Fredag d. 26. februar udkom Pede B.’s album Jungleloven. Et album der allerede i de første uger af sin levetid har høstet mange roser, og spås en sikker plads i den danske hiphophistorie. Pladsen i historiebøgerne har rapperen desuden erobret med sin tredobbelte sejr ved MC’s Fight Night – den første af sin art. Danskrap.dk tog en snak med den flittige artist et par dage før albummets release – en snak om udvikling, hiphopintelligens og om at rappere ikke altid kan sættes i den stereotype bås!
Fra antipresse til forsidestof på Urban
Pede B er langt fra ny i dansk rap. Ud over at have markeret sig som hurtigtænkende ordsmed i den danske freestylegenre, har han også produceret intet mindre end tre album, men musikken vidner om andet og mere, end en rapper der hviler på laurbærrene:
- Jeg synes jeg har gennemgået en stor personlig og kunstnerisk udvikling i forhold til de tre album jeg har lavet. Og jeg er selv en af dem der nogen gange godt kan rynke lidt på næsen når mit første album bliver fremhævet som noget utrolig godt, fordi vi var lidt overraskede over hvor positiv modtagelse vi fik på daværende tidspunkt, fortæller Pede B. ærligt, og fortsætter:
- Det startede bare med at være en cd som jeg godt ville lave til mine venner, og så i forbindelse med al den omtale der kom med MC’s Fight Night, så besluttede vi, at vi ville prøve at få det ud alligevel. Men vi var helt antiautoritære og ligeglade, og tænke: ”Vi laver det fand’me på vores måde. Vi gider ikke skrive pressemeddelelse, vi gider ikke snakke med nogen, vi gider ikke noget som helst”, fortæller rapperen med et smil, når talen falder på debutalbummet. Her godt fem år senere har han selv svært ved at sætte et prædikat på den helt specifikke lyd eller (under)genre hans nyeste album opererer i, men han er dog ikke i tvivl om, at der er sket en vigtig udvikling efter mange timer i en vokalboks:
- Ud over det med at blive bedre til at rappe, så bliver du også bedre til at indspille. Jeg er lige pludselig bedre til at rappe i mikrofonen, lige pludselig blevet bedre til at høre hvad det er jeg selv gør forkert - og det er bare sådan en slags tilvænningssag. Det er ikke rigtig noget man selv opdager, man er blevet god til. Det er ikke ligesom at tage en indspilningsmæssig armbøjning hver dag, og så langsomt bliver man stærkere og stærkere. Det er sådan noget der bare sker, forklarer Pede B., og uddyber, at dette i høj grad også skyldes samarbejdet med Junglelovens producer, Adam Sampler, der er god til at motivere og presse ham til at yde sit bedste.
Konceptet hiphopintelligens
For Pede B. er ordene selvsagt en meget væsentlig del af musikken. Dette er måske ikke den store overraskelse i og med at hans genre kræver en vis ordteknisk snilde, men ifølge den erfarne battlerapper handler det om mere end blot talent - det kan nærmest betegnes som en særlig type intelligens:
- Mikkel (MikL, red.) og jeg vi snakker altid om at vi har en arbejdsskade i forhold til det her, for det er jo bare en måde, vi har lært at tænke på. Der er måske nogen, der vil sige, at man skal være vildt intelligent, hvis man skal kunne det med at få ét ord og finde på noget, men hvis man giver mig et matematisk regnestykke, så vil jeg ikke være særlig god der, og hvis du gav mig alle mulige andre udfordringer, ville jeg måske ikke være særlig god til dem, forklarer rapperen, og fortsætter:
- Der findes mange forskellige former for intelligens, og vi har nok bare øvet en bestemt form op, som har gjort, at vi kan finde ud af at tænke på denne her åndssvage måde, griner han, og forklarer efterfølgende, hvordan det har sine fordele, at kunne tænke hurtigt i associationsrækker:
- Man får udvidet sit ordforråd af at freestylerappe. Jeg har undervist nogle børn i freestyle og i rap generelt, og jeg tror, det har en superfed pædagogisk effekt – især over for balladebørn. For hvis du presser dem til at sætte sig ned og skrive tekster, så leger de rigtig meget med sproget, og når jeg beder dem om at rappe om hvad de har lavet i deres vinterferie, så går der fem minutter, og så sidder de, og kigger på hinanden, og snakker om, hvad der rimer på snowboard og sådan, og så sidder de, og tænker over det, og spørger hinanden. Jeg tror, sådan noget er med til at udvide folks ordforråd ekstremt meget, afrunder Pede B.
Den evige jantelov eller den trofaste fan?
Ved siden af disse gode oplevelser er der imidlertid altid de mindre gode – der hvor misundelsen træder ind, og reaktionen bliver af den mindre modne slags, hvor det enten er hater-grupper på Facebook, dårlige anmeldelser eller bare umotiverede tilsvininger. Men den slags tager han oppefra og ned, både fordi han længere ikke oplever det særlig meget, og fordi han ikke tager det personligt:
- Det er lidt det samme som hooligans. For eksempel når en eller anden Ham Den Lange-fan føler, han skal svine mig til, fordi han holder med ham! Det er ikke fordi de nødvendigvis kan lide mig mindre, men nu er det fordi, de tilfældigvis identificerer sig med den ene part, og så skal den anden fucke af, forklarer Pede B. afklaret.
Og netop afklaret er nok kodeordet, når det handler om denne rapper. Han har været en del af kulturen fra han var ung teenager, og når talen falder på den historie, så er det ikke kun nostalgi der kommer til udtryk:
- Det handlede om, at vi alle skulle kunne deltage i det her, og vi skulle alle sammen kunne have det sjovt med det, og da jeg var 14 år gammel, der synes jeg bare det var fantastisk, at der var det her underlige forum af ældre drenge på basketbanen tæt ved hvor jeg boede, som kunne denne her ting – og jeg kunne faktisk også lidt! Så jeg kunne gå hen og mingle med dem, og så kunne de 'give mig fem', fordi de synes, at det var lidt sjovt, at jeg var sådan en lille dreng, der kunne finde ud af det. Og det synes jeg bare var fantastisk! Og første gang jeg fik lov til spille til et jam – det var helt fantastisk, fortæller han tydeligt glad, og fortsætter:
- Jeg kan huske dengang jeg øvede hver dag op til et jam på Loppen – vi var så stolte af at vi skulle spille et rigtigt jam på Loppen. Ikke på Operaen, men på Loppen! Og siden da er Loppen nok blevet det sted jeg har spillet aller flest gange, fortæller den stolte rapper, der da også holdt sin releasefest netop på Loppen, som på den måde bliver et vigtigt kapitel i historien om Pede B.
Forskellen på et hit og den gode sang
Men alting forandres, og dansk hiphopkultur er ikke helt som det var ’dengang far var dreng’ – og heller ikke da Pede B. var. Det er dog ikke noget der går ham på, men han tænker over det, og undrer sig over den måde den nye generation vælger at promovere sig selv på:
- Mange af de unge har nogle andre mål, end vi havde dengang. Mange, ikke alle, men mange af de unge mellem 14-18 år, går meget efter sådan noget som et voice-tv hit, og så ringer jeg måske og spørger, hvad de går og laver, og får svaret: ”Jamen, jeg er lige ved at indspille en single.” Men efter min bedste overbevisning er det først når man har sat en hel plade sammen, at man kan efterrationalisere og vide, hvad der vil fungere godt som præsentationsmateriale for det her produkt. For der hvor det bliver mega søgt og dårligt, det er, når du sidder, og prøver at fremtvinge det genkendelige, forklarer rapperen, og fortsætter:
- Måske er det bare noget med, at der er nødt til at være en stor nok portion der prøver, før der er nogen, der er gode nok til at komme igennem nåleøjet, og få den der mainstreamsucces, fortæller ham, og forklarer, hvordan han ser sin egen succes lidt som en baglæns version af dette, i og med at han har holdt sig til det samme kunstneriske udgangspunkt, og samtidig har været bevidst omkring sin vej:
- Hvis du bygger luftkastellerne fra starten, så ved man helt sikkert hvad der sker - og det sker desværre for mange. Hvis man derimod langsomt opbygger et fundament som man kan bygge videre på, så er det mere holdbart, fortæller den erfarne kunstner.
Men hvad er så det kunstneriske ståsted? For med både album og freestyle, erfaring og udvikling kan det umuligt være det samme? Men det er det egentlig, bare uden at det bliver på en bedrevidende måde, for Pede B. er helt klar i mælet omkring hvad han selv står for:
- Mit udgangspunkt var hele tiden den hurtige feedback, hvor vennerne griner af de forskellige linjer, og reagerer med det samme. Rent teknisk bliver man nok bedre til at opbygge de hurtige pointer, i modsætning til dem der kun tænker på det gode omkvæd – og rent rapmæssigt er der jo nogle der er sådan nu, altså tænker mest på det gode omkvæd, fortæller rapperen og fortsætter:
- Jeg bliver nok ved med at være af den holdning, at jeg synes, det er lige meget fordi, det er så bredt, og jeg har stadig den der tilgang til det, at jeg synes, at alle skal have lov til at deltage – uanset udfaldet. Så har de prøvet det. Men det kan være irriterende, for nogle gange kan der være meget af sådan noget musik man ikke rigtigt kan overskue, og jeg kan, personligt, godt nogle gange få lidt for meget af det. Men bare jeg ikke selv behøver lave det – og jeg kan få lov at slukke for radioen, afslutter Pede B. bestemt – og med et glimt i øjet.
Herfra ønskes Pede B. god vind med både album og karriere. Foråret byder på turne med Kasper Spez og Rap-O-Rama til et brag af et show med timevis af rap i højt gear og svedigt musik fra et groovy band. Derudover er der koncerter med jazzmusikeren Tao Højgaard, der er freestyle-arrangementer – og så selvfølgelig Pede B.’s egne koncerter. Man kan sige meget om både rappere og dansk hiphopkultur, men ét er sikkert: man skal være glad for, at der er folk som Pede B. der er med til at udvikle og forny – og tør tage hovedet ud af rap-busken!
0 kommentarer:
Send en kommentar