F.U.K.T feat. Bai-D - "Farligt‬"

Tabu Records har signet det danske Drum'n'Bass-band F.U.K.T, med henblik på udgivelse af deres 2. album der udkommer til april. Bandets debutalbum Play With Fire udkom i 2006, og var i flittig rotation på såvel danske som britiske radiokanaler.

Første single, "Farligt" (feat. Bai-D) der kan høres herunder, kan købes på iTunes. Den officielle musikvideo til nummeret skulle efter sigende snart være klar.

http://www.youtube.com/watch?v=yNLTokowJ6A

2 kommentarer:

Dedikeret til hiphop!

Det er ikke længe siden, det blev offentliggjort, at Rockers By Choice gendannes til RESPEKT pt. 2, og det kunne man måske godt tro, var nok arbejde for den næste måneds tid. Men nej!

Dee Pee har netop offentliggjort færdiggørelsen af sit nyeste single-udspil "Dedikeret" som vil kunne købes via nettet inden for kort tid. Den præcise dato kender redaktionen i skrivende stund ikke - men vi opdaterer selvfølgelig, når vi ved mere!

0 kommentarer:

Ny streetsingle fra Kejser A

Mr. Fight Night-champ, Kejser A, har smidt en ny streetsingle på tuben. Tracket hedder "Hvem jeg er pt. 2", og om det er en forløber for et projekt eller om det "bare" er et nyt track han har smidt på nettet vides ikke.

Hvem er jeg pt. 2

httpv://www.youtube.com/watch?v=Rv2Jb5qFF9s

Hvem er jeg (fra 2004)

http://www.youtube.com/watch?v=wb08HM42j4s

0 kommentarer:

DGP og RBC på Esbjerg Rockfestival

De bliver gendannet for en aften i KB Hallen den 4. marts til RESPEKT pt. 2. Men der er mere endnu, for vi har netop modtaget en pressemeddelelse, der fortæller, at man den 18. juni kl. 11-24 vil kunne opleve Rockers By Choice og Den Gale Pose på scenen i Vognsbølparken, Esbjerg. Ud over de to danske rap-acts, optræder blandt andre navne som UB40, OMD og Moonjam.

Esbjerg Rock Festival kunne i 2010 fejre sit 20-års jubilæum.

Mere info fås på www.esbjergrockfestival.dk

0 kommentarer:

L.O.C. spiller 2 arena shows

Efter næsten to års solo pause er L.O.C. klar til at levere to kæmpe shows i forbindelse med udgivelsen af hans kommende 5. album Libertiner:

D. 20. maj i KB Hallen, København
D. 21. maj i NRGi, Aarhus

"Ambitionen for de to koncerter er at rive folk med ind i det dekadente univers, Libertiner tager udgangspunkt i - visuelt såvel som musikalsk. Noget der vel tættest kan beskrives som et tungt og twistet rave i 50'erne. Og det glæder jeg mig sindssygt meget til", udtaler L.O.C.

Billetsalget starter d. 1. februar klokken 10.00 via Billetnet.dk (tlf: 70 15 65 65) og Post Danmark.

L.O.C.’s 5. album Libertiner udkommer d. 14. marts - albummets 1. single ”Ung For Evigt” udkommer d. 7. februar.

2 kommentarer:

Teaser fra Danni Toma


Aalborg-rapperen Danni Toma udsendte i 2010 cdep'en Søndage & Andet Poetisk Bullshit - en EP som har fået rigtig fin respons i undergrunden. Dette har dog ikke gjort at Danni Toma ligger på den lade side. Han har netop lagt en video-teaser op forud for den kommende gratis-ep Januar. Download ep'en d. 31.1. på Hvadevigt.dk

httpv://www.youtube.com/watch?v=wtGeldxzvlk

0 kommentarer:

Negash Ali med 2011 album - hent første udspil gratis

Efter et travlt 2010 med koncerter i Los Angeles, London, Paris, Stockholm og Berlin, er Negash Ali ved smide sidste hånd på sit næste album - The Exaggeration, og har i den forbindelse smidt en streetsingle, "Ego", på nettet, som du kan downloade gratis. (direkte link)

The Exaggeration forventes at være i handlen i første halvdel af  2011.

httpv://www.youtube.com/watch?v=FX6qF5sVcJo

2 kommentarer:

Kim Hot holder release party

Kim Hot, den selv-udnævnte "Konge af Hundige", smider sin debut-cd på gaden, og holder i den anledning et release-party på Stengade med temaet "Børnefødselsdag" og "The best of the 90's".

Det går ned d. 26. februar og døren åbner kl. 21.00. [[Pede B]] er aftenens ordstyrer, og foruden Kim Hot kan du også opleve Torrpedorr og Ak 47.

Det koster 40,- kr. at komme ind.



Danskrap.dk fangede Kongen på mobilen og stillede ham et par hurtige spørgsmål:

Hvad er den for en slags musik du har lavet? Er der et gennemgående tema?
- Det må folk selv finde ud af. De kan jo starte med at høre pladen, og så danne sig deres egen mening.

Hvilken musikstil snakker vi om her?
- Kim Hot lyder som Kim Hot - længere er den ikke..

Forventer du at sælge mange plader til din release-fest?
- Næe..jeg håber bare, folk gider komme og feste med mig, det er det vigtigste!


Kim Hots kommende cd hedder - selvfølgelig - Kongen af Hundige, og du vil naturligvis kunne læse en anmeldelse af Kongen af Hundige på Danskrap.dk så snart vi har fået fingre i et eksemplar!



1 kommentarer:

Den Gale Pose er sidste navn på plakaten til RESPEKT pt. 2


Fredag d. 4. marts vil endnu fire navne fra den danske hiphophistorie lade sig gendanne for at modtage folkets respekt. I november var det Humleridderne, Østkyst Hustlers, Faktaposen & MC Einar, som rykkede det nostalgiske publikum med nogle overraskende gode og velspillede koncerter i København og Århus.


Denne gang er der lagt op til én stor reunion-aften i KB Hallen i København, hvor DJ Phase 5 og aftenens konferencier, Henrik “Dr. Jam” Milling, vil guide publikum igennem et brag af en retrofest, med musik fra dengang rapmusik var ung og ny.

De fire navne som er gendannet til RESPEKT part 2 er:

Den Gale Pose
Rockers By Choice
Sund Fornuft
Flopstarz

Der vil, lige som til RESPEKT part 1, blive uddelt en ”RESPEKT PRIS” til en hiphop-personlighed som har givet den danske hiphopkultur exceptionelt meget af sig selv gennem tiden. I november gik prisen til Niels ”Turbo” Jørgensen for sit uendelige engagement i kulturen. Det hemmeligholdes hvem der får prisen i 2011.

Forsalget starter på billetlugen.dk og i FONA torsdag d. 27. januar kl. 10:00.

0 kommentarer:

S!vas klar med noget mere gratis reklame...

Rapperen [[S!vas]] har igennem de sidste år fået oparbejdet en del hype omkring sin person. Han er tilknyttet selskabet Hideout og har bl.a. gæstet [[Mikkel Mund]]s album Udsigten fra den usle side og [[Jooks]]' Priviligeret sammen med [[L.O.C.]] Nu har han lagt mixtapet Grat!s Reklame op.

Du kan høre mixtapet her:

http://soundcloud.com/sivastorbati/sets/gratisreklame-1/s-CbS46

0 kommentarer:

Mikkel Mund laver hyldestnummer til Roskilde

Mikkel Mund, der udsendte et af de mest interessante album i 2010, Udsigten fra den usle side, har netop lavet et hyldestnummer til hjembyen Roskilde. Nummeret bærer passende titlen "4 Kilo".

Du kan høre nummeret her:

httpv://www.youtube.com/watch?v=eYJjp5DSshk&feature=player_embedded

0 kommentarer:

SupaJan aktuel med ny video!

Graven-crewet har varslet, det bliver et rigtigt spændende år for dem. Hvad det mere præcist betyder må tiden vise, men allerede nu er de klar med en helt ny video fra SupaJan. Videoen, der bærer titlen "Tak For Sidst" er første video fra det kommende album Når solen skinner igen, der er sat til release d. 4. april i år.

Du kan se videoen her:

httpv://www.youtube.com/watch?v=0m_ZkGdUHss

1 kommentarer:

Sund Fornuft og FlopStarz gendannes til RESPEKT pt. 2

Arrangørerne fra Primo Entertainment har tidligere løftet sløret for gendannelsen af Rockers By Choice, og nu følger to navne trop. I begyndelsen af uge 4 offentliggøres plakatens sidste navn, og dermed er programmet til RESPEKT part 2 klart til forsalgets start torsdag d. 27 januar.

Sund Fornuft bestående af DJ Møller, Per Vers og Langemand, og FlopStarz med Q og Bossy Bo, er de to nye acts på plakaten. Det bliver altså den helt store reunion-aften når gamle, danske rapikoner gendannes i KB Hallen fredag d. 4. marts.

Om liveshowet til Respekt part 2 i 2011 siger frontfiguren Per Vers:

- Vi har længe talt om at vi skulle have en sidste tur i manegen sammen, og dette er det helt perfekte forum,  siger Per V, og fortsætter:

- Selvom lydbilledet er helt anderledes i 2011, og det hele dengang blev lavet med ungdommelig selvovervurdering og gaffatape, så vil spilleglæden lyse ud af os og forplante sig!

Så nu ser RESPEKT pt. 2 foreløbig således ud:
Rockers By Choice
Sund Fornuft
FlopStarz
Hus DJ : Phaze5

Konferencier: Henrik ”Dr. Jam” Milling.

Der mangler ét navn, som bliver offentliggjort i begyndelsen af næste uge (uge 4).

1 kommentarer:

En let sejr til Sandheden

En sammensætning af [[Jacob Valbjørn]], [[Emil Eskelund]] (ham fra [[Torrpedorr]]) og [[Adam Sampler]] er resultatet i Sandheden. Sandheden er griskhed, overforbrug, grådighed og en stor kærlighed for at være bedre end andre i forhold til profitbegær. Dette forklarer, at deres album koster 499,95 kr. – for penge er vejen frem i livet.

Grovboksen leverer både Jacob og Emil et godt flow og gør det underholdende at lytte til. De har hver deres meget personlige måde at rappe på, men det passer rigtig godt sammen. Kodeordene er dog ”højtsvungne melodier med iørefaldende omkvæd”, for selve tekstmaterialet er ikke værd at hoppe op i luften for. Sandheden viser da tænder til tider, men bider sig ikke fast. Det er de sært hypnotiske omkvæd, der gør at numrene ligger i den bedre ende af skalaen. For selvom der er for mange anonyme punchlines, så får omkvædene typisk numrene til at ligge godt i øret.

Albummet gæstes af navne som Alex, [[Pat B]], [[Mass]], [[Magermayn]], [[L:Ron:Harald]], [[Marco]], [[David Dieu]] og [[Kim Hot]]. Jeg vil fremhæve to numre, der har features, som jeg synes, fungerer godt på hver deres måde. På nummeret ”Førstedame” lægger Alex omkvædet, og gør det i den rette ånd. Hans stemme og flow passer nummeret som hånd i en handske, og han får det til at lyde legende let. Nummeret ”Rovmord” har feat. af Magermayn, Kim Hot og L:Ron:Harald, og sikke en super ide at tage nogen af DK’s mest fissefikserede rappere og sætte dem sammen. Et beskidt og underholdende nummer fra start til slut. Man ved, det er dirty når L:Ron:Harald’s sidste strofe i sangen er ”…for nu har jeg igen kvalt en kvinde med min sperm”.

Albummet er produceret i samarbejde med Adam Sampler, som de fleste nok kender fra tiden med Torrpedorr (sammen med Emil). Lydbilledet der er blevet lavet til Sandhedens univers fungerer fint. Adam formår at sætte et aftryk i melodierne, der ikke er spektakulært, men absolut lugter af tydelig professionalisme. Der er spændstige rytmespor fordelt på hele pladen, og det er som regel lækkert at lytte til.

Der er både styrker og svagheden ved albummet, alligevel er debuten et meget lovende bekendtskab. Det er på en måde et anderledes og nytænkende album - men til tider også en smule kedeligt at lytte til. Selv om Sandheden gerne vil give os noget at tænke over, er det samtidig også ren underholdning. Ideen er god nok til nogle enkelte sange, men i overkanten som gennemgående tema. Kanonerne er rettet mod pengemaskinen, og herefter skyder gruppen så igen og igen. Et frontangreb, hvor energien og lydbilledet ligger for dagen, og dette giver en mindre sejr til Sandheden.

2 kommentarer:

L.O.C. på Roskilde igen i år

Vi har netop modtaget en pressemeddelelse fra Roskilde Festival, som fortæller, at første danske navn der er annonceret på Roskilde '11, er ingen ringere end [[L.O.C]].

Han har gæsterappet til Roskilde Festival-koncerter med bl.a. Petter, Tech N9ne og Nephew, og i 2008 lagde han Orange Scene ned ene mand. Nu kan han gøre det igen her i 2011.

Med over 200.000 solgte albums og et nyt på vej, finder Roskilde Festival det oplagt at annoncere ham som det første danske navn i denne festivalsæson.

L.O.C's femte album Libertiner udkommer d. 14. marts, og er ifølge de tidlige jungletrommer hans mest personlige plade til dato.

Roskilde Festival udtaler at man "glæder sig til et spektakulært show med en sand ener, der tidligere har demonstreret, hvordan man får en hel festivalplads til at gynge."

0 kommentarer:

Marwan ude med ny single

I 2007 udgav Pimp-A-Lot-rapperen Marwan debulalbummet P.E.R.K.E.R i samarbejde med Tabu Records. Nu ca. 4 år efter, er han sammen med Tabu ved at være klar med nyt album, der er sat til release den 21. februar 2011. Titlen på albummet er Mennesker, og 2. single-udspil der bærer titlen "Drama", har netop ramt diverse online mp3-shops.

"Drama" er, som du kan høre herunder, noget anderledes i forhold til førstesinglen "Korrupte Politi".

0 kommentarer:

4Fod skuffer med usammenhængende debutalbum

Den danske gruppe 4Fods debutplade har efterhånden ladet vente på sig i mere end ti år. Faktisk lige siden de to rappere stillede op til DM i Dansk Rap 1998, og sidenhen begyndte at florere i undergrunden på numre med andre kunstnere som Suspekt og Clemens samt på deres egen EP Køb den, stjæl den, som blandt andet indeholdt undergrundsklassikeren ”Ryst dit røvhul”. Med Simon Stoy som fast dj er det nu, efter fem års arbejde, lykkes KamiKasper og Brygs at få udgivet albummet Hovedet på blokken. I mellemtiden er de to rappere blevet familiefædre, med pligter og en hverdag der skal passes.

Netop overgangen fra ung drengerøv til ansvarlig forsørger er også et af temaerne for albummet, og med fem år i støbeskeen kunne man forvente, at de to sønderborgensere har en masse på hjerte. Det har de tilsyneladende også, men det kommer desværre alt for sjældent til udtryk på denne udgivelse. Således drukner de få dybfølte og overbevisende tekster i overflødige, halvsløje blæretracks, som desværre ikke klæder d’herrer så godt som dengang for 6-10 år siden.

Produceren Machacha har stået for størstedelen af produktionerne på pladen, der har en gennemgående mørk og dyster lyd, hvilket egentlig passer fint som baggrund, når der for eksempel rappes om konfrontationen med sig selv og éns mørke sider, som på det selvreflekterende nummer ”Dyret i spejlet”. Til gengæld bliver man hurtig træt af de semi-clubbede fyld-tracks, som ikke bidrager med noget videre positivt til pladen.

Rent teknisk virker både KamiKasper og Brygs en smule rustne og deres lyriske evner overgås til tider af lidt for store emner, som når de forsøger at blive samfundskritiske eller filosoferer over livet og døden. Mest interessant bliver det, når de to rappere tør tage udgangspunkt i deres nuværende situation, og rapper om ting, som man kan mærke, virkelig kommer dem ved, som for eksempel glæden ved at blive far eller kampen mod tiden og det moderne livs stress og jag.

I betragtning af ventetiden en lettere sløj udgivelse med lidt for få lyspunkter.

0 kommentarer:

Per V på banen igen

2011 bliver året hvor Per Vers udgiver endnu et studiealbum, der kommer til at bære titlen EGO. Albummet udkommer d. 18. april, og for at fejre at der er sat dato på, har Per V lagt et gratis online-mixtape på sin hjemmeside.

Mixtapet med titlen Smells Like Team Spirit 2, indeholder samarbejde med en flok danske kunstnere. Her iblandt kan nævnes Riffelsyndikatet, Annika Aakjær, Århus symfoniorkester samt Frank Hvam. Sidstnævnte viser nye sider af sig selv, og springer ud som sporken word artist.

Du kan downloade albummet på www.per.tv.

0 kommentarer:

Tyde T – Don´t turn your back on love (video)

Tyde T har smidt en musikvideo online til nummeret "Don´t turn your back on love". Tracket er produceret af Hydro aka René Tromborg, med cuts af [[Scratchmagic]].

Tyde T er også aktuel med samme setup, på det netop udgivne [[Per Vers]]' mixtape Smells Like Team Spirit 2. Hvis du ikke har hentet det, så flyv straks over på www.per.tv. Det er ganske gratis!

Videoen til nummeret "Don´t turn your back on love", er klippet og instrueret af hans gamle makker fra [[Mighty Lifesaver]], Anders Due-Bøje aka. Merry T. Kameraet er ført af Niels Due-Bøje.

Begge tracks nævnt her i nyheden, er fra [[Tyde T]]'s debutalbum I skal alle sammen få kærligheden at føle, der er på gaden forår 2011.

0 kommentarer:

L.O.C. udgiver nyt album

Den 14. marts udgiver L.O.C albummet Libertiner. Liam beskriver selv albummet således: "Libertiner er min hyldest til vores smukke ignorance, og den fantatiske afvigende adfærd den fører med sig. Det er ufiltrerede tanker fra en egoist, med det synspunkt at selvdestruktiv er det nye glad".

Modsat tidligere album, som har båret præg af at have været skåret over forskellige konceptuelle ideer, er Libertiner en personlig udlevering med dekadence i fokus. Liam tager på Libertiner udgangspunkt i hans eget liv, oplevelser og erfaringer, og i følge ham selv, bliver dette album det mest "personlige, ærlige og det mest ubehagelige" han indtil videre har udgivet.

Albummet kan forudbestilles på RunForCover shoppen. (direkte link)

Først single 'Ung for evigt' udkommer den 7. februar.

Smut forbi www.loc.nu for mere info og albumteaser.



L.O.C. - Libertiner - Teaser 1 from Liam O'Connor on Vimeo.

Den store dansk ordbog beskriver ordet Libertiner således:
libertiner, (af fr. libertin, af lat. libertinus 'frigiven (slave)', afliber 'fri'), levemand, i 1800-t. person med moralsk afvigende adfærd og anskuelser, især brugt om mænd, der forførte kvinder i stort tal og i det hele taget levede et udsvævende liv

3 kommentarer:

Danskrap og danskrap.dk er tilbage

Nyt layout, hurtigere site og mere simpel / struktureret menu - og så selvfølgelig nye features og nyt indhold.

Tilbage til rødderne
Med ni år på bagen har vi haft brug for at ryste posen godt og grundigt, og det har vi så gjort! Det gælder faktisk også redaktionen. Holdet af erfarne og dedikerede skribenter og fotografer er sat, og pludselig dukker der et kendt og savnet ansigt op fra de gode gamle dage - velkommen hjem mr. Portland!

Dansk rap på vej op!
Efter et ualmindeligt stille 2010 tegner 2011 til at blive stort. Og med nyt site og fornyet energi er vi mere end klar til at gå i kødet på 2011, og alt hvad det bringer af stort og småt. Ord, billeder, tv - danskrap.dk er tilbage i absolut topform!

Skriv gerne en kommentar herunder, om hvad du syntes om det nye site. Også gerne hvis/når du støder på fejl - vi arbejder stadig på detaljerne.

[poll id="2"]

15 kommentarer:

2010 - Året der gik

2010 var, som de forrige år, ikke det mest ophidsende år inden for dansk rap. Personligt
har det største for mig været Århus Took It, men det plejer jo at slå leveren ud af folk, så det
er nok ikke specielt 2010-præget. I år havde festivalen dog den banebrydende ”Dansk rap
kavalkade 1988-2010”, hvilket var en rigtig stor oplevelse for undertegnede, så der var da
lidt fra 2010 der sparkede ekstra røv. Ellers har det været lidt stille omkring dansk rap, og jeg
håber da, at 2011 vil overgå 2010 med et par kilometer.

Uden at være alt for sortseer har der været lidt nyt hist og pist, og det er det vi skal kigge lidt
på nu. Men husk, at et nyt år betyder en ny begyndelse, så løft hovedet og tænk over det,
du vil med 2011 - og få det gjort! Det er noget, du vil blive glad for du gjorde, når vi når til
december måned. Og husk, at det er svært at spå om hvad fremtiden giver os - selv for en
mand som Bill Gates der i 2004 sagde: ”Spam vil være et fortidslevn om et par år”.

Og lad os så genopfriske hvad der skete i 2010:

Året startede med en offentliggørelse af, at Malk De Koijn igen var tilgængelig på vinyl. Og
den 22. februar kom der et oplag på 500 eksemplarer af både Smashhit In Aberdeen og
Sneglzilla, som kunne fås hos RunForCover.

Det gik op og ned for hiphop-radioen i 2010, hvor Danmarks Radio lukkede deres
hiphopkanal. Grunden var nedskæringer af DAB-radiokanaler, hvor hiphop-frekvensen røg
med i svinget. Til gengæld begyndte hiphop-radioen The Ish (TheIsh.dk), der gerne ville
ramme de danske hiphoppere. Til at sidde bag mikrofonen var der navne som Patrick B, ADM
og Kevlar. Desværre er kanalen allerede lukket igen – samme år som den startede.

Tv2-programmet Allstars har før haft deltagere fra hiphoppens verden (Clemens & UFO), og
i 2010 kom der lidt flere til. Denne gang var det Niarn og Johnson der skulle give den som
korledere, og prøve at vinde penge til et godt formål. Niarn kom til finalen, hvor
han dog måtte se sig slået af sangerinden Julie, der løb med sejren.

SupaJan var én ud af de 24 udvalgte, der i 2010 deltog i årets KarriereKanonen på P3, hvor
han skulle dyste mod blandt andet Specs & Suni, UpUpDown og SigMitNavn om at komme
videre i finalen.

Jøden er efterhånden blevet noget af en skærmtrold, som indtil 2010 havde medvirket i
programmer som blandt andet Zulu Zhit Paraden, Zulu Djævleræs og en Sonofon reklame. I
2010 blev hans liste lige en tand længere, da han medvirkede i zulu programmet UPS! Det er
live. Programmet havde premiere tirsdag den 2. marts, hvor der blev smidt 100.000 kr. ud til
seerne. De 100.000 var reklamepenge, som blev brugt på en anden alternativ måde.

Undergrundsrapperen M.I.L.O var på besøg i Go’aften Danmark, i forbindelse med hans
historie og album. Albummets omdrejningspunkt er M.I.L.Os oplevelser omkring livet som
soldat i Afghanistan, og hans tanker og overvejelser omkring jobbet og beslutningen om at
blive udsendt.

RunForCover-folket havde også en lille nyhed i 2010, hvor de åbnede en ny butik. Den 8.
nanuar åbnede RunForCover deres nye butik, som denne gang havde lokaler i København.

Selvmord spillede på sommerens grønne koncerter i hele landet.

UFO deltog i TV3-programmet Til middag hos…, hvor han skulle kokkerere til tre andre
kendisser. UFO servede for (og kæmpede imod) Mai-Britt Vingsøe Andersen, Søren Rislund
og Linda Andrews, men vandt desværre ikke dysten.

Østkyst Hustlers, Humleridderne, MC Einar og Fakta Posen blev gendannet til to koncerter,
da Primo Entertainment lavede koncerterne Respekt part 1. En hyldest til de bands der var
med til at kickstarte hiphoppen i Danmark, og som har haft betydning for dansk rap siden.

Århus Took It gik tilbage til rødderne, da arrangørerne tog festivalen tilbage til koncertstedet
Voxhall. Festivalen vendte også tilbage til at vare tre dage, i modsætning til 2009 hvor der kun
var to dages program. Sidst men ikke mindst var der igen udenlandske navne på programmet
med blandt andet Masta Ace, AZ og Jean Grae.

MC’s Fight Night 2010 er selvfølgelig selvskrevet, og med en ny dommertrio (Negash Ali, DJ
Møller, Søren Strøm) og en ny kapelmester (DJ Noize) var der lagt op til endnu en omgang
verbale punchlines. Johnni G vandt den indledende runde i Århus, mens Ham Den Lange
tog øst-finalen i København. Selvsamme Johnni G var efter Nordicbet både favorit til at vinde
Fight Night-titlen og Punchline-awarden. Efter en heftig aften var det dog den tilbagevende
Kejser A der vandt MC’s Fight Night 2010, og Johnni G, der måtte tage sig til takke med
andenpladsen. Han blev dog, som spået af Nordicbet, vinder af puchline-awarden.

Selvmord sagde tak for supporten det sidste års tid, og kvitterede med det foreløbigt sidste
musikalske åndedrag i form af nummeret ”Find Dig En Anden”.

Danske grupper spillede for Haiti’s befolkning efter jordskælvet. I den grå Hal spillede blandt
andre Malk De Koijn, og på Kulturmaskinen i Odense spillede Fler Farver, Them Socks og DJ
Poul.

Pumpehuset indgik en konkursbegæring, der bekendtgjorde, at spillestedet var gået nedenom
og hjem med et underskud og ubetalte regninger på 1,7 millioner kroner.

Sidst på året drog gruppen Odense Assholes på deres afskedstur rundt omkring i landet.
Efter at have givet Danmark hadefulde tekster der omhandlede alt lige fra bøsser til kællinger
der ikke kan køre bil, sluttede festen på Posten i Odense. Til deres sidste koncert blev det
afsløret, at grunden til bruddet var at to af gruppens medlemmer var blevet kærester, og
at den kvindelige hovedfigur (Tovepigen) i virkeligheden var Sys Bjerre. Den selv samme
sangerinde som gruppen siden starten har hadet overalt på jorden.

Jyder med Attituder var tilbage for første gang i lang tid, da de spillede en koncert sammen
med Bumsestilen, Øverste Etage og DJ Direct – det var til fordel for Schuberts Minde Behandlingshjem.

Jokerens Tuborg-reklamer blev fjernet fra tv, da betydningen af Jokerens udtryk ”Babber
festen op fra slap” gik op for Carlsberg (der producerer Tuborg).

Bandbase.dk gik konkurs, men genopstod igen kort tid efter, da en ny kreds af investorer
havde vist stor interesse for sitet.

For 25. gang i træk blev der i 2010 afholdt DM I Mix, og i 2010 var denne jubilæums-udgave
da også lidt speciel. Det danske mesterskab i mix blev slået sammen ned Norges og Sveriges
mesterskab, og resultatet hed DMC Nordic DJ Championship. Det blev danske DJ Graded
(Christian Wittendorf) der løb af sted med både det danske mesterskab og den nye nordiske
titel, som nordens bedste DJ.

3 kommentarer:

Sing-a-long-rap med et twist af faderlige formaninger



Det kunne være så nemt at give en undergrunds-rapper en hård tur, når man sætter vedkommendes album under lup. De første undergrunds forsøg er sjældent perfekte eller helt velfungerende, men de er altid lavet med blod, sved og tårer. Derfor har jeg tænkt mig at tage ja-hatten på og prøve at kortlægge Mista Marcos projekt og forsøge at forstå hans holdning til egen eksistensberettigelse på albummet White Trash. Hvorfor mener Mista Marco, at hans musik skal ud til de store masser, og hvad vil han egentligt med sin musik?

Selv om jeg oprigtigt og med stor medfølelse og forståelse har lyttet til Mista Marcos rap og tekster om den store kærlighed til Odense, de lokale barer, forsøget på at være det positive forbillede, coke’en og den mørke fortid der blev lagt på hylden, hyldesten til de forførende badesild, venners og veninders tragiske skæbner og respekten for moren, så er der flere ting, der springer i øjnene på dette album. Mista Marcos fokus stritter i for mange retninger. Der er et radikalt nyt tema på næsten hvert nummer, hvilket gør, at albummets røde tråd forsvinder. Dette er ærgerligt, da han ellers berører nogle gode budskaber. Det kunne have været mere interessant, hvis Mista Marco havde dykket ned i nogle udvalgte områder og følelser, og dyrket dem mere dybdegående. Så havde vi som lyttere haft en bedre mulighed for at forstå både personen og rapperen Mark.

Derudover fungerer den kliche ramte moraliseren yderst ringe. De faderlige formaninger, fra en mand meden tough fortid, er forståelige og naturlige, men fungerer rigtigt dårligt, når de skal videregives musikalsk på et album. Hurtigt bliver man træt af ”don’t-do-drugs”-klicheen og ”don’t-be-a-punk”-moralen på numre som ”I Odense”, ”Mine små homies” og ”Djævelens værk”, og trangen til at slukke for anlægget, og dermed disse prædikener og tydeligt moraliserende historier, melder sig løbende på albummet. Hvor er det ærgerligt, vi næsten kun får formaningerne og sjældent de person-ægte indgangsvinkler.

Når det så er sagt, så må jeg alligevel se mig selv rocke med på tracks som ”White trash”, ”Hun er så dejlig” og ”Gø som en køter”, hvor de poppede toner og sing-along-omkvædene går fint i spænd med Mista Marcos tekster. Generelt set må man rose lydbilledet, hvor producerne LB Boogie (som blandt andre har produceret for Haven Morgan, SupaJan, Per V og Organiseret Riminalitet), Block og Vandalen faktisk gør det hæderligt og får bygget et alsidigt lydbillede op på albummet, hvor der både er plads til bløde guitar-riffs, poptoner og hårdtslående bas-orienterede beats. Det modsætningsfulde lydbillede virker faktisk efter hensigten.

Trods det solide producer-arbejde virker Mista Marcos stemmeføring en anelse monoton i længden, og man savner i den grad variationer og afveksling i såvel rimstruktur og stemmeføring. Der er ikke mange strenge at spille på, hvad angår rappen. Slutteligt må man konkludere, at Mista Marcos album , trods gode intentioner, enkelte vellykkede tracks og et gennemarbejdet lydbillede, har svært ved at overbevise lytteren om, at det her album vil noget nyt og for alvor præsentere os for nye elementer indenfor genren. Vi har hørt det her så mange gange før; hoodclaiming, clubbangerne, lidt lir til tøserne og historierne om livets til tider barske realiteter. Dog er albummet klart et lyt værd for den, som holder af ovenstående, og kan se igennem fingre med de omtalte mangler. Dog må undertegnede, trods respekten for en up-comers blod, sved og tårer, fortsat vente på en ny dansk rapper, som oprigtigt mener, at han/hun vil noget nyt og derudover sætte fed streg under vedkommendes eksistensberettigelse.

4 kommentarer:

Det var sgu lettere, dengang man kunne tage en vinyl og lægge på pladespilleren!

Dansk raps grand old man. Ham der tog hiphoppen med hjem i skoletasken i 1983 og sammen med sin bror dannede Rockers By Choice. Rigtigt gættet– det er naturligvis DeePee det handler om. Manden, der både kalder sig en dinosaur og et lokomotiv.

Fra erfaren til gammeldags?
For et lille år siden udkom Per DeePee Pedersens første soloalbum Perspektivet. Et meget personligt album, hvor solorapperen DeePee for alvor præsenterede sig selv for folket, og lagde den generte backuprapper på hylden. Anmeldelserne var lidt blandede, men der var dog en rød tråd – lyrikken er god, men musikken er uopdateret. Danskrap.dk besluttede at få en snak med rapperen om albummet, om dansk hiphop og om den nye generation der præger den scene, som den erfarne rapper vender tilbage til:

- Der er helt vildt mange af de nye rappere i dag, som er sindssygt dygtige, og som jeg har vildt meget respekt for. Men nogle gange er det bare ligesom om, deres musik er for uinteressant. I mine ører. Men jeg har også hørt på hiphop i 22 år, så der skal virkelig meget til, før jeg synes, det er fedt, forklarer DeePee, og fortsætter:

- Jeg kan høre deres musik, og det siger mig ikke noget, men jeg kan jo også godt forstå, hvorfor mit ikke siger dem noget. Og det er fordi, det jeg laver, er så milevidt fra de produktioner, der kommer i dag. Så jeg kan godt forstå, en ung knægt der hører min plade, kan synes, det er dårligt - det er generationskløften, tror jeg, vurderer rapperen.

Og det kan der vist godt være noget om. For DeePee hører der nemlig mere til end bare at lave musikken. Han har (og har altid haft) en helt klar mission – og det er at kende, fortælle og fortsætte historien, og det undrer ham, at den nye generation ser så anderledes på den sag:

- Det er min niche. Det er det, jeg har valgt, og på et eller andet plan har jeg også følt, det var min pligt, at føre ånden fra den gamle skole videre. For der er ikke rigtig nogen, der kan fortælle om det, og der skal ligesom være en eller anden, der stadig holder fast i de gamle dyder, og fortæller de unge kids om det. Der var altså en historie før Clemens og Jokeren og Malk de Koijn. Der har været folk, der har rappet før dem. Og det synes jeg, er meget vigtigt. Ligesom der er pionerer inden for rockmusikken, så skal der også være det for hiphoppen, og det er ikke fordi, der er sindssygt mange af dem, vel?, forklarer DeePee, og fortsætter:

- Jeg talte med Petter (svensk rapper og samarbejdspartner, red.), og han sagde: ”Hold da kæft, mand, du må være den ældste rapper i norden!” Og så gammel er jeg jo heller ikke. Men fordi kulturen er som den er, så er jeg bare nærmest en dinosaur, griner DeePee.

- Det er sådan en mærkelig indstilling, unge har til hiphop i dag. Der er ikke så mange der kender historien sådan rigtig godt, og det er ikke fordi, jeg skal sige, man skal gøre det, men det kan da være meget interessant at sætte sig ind i, hvordan det startede, forklarer rapperen med et alvorligt blik i øjnene, og fortsætter:

- Det var da noget af det første vi gjorde, da vi startede med breakdance. Vi ville se, hvem der startede - det syntes jeg bare, var meget interessant at vide, fortæller DeePee, der heller ikke lægger skjul på, at det burde være meget nemmere for de unge i dag, med youtube og lignende sites.

Analogens svære møde med den digitale fremtid
Men det er en digitaliseret version af hiphopkulturen den garvede rapper er kommet tilbage til – selvom han måske aldrig har været helt væk. De sociale medier vinder indpas, og det oplever han både når han surfer på MySpace, tjekker sin facebook-profil eller taler med sin egen søn:

- Min søn rapper i en gruppe, og de har sindssygt mange fans. Jeg faldt over en rapgruppe jeg ikke kendte, og de havde over 3000 fans, og mig, jeg har omkring 600. Men det handler nok om, at de unge netværker og internetsocialiserer, og skal have så mange ’venner’ som muligt, og sådan er min generation nok ikke helt, siger DeePee med et glimt i øjet. Han er nemlig ikke skræmt af den virkelighed. Hans overbevisning er, at de supportere han har, rent faktisk er dedikerede og opbakkende, og er de 3000 fans til den ukendte rapgruppe det?

Og det åbner så ret oplagt det næste emne, nemlig fremtiden. Hvad skal der ske med dansk hiphop? Er den ved at dø? Eller er den bare ved at forandre sig fra det den var engang? Der er ingen tvivl om, at såvel digitalisering som hjemmestudiemulighederne har forandret kulturen, og det har den gode dino-rapper en ret klar formodning om:

- Jeg tror, hiphoppen skal ud af finde sit naturlige leje igen. Det skal ligesomud af finde sig selv. Jeg har været ude for det her før, forklarer rapperen, der hentyder til de bølger der tales om i dansk rap både i 80’erne og 90’erne.

- Men jeg tror, det bliver meget spændende inden for de næste ti år. Hvem fortsætter, og bliver ved? Jeg har overlevet fra dag et – har set hiphoppen blive født i Danmark, være helt nede og så blive genfødt igen. Og det er noget af det, der er spændende at se – om der er nogle af de her folk der kan holde ved. Om de virkelig kan tro på det de laver, eller om de om 3-4 år ikke gider mere. Om der er mange af de der freestylerapper der stadig freestyler om ti år. Det tror jeg bare ikke, de gør, erkender rapperen

Den konstante udvikling betyder alt!
Det er ingen hemmelighed at DeePee er glad for og stolt af, at have været med fra starten. Han er dog også meget åben omkring sin egen proces og udvikling, og at han, som alle andre artister, bliver nødt til at være i konstant udvikling, for at følge med:

- Jeg er utrolig stolt over, at sådan en som Patrick B er med. For han kunne lige så godt have sagt nej, jeg gider sgu ikke blive sat i bås med sådan en gammel oldschool rapper. Men han er meget stolt over at være en del af det her projekt, og han har givet mig rigtig meget. I dag er jeg blevet en meget, meget bedre rapper. Når jeg hører noget af det der gamle jeg lavede bare for fire år siden, så er det nærmest, så jeg krummer tæer. Også tekstmæssigt. Men Patrick har virkelig været inde og give mig et spark i røven, og sagt, at jeg har måtte stramme op, hvis jeg hverken skal være en parodi på hiphop, gamet eller mig selv, fortæller DeePee ærligt, og fortsætter:

- Jeg synes, man skylder musikken, at man får det præsenteret på en ordentlig måde. Men det har også været en hård proces. Jeg troede bare, jeg kunne komme fra Rockers, og tænkte, at jeg da sagtens kunne lave en soloplade, men det er eddermame svært at finde sig selv! Jeg har bare været gemt bag de fire andre, og så skulle jeg lige pludselig ud og genopdage mig selv og finde mine forcer, forklarer rapperen åbenhjertigt.

- Selvfølgelig kan folk synes, det et sjovt at se de gamle, men man kan også blive udstillet lidt for meget. Og den dag hvor folk nærmest griner, og det bliver for pinligt – så stopper jeg! Jeg vil gerne blive ved, til de skal bære mig ud af scenen, men jeg vil ikke være sådan en, folk står og har ondt af, fortæller DeePee med overbevisning i stemmen. En overbevisning han ikke havde, da han var ung, genert og ny i kulturen.

DeePee er i sandhed et lokomotiv i dansk hiphop. Han er sikker og rolig, men også i stadig udvikling. Han er opmærksom og skeptisk over for den nye generation af unge rappere og hiphoptilhængere, men også klar over, at han ikke kan benægte, at de og deres udvikling er en del af kulturen, som den er i 2011. En time og en overflod af ord senere er undertegnede og Per DeePee Pedersen kommet vidt omkring, men tilbage står dog stadig én ting klart for mr. Oldschool:

- Noget af det der kommercielle – for eksempel Facebook – det irriterer mig, for jeg bliver nødt til at sætte mig ind i en masse om filer og opload og ting, som jeg egentlig ikke gider, men det går bare ikke, at jeg ikke kan. Det var sgu lettere, dengang man kunne tage en vinyl og lægge på pladespilleren!

Tak for snakken, og god vind!

0 kommentarer:

4PRO ude med cd d. 21. februar

D. 21. februar udkommer 4PRO med sit debut album, der har fået titlen "Konsekvens". Med på albummet har han samlet sig en del af toppen af dansk rap, og her kan nævnes navne som: Kasper Spez, Bai-D, Pede B og L.O.C. Til at sidde bag knapperne har 4PRO fået produceren Es til at styre lydbilledet.
”Konsekvens” udsendes mandag d. 21. februar 2011 på Target Records.

Trackliste:
01. Ekko af glæde
02. På listen (Feat. David Dieu)
03. Feedback (Feat. ES)
04. Hiv af mit liv (Feat. L.O.C.)
05. Typer som os (Feat. Jinix & Humme)
06. Lover ikke noget (Feat. Bai-D & David Dieu)
07. Tiden vil vise (Feat. Pede B)
08. Helt alene (Feat. Kasper Spez & L.O.C.)
09. Skyderi (Feat. Mike Raw & Marwan)
10. Nemme penge (Feat. Green)
11. Ballade (Feat. David Dieu)
12. Paranoide (Feat. L.O.C.)
13. Jeg er ikke kommet for at danse (Feat. Revoltage)

1 kommentarer:

Endnu en omgang respekt


Under navnet Respekt part 1 var der fornylig to koncerter i hhv. Århus & København, hvor nogen af grundstammen af dansk rap optrådte. Her var det navne som Faktaposen, Humleridderen, Østkyst Hustlers og MC Einar, der fik taget til at lette sig under koncerterne.


Nu er Respekt pt. 2 så sat i sving, og her bringer Primo Entertainment Rockers By Choice på scenen igen. RBC brød igennem i 1989 med albummet "opråb til det danske folk", der den dag i dag står som en milepæl i dansk rap. Efter gruppens sidste afskedskoncert i 2006, vil gruppen altså nu genopstå for en enkelt aften. Rockers by Choice har tænkt sig at gennem spille hele deres debut album denne aften, og mon ikke der kommer lidt ekstra også.


Koncerten finder sted d. 4 Marts i KB Hallen, og forsalget starter d. 27 Januar på Billetlugen.dk og i alle landets Fona Butikker.

0 kommentarer: