For nylig udkom Pharfar & Fresh-I (aka. Donkey Sound)’s album Alis Riddim. Et, for Danmark, nyt tiltag i den danske reggaeverden – en verden som bliver ved med at ulme i undergrunden, men som samtidig vokser sig større og større. Danskrap.dk tog en snak med den ene af bagmændene, om Alis Riddim-projektet, om reggaegenren i og uden for landets grænser og om hvor man egentlig skal starte hvis man er ny ud i reggaens vuggende rytmer.
Det ambitiøse projekt
Donkey Sounds one riddim projekt har været lang tid undervejs, men det er ikke fordi det har været svært at finde hverken medvirkende, opbakning eller tid. Men de to erfarne producere har haft andet og mere i tankerne end at lave (endnu) et reggaealbum:
- Vi har lavet reggae i mange år, og har arbejdet i reggaevækstlaget i Danmark og på Jamaica, og der er virkelig sket noget på reggaefronten her de sidste otte-ni år. Både i forhold til, at det er blevet meget mere accepteret, meget mere populært, og så samtidig er vækstlaget også vokset ekstremt meget, så der er kommet en masse spændende sangere og en masse folk der interesserer sig for det her, fortæller Pharfar, og fortsætter:
- Og så synes vi, at nu var det på tide at dokumentere hvor scenen er nu. Vi synes ligesom, at nu var den nået et acceptabelt niveau hvor man kunne være stolt af de danske reggaesangere. Så det er bare sådan et snapshot af scenen herhjemme – hvad har vi af talenter herhjemme, og hvad for forskellige stilarter laver de. Der er meget stor forskel på de forskellige måder at gribe det an på, forklarer den erfarne producer.
Og det leder ret oplagt hen til projektets anden kerne, nemlig one riddim-stilen. For riddims og Danmark er ikke en ny cocktail, men det er nyt at der udgives et danskproduceret one riddim-album – og når det er disse herrer der er idemagerne bag, så bliver det ambitiøst:
- Fra starten havde vi sat os for, at vi ville mixe hver sang lidt forskelligt – altså, næsten den samme, men med små ændringer i. Men så har det taget en drejning i forhold til, at vi har puttet to danske numre på, som i virkeligheden ikke var en del af planen, men som mere var en tanke om at lave noget til P3, som ikke spiller så meget engelsksproget reggae, forklarer Pharfar om projektets udvikling, der blev en kende anderledes end ventet:
- Så har vi også lagt, jeg tror der er tre sange, med jamaicanske sangere der ikke bor i Danmark, på, og det gjorde vi fordi – ja, fordi vi kunne, stort set. Så det var også bare sådan en der ikke lige var planlagt fra oven af, forklarer han med et smil.
Kunsten at samle alle talenterne på ét album
Ambitionerne på det musikalske område strækker sig over andet end det produktionsmæssige. På albummet er hele genrens sangertalentmasse repræsenteret, og modtagelse fra dem har været rigtig god:
- Det er meget normalt i det miljø, at man er der for hinanden på en eller anden måde, og alle kan se, at de får noget ud af det. Selvfølgelig logistisk har der været nogle udfordringer, men der har ikke været problemer med at få folk til at forstå, at det er en god ting for alle at være repræsenteret. Også for sangerne. Det er selvfølgelig ærgerligt med de få sangere der ikke nåede at komme med, men ellers er det et visitkort fra hele den danske reggaescene, kan man sige, forklarer Pharfar, der efterfølgende uddyber, hvordan et sådan visitkort er med til at løfte både interessen for genren og niveauet i den, og det er vigtigt for ham, at det hele tiden udvikler sig:
- Min drøm er helt klart, at niveauet til allersidst i Danmark er lige så højt som i Jamaica eller de andre reggaenationer der er – Tyskland, USA og Frankrig. Sådan så vi kan markere os internationalt. Og det kræver bare sådan nogle tiltag som det her. Der er ikke nogen, der siger, at scenen er klar med første skud, men jeg kan bare se en kæmpe udvikling der er sket i de sidste år, så hvis vi kan blive ved med at arbejde på denne her måde, så kan vi bygge det op og skærpe konkurrencen mellem de forskellige sangere, og det er et incitament til at oppe sig, fortæller produceren, der samtidig understreger, at der naturligvis er mange andre reggaeproducere end Fresh-I og ham selv, der lever og ånder for den danske reggaescene.
Danmark vs. udlandet - den evige subgenre
Men den danske reggaescene kan, som med alt andet, være svær at gå til, hvis man ikke kender til genren og livsstilen, og ifølge Pharfar handler det om, at der er forskellige filtre – man skal ikke alene kende genren og dens forskellige udtryksformer, men man skal også kunne sproget, og det er en stor udfordring:
- Vi har jo set, at hvis man laver kvalitetsreggae på dansk, for eksempel Natasja og Bikstok, så er der masser af folk til det, barrieren er meget det der med sproget. Men det er jo også en måde at sige, jamen, det tager tid at lære noget nyt, og det kan godt virke lidt fremmed første gang man hører noget. Men lige pludselig kan man lære at elske det og nyde det. Ligesom det er sket for alle os i reggaemiljøet, fortæller Pharfar ærligt, og fortsætter:
- Jeg tror, det er vigtigt at blive ved med at lave sådan nogle ting her, og stille og roligt vænne folk til lyden og måden, og så selvfølgelig også et sprog. For det er jo ikke bare ren engelsk, det er sådan en speciel form for engelsk, kan man sige, og det tager selvfølgelig også lidt tid, før folk kommer ind i det. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi bliver ved med at gøre det, og bliver ved med at udgive de her ting, for at det ligesom kan få et fodfæste i Danmark, forklarer den dedikerede producer.
Men det er ikke kun i Danmark at genren har svært ved at få fodfæste. Selv om der er nationer hvor reggae er væsentlig større end i Danmark, så er det stadig en lille genre – en subgenre, om man vil, og det er der, ifølge Pharfar, flere forskellige grunde til:
- Det er simpelthen undergrundsmusik, og det står uden for mainstream. Og det har nok meget at gøre med at radioerne ikke accepterer det, hvor der er mange der ligesom sætter begrænsninger, når det er reggae, og det vil man også typisk se i Danmark. Der er nogle helt specielle regler der gælder reggae – og sikkert også for hiphop - det bliver meget sikkert puttet ind i samme bås, og det er noget man som udgangspunkt ikke tror, at danskerne er så vilde med, så man vil hellere skåne dem for de her ting, forklarer Pharfar, og uddyber:
- Og det samme er jo, at når det er på dansk, så er der masser af kærlighed, dansk rap, for eksempel, det fungerer jo helt fint, men hvis du gør det rigtig godt på engelsk, så kan du ikke gøre dig de store planer om at sælge. Og det er et meget dansk fænomen. Vi vil helst have det serveret. Det må ikke være for besværligt. Og der synes jeg man kan lære noget af for eksempel Sverige – der er der en lidt anden tone der kører det. Der er det cool at have noget som har internationalt format. Det går de meget op i, og det synes de ligesom er skride fedt hvis Sverige kan markere sig og udvikle sig, så derfor har man også mere respekt for dem der gør det på engelsk derovre, fordi det ved man, at det vil kunne flyve ud i verden og blive til noget mere, fortæller produceren.
Men der er flere lag til historien, og et af de lag er, at trenden med den danske musik går i bølger:
- Der i 80’erne, der var alt jo på dansk, og lige pludselig fik det sådan et lidt provinsielt ry, eller sådan lidt et image af at være plat når man sang på dansk, så lige pludselig skiftede vi Gnags og Anne Linnet og Sanne Salomonsen ud med noget nyt og noget spændende. Og det skulle gerne være på engelsk. Og den er så vendt igen den her bøtte, og der kommer helt sikkert et tidspunkt igen hvor det vender igen, og hvor det der med at synge på dansk det bliver sådan en konstatering af, at vi bor i et lille bitte land, langt væk fra USA og England, forklarer Pharfar, og fortsætter:
- Jeg synes, det er vigtigt at lave begge ting. Jeg har virkelig, siden Natasja og Bikstok, sådan indædt ikke gidet at lave på dansk, og så har jeg så også måtte sande, at det er lidt at køre panden mod en mur. Der er sket rigtig meget internationalt for mig i reggaekredse og i reggaegenrer, men det er også vigtigt at prøve at holde fast i en succes og prøve at dyrke den op. Og derfor er vi heller ikke helt blinde for dansksproget reggae. Der kommer masser af dansk nu fra vores side, afslører den travle musikmager.
Drømmen om succes dør aldrig!
Og netop succesen er en af grundene til at det dansksprogede bliver ved med at være en del af Pharfars repertoire. Levebrød og drøm er om ikke det samme, så to sider af same sag:
- Reggae på engelsk, for mig, symboliserer drømmen om at nå ud og erobre verden, hvor den danske er mere her og nu. Vi skal kunne leve af det, vi skal erobre Danmark, vi skal ud at spille job, vi skal have vores hjemmebase – den skal fungere. Så der er plads til begge ting. Men i det øjeblik man kun laver på dansk, ville jeg føle i hvert fald, så ville det være at opgive den der gamle drøm der egentlig startede op. Det er derfor jeg laver musik, det er den her drengedrøm om at erobre verden med noget musik – at få det her kæmpehit, og den blev bestemt ikke mindre af at se at Natasja slog igennem i hele verden. Det var en stor inspiration at se nogen så tæt på én, bryde igennem og få et tophit, fortæller Pharfar ærligt.
Nu er albummet på gaden, og i den forbindelse har holdet bag sat intet mindre end tre releasefester op – næste stop er København d. 29. maj. Danskrap.dks anmeldelse af albummet kan læses her, og er man ny i reggae-verdenen, så har Pharfar et simpelt men godt råd:
- Hvis man mangler et sted at starte, så kan man gå ind på dancehall.dk, som måske er reggaens modstykke til danskrap.dk. Der kan man følge med i hvad der sker i miljøet, og man kan se hvor der er fester. Man kan også stille dumme spørgsmål derinde, hvis det er man har brug for at lære noget. Der er mange ting som ikke lige giver sig selv i reggae, så der kan man gå ind og få lidt inspiration, afslutter Pharfar inden han forvinder tilbage i studiets magiske lydland.
0 kommentarer:
Send en kommentar