Xzibit rocker Danmark

Efter Xzibit i maj sidst år gjorde krav på Odense med sine Westcoast dyder og sine krydsede arme foran et proppet Posten, er han nu tilbage for denne gang at erobre The Rock i København. Og selvom det er ved at være 4 år siden, det sidste album fra Mr. X To Tha Z udkom, er der noget stort i vente. For med 6 albums i bagagen er han klar til at brage Danmark atter engang.

Siden Full Circle udkom i 2006, har Xzibit løbende arbejdet på et nyt album, der efter planen skulle have været ude i oktober - men sådan skulle det ikke gå. Men en ting er sikkert - fans har i hvertfald et album til gode fra den slæde elskende nigga. Og man kan i al fald håbe på at det vil blive droppet i 2010.

Som support for Xzibit, vil man denne gang kunne opleve gade kaptajnen Ataf Khawaja, der sidste udkom med sit opfølgende album - Galleri. Han medbringer Clemens, Mass og A (MFS Eliten) som bagage, så der er nok at se frem til når han ankommer den 8. marts på The Rock. Billetter koster 265,- kr. + gebyr og kan anskaffes på Billetlugen.dk.

0 kommentarer:

CAS klar med ny single og liveshow til DDJA

CAS har i i den sidste tid været yderst produktiv, og det lader ikke til at han har tænkt sig at træde på bremsen.

Mandag d. 25 januar rammer singlen "Adrenalin" gaden, eller nærmere nettet, da singlen er til download fra de gængse købersider, inklusiv TDC og Itunes, på singlen medvirker Alex Ambrose, og selve tracket er produceret af MGI som bl.a. har produceret for 50 cent, Ace Hood og Twista.

Med CAS egne ord er "Adrenalin" ikke kun navnet på singlen men også essensen af indholdet - en brandfarlig cocktail af flow, fart og spændstig rap der går lige i blodet, vil du høre tracket inden du køber kan det gøre på CAS's myspace.


Du kan også opleve CAS live til DDJA som løber af stablen d. 4/4, udover CAS kan du bl.a. også opleve Medina, Burhan G, Outlandish, læs mere om DDJA på deres hjemmeside

0 kommentarer:

Clemens fans kan godt skrue forventningerne op

I en tid hvor de fleste, førhen så rapkæftede knægte, tygger gummi med en afsuttet kondoms kvalme hindbærsmag og falder på knæ, med brune næser i støvet, for popgudens pæderastiske pilfingre, rokker Clemens ud på fløjen. Væk fra midten, forbi lefleriet og pengegriskheden, skriver Det Gode Selskab (Clemens' Management).

Ansigt til ansigt med uendeligheden i intetheden, dødsdriften, hævntørsten og kærlighadet, går Clemens gennem mareridtet, der er en forræderisk pause fra hverdagens helvede. Clemens tager minotauren ved hornene, klæder sig i gerningsmandens outfit og byder mørket trods.

På en rå, kompromisløs skæring, produceret af Ezi Cut, mixet af Manny Marroquin fra Los Angeles, (som bl.a. har mixet Alicia Keys, Tupac, Kanye West), hører vi Clemens i sit rette element. I hidtil uset, nærmest dæmonisk storform, eksploderer den hærdede artist, så energisk, at jorden slår revner af haitianske dimensioner.

Singlen Oneirodyni er første øjenåbner fra Clemens 6. studiealbum: Delyrium.

- Sådan står det skrevet, i det presse-skriv som er sendt ud fra Clemens lejren. Så folk må gerne have meget høje forventninger til det fra fra Clemens. Og det skal blive spænde at høre.

0 kommentarer:

Clemens fans kan godt skrue forventningerne op

I en tid hvor de fleste, førhen så rapkæftede knægte, tygger gummi med en afsuttet kondoms kvalme hindbærsmag og falder på knæ, med brune næser i støvet, for popgudens pæderastiske pilfingre, rokker Clemens ud på fløjen. Væk fra midten, forbi lefleriet og pengegriskheden, skriver Det Gode Selskab (Clemens' Management).

Ansigt til ansigt med uendeligheden i intetheden, dødsdriften, hævntørsten og kærlighadet, går Clemens gennem mareridtet, der er en forræderisk pause fra hverdagens helvede. Clemens tager minotauren ved hornene, klæder sig i gerningsmandens outfit og byder mørket trods.

På en rå, kompromisløs skæring, produceret af Ezi Cut, mixet af Manny Marroquin fra Los Angeles, (som bl.a. har mixet Alicia Keys, Tupac, Kanye West), hører vi Clemens i sit rette element. I hidtil uset, nærmest dæmonisk storform, eksploderer den hærdede artist, så energisk, at jorden slår revner af haitianske dimensioner.

Singlen Oneirodyni er første øjenåbner fra Clemens 6. studiealbum: Delyrium.

- Sådan står det skrevet, i det presse-skriv som er sendt ud fra Clemens lejren. Så folk må gerne have meget høje forventninger til det fra fra Clemens. Og det skal blive spændende at høre.

0 kommentarer:

La Coka Nostra er til at stole på

La Coka Nostra lagde alt og alle ned, da de i sommers gjorde deres entré på Roskilde Festivalens Cosmopol Scene og efterfølgende til HEAT på Rust. Musikken er af den kærkommende slags, hvor der bliver snakket sex, drugs og rap'n'roll. Og nu giver de igen det danske publikum valuta for pengene.

Til april er de tilbage i landet når de betræder Posten i Odense og Gimle i Roskilde henholdsvis den 15. og 16. april. Debutalbummet A Brand You Can Trust er gået lige i hjerterne på fanskaren, og med det hårde gangster-miljø som baggrund, er de atter klar til at ligge Danmark ned.

Billetterne til disse storslåede aftener kan købes via Fyensbilletten.dk (230,- kr. + gebyr) og Roskildebilletten.dk (195,- kr. + gebyr). Der er lagt op til en hårdt slående affære når La Coka Nostra igen spiller med musklerne.

0 kommentarer:

I Sandheden et releaseparty

Hvor der før på adressen lå en skotsk pub er nu blevet til natklubben Dunkel (Vester Voldgade 10, 1552 København V). I nattens gru og mørke er der i morgen den 22. januar premierer på den nye Klub Lean, der for fremtiden vil sørger for alternative hiphop, tunge basgange og elektroniske elementer.

Men aftenen vil også bære præg af noget helt specielt. Jacob Valbjørn, DeublEe og den infamøse street preacher Adam Sampler er teamet op og blevet navndøbt Sandheden. Til arrangementet har de release på deres spritnye single "Førstedame", og giver den 1-tiden et hæsblæsende show af slagsen. Mellem 23 og 24 vil der være gratis øl til de første og fri entré... og festen fortsætter lige til den årlig morgen!

Man kender nok mest de tre sandheder Jacob Valbjørn, DeublEe og Adam Sampler hver for sig. Jacob Valbjørn har tidligere arbejdet i gruppen Blodsbrødre og udgivet Bang-A-Palooza, der blev hostet af Carl Mar-Møller. Imens DeublEe og Adam Sampler sammen har lavet hits i Torrpedorr. Der er et album under opsejling, så mon ikke at det er værd at holde øje med?

0 kommentarer:

Munden fuld af 16 Bars

Siden sidste år, hvor konceptarrangementet 16 Bars for første gang så dagens lys har de huseret famøse undergrundsnavne til hvert arrangement. Arrangementerne har sin faste holdeplads i det indre København på Natklubben (Dakota). Og nu sætter de skub i dette år med stor stil.

Den 6. februar klokken 23:00 er rammerne sat for det næste arrangement. Mikkel Mund lander snart med sit debutalbum, der netop er færdig mixet, og spyttet som det hårde dope det nu engang er, ud til det kære danske folkefærd. Han vil i selskab med Mike Raw & Nappion og Jinix vise rap-skills på mikrofonen.

Til at holde aftenen kørende er DJ Wernz solidt plantet bag de to hjul af stål, imens humme efter bedste evner vil navigerer rundt i aftenens line-up. Herligheden koster 70,- kr. og arrangementet begynder klokken 23:00. Så har du stadig fettish for dengang det hed Rent Mel, og vil have et lille Mikkel Mund preview, kan det anbefales at tage afsted. Eller hvis man bare vil hører, hvad der rør på sig i undergrunden.

0 kommentarer:

Johnson pudser formen af

Før Johnson starter sin omfattende Danmarks turné den 13. marts, pudser han formen af med hele 15 diskotekjobs og et enkelt gig på Gammelgårdskolen i Åbyhøj for at være helt klar til at indtage spillestedernes skrå brædder. Men med så meget good shit i baglommen, kan man stadig kun forvente topunderholdning fra bawleren.

Tourplan:

29. januar - Åbyhøj, Gammelgårdskolen
5. februar - Horsens, Crazy Daisy
6. februar - Skive, Crazy Daisy
6. februar - Thisted, Dampmøllen (Nightlife)
12. februar - Køge, Club Burn
13. februar - Hadsund, Crazy Daisy
13. februar - Holstebro, Buddy Holly
18. februar - Viborg, Crazy Daisy
18. februar - Silkeborg, Brews'n'Bonge Beachclub
20. februar - Hobro, Buddy Holly
20. februar - Randers, Crazy Daisy
26. februar - Haderslev, Crazy Daisy
27. februar - Skanderborg, Crazy Daisy
27. februar - Grenå, Buddy Holly
6. marts - Skagen, Buddy Holly
6. marts - Aars, Crazy Daisy

0 kommentarer:

Niarn og Johnson er i spidsen af alle stjernerne

Det varer ikke længe før TV2 igen lægger sendeflade til musikprogrammet Allstars. Både Clemens og UFO Yepha har haft deres ture som korledere for henholdsvis Sønderborg og Svendborg, og nu er "den" kommet til Johnson og Niarn. Johnson skal støve nogle musikalske talenter op i det århusianske, imens Niarn skal holde et vågent udkig i Ålleren.

Men måske bliver det ikke helt så svært, at finde folk nok til at besætte de tyve pladser. I næste måned er der åben audition i de respektive byer, hvor man kan prøve sine kræfter af. Og hvem ved? Måske vil de ha' en rapper! Ligesom i de forrige programmer dyster hvert kor om 250.000 til et godtgørende formål for deres hjemby.

Og alt i mens Johnson har lagt hovedet i blød for at finde ud af, hvad han ville bruge alle knasterne på, har Dobbelt A's egen Niarn valgt at give dem til at hjælpe adfærdsvanskelige og kriminelle unge med at få deres liv tilbage på rette spor.

0 kommentarer:

(r)Evolution med modifikationer


Hiphop-revolutionen er startet! Så ved I det. Hvis I skulle være i tvivl. Revolutionens garde er Intelligent Pushing og deres udspil (r)Evolution våbenet, der skal vælte systemet i form af en musikverden med låste genreholdninger. Undergrundsfænomenet har kastet sig ud i intet mindre end en generel musikfornyelse. I hvert fald ifølge dem selv.

Men leverer revolutionsstyrkerne varen? Intelligent Pushing gør et hæderligt forsøg igennem en, i Danmark, sjældent hørt hiphop-lyd med industrial-metalliske tracks med tunge beats, elektronica-inspireret-lyd og til tider med en snært af jazz. Musikken er utrolig svær at sætte i bås, og det kan jeg rigtig godt lide – det pirrer nysgerrigheden. Og så virker det tilmed rigtig godt. Produktionerne er utrolig tight på deres helt egen melankolske bas-tunge facon, og enkelte tracks er fornøjelser at stifte bekendtskab med, som det flowstærke Neverland, samt Pedestal’s super efterspil og det ualmindeligt velfungerende og jazzede ekstranummer.

Men her stopper revolutionsgardens trumf-forcer. Albummets helt store akilleshæl er selve rappen, der ikke gør de velfungerende produktioner ret. Rappen er gennemsnitlig, alt for retningsløs, teknisk forudsigelig og indholdsmæssig uvedkommende. Det er bestemt ikke her revolutionens spirer skal komme fra. Faktisk er denne divergens imellem de super tighte musikalse produktioner og den tvivlsomme rap så generende, at hele projektet falder til jorden og ender med at blive en gennemsnitlig oplevelse. I undergrundskredse er gruppen kendt for sine live-optrædener, og jeg skal ikke betvivle, at de fungerer på en scene, men man må konkludere, at der er langt fra live-undergrunds-fænomen til plade-konger.

Med klarere fokus og skarpere rap kunne dette udspil faktisk været blevet en udgivelses-mæssig overraskelse. Intelligent Pushings (r)Evolution ender desværre i stedet med at blive en hverken-eller-oplevelse, hvor man vil kunne nyde de lækre detaljer i den velproducerede musik og ærgre sig over, at helhedsindtrykket forbliver gennemsnitligt lige meget, hvor meget man forsøger, ved hjælp af kærlighed til hiphop, at drømme dette album op blandt stjernerne. Revolutionen er sat på stand by – desværre.


Udgivet digitalt d. 10/10 2009 på EVERYDAY RECZ


 


0 kommentarer:

Dee Pee lover ”Perspektivet” kommer i 2010

På Dee Pee’s MySpace blog kan man læse om, hvordan hans personlige 2009 er gået, og hvad der er i vente i 2010. 2009 skulle jo have været året, hvor Dee Pee ville smide sit album ”Perspektivet” på gaden, men cd’en måtte dog vente på sig. Dette var på grund af problemer som opstod i afslutningen, og numre der blev lavet om. Sidste nummer er dog nu mixet færdigt, så der mangler kun et cover og at få sat en release dato. Så Dee Pee lover hermed, at hans album ”Perspektivet” ser dagens lys i 2010.

0 kommentarer:

Sound Escape invitere til den største fest til dato

Sound Escape sætter båden i vandet, og holder deres største arrangement til dato. Det bliver en kulmination, af det bedste af, hvad den danske scene kan tilbyde af blandt andet hiphop-, experimental-, beat- og wonky-toner. Festen finder sted den 5. februar på attraktionen Stubnitz, som har sin beliggenhed ved Christians Brygge, København. Festen udspringer fra to scener, og vil tage sin start klokken 21:00 og til en simpel pris á 60,- kroner.

På scenerne denne aften kan man opleve:

Boom Quips - Electro/Bass/Hiphop
Nappion - Beatbox Set
Dj Hvad - Syg Nok
Exampler - Veteran Cosmic Rocker
Dj Graded - Live/DM I Mix Champ
Dynamic H with Friends - Intelligent Pushing
Aslope - New Folder
Burger - Nabo & Sam-Bo
Spirited Sage - CphMostBlunted
Rewolmer - Skraat Optagelser

Resident Dj's
Stacks & Deathstar Audio Emperor

0 kommentarer:

Malk de Koijn er tilbage på lakken

Efter Malk de Koijn tog fusen eller rettere sagt fuglen på alt og alle, hvor de bød på opvarmningskoncert på Jazzhouse Copenhagen, magtpræstation på Arena til Roskilde Festival 2009, og en omfattende Danmarks tourné, for ikke at glemme en optræde foran et fyldt Rådhusplads er de atter i gang med flere narrestreger.

Deres albums må unægtelig siges at være noget af det meste eftertragtede vinyl herhjemme, og den 22. februar kommer de med et oplag på 500 eksemplarer af både Smashhit In Aberdeen og Sneglzilla. Det bliver luxeriøse sager i og mod det er på 180 grams vinyl. Så der er god grund til at savle for både den etablerede Malk-fan og den pladediggende samler. Man kan lige nu forudbestille begge plader på Runforcovershop.dk.

0 kommentarer:

Selvmord er alt andet end OK

I fredags kunne man live på DR2 se Selvmord fremføre deres helt nye single "OK" til årets P3 Guld. I dag er singlen officielt ude til radiostationerne, og videoen er sørme også kommet på gaden. Og ligesom sidste gang, har de fem hjerteblødende knægte været i Sverige for at skyde den. Det er ligesom til "Råbe Under Vand" instruktør Jerker Josefsson, der står bag de selvmorderiske tanker.

Selvom Selvmord smed albummet på gaden lige inden 2009s udgang, er de alligevel i årets Danish DeeJay Awards blevet nomineret til "Årets Danske Artist", "Årets Danske Album" og "Årets Danske Urban-Udgivelse" sidstnævnte sammen med Burhan G, Jokeren, Jooks og Lucy Love. Om Selvmord så går tomhændet hjem eller med hænderne fulde af priser bliver afsløret den 4. april når arrangementet løber af stablen i Valbyhallen.

0 kommentarer:

Fayns med sit enebarn

I flere år end der nærmest kan tælles på én hånd, har Fayns gået i Viborg og ulmede med noget, han på et tidspunkt kunne være bekendt at udgive. Ventetiden er ovre! Han slipper den 30. januar EPen Enebarnet løs i tæt samarbejde med Gateway Music. Sammen med Stamina har han skabt en fortælling om styrke, ensomhed og egoisme over hårdtslående og detaljerige beats.

Pladens første udspil er lige sendt på gaden, og er blevet nummeret "Splittet", hvor man fået en historie om en flugtbilist pakket ind i de cirka tre et halvt minut. Der er den seneste tid blevet brygget på en video, som ser dagens lys den 22. januar.

Men Fayns lader det ikke stå stille i hjembyen Viborg. På Paletten samme aften (30. januar), vil der være releaseparty på Enebarnet. Entreen er gratis, men i døren kan man støtte spillesteder med det beløb man selv ønsker - hvis man ønsker det. Og man skal heller ikke være i tvivl om, at pladen kan købes for den uhyre lave pris af 70,- kr. Sammen med Fayns og livebandet, vil der være veloplagte shows fra hjemmedrengene Midtjysk Militia, Røg I Øjet, Hayze, Alkim & Samir og Big C. Så der er nok at se frem til når hiphoppen kommer til Viborg, sammen med de lokale patrioter. Dørene åbner klokken 20:00, og showet begynder allerede klokken 21:00.

Trackliste:

1. Enebarnet
2. Splittet
3. Min Vej feat. Taur
4. Så Det Ske
5. Søstre
6. Kasse Et feat. Taur

0 kommentarer:

1 Minute giver sig på Loppen

Der burde efterhånden snart ringe en klokke når man hører navnet - One Minute. Sidste år blev der freestylet på bedste manér, og nu er konceptet tilbage med en "Winner Showcase"-udgave, hvor man blandt andet kan opleve Mike Raw, der vandt første konkurrence, sammen med sit liveband.

Men der bliver slået et endnu større brød op. Kværn og Trepac er albumdebuterende under gruppenavnet M-Cnatet, og medbringer også deres liveband. Og desuden kan man også se frem til performance af bedste undergrundskvalitet fra Mund De Carlo, og hans band, der også var finalist ved sidste års One Minute begivenhed.

Opvarmningen står Dokkedal/Dixen for, og efter showet sørger de for at nedkøle publikummet igen. One Minute er tilbage på Loppen den 30. januar klokken 21.00, og har en entrépris på 50,- kr. i døren.

0 kommentarer:

Spohr er på kanten af alting

Niels Spohr er på kanten af mere end som så. Det kunne noget ihvertfald tyde på. Den 15. februar er han klar med sit andet udspil, der har fået titlen På Kanten Af Alting. Siden 2007, hvor debutalbummet Klinkmatic udkom, har han rumsteret i krogene af den danske rapscene - og nu er han så tilbage sammen med rutinerede folk som ingen ringere end den fantastiske Khal Allan, legendariske 2bak I Munden, bumsede Thomas T, idiotsikre K-Liir og mange, mange flere.

Trackliste:

1. Tar D Slow
2. I En Bar
3. Det Ikk' En Begravelse
4. De 4 B'r
5. Jeg Ka En Sang feat. Khal Allan
6. Går Mine Egne Veje
7. Rock Så Rock Så
8. På Kanten Af Alting
9. 4 MC's 1 DJ feat. 2bak I Munden & PD
10. Hun Så Nazty
11. Flashbacks Fra Futuristiske Fortider
12. Et Sværd I En Sten
13. I Kongekobraens Øje
14. Kumpaner På Track feat. Mesta T, Thomas T, K-Liir & Den Grønne Glose

0 kommentarer:

Kazpa G er skønheden i udyret

Magen til underholdende rapper skal man lede længe efter - Kazpa G fra det nordjyske er den 29. januar klar med albummet Synes Du Jeg Er Smuk? Der er nærmest gået mode i at udgive albums på MP3, og Kazpa G er ingen undtagelse.

Sammen med hjemmedrenge som LasG, Zjakalen, Bekker og Niarn, har han skabt en 15-numres plade, hvor man kredser om spørgsmålet - er Kazpa G smuk? Man kan via første singlen "Min Nye Ven" greje sig ind på stilen af albummet. I low budget videoen bliver man inviteret til børnefødselsdag hos Jøden, J-Spliff og Kazpa G, og der får den ellers ikke for lidt.

Trackliste:

1. Synes Du jeg Er Smuk?
2. Antikrist
3. Mareridt feat. Zjakalen
4. Nekromania
5. Wiiarn (Skit) feat. Niarn
6. Gæt
7. Overvåget feat. D-On
8. Dukkeshowet
9. Fy For Satan
10. Bøsse Med Linne feat. Zjakalen
11. Min Nye Ven feat. Jøden & J-Spliff
12. Overforbrug
13. Ikk' Vant Til
14. Ubrydelig
15. Udlevering

0 kommentarer:

Mos Def tager revanche

Man drukner nærmest i amerikanske rappere, der har set deres snit til at besøge Danmark for tiden. Black Star-medlemmet Mos Def, der aflyst sin koncert i juli sidste år grundet personlige årsager, prøver nu at rette op på skaderne, da han er blevet booket til Store Vega til foråret.

Siden 1998 har han været aktuel på plademarkedet. Og med rytmiske goder og et intelligent sprog, der rækker udover de letpåklædte damer og kæmpe guldkæder, udgav Mos Def sidste år det fjerde soloalbum i rækken The Ecstatic, som han fik kæmpe applaus for - så der er noget at se frem til, når han rammer København.

Man kan se frem til Mos Def fremføre numre fra The Ecstatic for første gang i Danmark til foråret, nærmere bestemt den 8. april på Store Vega. Billetterne koster 300,- kr. stk. + gebyr, og kan købes på Billetlugen.dk (billetlink kommer den 15. januar).

0 kommentarer:

Anden vender tilbage

Der hersker nok ikke nogen tvivl om at Anders "Anden" Matthesen er en mand, der kan lidt af hvert. Han er den mest successfulde komiker i Danmark, har stået bag en række anmelderroste film og serier og hans rapalbum Soevnloes fra 2006 er for længst gået guld.

Den 18. januar er han tilbage med opfølgeren til Soevnloes, der som tidligere nævnt har fået titlen Villa Peakstate. Og noget kunne tyde på, at Anden endnu engang har lavet en lidt speciel plade, da det eneste kriterie for ham har været, at det skulle lyde fedt. Og for at få opfyldt det krav, har han hentet hjælp fra Doc T, Jazzy H, Bossy Bo og ingen ringere end MC Einar.

Trackliste:

1. Han Er Tilbage
2. Villa Peaktate
3. Umami
4. Bib Bib
5. Vi Er Dem feat. Doc T
6. Pølsesnak
7. Regnvejr
8. Ingen Der Ligner
9. Sut Mig
10. Stegt Flæsk
11. Sutter På En Fadøl
12. Myggestik
13. Lækkerier
14. Superstars feat. Jazzy H, Bossy Bo & MC Einar
15. Sorte Kugler
16. Thisted

0 kommentarer:

Kalle Pimp dikterer dagens Danmark

Efter en turbulent tid med en masse drama og tovtrækkeri med pladeselskabet Sony Music endte Kalle Pimp - vinderen af Talent 09 - til sidst hos selskabet Idol Inc., der som bekendt har Jon Nørgaard i spidsen. Lige efter Kalle Pimp havde givet sin kradser på kontrakten, blev der udtalt, at første singlen 'Dagens Danmark', ville ramme de danske radiostationer inden jul.

Man kan være bagklog og sige, at de på daværende tidspunkt tog munden for fuld. Til gengæld er singlen kommet på gaden i dag. Dem der fulgte årets Talent-konkurrence tæt vil vide at singlen blev brugt i programmet, og man får den nu i fuld version. På singlen har Kalle Pimp reflekteret over hvad der er sket på det sidste i fæderlandet. Der er endnu intet nyt om, hvordan det går med udgivelsen Kalle Pimp sysler. Men mon ikke den er lige på trapperne, nu når pimpen stadig er et veldiskuteret emne i dagens Danmark?

0 kommentarer:

Det stopper aldrig

Så er CAS på banen igen, i husker måske at vi bragte nyheden om CAS's snippetsampler "det stopper aldrig vol. 1", og nu er part 2 altså kommet på gaden.

Ligesom den første er den mixet af DJ Niko og hosted af Franky Ceeza, som den første part er sampleren kun oppe i et begrænset stykke tid.

0 kommentarer:

Heat skruer op for varmen - nu om fredagen

Hiphop-klubben Heat, der har præsenteret fabelagtige navne som Pharoah Monch, AZ, M.O.P., La Coka Nostra, Jazzy Jeff og mange, mange flere på Rust hver onsdag siden 2008, rykker nu arrangementet til den lidt mere arbejdervenlige fredag. Programmet for de første to koncerter er netop offentliggjort og er som følger:

Fredag den 5. februar vil de legendariske beatdiggere Kon & Amir slå vejen forbi. Kon & Amir er nok mest kendt for deres On Track-mixtapeserie, der samlede nogle af de mere sjældne og eftersøgte breaks. De kommer anbefalet af alt fra Dr. Dre og Pete Rock til A-Trak og Lord Finesse.

Fredag den 12. februar er det R.A. The Rugged Mans tur til at fyre op. Notorious B.I.G. udtalte "I thought I was the illest" efter at have hørt ham spytte, og han udgav allerede singlen "Bloodshed Hua Hoo" i 1994, hvorefter han skiftede til Priority Records, for til sidst at ende på Capital Records omkring årtusindeskiftet. Det var dog først i 2004, at hans debutalbum Die Rugged Man Die udkom på det uafhængige Nature Sounds Records. Ikke et overraskende valg for en mand hvis første store hit hed "Every Record Label Sucks Dick". Rugged Man er kendt som en af verdens bedste liverappere, så der er uden tvivl noget at se frem til.

0 kommentarer:

Method Man har mundtøjet med i Store Vega

Hvis man er københavner, er der ikke meget at klage over i disse dage. De amerikanske rappere virker rejselystne, og står nærmest i kø for at besøge Danmark og Djævleøen i særdeleshed. Method Man har allerede skrevet Train ind i sin tourplan til foråret, og nu har Store Vega altså også fået en plads i kalenderen.

Method Man er i Danmark kendt for at leverer varen. Tilbage i april 2008 indtog han sammen med Redman et fuldstændigt udsolgt Store Vega under deres "Still High Tour", der kun har modtaget rosende ord fra anmeldere. Og med de allerede forlydende nyheder om et kommende album sammen med Wu-kollegaerne Raekwon og Ghostface Killah, kan man godt se frem til en god aften i højt selskab.

Så sæt kryds i kalenderen den 25. marts når Method Man, viser hvor høj han kan blive på egne ben i Store Vega. Billetterne koster 265,- kr. + gebyr stk. og kan købes via Billetlugen.dk (direkte link).

0 kommentarer:

Johnson bawler hele foråret

Smart i kæften og masser af charme - det er Johnson som vi kender ham. Sidste år skabte han landeplagen "Bawler Hele Dagen", som man ikke kunne komme uden om, hvis man bare hørte det mindste radio. Han sørgede også for at vi aldrig manglede noget teriyaki i koppen når der skulle bælles booze! Det hele med sit andet album Alt Mit Shit, der ramte gaden i september.

Johnson er ikke typen der går hen og bliver voksen, følsom og angrende - så derfor fik pladen det glimt i øjet som gjorde. Siden den udkom er det blevet til et par koncerter rundt om i Danmark, for slet ikke at glemme årets Took It. Nu er han så endnu engang klar til at tage landet med storm og masser af big time bawling. Og sammen med det euforiserende liveband F.U.K.T. indtager de til foråret flere danske spillesteder.

Tourplan:

13. marts - Odense, Posten
19. marts - Horsens, Kulisselageret
20. marts - København, Pumpehuset
26. marts - Vordingborg, Stars
9. april - Kolding, Pitstop
10. april - Sønderborg, Sønderborghus
13. juni - København, Nemoland

0 kommentarer:

Med plads til forbedringer


Duoen M-Cnatet har allerede eksisteret i et årti, og så er det vel på høje tid, at de endelig kommer med deres første langspiller. Og der er ingen tvivl om, at dette er et album som har ladet vente på sig. Ventetiden har gjort, at gruppen har fået mulighed for at vokse med opgaven, men der er stadig plads til forbedringer på Om Nogen.

Albummet rummer masser af dybde, personlighed og hjerne. Der er upåklagelige flows og formidable rim, pakket ind i emnevalg der nærmest rummer alt hvad hjertet kan begære - og det, i form af interessante baggrundshistorier, politik, kærlighed og selvfølgelig en lind strøm af gøgleri. Ja, der er nok at tage af. Desværre kan Kværns stemme ikke altid stå distancen og leve op til ambitionerne.

Normalt siger man, at for mange kokke fordærver maden, men det er paradoksalt nok ikke tilfældet her. Hele seks forskellige producere har været inde over, og det giver pladens lydside en god variation, med hårde funk-inficerede-hiphop-beats som det overvejende tema. På trods af det, er der tale om numre der skiller sig ud enkeltvis, hvor flere af beatsene er helt uden vovemod og bagtanke, men derimod lyder mere som tilfældigheder der pludselig er opstået, end egentlige idéer.

Men selvom et par af numrene falder til jorden, skal man dog ikke være i tvivl om at andre skæringer på denne plade, går rent ind hos lytteren. M-Cnatet har hjertet på det rette sted, men nogle gange har de lidt for ondt i det. Jeg savner nogle gange mere af det gøgleri, jeg betragter som deres varemærke - uden at det hele skal gå op i gak og løjer. Når det så er sagt, så fortjener M-Cnatet lidt ekstra street cred for at have et så bredt emnevalg som de nu engang har.


 


0 kommentarer:

Året der gik - 2009

Så skete det sgu igen! Helt uventet så gik der lige pludselig omkring 365 dage, også var det sgu nytårsaften igen. Endnu et år er gået, endnu et år med gode numre, endnu et år med koncerter, endnu et år med udgivelser - og endnu et år med mange nyheder. Og som danskrap.dk har gjort de sidste par år, så er vi igen klar med en Året der gik-artikel, hvor du kan få dine hjerneceller frisket op, og igen komme i tanke om det der nu skete i 2009. Ellers må du nyde 2010 som du forhåbentligt har nydt 2009, og husk, at der er svært at spå om hvad fremtiden giver os. Selv for en mand som Bill Gates der i 2004 sagde: ”Spam vil være fortidslevn om et par år.”

Et godt årti fejres!
2009 var året hvor MC’s Fight Night havde ti års jubilæum, og afholdt, som de sidste par år, finalen i KB Hallen. De foregående to år var de verbale slåskampe blevet ledet af Jøden, der overtog hvervet efter Preachermans tragiske død i 2006. Efter to år var kamplederrollen slut for Jøden, og han gav rollen videre til den tidligere Fight Night Champ – UFO. Vinderen af MC’s Fight Nights jubilæumsudgave blev Pede B – der som den første tog bæltet hjem for tredje gang.

Danskrap.dk havde selvfølgelig også nogle tiltag i 2009, og et af dem var et nyt design, der kom til i starten af året. Mange skulle lige lære det nye look at kende og lære at navigere rundt, men det lod til at brugerne godt kunne lide det. Sideløbende blev der lavet forbedringer og nye funktioner til siden som ”facebook login”. Med dette er det blevet meget lettere at logge ind på danskrap.dk, da man nu kan benytte ens facebook-login. Danskrap.dk indgik også et samarbejde med DHHU.DK (Danske Hip Hop Udgivelser), der betød at DHHU WIKI’en kom endnu længere ud. Samarbejdet betyder også at man via danskrap.dk kan benytte DHHU’s WIKI (som ligger i topmenuen under punktet: Wiki).

Foruden MC’s Fight Night kunne også Tabu Records afholde ti års jubilæum som blev fejret med to jubilæumskoncerter og en dobbeltcd (hvor cd 2 består af en masse rariteter og ikke tidligere udgivne tracks). Desuden udvidede de deres repertoire, og åbnede en fysisk butik på Saxogade 77 i det indre København. I de sidste to år har Tabu Shoppen ellers haft deres faste internetadresse på www.tabushop.dk, men nu kunne fans så få en mulighed for at få personlig betjening.

To be or not to be
I tv-programmet Dagens Mand kunne man i 2009 se rapperen MC Rainbow være med i en specialudgave af programmet. Her dystede tyve homoseksuelle mænd i konkurrencen om at komme på date med den 28-årig rapper. Det viste sig dog at være et mediestunt, som kunne afsløres i Go’morgen Danmark et par dage efter. MC Rainbow (Martin Jakobsen) erkendte i sit interview med vært Kamilla Walsøe, at han talte usandt:

- Jeg er ikke bøsse […] Jeg ville finde ud af, hvorfor det ikke er okay at være bøsse i hiphopmiljøet. Derfor gik jeg undercover. Det er ikke sjovt at lyve – jeg er jo ikke løgner pr. definition, men jeg har haft det okay med at lyve i denne forbindelse. Jeg har fået rettet opmærksomheden mod den chikane af homoseksuelle, der foregår i miljøet, forklarede MC Rainbow.

Jokeren blev dommer i DR1 programmet Talent 09, hvor han sammen med Helle Joof og Nikolaj Koppel skulle findes årets talent. Vinderen af programmet og de 250.000,- kr, blev rapperen Kalle Pimp, der overraskende slog de andre talenter i finalen. Op til finalen havde alle (de musikrelaterede) finalister skrevet under på, at Sony havde rettighederne til at udgive vinderens plade. Kalle Pimp blev dog fristillet af Sony, da de var i krise, og ikke havde ressourcer til at betale en producer. Kalle Pimp havde imidlertid allerede lagt ud for studietid, da Sony havde bedt ham om at lave otte numre.

Da Pimp ikke hørte fra pladeselskabet tog han sagen i egen hånd, og rykkede selv Sony for et svar og fik efterfølgende overstående svar. Kalle Pimp stod så tilbage uden kontrakt, uden plade og 20.000,- kroner fattigere for den studietid han havde lagt ud for. Sonys marketingsdirektør Claus Thune udtalte, ifølge BT.dk, at de aldrig havde bedt ham om at lave otte numre, og derfor måtte studietiden stå for egen regning. Historien sluttede dog ikke der, for i kølvandet på alt dette blev Kalle Pimp ringet op af Jon Nørgård, også kendt som Popstars-Jon, og de indgik en samarbejdsaftale på hans nystartede selskab Idol Inc.

Fra genopstandelse til selvmord
Efter fem års pause var 2009 året hvor Malk De Koijn igen blev klar til at indtage scenen. Bandet var aldrig blevet officielt opløst, hvilket gennem tiden har resulteret i mange løse rygter om bandets mulige comeback. Roskilde Festival var stedet der skulle lægge scene til Malk De Koijns første koncert i fem år (foruden Jazzhouse Copenhagen koncerten), og der var så meget positiv respons og snak, at Roskilde satte gang i flere koncerter fra gruppen. Seks koncerter blev der sat på plakaten, og der gik kun en uge før der var udsolgt til alle seks koncerter. Derudover blev gruppens album fra 2002 Sneglzilla kåret som det vigtigste danske album i dette årti af musikbladet Soundvenue.

Vores venner fra Run For Cover havde som sædvanlig også nogle nye ting i 2009-programmet. De optimerede deres download-shop med næsten 200 titler, de kunne fejre 2-års fødselsdag i butikken, de stoppede deres samarbejde med Kasper Spez (som gik over til Tabu). En af de mere specielle ting var dog at de lancerede en shop for vinylelskere undernavnet www.180gram.dk (gram er benævnelsen for den højeste kvalitetspresning indenfor vinyl).

Prisuddelinger var der også i 2009, og her blev det især L.O.C. der tog på pristogt. Han vandt bl.a. for ”Årets danske album” og ”Årets danske hiphop udgivelse” ved Danish Music Awards. Ved Zulu Awards vandt han priserne ”Årets danske album” og ”Årets danske sanger”. Suspekt kunne så vinde noget til P3 Guld, hvor L.O.C. ikke lige var så heldig. De vandt i kategorien ”P3 Gennembruddet”, som måske lyder lidt overraskende, når man kender baggrunden til Tabu’s ti års jubilæum, men en pris er vel altid rar at modtage?!

Gaffa.dk var ophavsmænd til at rygtet om Suspekts opløsning, men i virkeligheden stod der bare i Suspekts pressemeddelelse at de stopper for nu. Stoppet var blot i forhold til tale om den tour Suspekt lige havde afsluttet i forbindelse med albummet Prima Nocte.

De korte nyheder

  • Sticky Stuff står bag dokumentarfilmen Dagen derpå, der har Kasper Spez i hovedrollen.
  • De sidste mange år har de københavnske hiphophjerter kunnet få stillet deres sult (og tørst) på Kontoret, der har fundet sted på Ideal Bar. Torsdag d. 25 juni var det dog sidste gang man kunne opleve Kontoret i fuld figur. Arrangementet stoppede efter syv år, og det blev fejret med en stor afskedsfest.
  • Gruppen Selvmord lå i den rigtige ende af hitlisterne da 2009 nærmede sig slutningen. De lå i toppen foran bl.a. Thomas Helmig.
  • L.O.C. var på forsiden af Euromans januarudgave der blev indledt sådan: Mens hiphop internationalt er i krise, væltede L.O.C. i 2008 væggene mellem rap, rock og pop og fik gigantisk succes.
  • KNA Connected blev et medlem mindre, da Kahlil Rhodes valgte at satse på en solokarriere. (De to sidste medlemmer Adonis Gomez og Naimi Corrales forsat i bandet).
  • Jøden var med i Grillet på TV3, hvor han sendte verbale øretæver til Jacob Haugaard.
  • M-Cnatet og Fantomet var med i P3’s Karrierekanonen i kategorien ”Hiphop/R’n’B”.
  • Bikstok Røgsystem gik i samarbejde med Operation Dagsværk og lavede kampagnenummeret ”Hatirare” sammen med det Zimbabwiske band IZWI.
  • Et hold bestående af J-Spliff, Jøden, Aida, UFO, Yepha, Jonny Hefty og Jooks dystede i DR1-programmet Høvdingbold mod andre hold (blandt andre Danserne, Spejderne og Politiet).
  • Clemens fik en dom på 30 dages samfundstjeneste, og 20 dages ubetinget fængsel for d. 24 november 2008 at have kørt en bil med en promille på 2,25 efter en fest i Århus.
  • Clemens var desuden med i TV2-programmet Den Store Klassefest hvor han dystede mod Rene Dif - og tabte.
  • I programmet Den Store Klassefest genopstod Rockers By Choice også for en kort stund, ved at spille nummeret ”Gang i den” da klassefestdeltageren Robert Hansen var en stor fan tilbage i dagen.
  • Negash Ali dog til Californien efter studiesessions, koncertperformances og en række interviews. Det udmøntede sig i at den bare 18-årige rapper i februar 2010 udgiver sit debutalbum Asmarino på amerikansk jord.
  • AndyOp har mange titler på sit CV – herunder rapper, foredragsholder og i 2009 også forfatter. Her udgav han bogen Kom i gang – skriv en sang, der handler om hvordan man underviser, og benytter rap som et effektivt værktøj.
  • Streetmass var med i den nye DR2 dramakomedie 'Manden med de gyldne ører' der fik premiere i starten af november 2009.
  • Selvsamme Streetmass lagde et seks minutters disstrack ud på nettet, henvendt til Jokeren. Streetmass’ debutalbum skulle have være udkommet på Jokerens selskab Flamingo Records, men blev ikke til noget. Siden har der været mange rygter og spekulationer om hvorfor, og den historie kunne man så høre fra Streetmass side på nummeret ”Kongens fald”.
  • Niarn blev offer for et skudopgør i Jægersborggade på Nørrebro – en gade der er kendt for hashsalg, voldsepisoder og bandekrig. En civilbetjent blev ramt i maven og i armen, imens Niarn mærkede et strejfskud på kinden. Torben Ravn fra Copenhagen Records udtalte sig således til Ekstra Bladet på selve dagen: "Det er korrekt, at Niarn er blevet ramt af et strejfskud i forbindelse med skudepisoden i Jægersborggade. Han er forholdsvis uskadt og er taget på hospital for at få behandling."

0 kommentarer:

Pede B med fire i én

Pede B har efterhånden længe været en del af den officielle danske hiphop-kultur, men de fleste fik vel for alvor øjnene for hans talegaver, da man kunne opleve ham til det famøse MC's Fight Night. Han har været med godt og vel siden starten, og har den dag i dag, vundet MC's Fight Night hele tre gange, og man må erkende, at han er Danmarks mest kompetente freestyle-rapper.

Men det er ikke kun på freestylefronten, at Pede B har høstet frugt! Han har gæstet et utal af compliations, og har to soloalbums på sit cv. Med debutalbummet Et Barn Af Tiderne satte Pede B flammer i undergrunden tilbage i 2005, og i 2008 udkom opfølgeren Stadig Beskidt, hvor også den brede danske befolkning fik øje på Pede B. Med på albummet var også kompetente gæster som L.O.C., Es, MikL, Cab, 5-Dub, Skurken, Benjah, DJ Static og ikke mindst Per V, som gjorde duel på singlen "Superstar". I kølevandet på Stadig Beskidt, var Pede B med L.O.C. på Danmarks tourné, som bragte ham til afkroge af Danmark, som han hidtil ikke havde rørt.

Pede bringer paragrafferne i Jungleloven, der udkommer den 26. februar! Det nye album fra Pede B får titlen Jungleloven, og er et meget dybere og reflekterende album, hvor Pede sætter fokus på socialrealisme, mediernes effekt på de unge, hverdagens stressede elementer, psykiatriens hang til at medicinerne folk ud af minimale psykologiske problemer. Albummet er blevet skabt i tæt samarbejde med produceren Adam Sampler, som man også har set samarbejde med blandt andre Street Mass, J-Spliff og mange flere. Albummet gæstes af folk som Bai-D (Selvmord / Suspekt), Steffen Brandt (TV2), Petter og 4Pro.

Når Jungleloven er ude, så er planen, at der skal udkomme fire EP'er, som man kan downloade kvit og frit på Pedes kommende hjemmeside, som vil ske hver anden måned. Udgivelseskonceptet kommer til, at hedde Skarpe Skud, og vil udkomme 8 måneder frem, med start den 26. februar. Selvom Skarpe Skud er primær download, så har RunForCover valgt, at sammensætte alle numrene, og udgive dem som en hel udgivelse.

0 kommentarer:

RunForCover goes bigger - ny shop i København

For lidt over to år siden åbnede RunForCover deres fysiske butik på Tordenskjoldsgade 60 i Århus. Et tiltag som århusianerne har taget til sig, og butikken har udviklet sig markant gennem de sidste to år, både med sortiment og åbningstiderne.

Med åbningen af butikken i Århus, er der mange der har stillet spørgsmålet "Kommer der ikke også en RunForCover butik i København?". Det kan de to stolte indehavere Torben Portland og Poul Depka Carstens nu bekræfte der gør, for den 8. januar 2010 åbner Run For Cover deres nye butik i København.

RunForCovers nye shop er beliggenhed samme sted som deres nuværende lager. Glentevej 47, 1.th (2400 København NV.) Kig forbi den. 8. januar, og gratuler de to herrer, med åbningen af shoppen.

0 kommentarer: