Jeg bliver sindssyg...!
Indsendt af
danskrap
kl.
01.50
Jeg bliver sindssyg…
Jeg sidder og stirre på et blankt stykke papir, og har lyst til at kradse mine tanker ned på det. Mildest talt kradse, jeg er gået i selvsving så jeg har allerede knugede hænder og føler frustration. Jeg havde en smuk tanke, jeg havde noget jeg gerne ville sige. Du skulle høre det, men jeg tænkte for længe over det, og nu er det væk imellem alle mine andre tanker. Jeg gennemgår alt jeg kan komme på, og må erkende at det er som at lede efter en nål i en høstak, eller måske på bunden af Atlanterhavet, for hvor svært er det nu lige at finde en nål i en høstak? Det lige før en blind kunne finde en nål i en høstak, om ikke andet måske bare blive ved til han stak sig. Jeg synes det udtryk er så misledende, men det kommer selvfølgelig an på hvor stor høstakken er og hvor lille nålen er? Der er jo altid mindst to muligheder. Hvis det var mig havde jeg nok sat ild til høstakken, og så havde nålen været tilbage, og hvad fuck skulle jeg egentlig bruge nålen til når jeg så havde fundet den? Nåh ja den skulle lede mig på det jeg havde glemt, hjælpe mig med at finde svar på noget for mig ubesvaret. Jeg har stadig ikke fundet hvad jeg søgte, men jeg kunne selvfølgelig også Google det. Så kunne Google komme med det obligatoriske Google svar: ”mente du måske…” NEJ Google jeg mente ikke andet end det jeg skrev, så hvad har du til mig? Det er først håbløst når der ikke er hjælp at hente der hvor man forventede den. Jeg kunne også ringe til en ven? Ringe til en ven!? Hvad er den af, som om det kunne hjælpe, så havde det været federe med muligheden for 50/50, men den mulighed har jeg jo ikke når jeg er så lost.
Jeg tænker på alle de mennesker der siger noget, bare for at sige noget. Det er lidt ligegyldigt for mig. Det er lidt Facebook agtigt, Facebook er jo faktisk internettets Sidney Lee. Men det er formålet med det, og det er fedt at man kan samle så meget ligegyldighed et sted, sådan en internettets skraldespand. Jeg elsker at smide mit eget skrald derinde, og se hvordan alle skraldemændene derinde formidler det. Det giver os så mange muligheder, og det giver os alle følelsen af at være noget heeeeelt specielt. Nemlig os selv! Eller er vi os selv? Det er det store problem, og mit store problem. Jeg ville have sagt for længe siden at det er fucked op at vi ikke er enige om hvad vi bruger det til. En er seriøs, en er fake, en er plattenslager og en fjerde er noget femte. Uanset hvad din rolle er så spiller den en rolle for hvad jeg er, og hvad alle andre er. Det er et stort spil stik bold, du forstår ikke helt hvorfor det er alle mod alle, og alligevel ikke. Jeg tror mit problem med at huske hvad jeg ville sige er at når jeg vil sige noget så kommer jeg ud på et sidespor. Selvom jeg nu har været lidt rundt i tankerne er jeg stadig ikke kommet på det. Det går mig på, lidt lige som hovedpine, men jeg kan bare ikke drikke et glas vand og sluge nogle piller og så skrive hvad jeg gerne ville sige. Det er ikke fair, men det er desværre sådan det er. Jeg føler mig magtesløs.
Hmm.. Jeg tror snart jeg er der. Måske er det fordi jeg ikke har ord nok til at formulere mig? Eller ideer nok til at sige hvad jeg mener? Jeg kigger på min blog igen og nu er den helt fyldt med pladder, og bullshit.. Igen igen igen! Jeg sidder og tænker på hvorfor jeg føler mig så svag og så ude af stand til at gøre det jeg gerne vil? Er det mig der er noget galt med? Er jeg ikke i stand til at klarer mig alene? Skal jeg måske hente hjælp andetsteds? Eller fordærver for mange kokke ikke min lasagne? Jeg har det! Lasagne er genialt, det handler om lag. Samfunds lag, lagkage lag, at lagere en hukommelse! Eller nej heller ikke det. Jeg er ved at blive sindssyg! Virkelig, jeg er på grænsen imellem gråd eller skrig, jeg sveder, mit hjerte hamre jeg har lyst til at slå alt hvad jeg kan ind i væggen og mærke knoglerne brække. Stadig så magtesløs.
Jeg kigger på bloggen og ser at jeg har fået fyldt et tomrum ud. Jeg fik ikke rigtig sagt noget, men det er så meget oppe i tiden at man bare vil sige noget for at sige noget. Så jeg er både moderigtig og på grænsen til at blive sindssyg. Fed kombo! Jeg føler at tomheden er som en druktur, man flyver rundt imellem tankerne, det hele bliver blandet sammen, og der er så meget man gerne vil, men ikke får gjort. Jo mere man tænker, desto længere væk fra realiteten kommer man. Jeg er langt væk lige nu, men har haft det hyggeligt med det.
Jeg gir en latte når mine tømmermænd er væk :-)
Ha en god dag!
Og husk den fantastiske smiley :-)
0 kommentarer:
Send en kommentar