Jungleloven regerer i Danmark

Man har altid kunne sanse en hudløst ærlig personlighed hos Pede B, om det så har været som en del af MC's Fight Night, eller på en af sine udgivelser, så er det en person, som i enhver tekstmæssigt sammenhæng kan fortælle sine historier passioneret og overbevisende, så det giver stof til eftertanke og lysten til at lytte til mere. I fredags udkom Pede B's tredje studiealbum Jungleloven, som viser helt nye sider af den freestylemestrende rapper.

Det nye album fanger allerede når man trykker play på første nummer, og derfra bliver man taget på en lyrisk rejse, som bringer én så langt som til dystre afkroge af Pede B's sind. Pladens indehold er så fyldt med dybde, lyrisk substans, og en overbevisende fortællermåde, hvor Pede både udforsker og udfolder sit flow og stemmeføring.

Emnerne på pladen favner bredt, og tager afsæt i både barndomsmindernes evige erindringsbank, til en dybere analyse af menneskehedens benyttelse af medicinindustriens tag-selv-bord, hvilket især kan mærkes på nummeret ”Spisetid”, hvor Pede B får besøg af Petter og Skurken. Nummeret der nok er et af pladens bedste, hvor man virkelig kan mærke, at der er ligger noget personligt bag.

Pede B er ikke bange for, at tale om sin egen erfaring med sin berømmelse, og om den mentalitet som mange musikalske individer vælger af følge, når de mærker succesen. Han får markeret sit synspunkt, på det fantastiske nummer ”Langsomt”, hvor der er et par stikpiller, til forskellige mennesker der lever under de faner.

Pladens lydside er blevet til i tæt samarbejde med Adam Sampler. De har fået konstrueret et univers, som er i så tæt kemisk balance med Pedes lyrik, at man ikke kan sætte en finger på det. Produktionerne er nuancerede, og stilsikkert udfylder de brikkerne i det musikalske puslespil, som er med til at skabe den essentielle formel for en succesfuld dansk udgivelse. Samspillet mellem Pede B og Adam Sampler fungerer til punkt og prikke, og resultatet er en af de bedste udgivelser der er hørt i dansk rap i nyere tid.

 

4Fod hamrer hovedet mod blokken

Det er ved at være godt og vel syv år siden, der blev rystet røvhuller til 4Fods Køb Den, Stjæl Den. De to Als niggas havde en leg på vejen imens de viste sønderjyske attituder frem. KamiKasper og Brygs har sidenhen fået Simon Stoy med på slæb, og nu startstepper de op til deres debutalbum, med streetsinglen "StreetSinglen".

Det længeventede debutalbum har fået arbejdstitlen Hovedet På Blokken, og har gennem de 12 numre features fra blandt andre Bai-D, Clemens, Jeppe Rapp, Claude og Xander Linnet (der er søn af Anne Linnet). Det er selskabet Slow Shark Records, der har fået øjnene op for de sønderjyske bawlers, og til maj får man endelig lov til at høre nyt fra 4Fod.

Indtil da kan "StreetSinglen" downloades kvit og frit på Bandbase.dk/4Fod.

Odense Assholes overtager det her lorteland

Fætter Fup, Dion, Damp Rambuk, Snitte Tony og Fede Mads viser snart de pæredanske stolte værdier frem, når de igen til foråret med vikingeblodet trillende i årene, tanker tourbussen og drager på tourné som Odense Assholes. De kommer for at voldtage, hærge, plyndre hele Danmark... kort sagt - de overtager det her lorteland. Med benzin på tourbussen og Fede Mads bag roret starter de den 1. april med at spille landet tyndt.

Sidste gang de gav lyd fra sig var for nyligt, da de gik i flæsket på klimadebatten og udgav singlen "Brug Mere CO2 (Klima Krisen Er En Kæmpe Løgn)", der skabte stor røre blandt hippierne. Og med albummet Ik' For Sjov, har også feministerne fået ondt i rø...! Så duk op på touren, hvis du sammen med de hadefulde odenseaner vil ligge øre til skandaliseringer af bøsser og kvinder i biler. Ellers er der mulighed igen til sommer, hvor de tager rundt på forskellige festivaler.

Tourplan:

1. april - Kolding, Pitstop
2. april - Esbjerg, Tobakken
9. april - Herlev, Klauzdal
10. april - Viborg, Paletten
22. april - Roskilde, Gimle
23. april - Middelfart, Ungdomshuset Walker
24. april - Lyngby, Templet
30. april - Vordingborg, STARS
1. maj - Nakskov, Huset
7. maj - Rønne, Musikhuzet
13. maj - Randers, Tante Olga
14. maj - Odense, Posten
15. maj - Herning, Fermaten

Fra Albertslund til Andeby

Når man tænker over det, så er der ikke stor forskel på Anders Anden og Anders And. Javist er den ene opvokset i Albertslund og den anden i Andeby, men de er begge lige rapkæftede, og de har helt sikkert begge et familiemedlem, der er røv-nærig! I stedet for at optræde i Jumbobøger i sømandsskjorter, så fremtræder Anden i sit seneste album, Villa Peakstate, som Bad Duck med bl.a. T, Doc.

Noget af pladen er new-school og noget er old-school, men rigtig meget af det er ’just the same school’. Men man må give manden med den rapkæftede tand, for teksterne er som man forventer det, friske som bare fanden.

Jeg blev rørt da han åbnede op for sin “Umami”, men efter track 11 hvor jeg troede han ”suttede for en fadøl”, gik det op for mig at flowet mindede om én hvis hustlerstil han ærede i track 9, og MC Einar er for øvrigt med på track 14. Nogle af sangene er ørehængende mens andre er ganske øretævende. Desværre er virkelighedens ænder ikke mere spændende at se på, bortset fra til middagsbordet juleaften – i mellemtiden skal de bare holdes i køledisken langt væk fra Moby-Disc´en.

Det sker ikke engang i Duck City at Anders And får sin Andersine og den halve pengetank, ligeledes må Anden erkende, at ikke alt hvad han spytter ud bliver til dagligdagens aftensang. Noget er, og forbliver ”sorte kugler”, og det er bl.a. hans musikalske karriere. Jeg vil meget hellere sidde og se ham tilsvine en bestemt race frem for at racebestemme hans musikalske barriere.

Men Anders Anden har ikke brug for en onkel med pengetanken, dem har han selv i banken. Måske skulle han have ønsket sig en vis fætters held, for pladen er for mig lidt for speciel. Men når nu uheldet er ude, så skal man ikke græde over udtømt ko. Han er en multikunster, der har råd til at tisse ved siden af, uden at brænde hans bro(er).

Jeg ved han vil skide flere timer på mig, hvis han læste min anmeldelse. Det sagde han i 'sut mig', da jeg skruede op for det. Men så vil jeg følge det gamle ordsprog der siger, frem med paraplyen når det regner med andebæ...

Nu har jeg vendt andedammen og målt og vejet andemanden. Han er desværre fundet utilstrækkelig hvad angår lyd i standen. Men man kan jo kun håbe på den ene ands fejl, er den anden ands bakspejl. Afslutningsvis vil jeg sige at pladen kunne ligeså godt ha heddet Volapyk Mate i stedet for Villa Peakstate

 

 

Saigon lufter ud på Rust

Rust har før stået i brand, hvor det hele blev til det rene aske. Men det er vand i forhold til hvad Brooklyn-rapperen Saigon har tænkt sig at gøre fredag den 5. marts, når han kigger forbi på Guldbergsgade. Han har færdighederne i orden, hvilket han beviste med pladen All In A Days Work, der blev lavet på 24 timer og produceret af Statik Selektah.

Fans var godt tilfredse med eksperimentet, og nu kan de se frem til næste udspil fra Saigon, der har fået titlen The Greatest Story Never Told og er sat til at udkomme hvert øjeblik det kunne være. I tv-serien Entourage havde han (som så mange andre rappere) rollen som sig selv, haft nævekamp med Prodigy og så flyttede han som knægt i fængsel i syv år.

Så der skulle gerne være knald på Saigon når han rammer Rust til endnu en omgang HEAT. Billetter kan erhverves på Billetlugen.dk (direkte link) for den sølle pris af 60,- kr. Og hvis der ellers er billetter tilbage kan man komme ind for samme pris i døren.

UFO kokkererer på TV3

Alt imens man kun hører om, at TV3 lige er startet på den nye sæson af Paradise Hotel, er det vigtigt at huske på, at der også er andre programmer. I næste afsnit af Til Middag Hos... tager de et smut forbi UFO, der skal kreere en tre-retters menu for tre andre kendte danskere.

I sin prisbelønnede Ørestadsbolig får han besøg af Mai-Britt Vingsøe Andersen, Søren Rislund og Linda Andrews, som også er disse han skal dyste mod når han kæmper om kr. 10.000,- til velgørenhed. Dernæst skal UFO også planlægge en aktivitet, der skal få de andre gæster op på beatet. Hvordan middagen så har forløbet sig og om UFO har nogle kokke-tricks gemt i ærmet kan man se på TV3 nu på mandag den 22. februar klokken 19:00.

Zulu får friskpresset Monkeyjuice

Hvis man bare følger en lille smule med i programmer på Zulu, vil man måske have set Michael Jøden medvirke i det velkendte Shit Paraden, Zulu Djævleræs, Sonofon reklamen og hvad han ellers har været inde over. Shit Paraden er programmet som giver sin rangleliste over de mest mærkværdige ting, man overhovedet kan grave frem. Men nu har han slået pjalterne sammen med stand-up komikerne Karsten Green, Martin Høgsted og Morten Wichmann i det nye program "UPS! Det er live".

"UPS! Det er live" ligger ikke fingre i mellem, og skjuler ingen sandheder. Det er direkte tv tirsdag, onsdag og torsdag, hvor de sender fra deres eget redaktionslokale og ude i marken for at dække... hvad der nu falder dem ind!? Der kommer gæster i studiet, og som de selv siger det: "De behøves ikke nødvendigvis være albumaktuelle eller have vundet en eller anden pris. Nej, hvis de har en sej robot eller bare var awesome i Karsten Greens yndlingsfilm fra '83 så er de lige så aktuelle som det seneste nye på Boogie Listen."

Og i stedet for at gøre et stort nummer ude af det nye program, har de valgt at smide hver en krone af reklamepengene ude til seerne. Der var afsat kr. 100.000,- på projektet, men de må tage sig til takke med en nyhed på danskrap.dk. Hvordan man så får skrabet nogle af disse reklamepenge sammen, og anbragt på sin egen konto kan man se når der er premiere tirsdag den 2. marts på TV2 Zulu.

Bumsestilen er ikke som de andre

Det er godt og vel 4 år siden Bumsestilen sidst har vist rigtige takter fra sig. Debutalbummet Naturligvis var den første reelle udgivelse fra gruppen, der i 1999 brød igennem ved at vinde DM I Rap. Den dag i dag har Naturligvis en fortid som månedens anbefaling på DR, og er samtidig både et eftertragtet og udgået eksemplar for de danske hiphop elskere.

Siden da er gruppen skrumpet ned til en duo bestående af DJ Swab og Thomas T, og den 23. marts er de på banen igen med første del af deres duologi Ude Af  Trit Med Flokken, der udkommer på Idiotsikker Recz. Og også Bumsestilen er gået i retro-mode. Pladen udkommer kun på vinyl med tilhørende download-kode, så man kan få det smidt ned på iPoden. For at følge ordentligt op på udgivelsen afholder de hele tre releaseparties i hjembyen Esbjerg (Tobakken, 20. marts), hovedstaden København (Loppen, 26. marts) og ikke at glemme Århus (Studenterhuset, 2. april), hvor man vil kunne købe pladen til favorable priser.

Man har siden Spytbakken vol. 2 kunne fornemme, at der var noget stort på vej. De bumsede Esbjergenser medvirkede med nummeret "Punkfunk", der delte lussinger ud til den danske hiphop-scene og satte langede blandt andet ud efter artister som Marwan og Nik & Jay. Nu er det så på tide at vide hvor ude af trit med flokken Bumsestilen i virkeligheden er, eller om det er flokken der er ude af trit med Bumsestilen.

Trackliste:

1. Der Er Ingen
2. Dot.com
3. Livet Stinker
4. Headbang
5. Svar Mig
6. Skridt For Skridt
7. Hvis I Kan Li' Det
8. Korthuset

Dagens lektion: Han er den legendariske!

Her skulle jeg have startet ud med at skrive om Clemens’ show og nye numre, men eftersom det tog mig godt og vel 45 minutter at komme ind, og Clemens åbenbart kun spillede tre numre, så havde jeg ingen mulighed for at se det.

I det jeg træder ind af døren er der allerede kaos, og der er ligeså mange folk der forsøger at komme ud som der forsøger at komme ind. Det er som om arrangørerne har overset menneskemængden der har været inde og overvære den netop overståede Emergenza Festival. Det lykkedes mig dog at få mig kæmpet op foran scenen, hvor jeg forventningsfuld gør mig klar til en gentagelse af en af mine største koncertoplevelser nogensinde.

15 year old white girls
Allerede fra første åndedræt har Rugged Man publikum i sin hule hånd. De første mange rækker er tydeligvis hardcore fans der alle rapper med på alt de nu en gang har luft til. For det er ikke nemt at følge med. Der bliver startet ud med lidt kommentarer om de 15-årige ”white girls” i hans nyeste musikvideo, hvorefter han selvfølgelig spytter sit vers derfra.

At Rugged Man er en af de teknisk dygtigste liverappere i verden er svært at komme uden om, og han beviser det også gentagende gange ved at cutte instrumentalen midt i nummeret og fortsætte a capella. Han beviser især dette under "3 Kings" og ikke mindst aftenens højdepunkt "Uncommon Valor", der er hans fars historie fra Vietnam-krigen og konkurrerer hårdt med Big Pun om at være det vildeste vers der nogensinde er spyttet. Lukkede man øjnene kunne man snildt tro at manden lavede playback, så tight lå han.

Brawl
Det er ikke for ingenting at Rugged Man er kendt som en fucked up person. Sidst han spillede i København, og uddelte han knytnæver til første række og lavede poledance på en pige fra publikum, på scenen. Alt der udspiller sig imellem numrene er nærmest et show i sig selv. Det lykkes ham at bage på en pige fra publikum ved at spille "Effin Yo Bitch", sparke undertegnede i brystet, flashe sin blegfede mave gennem flere numre og hoppe ned blandt publikum og lave ravage med ordene ”Fight fight fight fight”.

Where Talib at?
Omtrent halvvejs gennem showet opfodrer han Talib Kweli, der tidligere på dagen har spillet på Pumpehuset, til at komme op på scenen. Men uden jeg opdager det får han åbenbart fornærmet Talib og hans crew i en grad, så de resolut tager alle deres ting og forlader Rust og deres halvtomme champagneflasker. Men noget alvorligt kan det ikke være, i det Talib netop har givet den op for R.A. på Twitter.

I am the legendary
Legenden R.A. The Rugged Man kommer stærkt igennem sit bagkatalog og spiller alt fra "Lessons" og "Chains" til "Stanley Kubrik", "Every Record Label Sucks Dick" og "Cunt Renaissance". Alt leveret til UG med pil opad, og uden hvad der virker som det store besvær. Man kunne dog have ønsket numre som "Bloodshed (Huah Huah)" eller "50.000 Heads", men bevares. Folk rapper med, stomper, brawler, sveder og pruster da koncerten efter godt en time når til vejs ende.

Tilbage står et tilfreds publikum og der dannes hurtigt kø for at få en autograf fra The Most Underrated. Koncerten har klart været hele turen fra Århus værd, og de næste to-tre timer foregår i baren til et hiphopsoundtrack, der dog hurtigt bliver ødelagt efter en times tid af en irriterende DJ.

R.A. the Rugged Man, RUST, fredag d. 12. februar 2010

 

Pede B udsender første video fra det kommende album

Pede B's CV behøver ikke den brede introduktion, for man kender ham efterhånden i mange sammenhæng. Hans karriere afspejler i alt fra undergrunds klassikere til kommercielle live performance. Alt sammen udført med karisma og elegance, som man ikke finder hos nogen anden dansk rapper.

Tredje albummet fra Pede B – Jungleloven udkommer den 26. februar, og skulle eftersigende være mere ambitiøs, mere konsekvens og mere ærlig end nogensinde før. Første musikvideo fra albummet har netop ramt gaden, og det er til titelnummeret "Jungleloven". Videoen tegner en fin fællesnævner med temaet i sangen, nemlig penge. Med i videoen er også Jokeren, som står for omkvædet ”Penge styrer alt alting omkring dig, så bring// mig bevis på alting ikke går i ring”.

DeePee-ventetiden er snart ovre

DeePee har for længst udnævnt sig selv som "Den Gamle Skoles Mester", og det må siges at være noget der forpligter. Faktisk har det forpligtet så meget, at solodebutalbummet Perspektivet gang på gang har fået udsættelse for at blive det bedste Rockers By Choice-medlemmet kunne præstere på egen hånd. Men kontrakten med VME er nu skrevet under, pladen er i trykken og din lokale pladebiks har Perspektivet fra den 26. april.

På Perspektivet har nu 45-årige DeePee helliget sig østkyststilen med alt hvad det indebærer, hvilket også kunne høres på førstesinglen "Håbet", der blev sendt afsted i sin tid med Patrick B og svenske Petter. Tiden må vise om ventetiden har været det værd.

Trackliste:

1. Prologen
2. Begyndelsen
3. Håbet feat. Petter & Patrick B
4. Persepktivet
5. Respekten
6. Fundamentet
7. Iagttagelsen
8. Sjælen
9. Selverkendelsen
10. Kærligheden
11. Arven feat. Alexander
12. Hjerteblodet

The Clipse sonderer terrænet

I hiphop-kredse er The Clipse mest af alt kendt som coke-rapperne. Brøderne Terrence og Gene Thornton, eller med andre ord Pusha T og Malice, har 4 lange baner albums i snotten og på samvittigheden. Og interessen for Virgina-duoen er vokset stødt siden starten tilbage i 1992. På deres seneste plade fra 2009 Till The Casket Drops, har de leget med kræfter som Kanye West, Pharrell Williams og Cam'Ron.

De har tidligere været forbi Århus og Roskilde, men nu har hiphopklubben The Takeover banet vej for en koncert på Pumpehuset i København også der tager form lørdag den 1. maj. Man får de hudløs ærlige berretninger fra gadelivet og med livet som indsats, når der bliver handlet stoffer og givet den som cokedealere. Billetterne er sat i spil via Billetlugen.dk (direkte link) til 250,- kr. stk. + gebyr.

Talib manglede noget af sin Kwelity

Talib Kweli rapper om livet og kærligheden, det hævdede han ihvertfald på sit andet soloalbum med nummeret "We Know". Fredag den 12. februar var rammerne sat i hjertet af København, hvor han sammen med venner og bekendte skulle give liv og kærlighed via Pumpehusets skrå brædder. Og med et repertoire som hans, kunne det vel nærmest ikke slå fejl(!)

Weed-traktaten - sign up!
Først skulle lokale Spirited Sage vise, at det ikke var "hr-hvem-som-helst", der var aftens hovednavn denne fredag. Men efter de først par numre, var det mere tiltrængt at tjekke Facebook-notifikationerne på sin iPhone end at følge med Spirited Sage og Master L's set på scenen. Lige indtil der kom andre boller på suppen - og til publikums fordel. Den weed-elskende Københavner delte med glæde rullepapir ud til publikum, og det vækkede hurtigt interessen sammen med et nummer om sin kærlighed til denne plante.

Og fra det øjeblik havde Spirited Sage ingen problemer med at holde folk ved ilden. Beatsene blev mere live-venlige, og med en hjælpende hånd fra Inspired og senere Dialecs, fik han vendt bøtten til det positive. Men det stoppede ikke her, for da Mike Raw og Highmass gik på scenen, blev den positive respons fra publikum ikke just mindre. Spirited Sage var en koncert op ad bakke - og sluttede et godt stykke op mod toppen.

Talib Kweli vs. Copenhagen
Til stor ros skulle man ikke ud i den lange ventetid for at få hvad vi alle ventede på - straight outta Brooklyn, Talib Kweli. Og det efterhånden godt fyldte Pumpehuset var på da det lød: "Talib Kweli is in tha building" fra DJ Chaps. Og med disse ord, kom Talib langsomt og elegant ind på scenen, med sin Jesus-prydede polo på, og begyndte i galoperende tempo på sætlisten. Men det så ud til at Jesus ikke helt var hans skytsengel i de første par numre.

Der skulle gå lidt tid før han rigtig kom ud over scenekanten og fik kontakt med publikum - den sløje start var mærket. Men rapperen kom godt efter det. "Say Something" livede atter op i folk, og et efterfølgende reklamestunt for det kommende album til april (som man i øvrigt skulle høre på nogle gange for denne aften) blev forvandlet til et nummer fra pladen som igen vækkede opmærksomheden rundt omkring.

Men det habile bagkatalog blev bestemt også foldet ud, og man fik blandt andre "Hostile Gospel" og "Hot Thing". Det skal bestemt ikke udelukkes at der var nogle tøsebørn som blev en smule utætte forneden ved sidstnævnte nummer, da Talib fandt danseegenskaberne frem og lavede de forbudte trin. Og der var mere i sigte! Flere nye nummer, hvor han endda havde taget Maylay Sparks med sig, som hjalp med at holde underholdningsniveauet højt med sine danske sprogkundskaber på "Jow tak!" og "Skål!"

De perfekte beats
Men når man nu havde fået smag for gæsteoptrædener, var blandt andet KRS One en mangelvare på "The Perfect Beat", som uden ham bangede igennem Pumpehuset i al for kort tid. Det blev på fornem vis fulgt op ad "We Godt The Beat", som rockede Pumpehuset, men ville have rocket planeten, hvis der fandtes en volumen som kunne nå derop. Men var han færdig? Slet ikke. J-Ro fra Tha Alkaholiks kom også ind og jammede med Talib - og med en god dansk øl i hånden fik vi også en rundtur i hans alkoholiserede jeg, med storhittet Alkoholik, som også varede al for kort tid pga. manglende features.

Det hele lakkede mod enden, da der var en i den forreste del af crowden som rakte et Bevar Christiania-klistermærke til Talib Kweli. "What's that? Is that a sticker? Give it to me." hvorefter han tog klistermærket og vendte det ud mod det bredde publikum, så man kunne se hvad det var, og efterfølgende kom der jubelskrig i store stimer. En joint blev kastet mod Talib, og på nærmest akrobatisk vis greb Talib blunten og blev endnu engang mødt af en skrigende crowd. Han måtte dog erkende at dette var noget som hørte sin fortid til, men sluttede derefter showet af med "Get Em High" fra College Dropout, der passede som fod i hose til situation.

Overordnet er præstationen godkendt, og til tider mere end det. Men af og til blev det standardoplevelse, som osede af rutine fra Talib Kweli. Undertegnede savnede også personlige favoritter som "Going Hard" og "Around My Way", men med et bagkatalog som Talib Kwelis, kan man vel ikke stille alles sult? Talib startede uden sin Kwelity, men fik til sidst indhentet det forsømte.

Fotograf: Patrick Lauritzen

Talib Kweli - Pumpehuset, København, fredag den 12. februar

 

Når det nye ikke er nyt. Overhovedet!

De fleste artister har svært ved at holde én genre i luften uden at tabe publikummet. Taur vælger at bevæge sig ud i ukendt territorium hvor sammenblanding af amatør-rim, autotunes og discobeats kaldes for urban dance. Jeg kalder det for indlæggelsesgrund. Resultatet er Mand & Maskine.

Den lægger ud med introsangen ”I skøn forening”, som fører mig tilbage til dengang man gik til halballer i sin bedste bilka-habit og plukkede æbler på dansegulvet. Minder om en tid hvor Polle fra Snave, hærdede familien Danmark med sin Puch Maxi og sherifstjerne. I dag er Polle taget ned fra hylden, bilka-habitten er for længst givet til genbrug, hvad angår Mand & Maskine burde den få sig den samme tur som Aqua-pladen gjorde, nemlig i skraldespanden.

En kunstner i hans kaliber skal ikke slippe let, når det pumper i hans vener, fordi han skal møde hende senere. Tekster som 'snacky, lidt nasty men alligevel langt fra tacky', får også mine vener til at pumpe af aggressioner over, at jeg har spildt 21.43 minutter på at høre EP´en igennem. Det er svært at kalde det for musik uden at føle at det er en fornærmelse.

Taur har vist en foruroligende side af sig selv. Hans misbrug af autotunes, blandet med de intetsigende tekster og til tider monotone beats, gør at det er svært at komme igennem den beskedne EP bestående af seks numre. Det er svært at beskrive hans teknik, for intet er nyskabende! Teksterne er ligeså tacky som de er snacky, og at genbruge Chers autotunes, som hun brugte for 12 år siden, det er bare nasty! Nogle af beatsene lyder som om inspirationskilden er taget fra Blade soundtracket, andre lyder som et dårligt japansk tamagotchispil, der en gang var populært for børn.

I en tid hvor der kæmpes om at have den rette x-factor, synes Taur at være i kategorien 'y, for why?', for Mand & Maskine bevæger sig i bedste kejserens nye klæde-stil. Hvad der skulle virke kreativt og innovativt, virker for mig som om kejseren ikke har nogen klæder på. EP´en er intetsigende, inspirationsløs, monoton og lyrikken pinlig. Der er bunden, 50 meter af crap, og så Mand & Maskine indbundet af en eller andens joggingtøj. I dag ved jeg at æbler findes i den lokale supermarked, ikke på den lokale dansegulv og jeg vil hellere bruge en vibrerende dildo som baggrundsstøj, end at sætte Mand & Maskine på til en fest.

Nyt fra Humme og Solo Solito

Humme (Graven) og Solo Solito (Royal Mudd) har allieret sig med produceren Preben Hollywood (Hollywood). Sammen er de ved at kreere debutpladen "Kæh-Lo-Kæh!!!". Det bliver en plade om ikke at få sollys og alt hvad det indebærer, og den er færdig i 2010.

Første video "Sjov For En Plov" kan allerede nu endnu ses på youtube, nummeret stiller een gang for alle spørgsmålet; hvor meget sjov kan man egentlig få for er plov?.

Fler Farver til fordel for Haiti

I fjern og nær er der i de sidste par uger blevet skrabet penge sammen til fordel for Haitis befolkning, der har lidt under de katastrofale følger af jordskælvet. I Den Grå Hal i Christiania har der allerede været afholdt støttekoncert, hvor blandt andre Malk de Koijn var på plakaten.

Men der er stadig en masse at gøre for Haitis befolkning - og i den forbindelse kan man torsdag den 11. februar klokken 20:00 opleve Fler Farver, Them Socks og DJ Poul Pladespiller (La Cuchina Som Sistema) på Kulturmaskinen i Odense til fordel for Red Barnets arbejde i Haiti. Børn er blevet hjemløse, nogle sulter og andre er blevet solgt videre som slavearbejde, så ved at komme til arrangementet til den ædle pris af 50,- kr. støtter man op om at dette vanvid stopper. Alt overskuddet fra bar- og billetsalg går ubeskåret til børn i Haiti. Så nu har man altså muligheden for at drikke sig en kæp i øret med god samvittighed på lille fredag.