Ny dommertrio til MC's Fight Night.

MC's Fight Night kan i år præsentere et nyt dommerpanel, ingen af de tre dommere har tidligere siddet i dommerpanelet, men en enkelt af dem er tidligere deltager, der fra MC's Fight Nights side lagt vægt på at dommerne har erfaring og indblik i dansk hiphop, og er entusiastiske omkring den ret vigtige opgave det er at være dommer til MC's Fight Night.

MC's Fight Night præsentere selv dommerne således :


NEGASH ALI:

Negash Ali er historiens yngste MC’s Fight Night dommer, men det skal man ikke lade sig narre af.  Dette yngste medlem af dommertrioen har et imponerende CV bag sig, samt en seriøs og moden indgangsvinkel til hip hop musikken. Negash Ali er stolt over titlen som MC’s Fight Night dommer og glæder sig til, i fællesskab med resten af dommerpanelet, at finde den helt rigtige vinder.

CHRISTIAN MØLLER:

Christian Møller, også kendt som ”DJ Møller” fra både Sund Fornuft og Rent Mel i Posen, har b. la. deltaget i ”DM I Mix” - som både deltager og dommer. Møller er uddannet på musikkonservatoriets Music Management linie og er i dag ansat som A&R på pladeselskabet Artpeople. Her har han b. la. arbejdet med artister som Lizzie, Ataf, Jooks, Jøden og Rasmus Seebach. Møller har derfor en solid erfaring i at vurdere kommende talenter og ser frem til at bedømme niveauet på den danske freestyle rap scene.

SØREN STRØM:

Søren Strøm er den eneste af de tre dommere, der selv har MC’s Fight Night deltager erfaring. Som tidligere MC’s Fight Night champ, ved Søren Strøm alt om at stå i bokseringen og holde hovedet køligt - selv når det kører for modstanderen. Som dommer lover Strøm at være skarp når hele salen koger og syder bag ham. Strøm vil vurdere hvor godt rapperne improviserer over emnet, hvordan rapperne bevæger sig og underholder på scenen, samt deres flow og evne til at flyde på beatet.

0 kommentarer:

Ham den lange med en sommer video

Imens Ham den lange er ved at arbejde på endnu en plade, har han lige haft tid til at instruere sin egen lille video. Nummeret hedder "Brænd til du ik ka mer", og er produceret af Daniel fra Beat This.

Se den her: http://www.youtube.com/watch?v=vygjdtgJxbM

 

 

0 kommentarer:

Aarhus Took It løfter sløret

Så har Henning Winther løftet sløret for første del, over hvad der kan opleves til dette års Aarhus Took It. Sidste år var festivallen på kun to dage, og med et rent dansk line-up. I år er Took It så tilbage med en tre dages koncert plan, og indtil videre et line-up der ser mere end lovende ud:

Pharoahe Monch (US) - Masta Ace (US) - Ruste Juxx (US) - Marco Polo & Torae (US) - AZ (US) - Termanology (US) - Jean Grae (US)

Kasper Spez - Pede B - Odense Assholes - Fler Farver - DeePee - Mikkel Mund - M-Cnatet

Soundclash: LeBon/DixOne vs. Static/Temu

 

Desuden konceptet "Dansk Rapkavalkade 1988-2010"

Per Vers og Henning Winther har over sommeren samlet ikke mindre end tres danske kunstnere til at komme og spille de største hits i dansk rap fra 1988 til i år. En hel aften med massser af rap fra bl.a. MC Einar, RBC, Flopstarz, Faktaposen, Jokeren, Outlandish, Niarn, Majors, Jooks og mange flere. Det hele med DJ Static bag pulten.

 

Hus-Dj: DJ Schack

Værter: Jonny Hefty & Jøden

Sted: VoxHall, Vester Allé 15 i Århus

Datoerne: 30/9, 1/10 og 2/10 2010

Tid: Dørene åbner hver dag kl. 19.30

Pris: 350 kr. for alle tre dage og 150 kr. for en dag. Billetterne er i salg nu på www.voxhall.dk.

0 kommentarer:

Østkyst Hustlers, Humleridderne, MC Einar og Fakta Posen gendannet til 2 koncerter

Du læste skam rigtigt, fire af dansk raps "Grand old men" har rejst sig fra støvet, og er klar til at give to koncerter i Århus og København.

Det er Primo Entertainment der også står bag MC's Fight Night, der har taget initiativet til at gendanne nogle af legenderne fra dengang dansk rap var ung og morsom - de kalder koncerterne "Respekt part 1". Primo Entertainment siger selv, at koncerterne er en hyldest til de bands der var med til at kickstarte hiphoppen i Danmark, og der er nok også mange både i og uden for hiphopmiljøet der har skrålet med på "Han får for lidt", "Malerhjerne" eller "Arh Dér".

Det har man altså igen muligheden for lørdag d. 13. november i KB-Hallen i København, og lørdag d. 20. november i Scandinavian Congress Center i Århus.
Ud over Østkyst Hustlers, MC Einar og Humleridderne kan du også opleve Faktaposen som vil stå for opvarmningen. DJ Tue Track sørger for musik fra "de gode gamle dage" under sceneskift og andre pauser.

Billetsalget starter torsdag d. 26. august 2010 på Billetlugen og i FONA, og Primo Entertainment anbefaler, at man købe sin billet i god tid.

0 kommentarer:

Oplev Marwan til MC's Fight Night 2010

Publikum til årets MC's Fight Night Øst- og Vestfinaler vil kunne opleve Marwan. Marwan udgav i 2007 debutpladen P.E.R.K.E.R på tabu records (pladen blev bl.a. nomineret til "årets danske cover" til danskrap.dk-prisen 07.) og kommer i september med en ny single, der bærer titlen "Korrupt Politi".

Du kan opleve Marwan og selvfølgelig MC's Fight Night på Train lørdag d. 11. september, og i Amager bio d. 18. september. Finalen er i KB-Hallen Lørdag d. 16. oktober 2010.

Selv om der altså er premiere på "Korrupt Politi", vil hverken Marwan eller Tabu Records løfte sløret for en eventuel udgivelsesdato, eller en titel på et kommende album, men Marwan lover, at "Korrupt Politi" ikke vil være det eneste nye nummer man kan høre, og at han nok skal medbringe en ordentlig flok gæster både fra Tabu-familien og fra Pimp-A-Lot.

Du kan få mere info om billetsalg og om MC's Fight Night generelt på Fightnight.dk

0 kommentarer:

Mike Raw ude med video og første nummer på dansk


Den herboende svenske rapper Mike Raw, har øvet sig godt og grundigt på at rappe dansk, og har nu smidt sit første forsøg op i form af en video.

Videoen er en teaser for hans kommende ep The Big Boom, som er på vej - der er dog ingen officiel udgivelsesdato endnu.

Video er filmet, klippet og instrueret af Jens Lengerke.

0 kommentarer:

Kelis gæster Vega til Oktober

Den amerikanske RnB-rebel Kelis besøger den 13. oktober Vega og der er dermed lagt op til et brag af en pop-fest. Kelis kommer på besøg med et solidt bagkatalog og der bliver uden tvivl rig mulighed for at synge med på ørehængerne "Milkshake", "Caught Out There" og "Trick Me". Hun kommer forbi i anledning af sin seneste plade Flesh Tone, hvor hun i stil med Lady Gaga har kastet sig over tidens top-producere, som eksempelvis Diplo og Will.I.Am. Resultatet er blevet en anmelderrost portion electro-pop lige til natklubberne og de danselystne.

Siden starten af årtusindskiftet har Kelis gjort sig bemærket med kompromisløs og provokerende musik med dristige stilistiske og genremæssige eksperimenter. Således har hun altid været mere populær i Europa end i hjemlandet, selvom hun altid har haft for vane at alliere sig med de mest populære producere, eksempelvis The Neptunes, Scott Storch og Raphael Saadiq.

Fornyelig vidste hun skarp form ved Glastonbury Festivalen i England, hvor anmelderen på The Guardian kvitterede med 4 ud af 5 stjerner. Så forvent en svedig omgang pop og husk danseskoene når Kelis indtager Vega!

0 kommentarer: