lang tid skal der gå? på hvilket ben skal jeg stå?
Tænker, tænker hvad du mon tænker på?
Og hvor du er? Hvem du kysser med i nat?
Hvem der kalder dig skat og tager hårdt fat - fuck det
Jeg skubber tanken væk fordi jeg væmmes ved den
Men jeg en stodder jeg går selv til den – kan
Ikke binde mig – er der følelser så skrider jeg
Tøserne de kigger på dit navn mens de ridder mig
Jeg kan ikke få mig selv til at få det slettet
Så snart hoveddøren smækker er jeg lettet
Min krop den er her – Mit hjerte er hos dig
Og tanken om os den sidder fast i mig

Min ungdom trak ud – Du blev voksen
Nu har jeg kun mig selv og mikrofonen i boksen
Jeg bedst til at træffe valg som er nemme
Ringer til din svarer for at høre din stemme
Er du hjemme? Hvor er du henne? Skal jeg
Sende dig en SMS? – Fuck det!
Bare giv mit et beat så jeg kan rocke det
Og tjene nok til – At sikre vores fremtid
Hvis vi har en, tjekker for bare ben, men
Lyst og begær det kan narre en, og
Jeg længes efter dig – du er så nær, men når
Hjertet det er knust er der langt til Frederiksberg

Natten har øjne, og selv Gud smiler til dig
Jeg elsker dig virkelig, hverken vred eller bitter
Yo vi ku smelte sammen, baby vi ku vælte sammen
Rulle os i skyerne - For himlens skyld luk nu!
Din blomst op for du smuk nu, jeg ik på
Druk nu, vi to? Vi burde danse på en regnbue
Gi mig et tegn, boo - Så får jeg solen til at
Skinne, hvis jeg ku finde, et ord for dig som kvinde
Var jeg en rig mand, men jeg bare en dude
Der klar til at indtage en ny rute
Til at gøre lige præcis hvad der skal til
Og uanset hvad der sker , så ved jeg at jeg vil

4 kommentarer:

Marwan release party konkurrence

I forbindelse med udgivelsen af Marwans 2. album afholdes der en releasekoncert den 19. februar 2011 kl. 21:00 - 02:00 i VEGA, hvor han vil fremføre de nye tracks live med hjælp fra forskellige gæster.
Du har nu chancen for at vinde 2 billetter - hvis du altså svarer rigtigt på de 3 spørgsmål herunder.
Efter Marwan's koncert spiller DJ Hvad (Albertslund Terror Korps) op til vanvid på dansegulvet.

Vi trækker hele 5 vindere, der hver får 2 billetter

KONKURRENCEN ER NU SLUT!

De 5 vindere bliver kontaktet direkte (via mail)

1 kommentarer:

Når beat og flow går op i en højere enhed

Dansk/svenske MC Tia har resideret på hiphopscenen langt over et årti, og har gjort sig særdeles positivt bemærket i udlandet, hvorimod hendes hjemlig succes har været  knap så markant. Én af grundene kan være, at hun i sit hiphophjerte higer efter den store kommercielle succes. En anden faktor er måske at hun rapper på engelsk, hvilket automatisk afgrænser lytterfladen her i landet. Men én ting er stensikker - hun er super talentfuld, og har sit helt eget sociolekt, som gør netop denne kvinde interessant.

The Last Bushida er en glimrende skildring af og en kærlighedserklæring til hiphoppen. Og MC Tia er bestemt en kompetent fortæller, som drager én med ind i hendes fortællerverden, og man får i den grad lyst til, at stifte yderligere bekendtskab med hende. Efter gennemlytningen af de seks numre, mærker man en klar rød tråd igennem pladens godt og vel 20 minutters spilletid.

En ting, som man virkelig bider mærke i når man lytter til The Last Bushida, er den fænomenale sammenstøbning af  lyduniverset. Det er helt exceptionelt, at en dansk udgivelse rummer sådan en høj kvalitet inden for beat, hvilket skinner igennem på et nummer som fx ”Still Here” hvor der er et sublimt samarbejde med Lp2. En anden nævneværdig beatsmed er Guan Jay, som bringer kærlighed til Paris' gader på nummeret ”Paris Je T´aime” – hvor der desuden er lyrisksammensvingning med Raashan Ahmad. Hele ep'en er super godt sat sammen, og MC Tia leverer den gode vare med et potentiale, som vi i Danmark bør være stolte over - en sjælden rapkomet i et land med snævre grænser.

2 kommentarer:

DM i Mix / DMC Nordic 2011

[caption id="attachment_6714" align="aligncenter" width="470" caption="DJ Graded"][/caption]

DM I MIX afholdes for 26. gang, og i år skal den nye danske mester 2011 kæmpe om den nordiske titel mod DJ Alx fra Sverige og DJ Handy Andy fra Norge.
Sidste år var det DJ Graded fra danmark der vandt, men norsken og svensken er ude på revanche! Først skal det danske mesterskab altså afholdes, og aftenen slutter af med kampen om den nordiske titel.
Live på scenen kan du udover de bedste danske og nordiske DJ’s opleve Eagger & Stunn (DK), Dokkedal/Dixen (DK), DJ Noize (DK) og Patrick B & Meller (DK).

Vinderen af af DM I MIX sendes til DMC World DJ Championships i London til september/oktober.

Mere info på http://www.dmcnordic.com/

0 kommentarer:

L.O.C. – Ung for evigt (musikvideo)

Her er den officielle musikvideo til "Ung for evigt", der er første single fra L.O.C.'s album Libertiner.

http://www.youtube.com/watch?v=GM47rQWtsIs

1 kommentarer:

Nyt KNOX track: "Ik Igen"

KNOX er snart klar med en ep, og har smidt et helt nyt stærkt og livsreflekterende nummer på tuben.
Tracket er produceret af Jetsetters.

http://www.youtube.com/watch?v=KAY7AKpqArg

1 kommentarer:

Niarn og U$o i ny omgang Hvem vil være millionær? Hvad tror du de vinder?

For et par uger siden var Niarn & U$O så uheldige at ryge ud på et spørgsmål til 4.000 kroner i TV2's Hvem vil være millionær? Hans Pilgaard har nu inviteret dem igen, så de kan gøre et nyt forsøg på at spille en god check hjem til Børnecancerfonden.
Man kan vel ikke være så uheldig to gange i træk! Eller kan man?

Tjek TV2 på mandag den 7. februar kl 20:00 i Hvem vil være millionær? I den gode sags tjeneste.

[poll id="3"]

8 kommentarer:

BackTrack – Per Vers “Ironman”

Per Vers bliver den første til at åbne op for det nye danskrap.dk-program Back:Track. Og lidt atypisk for programmerne, så fortæller Per V om et track, der endnu ikke er udgivet. Nummeret hedder "Ironman", og er første single fra det kommende album Ego.

Tjek historien herunder, og få dig samtidig en snig-lytter til kommende Per Vers singleudspil anno 2011.

httpv://www.youtube.com/watch?v=aZIUt8Qi2nA

Foto og klip: C. Sundsdal

1 kommentarer:

Back:Track – Nye videoindslag på danskrap.dk

Back:Track er en helt ny serierække på danskrap.dk, der meget kort fortalt handler om tilblivelsen af ét enkelt track, fortalt af danske artister (rappere og producere). Det er teksten, musikken og den tidsperiode hvor nummeret blev lavet der er omdrejningspunktet.
Inspirationen til Back:Track er hentet fra amerikanske D-Nice (BoogieDown Productions), der har lavet en serierække kaldet TrueHipHopStories. Ideen har vi "remixet" og gjort dansk.
Det simple set-up og det fede billede, kombineret med den gode historie = Back:Track. Der er foreløbig planlagt 12 Back:Track-indslag, med ét nyt indslag om måneden.

Per Vers bliver den første til at åbne for Back:Track, og lidt atypisk for programmerne, så fortæller Per Vers om et track, der endnu ikke er udgivet. Nummeret hedder "Ironman", og er første single fra det kommende album Ego.

Tjek historien her, og få dig samtidig en snig-lytter til kommende Per Vers-singleudspil anno 2011.

0 kommentarer:

Marwan med releasekoncert 2 dage før release

Nu er den palæstinensisk-fødte århusianer Marwan snart tilbage med opfølgeren til debutalbummet P.E.R.K.E.R, der udkom i 2007. Mennesker er titlen på det kommende album, der udsendes af TABU Records og Universal Music. Og datoen -  det er d. 21. februar 2011.

I anledning af udgivelsen holder Marwan releasekoncert i Lille VEGA den 19. februar 2011 med start kl. 21:00, hvor han vil fremføre numrene live med hjælp fra forskellige gæster.
Efter Marwans koncert spiller DJ Hvad (Albertslund Terror Korps) op til halløj og løjer på dansegulvet.

0 kommentarer:

Cha-D: “KAOS” (video)

Det Århusianske Pimp-a-Lot-medlem Cha-D, udkom med streetalbummet Er Vi Enig? d. 15. december 2010. Der er nu kommet en single, "Kaos", med tilhørende musikvideo.

http://www.youtube.com/watch?v=3txzaUv9Irg

Hele Cha-D's album kan iøvrigt kan hentes her, eller købes via iTunes her.

0 kommentarer:

Nyt gratis Mester Jacob mixtape

Mester Jacob har netop smidt et mixtape til gratis download på gratismixtape.dk. Han får hjælp på to tracks af U$O og J-Spliff.

2 kommentarer:

4Pro på trunk sales tour

Mandag d. 21. februar udsender 4Pro sit debutalbum Konsekvens, der bl.a. gæstes af L.O.C., Bai-D, Pede B og Kasper Spez. I februar drager 4Pro således rundt i landet på mini-tour, i form af nogen "trunk sales". 4Pro parkerer simpelthen en bil med et stort anlæg uden for udvalgte streetwear-forretninger og vil optræde, alt imens hans album bliver solgt fra bagagerummet.

Du kan fange 4Pro her:

18/02 kl. 16:00  Wallstreet, Kloster Plads i Svendborg

19/02 kl. 13:00  Drop Dead, Larsbjørnstræde i København

24/02 kl. 16:00  StreetAmmo, Boulevarden i Aalborg

25/02 kl. 16:00  Aplayers, Frederiksgade i Århus

26/02 kl. 13:00  Urban Wear, Ringstedgade i Næstved

0 kommentarer:

Klingen – “Engle Smiler” (feat. Niarn)

Den 22-årige danske rapper, Klingen, er i dag klar med sin debut-single ”Engle Smiler” feat. Niarn.

Nummeret handler om Klingens beslutning om, at følge sine drømme og flytte fra provinsen (Næstved), kæresten og familien for at satse på musikken og samtidig forsøge at få privatlivet til at hænge sammen.

Ep'en, som denne single er en forløber for, forventes at udkomme i foråret 2011.

http://www.youtube.com/watch?v=U3dBArwPO2c

1 kommentarer: