MC's Fight Night : Semifinale vest - HDL vs. Johnni G

Det er lykkedes os at få fat i en battle fra vestfinalerne i MC's Fight Night 08. Den efterhånden meget omtalte battle hvor Ham Den Lange møder Johnni G (der blev vest-champ).

Nu har du selv muligheden for at se, lytte og bedømme.

Lyden er ikke så god som østfinalerne, men er lyttebar.

n
{democracy:3}

72 kommentarer:

Pumpehuset og Stengade 30 på vej mod lukning

Spillestedet Pumpehuset, er på vej til at lukke og slukke, da de har mistet sit årlige tilskud fra Københavns kommune på 1,1 millioner kroner.

- Vi lukker desværre i starten af det nye år, og vi må nok allerede begynde at fyre folk fra slutningen af oktober måned, siger Kaspar Habersaat, bestyrelsesformand og daglig leder af Pumpehuset til Berlingske.

Det samme gælder Stengade 30. Spillestedet på Nørrebro i København er på kanten af fallit, og det skyldes urolighederne i bydelen.
Siden rydningen af Ungdomshuset i foråret 2007 er nattelivet på Nørrebro blevet stadig hårdere, og det betyder ekstra udgifter til sikkerhedspersonale. Desuden kommer der færre mennesker til koncerterne.

Desværre for Stengade 30 er der formentlig ikke penge på kontoen i Københavns Kommune til at hjælpe.

0 kommentarer:

2 uger med urban art i Bruun's Galleri

Bruun's Galleri i Århus slår dørene op for flere urban events. Man kan blandt andet stifte bekendtskab med Rune Skyums udstlling om dansk hiphop gennem tiderne, DJ Phase 5, electric boogie, breakdance, graffiti og battles. Det hele skydes i gang med et show d. 5. oktober kl. 13.00, hvor man kan opleve Hennesey, Marwan og U$O.


Urban Art Weeks løber af stablen i uge 41 og 42. Klik her for at se det fulde program.

0 kommentarer:

MC's Fight Night Semifinale vest HDL vs. Johnni G

Det er lykkedes os at få fat i en enkelt battle fra vestfinalerne i MC's Fight Night 08. Den efterhånden meget omtalte battle hvor Ham Den Lange møder Johnni G (der blev vest-champ).

Lyden er ikke så god som østfinalerne, men er lyttebar.

Nu har DU selv muligheden for at se, lytte og bedømme.

Se det her

0 kommentarer:

Jooks

Bjarnø88 mødte (i Amager Bio, ved østfinalerne til MC's Fight Night) Jooks til en lille snak, omkring hans kommende debut album : Priviligeret...som vi i øvrigt ikke ved hvornår udkommer. Selv sagde han efter interviewet : "nok engang i starten af det nye år".

En lille snak som sagt, da vi gemmer det længere interview, til vi når tættere på album-release.

Bjarnø88 havde inden interviewet været en tur i 7Eleven, for at købe 2 ting til Jooks. Tjek videoen, og se hvad kan købte.

1 kommentarer:

Scarface koncert til Aarhus Took It er aflyst

Aarhus Took It har meddelt, at den planlagte koncert med et af festivalens hovednavne, Scarface, desværre er blevet aflyst, eftersom kunstneren har meldt fra til sin samlede Europa-tour.

Management-folkene bag Scarface har givet begrundelsen 'efterdønninger af orkanen Ike' som begrundelse, og eftersom kontrakter typisk indeholder en aflysningsklausul i forhold til naturkatastrofer, bliver det ikke muligt for Took It at finde en værdig afløser i tide.

De har derfor besluttet i stedet af lade det sparede honorar til at nedsætte billetprisen til 400 kr for en tredages-billet samt 175 kr for en endagsbillet fra i dag. Dem som allerede har købt biletten til fuld pris, vil få differencen dækket ved indgangen.

0 kommentarer:

Jooks på Danskrap.TV

Bjarnø88 mødte (i Amager Bio, ved østfinalerne til MC’s Fight Night) Jooks til en lille snak, omkring hans kommende debut album : Priviligeret.
Jooks kommer bla. ind på indholdet af albummet, der endnu ikke har en release dato.

Bjarnø88 havde inden interviewet været en tur i 7Eleven, for at købe 2 ting til Jooks. Tjek videoen, og se hvad kan købte.

0 kommentarer:

Læs anmeldelse af Fler' Farver

Fler Farver sendte for nylig "Happy Army" på gaden, og du kan nu læse en anmeldelse af projektet her på danskrap.dk.

Gå til anmeldelse

0 kommentarer:

Så der navne på 1/8 finalerne i MC's Fight Night

Så er der netop kommet et battlekort over hvem der skal møde hinanden til finalen i MC's Fight Night d. 18. oktober. Johnni G er efter dommernes vurdering blevet seedet som nr. 1, og fik flere points end nogen anden deltager. Der er dermed allerede nu lagt op til skrap konkurrence til finalen d. 18 oktober.


 Kilde: MC's Fight Night 08


 

0 kommentarer:

Se tracklisten på J-Spliffs album

Majors-rapperen J-Spliff er efterhånden ved at være færdig med albummet "Three Sixty". Rapperen oplyser således om, at albummet er planlagt til at være på gaden d. 24. november. Allerede nu kan man se tracklisten til albummet som ser ud som flg.:

01. ThreeSixty
(Produced by Face It)

02.GO!
(Produced by PhaFalAion)

03.Come In Peace (Featuring Planet Asia, Static & Nat ill)
(Produced by Crateraider)

04.Get Loose
(Produced by Beatman & Rockin)

05.My Connect (Featuring Mic Geronimo)
(Produced by Pitchshifters)

06.So Much
(Produced by Crateraider)

07.Warning! (Featuring Royce da 5'9" Kid Vishis & Substance)
(Produced by Adam Sampler)

08.State of Mind (Featuring Sean Price)
(Produced by PhaFalAion)

09.Do That Shit
(Produced by UFO & Yepha)

10.Moonshine
(Produced by Prodest)

11.Speak Mines (Featuring Icewater & Nappion)
(Produced by Dj Miraculez)

12.The Truth (Featuring Masta Ace & Wordsworth)
(Produced by Crateraider)

13.Hard to Face
(Produced by Crateraider)

Læs mere om J-Spliff:
http://www.myspace.com/jdaspliff

0 kommentarer:

Billeder fra MC's Fight Night i Amager bio

Efter lidt kamera tekniske problemer er der nu billeder klar fra MC's Fight Night øst-finalen i Amager bio.



Du kan se billederne i foto-galleriet, i mappen med navnet "MC's Fight Night" her finder du også billeder fra tidligere MC's Fight Night.

Gå direkte til galleriet HER.

0 kommentarer:

Intet live tv fra MC's Fight Night i år

Så er der dårligt nyt til dig der havde regnet med at sidder derhjemme i sofaen og se MC's Fight Night finalen d. 18 oktober.

For MC's Fight Night oplyser at der ikke vil blive sendt live tv fra finalen iår, de sidste 2 år har DR2 ellers sendt live fra KB-hallen når de 16 MC'er er tørnet sammen om titlen som DK's bedste freestyle MC.

Det vil dog være muligt at se 1 times sammendrag af aftenen på DR1, det er programsat til d. 23 oktober, men tidspunktet på selve dagen er ikke fastlagt endnu.


Vi kan oplyse at Danskrap.tv også er til stede til finalen, hvor vi vil dække vidt og bredt.

0 kommentarer:

Juii har meldt afbud til MC's Fight Night

Den unge Juii så ud til at få debut i KB Hallen i MC's Fight Night sammenhæng, men har valgt at melde afbud. Den Hvide Neger er kommet med som 17. seedet.


Primo oplyser følgende :


Juii melder afbud til MC’s Fight Night 2008, afløseren er fundet.  
 
Vi har nu fået bekræftet at Juii melder afbud til MC’s Fight Night 2008 finalen i KB Hallen.
Det så ellers ud til at Juii fra Østfinalen skulle debutere ved MC’s Fight Night finalen 2008, men han har endelig meldt afbud da han skal til Australien og allerede har bestilt flybillet, som ikke kan ændres.
Vi vil naturligvis erstatte Juii med den 17 seedet, som er rapperen ”Den Hvide Neger” der også battlede ved Østfinalerne i Amager Bio.
 
Fredag d. 26 september vil vi offentliggøre, hvem der møder hvem i 1/8-finalerne, der starter allerede kl. 19:30 i KB Hallen lørdag d. 18 oktober 2008.

0 kommentarer:

MC’s Fight Night 2008 – Øst… desværre ikke vest.

Hvis du skulle have overset det, så har vi her på danskrap.tv smidt en masse indslag fra dette års MC's Fight Night.

Vi vil naturligvis også være at finde til selve finalen i KB Hallen, lørdag den 18. oktober

Desværre har vi ikke nogle tv-indslag fra vestfinalerne, da vi ikke have en "ledig medarbejder" til at filme. Så et lille opråb: Bor du i jylland, kan du finde ud af det med et videokamera og har du lysten til at hjælpe til i vores frivilige eventyrland, så kontakt os.

0 kommentarer:

Føler Pede B sig lidt som X-Factor Martin ?

Bjarnø88 fik en snak med Pede B, inden østfinalerne i Amagerbio, ved dette års MC's Fight Night. Et af spørgsmålene var bla. om Pede B, føler sig lidt som X-factor Martin ?

7 kommentarer:

Diesel-fest med Tabudrengene

D. 11. oktober er der mulighed for at komme ind og høre hiphop på en lidt anderledes måde end normalt. Suspekt, Marwan og Jeppe Rapp spiller således i Huset i Magstræde i anledning af Diesels xXX-fest som afholdes i anledning af Diesels 30 års fødselsdag.

Det er indtil videre gratis at deltage i arrangementet for alle som sikrer sig en billet, men Diesel anbefaler, at man følger med på linket:
http://www.diesel.com/xxx

0 kommentarer:

Sammendrag af MC's Fight Night Østfinalen

Det er nu muligt at læse danskrap.dk's referat af årets Østfinale i MC's Fight Night.

Link til artikel

0 kommentarer:

Interview med Fight Night dommer : Chief 1

Efter østfinalen var overstået, hev vi fat i en af dommerne, nemlig Chief 1,  for bla. at høre om hans syn på deltagerne i år, hvordan en ol'school fyr som ham, har det med at skulle bedømme new-school cats, med nye rim-teknikker og flow.

0 kommentarer:

Run For Cover signer Ham Den Lange

Her til eftermiddag fortæller Run For Cover at de har signet med Ham Den Lange. Herunder kan den fulde pressemeddelelse læses:


Run For Cover signer Ham Den Lange
De fleste kender nok Ham Den Lange som deltager fra MC's Fight Night eller som den ene halvdel af gruppen Haven Morgen - som i 2006 blev udvalgt til Karriere Kanonen på P3. Efterfølgende udgav Haven Morgan EP'en "Velkommen i Haven" som høstede stor respekt i hiphop undergrunden og solgte små 2000 ex.

Ham Den Lange kan med rette kaldes dansk raps Two Face. Hans stil er kompleks og kan skifte fra ondskabsfuld og arrogant battle-rapper til indsigtsfuld og poetisk historiefortæller. "Jeg er ikke igang med at lave en Fight Night plade" siger den målrettede rapper "min plade handler om verden omkring os - og den er ikke kun lavet med fokus på hiphopperne."
"Jeg har arbejdet meget med at udvikle mig, både som rapper og som historiefortæller - så jeg kan lave en plade der både er tekst mæssigt og musikalsk spændende" forklarer Ham Den Lange, med det borgerlige navn Thorbjørn, som netop er vendt hjem fra Grøn Koncert tourné med MC's Fight Night.
Solo-debut pladen fra Ham Den Lange udkommer i foråret '09 på Run For Cover Records.


For mere info tjek www.myspace.com/hamdenlange


 

0 kommentarer:

Interview med Fight Night dommer Chief 1

Danskrap.TV, har netop lagt et indslag online, med en af dommerne ved dette års MC's Fight Night: Chief 1

Se og hør interviewet her

0 kommentarer:

Sammendrag fra MC's Fight Night Øst-finalen

Skrevet af: Kansler K

Lørdag d. 20. september i Amager Bio var det atter tid til at MC’s Fight Night Øst-finalen, hvor det skulle testes, hvem der havde holdt formen ved lige det sidste år, hvem der skulle rykke fra rookie-ligaen op til at blive seriøs titelkombattant, og hvem der skulle hjem og øve sig lidt mere.

Som altid var arrangementet bygget op om et tight program, så arrangementet i Amager Bio startede som lovet allerede ud kl. 19, hvor Jøden entrerede scenen, og præsenterede DJ Static samt årets tre dommere: Chief 1, Clemens og Joe True, der kunne sætte sig over i hjørnet til klapsalver fra et tændt publikum, hvorefter arrangementet kunne gå i gang.

80 rappere havde været igennem eftermiddagens kvalifikation og tilbage stod således de 16 bedste klar til 1/8-dels finaler.
Storfavoritten Pede B fik lov til at åbne aftenen mod 14-årige Emil, der må have forbandet sin lodtrækning langt væk. Pede B kører da også en sikker sejr hjem med rim rettet mod modstanderens alder og højde, og med linjen ”Jeg har en torsk imellem benene – du har bar’ en sardin”, under emnet ’fiskestænger’ som en af publikums favorit linjer. Emil kan dog være tilfreds med sin præstation imod den regerende mester, og må naturligvis se det som en mulighed for at få noget erfaring.

I anden runde mødtes PatrickLinky og Elbanovich, hvor Elbanovich hev en fortjent sejr hjem. Elbanovich imponerede både publikum og dommere og skilte sig ud fra mængden ved at have en mere humoristisk stil, som vandt genklang over PatrickLinkys mere klassisk aggressive fristil. PatrickLinky fik i sin sidste runde fyret et dis af til én i publikumsmængden, som buede af ham. Teknisk set fungerede det godt, men meget logisk skabte det ikke den store jubel hos publikum.

Tredje 1/8-finale var en kamp imellem Tempo Bang og Fresco. Fresco startede ud med emnet ”60’erne” og fik fyret nogle udmærket linjer igennem, dog uden rigtig at brænde hul ud til publikum. Tempo Bang kom dog heller ikke rigtig ind i sit første emne, ”Jack Sparrow”, men formåede dog i sidste ende at hive en sejr hjem over Fresco. Næste kamp var imellem to nye talenter, Pelle og Markus. De to rappere kæmpede bravt, dog uden rigtig at komme af med nogen fængende linjer, som hang ved, og Markus havde bl.a problemer med at komme med nogen rim om emnet ”Peter Pan.” Markus fik dog efterhånden publikum med, og tilsyneladende også dommerne; han endte således med at hive en billet til 1/4-finalen hjem.

0 kommentarer:

Semifinale 2 - Østfinalerne MC’s Fight Night 08

Shake møder MC Rødhætte i den anden semifinale ved østfinalerne. De kæmper om hvem der skal møde Pede B i finalen, østfinalerne, MC's Fight Night 2008

n
{democracy:6}

23 kommentarer:

Semifinale 1 - Østfinalerne MC's Fight Night 08

Pede B møder Elbanovich i den første semifinale, det dette års østfinaler ved MC's Fight Night 2008.

Se finalen imellem Pede B og Shake her

n
{democracy:5}

26 kommentarer:

Østfinalen MC's FightNight : Pede B Vs. Shake

Vi bringer jer finalen, i MC's Fight Night østfinalerne 08.

Fuldlængde raw & un-cut, og lyd direkte fra pulten.

Pede B vs. Shake.

Foto og klip: C. Sundsdal

n
n
{democracy:4}

80 kommentarer:

Clemens mixtape bonustracks (2stk)

Den absolut sidste omgang af vores Clemens Mixtape special. Og denne gang spiller vi hele 2 tracks. De 2 bonus tracks. Der er ikke så meget at forklare med tekst... det gør Clemens helt fint selv. Tjek videoen.

Vi undskylder den dårlige lydkvalitet på dette klip. Vores mikrofon fik influenza (heldigvis kun i dette sidste klip)

I morgen (d.22 sep) udkommer "Det Fortabte Album".

Husk også at tjekke det store Clemens interview her på sitet.

0 kommentarer:

Danskrap.TV viser hele finalen : Pede B vs. Shake

Danskrap.TV viser finalen runderne, fra øst-finalerne der foregik i Amagerbio. Med lyd direkte fra pulten, så man kan høre hvad der foregår på scenen. Så tjek ind på danskrap.tv : se, lyt og bedøm selv finalen.
Der kommer flere battles op fra østfinalerne, som vi er i gang med at udvælge og klippe.

0 kommentarer:

Pede B gjorde det igen

I et tætpakket Amager Bio satte Pede B en tyk streg under, at han atter engang går efter titlen og således kan kalde sig tredobbelt MC's Fight Night champ.
Pede B vandt årets Øst-finale over rundens store overraskelse Shake, som slog MikL ud i semi-finalen i en meget tæt battle, som dommerne til sidst dømte til Pede B's fordel til stor jubel for publikum.
Øst-finalen skulle vise sig, at blive en aften hvor nye talenter trådte frem. Udover Shake imponerede også Elbanovic dommere og publikum og nåëde helt til semi-finalen, hvor han måtte give sig til en meget tændt Pede B.


 

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 13

"Jeg er ligeglad", hedder dagens track. Clemens har skrevet dette track ret hurtigt, over et EZI CUT beat.

1 kommentarer:

Clemens mixtape track 12

"Barndommens gade" hedder dagens track. Produceret af Ezi Cut, og er feat. Claude

"Det fortabte album", rammer gaden den 22. sep. 08

0 kommentarer:

Jeppe Rapp ude med "rigtig" video

Jeppe Rapp udkommer med sit nye album "ikke uden mig" d. 13/10, men allerede nu er han klar med første musikvideo/single fra albummet.


Du kan se musikvideoen til nummeret "rigtig" lige her.


Jeppe Rapp's myspace.


Du kan forudbestille albummet på Tabushop.dk


0 kommentarer:

Strøm og AndyOp fester med orkester



Strøm og AndyOp er vel enige om at have mere end én ting til fælles. Udover at de to rappere begge i år har udgivet debutalbums lægger de begge vægt på, hvad de selv betegner som det indholdsrige rap uden for mange guldkæder og store biler. De to rappere kan tilsyneladende også godt lide at optræde sammen. Således har de i fællesskab med et syvmandskor, inklusive DJ Nut og DJ Talkback, arrangeret en fællesarrangement på Studenterhuset. Det foregår næste weekend, og du kan finde de nærmere detaljer lige her på danskrap.dk's event kalender.

0 kommentarer:

MC's Fight Night vinderne er fundet..

Ihvertfald dem der har vundet billetter til Øst-finalerne i Amager bio på lørdag d.20 sep.



Vi har udtrukket 5 personer der havde de 3 svar rigtige, og for en god ordens skyld bringer vi her spørgsmål og tilhørende svar ;

1 : Hvem vandt sidste uges Vest-finaler og er dermed 100% sikker på en høj seedning i KB Hallen?
Johnni G.

2 : Hvor lang tid skal den enkelte rapper improvisierer sine rim o hver runde?
60 sek.

3 : Hvad sker der hvis en deltager udøver fysisk kontakt på sin modstander?
Man får en advarsel første gang, og sker det igen i samme battle diskavlificeres deltageren.


Ku du svare på dem, havde du muligheden for at vinde billetter til Øst-finalen, ud af dem der kunne svare er der som sagt blevet udtrukket 5 vindere, og de heldige er ;

Nikolaj fra Hvidore.
Jannie fra Rødekro
Heidi fra København
Kevin fra Brøndby
Regitze fra Rødovre.

Skulle du være så uheldig ikke at ha vundet, kan vi oplyse at der stadig er billetter, og de kan købes i døren på selve dagen (lørdag) fra kl 17:30 - de koster 100 + gebyr.

Mere info på MC's Fight Nights hjemmeside


Vinderne er blevet informeret via E-mail.

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 11

Johnny Ryhmer 1, er dagens track. Johnny Ryhmer er Clemens alter-ego.

Det fortabte album, er på gade på mandag (d. 22. sep)

0 kommentarer:

Gør Det Grimt

20 artister fra Albertslund og Næstved har slået pjalterne sammen. Vi har været en tur i Næstved, for at snakke med dem der står bag compilation-album udgivelsen af "Gør Det Grimt".

HR, Nemo og MSP

Foto & vært : Mads Kragh
Redigering & klip: C. Sundsdal

3 kommentarer:

Clemens mixtape track 10

Dagens track : "Paranoia".  Clemens forklarer om tracket, og om han vågner ved at telefonen ringer med seriøse døds-trusler. Pga noget han har sagt på en af sine plader.

Tracket er produceret af Jooks & Atilla

Det Fortabte Album, kommer på gaden den 22. september 08.

0 kommentarer:

Gør Det Grimt på danskrap.tv

Gør Det Grimt udkom idag, og i den forbindelse var danskrap.tv forbi Næstved for at få en snak med Nemo, Hr og Paragraf 71.


Gør Det Grimt indeholder rap med: Nemo, HR, Paragraf 71, Kontra, Supajan, Jeppe Rapp, Sidste Niveau (Troo.l.s og JO:EL), Orgie-E, Loke Deph, Rux og Maddlock, 4Fod og Klingen...


Tjek det ud på: http://www.danskrap.tv


 

0 kommentarer:

Oplev JNatural til Ladies First på Hiphop Kontoret

Hiphop Kontoret oplyser i en pressemeddelelse om, at man nu på Torsdag kan opleve den kvindelige amerikanske rapper JNatural. Det sker i forbindelse med afholdelsen af "Ladies First" som sætter fokus på at kvinders rolle i hiphop kulturen.

JNatural er i øjeblikket på Europa-tour for at promovere hendes seneste projekt "Sex, Lies and Sextape".

Udover JNatural vil man kunne opleve Safir, for hvem denne aften også fungerer som en releaseparty for debutalbummet "Safirsongs".

Derudover optræder duoen IdaAida.

0 kommentarer:

Vind billetter til Fight Night østfinalerne

MC's Fight Night 08 er skudt i gang nu da vest-finalerne er overstået mangler vi øst.
Vil du have chancen for at vinde 2 stk billetter, så svar rigtigt på 3 spørgsmål.
Vinderne bliver trukket fredag d. 19 sep. (og får besked denne dag)
Østfinalerne finder sted i på Amager på spillestedet Amager Bio, lørdag den 20. september, med start kl. 19:00.
Adgang til konkurrencen er her

Mere info om dette års Fight Night, kan tjekkes ud på www.fightnight.dk

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 9

Dagens track er et seriøst nummer fra Clemens. I stil med "Strandvasker", "Skaden" og "Når Mørket Falder På".

Produceret af Copenhaniax i 2002.

2 kommentarer:

Nyt materiale fra KhalAllan(Khalern)

Så er det godt nyt for O.R-fans. Gruppens rapper KhalAllan (af nogen måske bedre kendt som Khalern) sender således snart en ny plade på gaden.
Det sker mere præcist d. 19. september, men allerede nu er der rig mulighed for at smuglytte til den ny plade på KhalAllans myspace:
http://www.myspace.com/khalone

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 8

Lyriske Uprox, er produceret af Madness4Real, og er fra året : 2002.  Nick fra Madness' skubbede Clemens i vokalboksen, og insisterede på at de skulle lave noget. Det blev så til det her track.

Husk at Det Fortabte Album, er på gaden fra den 22. sep. 08.

4 kommentarer:

Took It programmet er klar

Aarhus Took It præsenterer ifølge dem selv det mest ambitiøse festivalprogram for arrangementet indtil videre. Det endelige program med tider og navne er nu klar, så er du blandt dem, der har brug for at planlægge din festival, kan du få et overblik ved at gå ind på Took It's hjemmeside: http://www.aarhustookit.dk/

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 7

Skæring 7 på Clemens mixtape Det Fortabte Album, hedder : "Nu er det ikke sjovt længer'", featuring Tjes Boogie og er produceret af Copenhaniax

Mixtape'et udkommer den 22. september, men du kan høre ALLE tracks inden release... KUN her på danskrap.tv.

1 kommentarer:

Sammendrag fra MC's Fight Night vestfinale

Så er der kommet et sammendrag op af hvordan det gik ned til MC's Fight Night vestfinale i aftes på Train i Århus. Tjek det her.

0 kommentarer:

MC's Fight Night : Jonni G vandt i Århus

Pressemeddelse fra MC's Fight Night ;


Det lykkes endelig Johnny G, at komme imellem de bedste 16 MC’s efter at eftermiddagens vest auditions var overstået. Mange har snakket om at der mangler nyt blod i MC’s Fight night og efter aftens verbale røvfulde til Rødhætte, Ham Den Lange og Henrik Hass i finalen har vi nu en ny Vest champ i det uskrevne blad Johnny G.

Som en underholdende punchline maskine lagde han både dommertrio og publikum ned og den intense stemning foran det totalt udsolgte Train i Århus. Vest finalerne er veloverstået og cirkus MC’s Fight Night gør klar til at indtage hovedstaden ved Øst-finalerne næste lørdag i Amager Bio. Vi hylder imens den nye konge af Jylland, som fik smilet frem på læberne på alle denne smukke aften i smilets by.

0 kommentarer:

Sammendrag fra MC's Fight Night vest finale

Skrevet af: Lil' missy

Et rimelig tætpakket Train gav en rigtig fed aften med god freestylerap og nyt fra Jooks. Pga. kø ved indgangen, vil dette sammendrag kun dække fra kvartfinaler til finalen.


I første kvartfinale så vi en tæt kamp mellem Fantomet og Funkmaster, hvor det var Fantomet der kvalificerede sig til den første semifinale. I anden kvartfinale var det en tændt Henrik Hass der overlegent sendte Mund De Carlo ud i kulden. En anden gammel kending, Ham Den Lange, leverede også en rigtig overbevisende præstation mod Kalle P i tredje kvartfinale og kvalificerede sig sikkert til semifinalen. Fjerde kvartfinale stod mellem Daniel, der havde imponeret mange hele vejen fra eftermiddagens auditions og Johnny G, der før har deltaget ved Vestfinalerne på Train. Johnny G vandt fortjent og var derfor klar som sidste deltager i semifinalerne.


I pausen mellem kvartfinaler og semifinaler gik Jooks på scenen og leverede, til trods for et lydkiks der varede pinlige 5 minutter, hvor publikum stod og kiggede forvirret på hinanden, mens Jooks på heroisk vis stod med 3 mikrofoner på scenen og rapper teksten til nummeret uden en eneste mikrofon der virker.


Første semifinale stod mellem 2 rutinerede deltagere og blev som resultat deraf også en tæt affære. Der var rigtig mange gode punchlines og det blev rigtig godt modtaget af et efterhånden tændt publikum. Det var sidste års punchline award vinder, Henrik Hass der som aftenens første kunne gøre sig klar til at skulle dyste i finalen.


I den anden semifinale kunne Johnny G overraskende standse Ham Den Lange i hvad der ellers, aftenen igennem, havde virket som en sikker deltager i finalen.



Finalen stod altså mellem undertippede Johnny G og erfarne Henrik Hass. Det blev en tæt kamp, hvor punchline afløste punchline og det var en herrekamp om at kunne kalde sig vinder af MC’s Fight Night vest-finale. Det var Johnny G der fortjent løb med sejren, efter en række battles, der bestemt var finalen værdig.


Samlet set var der ingen store overraskelser i aftenens battles, bortset fra at Johnny G viste så stort format som han gjorde og at Ham Den Lange røg ud i semifinalen. Aftenens niveau var en blandet fornøjelse, hvor der var nogle enkelte der formåede at overraske og hvor de erfarne levede op til hvad man kunne forvente, uden at levere noget exceptionelt.

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 5 + 6

Faktisk lyver overskriften lidt, for track nummer 5 kan ikke lyttes i dag. (det er en interlude, og er valgt fra). Men track 6 hedder "Its a Hit!"... intet mindre, og med feature af Tjes Boogie.

Se og hør Clemens fortælle om bla. hans storheds tid i Sverige.

0 kommentarer:

h19ng Winther-anmeldelse

Manden der i 90'erne, med et glimt i øjet, kaldte sig Kongen af kvarteret og holdt det førende kørende i ørerne i sit gangster jakkesæt i Kongehuset, Henning Winther, er nu tilbage i form af h19ng Winther med en pose numre fra slut 90'erne i form af: "Udsigt til indsigt".


Læs hvad Anders fik ud af at gennemlytte skiven

0 kommentarer:

Oplev UFO Yepha gratis i aften

I aften er der mulighed for at opleve pladeaktuelle Ufo Yepha gratis og få en smagsprøve på deres nye album.

Det sker i forbindelse med afholdensen af 'Pepsi Max Your Life Tour '08', som i aften afholdes i Århus. Jokeren er konferencier for arrangementet, som udover musik også byder på skating, parkour og andre sjove aktiviteter.

Du kan læse mere om arrangementet og om tid og sted her:
http://www.mtv.dk/mtv/?StoryId=68821

0 kommentarer:

L.O.C og Suspekt nomineret til MTV EMA 2008

Såvel L.O.C som Suspekt kan i disse dage gå og glæde sig over muligheden for at hive en MTV statuette hjem - de er nemlig begge nomineret til en MTV EMA Award i kategorien "Best Danish Act".

Du kan hjælpe din personlige favorit med at vinde prisen ved at gå ind og stemme på MTV's hjemmeside:
http://www.mtvema.com

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 4

Dagens track: "Knyt Sylten" er produceret af Rune Rask, og er indspillet i 2000.

Bonus-clip: sidst i indslaget (efter tracket), snakker Clemens om hans forhold til Per V.

0 kommentarer:

UFO Yepha med et glimt i øjet

UFO Yepha udgiver på deres 3. album "Kig Mig I Øjnene",  på mandag d. 16. september. Madze har haft det til en gennemlytning, så hop ind og tjek hvad han synes om det her: http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/anmeld.asp?AnmeldID=175


 


 



 


 


 

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 3

Dagens track hedder : Fit 4 Fight.  Et nummer der er fra 2002 og er produceret af Copenhanics.

Bonus-clip: Sidst i dette indslag.. efter tracks er færdigt, kan du høre Clemens fortælle om hvordan han brækkede sin arm. (L.O.C's fætter)

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 2

Track 2 fra Clemens mixtape : Det Fortabte Album, hedder "Bare Sig Til".

4 kommentarer:

Waqas fra Outlandish udgiver soloplade på dansk

Waqas Quadri, som til daglig udgør en tredjedel af Outlandish, er snart aktuel med en danskssproget soloplade. Pladen kommer til at have titlen "Øko Logik" og kommer på gaden til d. 13.  oktober. Allerede nu kan man dog sniglytte til den kommende plade i form af singlen "Madpakke Min" som kan høres på Waqas' myspace:  http://www.myspace.com/waqasqadri


 


  

0 kommentarer:

Nyt album fra Henning Winther

Henning Winther, bedst kendt som eks-Kongehuset rapper og Aarhus Took It arrangør, er klar med et nyt soloalbum med titlen "Udsigt til Indsigt", som han udgiver under kunstnernavnet H19ng. Pladen er dog lidt speciel, i det den indeholder sange, der blev lavet i slutningen af halvfemserne, og egentlig var tænkt som en del af opfølgningen på Kongehusets album "... klarer ærterne".

Sangene blev i sin tid lagt på køl, da gruppen blev fyret fra deres pladeselskab BMG, og derefter valgte at starte op på en frisk med nyt materiale.

Efter at Henning Winther i et par år har afholdt Took It er lysten til musikken kommet igen. Han udtaler i en pressemeddelelse, at han følte, han sad og kørte rundt i de samme koncepter fra de tidligere skrinlagte sange. Sagen var derfor klar for Winther: numrene skulle udgives, så han kunne få hvisket tavlen ren - "Udsigt til indsigt" er resultatet.


Du kan lytte til det nye album her: http://www.myspace.com/h19ng


 

0 kommentarer:

Pede B vil ikke hvile på laurbærene

Pede B er tilsyneladende ikke en mand, der har tænkt sig at kommende sovende til succes. Som vinder af sidste års MC's Fight Night er han således garanteret en plads i årets finale, men har alligevel valgt at stille op til de indledende runder, hvoraf den første foregår nu på Lørdag d. 13 september i Århus, og ugen efter i København.

Det er desuden også på Lørdag at Pede B drager på tour som support for L.O.C henover efteråret, så der skulle være rig mulighed for at opleve den pladeaktuelle fight night-champ i aktion de kommende måneder. For nærmere info om tour-datoer, se kalenderen.

0 kommentarer:

Evil Dee fra Black Moon spiller på Rust i aften

Som mange nok allerede har opdaget spiller New York-gruppen Black Moon på fredag på¨Vega. Hvad mange måske derimod ikke ved er, at gruppen faktisk allerede befinder sig på dansk jord. Er man en af dem, der slet ikke kan vente til det bliver fredag, kan man dog også glæde sig ved allerede at kunne opleve gruppens DJ, Evil Dee, i aften på Rust, supportet af DJ Typhoon og Mugge Vejmand.

Læs mere om Evil Dee: http://www.myspace.com/djevildee


 


 

0 kommentarer:

Clemens mixtape track 1

En Flaske To, er titlen på det første track fra mixtap'et : Det Forbudte Album, der udkommer den 22. september 08.

5 kommentarer:

Hennesey album udkommer d. 30 januar

Hennesey, kendt som en del af Rent Mel, har nu fået sat endelig dato på sin soloudgivelse. De 30. januar bliver dagen hvor han dropper albummet, som har fået titlen "Baren Er Åben".

Det er Troo.L.S, Pilfinger, JO:EL og Lil'Jay der står bag produktionerne på pladen.

Hennesey udtaler i en pressemeddelele, at han med pladen gerne vil gå nye veje i forhold til, hvad man har hørt fra ham før.

0 kommentarer:

Sort Stue udgiver ny plade

Sort Stue har smidt en ny plade på gaden med titlen "Sort Arbejde". I en pressemeddelelse udtaler gruppen, at pladen godt nok indeholder færre numre end på de to forrige plader, men at de til gengæld har kælet mere for lyden på produktionerne.

I typisk Sort Stue-ånd kan pladen hentes kvit og frit på gruppens hjemmeside: www.sortstue.org

0 kommentarer:

Clemens interview på danskrap.tv... plus special

Fra i dag starter danskrap.tv en Clemens special i forbindelse med udgivelsen af hans mixtape: "Det Fortabte Album" udkommer.

Albummet er på gaden den 22. september, men du får lov til at høre alle tracks op til release. Der kommer et nyt track op om dagen. Clemens kommenterer selv hvert nummer.

Desuden fik vi en snak med Clemens om mixtapet, om hvorfor det kan være at Regnskabets Time så mange år efter går guld nu.... osv osv. Tjek interviewet her.

0 kommentarer:

Vind billetter til Fight Night vestfinalerne

Det er på lørdag at Train i Århus væltes, af kommende MC'S Fight Night deltagere.
Vi smider 5 x 2 stk billetter i fjæset på jer, hvis kan svares rigtigt på 3 spørgsmål.
Ved både øst- og vest finalerne optræder Jooks.

Deltag i konkurrencen her

0 kommentarer:

Lyt til alle Clemens mixtape tracks



I forbindelse med at Clemens udgiver sit mixtape album : Det Fortabte Album, kan du her på danskrap.tv sniglytte til hele albummet i fuld længde.

Hver dag op til release-datoen d. 22. september, kan du høre et nyt nummer om dagen.

Som oplæg, kan du se og høre et 15. mins interview med Clemens, hvor han forklarer hvorfor han udgiver dette mixtape album, med gamle tracks.

1 kommentarer:

Clemens mixtape interview

Hvorfor har Clemens en trang til at udgive gamle tracks? Hvorfor har han skiftet pladeselskab 4 gange på 5 albums ? Hvorfor mon Regnskabets Time stadig sælger ? Hvorfor gik der så lang tid fra Proffesional Bla Bla til Dans Med Døden? Klik ind, tjek indslaget og få svarende.

9 kommentarer:

Pede B ude med video til "Mørket falder på"

Pede B er med hans nyeste album(Stadig Beskidt) gået ind som #29 på den danske hitliste, og har nu også smidt første video fra albummet på gaden. Det drejer sig om nummeret "Mørket falder på", som du kan tjekke ved at gå ind på Pede B's Myspace side.


Se den nye video lige her.


 


 

0 kommentarer:

Clemens & Tjes Boogies nye natklub starter i aften

Clemens og Tjes Boogie har sammen startet et nyt natklubs projekt op med live optrædender. Det hedder PsykoAlphaDisco, og i aften starter den nye klub.

I aften vil man kunne opleve 4Fod og Ruus. Ezi Cut og Simon Stoy vil stå bag pladespillerne. Det foregår på Dakota Bar i det indre København.

Læs mere om den nye klub:  http://www.myspace.com/psykoalphadisco  


 

0 kommentarer:

Fler' Farver inviterer til fest

I forbindelse med udgivelsen af Fler' Farvers nye album inviterer odense-hiphopperne på et brag af en fest. Det sker mere konkret d. 12 september på Studenterhuset i Odense, hvor interesserede kan komme forbi til en kold øl og en smagsprøve eller to på det nye materiale.

Udover Fler' Farver optræder Jooks, Tegnedrengen og SupaJan også.

0 kommentarer:

Clemens bag ny teaterforestilling

Clemens er efterhånden ved at være en erfarren herre indenfor teaterbranchen, hvor han bl.a. har været tekstforfatter på Nøddeknækkeren og ikke mindst Matador.

Nu har rapperen kastet sig ud i et nyt projekt sammen med Jesper Mechlenburg. De to har således samarbejdet med musik og sangtekster til forestillingen "69 - en rockteaterkoncert", som opføres på Holbæk Teater.

Forestillingen handler om Ungdomshuset på Jagtvej 69 og bearbejder debatten, urolighederne og følelserne omkring det ryddede undgomshus.
Læs mere om forestillingen på Holbæk Teaters hjemmeside: www.het.dk


 

0 kommentarer:

Madness 4 Real udgiver mixtapes med gemte numre

Producerteamet Madness 4 Real, som af mange nok især forbindes med Den Gale Pose, har været en tur i gemmeskabet og fundet en række gamle tracks, som aldrig før er blevet udgivet. Madness 4 Real har tilsyneladende haft meget materiale liggende. Ihvertfald udtaler de anerkendte producere i en pressemeddelelse, at det bliver til hele to mixtapes med gammelt materiale - et på dansk og et på amerikansk. Det danske mixtape "De Gale Arkiver" kommer til at indeholde tracks fra bl.a. Den Gale Pose, L.O.C, Outlandish, USO, Clemens m.fl. På det amerikanske bånd "The Sessions vol. 1" vil man kunne høre numre med Alkaholiks, Mic Geronimo, Will I Am, samt A.G. & Proof fra D-12, som på tragisk vis døde efter en skudulykke i 2006. Begge mixtapes udsendes af Under Cover / Smokenhagen Records og udkommer d. 15. september.

0 kommentarer:

Ny Video med UFO & Yepha

UFO & Yepha er snart album klar, og nu har de så smidt første nummer på gaden. Nummeret hedder "Naeh Naeh" og har feat. af Anna David. Du kan se videoen til nummeret, hvis du lige smutter ind på UFO & Yepha's Myspace hjemmeside, som du finder lige her.


0 kommentarer:

Så starter MC's Fight Night 08 snart


Så er det snart på tide igen til at finde Danmarks bedste freestyle MC, og dette sørger MC's Fight Night selvfølgelig for igen i år. Alle der har lyst og mener de kan rime, kan melde sig til via hjemmesiden (www.fightnight.dk). Her vil tilmeldingen lukker 48 timer før henholdsvis vest og østfinalerne afholdes.


I år vil der være tre helt nye dommere, der skal bedømme deltagerne. Dette år er dommerne: Chief One, Joe True og Clemens. På Fight Nights hjemmeside kan du løbende læse små optakts interviews med dommerne, og det første interview er allerde oppe og er med Clemens.


Du kan læse interviewet, og selvfølgelig alt andet om MC's Fight Night lige her.


Vestfinalerne: Lørdag d. 13. september på Train i Århus kl. 19.00


Østfinalerne: Lørdag d. 20. september i Amager Bio I København kl. 19.00


Begge arrangementer er inkl. livekoncert med Jooks.


Finalen: Lørdag d. 18. oktober i KB Hallen kl. 19.30


Forsalg på Billetlugen.dk eller i Fona.




 

0 kommentarer:

DJ Direct vinder for 3. gang

Lørdag aften i Pumpehuset blev DJ Direct igen kåret som danmarks bedste dj, der dermed tager pokalen for 3. gang. DJ Direct blev Danmarksmester i 2005 og i 2006, og nu skal han så igen forsvare Danmark ved verdensmesterskaberne i London d. 26/9 - 27/9.


På 2. pladsen kom Aalborgs DJ Needlesplit, og på 3. pladsen - kun ET point efter, DJ Credit fra Næstved.


Kilde: DM i Mix

0 kommentarer:

Hefty bag nyt dansk hiphop blad

Marts måned i år mistede vi det eneste hiphop magasin i danmark : Actionspeax, men nu lader det til at vi får erstatningen. Jonny Hefty der var redaktiør på Actionspeax, er nemlig i gang med at få et nyt dansk blad på gaden kaldet: Dubcnn.
Bladet bliver en del af det amerikanske dubcnn.com network, så mon ikke vi kan forvente oversatte interviews med amerikanske rappere og producere.

Bladet er et gratis-blad som Actionspeax var det, og vil udkomme 4 gange årligt i et oplag på 40.000.

0 kommentarer:

Anderledes breakdance event på Hiphop Kontoret

I en pressemeddelelse har Vega gjort opmærksom på, at man nu på torsdag d. 4. september kan opleve en anderledes form for breakdance konkurrence på Hiphop Kontoret, Ideal Bar.

Det er The Eastpak Throwdown Octagon-battle, som gæster Kontoret i forbindelse med deres Europa-tour, men i konkurrencen vil også deltage lokale breakere.

Konkurrencen foregår således, at en ottekant dannet af kegler forbindes med afspærringstape. Udfordringen for breakerne er så, at de skal danse både indenfor og udenfor ottekanten uden at vælte keglerne.

Britiske MC Mystery vil være vært på dette arrangement, og desuden deltager grundlæggeren af The Octagon, som ottekantsfænomenet kaldes, Alien Ness.

Arrangementet starter kl. 21.

0 kommentarer:

Flavourz.dk lukker pr. 1. september

Vi har idag mistet endnu en god kollega side, efter 6 år i selen har Flavourz.dk valgt at lukker ned pr. dags dato.

Her er deres egen forklaring på hvorfor de har valgt at trække stikket ud ;


Efter mere end seks år med hyppige nyheder, anmeldelser, omtaler, billedserier og artikler, har redaktionen bag Flavourz.dk efter længere tids overvejelser besluttet at takke af. Flavourz.dk stopper derfor pr. 1. september og vil herefter ikke længere blive opdateret. Vi har imidlertid besluttet at lade Flavourz blive liggende online, så det kan benyttes som arkiv for bl.a. anmeldelser, der kan findes ved hjælp af bl.a. søgefunktionen.

Redaktionen har tidligere overvejet at kaste håndklædet i ringen, men den stadige tilgang af nye skribenter har hele tiden givet fornyet engagement. Vi har dog nu endelig valgt at stoppe. Årsagerne til lukningen er mange, men ønsket om nye udfordringer og stadig svindende tid, er blandt de mest tungtvejende. Og da vi aldrig har ønsket, at Flavourz.dk skulle lide en stille død, hvor der blev længere og længere imellem opdateringerne, var beslutningen om at stoppe helt naturlig for os, da vi endelig traf den for omkring en måneds tid siden.

Både grundlæggerne, den oprindelige - og nuværende redaktion samt skribenterne på Flavourz.dk har været utroligt glade for og stolte af i en længere årrække at kunne bidrage til den danske hiphop-kultur. Det er vores håb, at dette bidrag er og vil blive betragtet som overvejende positivt. Vi føler i hvert fald, at vi har gjort, hvad vi kunne.

Redaktionen og grundlæggerne af Flavourz vil gerne sende en stor tak til alle de skribenter, fotografer og eksterne bidragsydere, der igennem årene har bidraget til Flavourz.dk. Vi har altid været stolte af sitets dygtige skribenter og fotografer, der har været med til at sætte en, synes vi, høj journalistisk standard.

Vi vil også gerne sende en stor tak til de samarbejdspartnere, som vi gennem årene har haft fornøjelsen at arbejde sammen med. Forholdet til disse har stort set uden undtagelser været positivt, hvilket også kan siges om forholdet til vore kollegaer på de andre hiphop-sites. Vi minder om, at du fremover stadig vil kunne læse hiphop-nyheder, anmeldelser, interviews og artikler på rapspot.dk og danskrap.dk, men også på det nystartede rap-game.dk.

For vores eget vedkommende har flere af sitets skribenter stadig et behov for og et ønske om at have et kreativt output. Vi har derfor besluttet at starte en blog, hvor vi vil forsætte vores aktiviteter. Concrete Expressions, som vi har valgt at kalde vores blog, bliver dog på ingen måde som Flavourz. Først og fremmest vil emneområdet være langt bredere, formen anderledes og mere løs, og opdateringsfrekvensen måske lige knap så hyppig. Og så vil bloggen være på engelsk og henvende sig til en internationalt læserskare. De første indlæg kan allerede nu læses på concretemusic.org.

Med disse ord er der vist ikke så meget mere tilbage at sige. Tak for kampen.

På vegne af Flavourz.dk

Anders Madsen

0 kommentarer:

Rap-O-Fonia laver ekstrakoncert

I forbindelse med Århus Festuge afholdes det særprægede og eksperimenterende arrangement Rap-O-Fonia hvor syv rappere, bl.a. Per V og Jøden, mødes med syv klassiske musikere for at give en anderledes musikalsk oplevelse.

Interessen for Rap-O-Fonia har vidst sig så stor, at man nu har besluttet at opføre en ekstrakoncert. Det foregår samme aften som det oprindelige arrangement, d. 4. september, hvor ekstrakoncerten vil foregår kl 21.30. Den oprindelige koncert starter kl. 19.00

Man kan købe billeter til Rap-O-Fonia via. www.billetnet.dk

Læs mere om Rap-O-Fonia: www.musikhusetaarhus.dk

0 kommentarer: