Joe True åbner Webshop

Under navnet "brogadeboogie.com" har Joe True åbnet en webshop for sit eget labet, Brogade Boogie, hvor han udgav sit mixtape "Tilbage i Solen" på i 2006. Åbningen markerer at mix-tapet for første gang er ude i et digitalt salg, og derudover også kan købes i en række musikbutikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England og Portugal. I første omgang kommer shoppen til at fungere som et spring bræt for Joe True udgivelser, og vil repræsentere hot og funky hip hop.


I denne specielle digitale version er mixtapet blevet udvidet med to ikke tidligere udgivede numre: "Intens Essens" og "Den Ægte Joe" som begge er produceret af Klumpen fra Helt Sikkert-kollektivet.


Du kan høre nogen snippets af de nye numre lige her.



0 kommentarer:

Suspekt interview/ snak

Sundsdal har inviteret Orgi-E og Bai-D indenfor til det man vel kan kalde for interview-snak.

12 kommentarer:

Rakim aflyser.

Så skete det - igen - fristes man desværre til at sige, Rakim har måtte aflyse sin europæiske turné.

Ifølge pressemeddelelsen fra Aarhus took it har hans management oplyst at pågrund af "past legal issues", som vel løseligt kan oversættes til at han har pletter på straffeattesten, så kan han (Rakim) ikke få fornyet sit pas og kan derfor ikke få lov at rejse ind i Europa.

Aarhus tookit beklager meget, og oplyser at man kan få refunderet sine billetter hvor man har købt dem.

0 kommentarer:

Petter interview

Petter var i Danmark, for at lave en showcase med DeePee.  Madze fik en snak med ham, på hans hotelværelse i københavn.

Kamera: Charlie Eklund
Klip: Jakob Simonsen

0 kommentarer:

Første single fra L.O.C.

Så har den første single (XxxCouture) fra L.O.C.'s kommende album Melankolia/XxxCouture ramt gaden.


Få din lytter på her

0 kommentarer:

4 priser til Natasja, 1 til Suspekt

Efter hele musikbranchen havde været samlet lørdag d. 23. februar til uddeling af årets danske version af Grammy'en, nemlig DMA, var der ingen tvivl om hvem der var den store vinder. Natasja fik fortjente stående ovationer og vandt ikke mindre end 4 priser, nemlig:


Årets Danske Album (”I Danmark Er Jeg Født”)
Årets Danske Sangskriver
Årets Danske Kvindelige Kunstner
Årets Danske Urban Udgivelse (”I Danmark Er Jeg Født")


Priserne blev modtaget af Natasjas mor, Pharfar og Karen Mukupa.


Suspekt vandt i kategorien Årets Danske Hip-Hop Udgivelse med "Prima Nocte"


Gik du glip af tv-transmissionen på youtube, kan du se det hele her http://www.dma08.dk/


 

0 kommentarer:

Kom til releaseparty med Torrpedorr

På mandag udkommer Torrpedorrs debutalbum Blomsterbørns Monsterbørn, og derfor holder den skandaløse trio releaseparty lørdag den 23. februar på Café K1 på Nørrebrogade 37 fra kl. 19-24. Der er punch og pindemadder.
Blomsterbørns Monsterbørn ironiserer over mange af hiphoppens tabuiserede emner som homoseksualitet, graffitikulturen og bodybuilder/bridementaliteten. Derudover er der også lidt til damerne, når de tre skandaløse gentlemen fra Torrpedorr fyrer op for begæret på sjæleren/djævlebangeren Sol over Gudhjem.

Albummet gæstes af L. Rons Haralds sidekick Roit-a-lot, Heidi fra Soap og Jokerens højre hånd Dappadon på gangsterkor.

Blomsterbørns Monsterbørn udkommer mandag den 25. februar.


Se også http://myspace.com/torrpedorr

0 kommentarer:

Se L.O.C. cover og hele tracklisten her.

Alle forventninger er skruet i vejret, når vi snakker om det kommende L.O.C. album : Melankolia / XXX Couture (dobbelt CD). Det udkommer som de fleste ved den 17 marts, men det er de færreste der har set hele tracklisten og coveret. (lavet af Tomace)
Producere på pladen er denne gang : Rune Rask, Lounge Lizzards, Jo:el, Seven (fra USA). Altså uden Troo.l.s denne gang.

Du kan forudbestille albummet via RunForCover, og benytter du dette link støtter du samtidig danskrap.dk, med lidt procenter af salget.


CD1
1. Blod i Min Hud
2. Tortur
3. Hvorfor Vil Du Ikk'
4. **** Mig Nu
5. Flere Midler
6. Fordi Jeg Kan
7. CFX (Chris Farley Experience)

CD2
8. Superbia
9. Så Bizart
10. XXX Couture
11. Sl!k
12. Fellatio
13. Uptivupti
14. Bare En Pige

0 kommentarer:

Get Down 08

Den 29. feb. samler Scratch Entertainment en ordentlig bunke danske rapkunstnere i Store Vega til en kæmpe fest. Med navne som Majors (DJ Noize DJ Static NAT ILL J-SPLIFF Negash Ali), Per Vers & Ole Omkvæd, Jøden, Strøm, Joe True, Sicknature, Meller og surprise acts er der lagt op til en fest af den helt store slags. Derudover vil man kunne opleve DJ battle med Needlesplit vs. Credit vs. Niss vs. Hotkutt og Freestyle battle med Fantomet vs. MIKL.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Læs pressemeddelsen herunder eller se mere på www.getdown.dk


GET DOWN 08
STORE VEGA – 29-02-08

LIVE: MAJORS (DJ NOIZE DJ STATIC NAT ILL J-SPLIFF NEGASH ALI), PER VERS & OLE OMKVÆD, JØDEN, STRØM, JOE TRUE, SICKNATURE, DEEPEE, MELLER, CAS, MAJID, DJ TURKMAN SOULJAH, STILEN R PROFILEN, DJ DIVERZE, MC TIA, HVERT ASPEKT, SURPRISE ACTS 

DJ BATTLE:  NEEDLESPLIT vs. CREDIT vs. NISS vs. HOTKUTT
FREESTYLE BATTLE: FANTOMET vs. MIKL

Mere info:
www.getdown.dk


GET DOWN 08 er en hyldest til dem, der har rørt på sig i 2007, og en smagsprøve på hvad der kom mer til at ske i 2008. GET DOWN 08 er en tur tilbage til rødderne i dansk rap, da et jam betød alle fra undergrunden til stjernerne stod på plakaten. Men først og fremmest er GET DOWN 08 din mulighed for at feste med hele den danske rapscene på én og samme aften for kun 130 kr. gebyr.

Det er et sjældent syn, at så mange kunstnere fra hiphopscenen samles på en enkelt aften, men den 29. februar i Store VEGA præsenteres en perlerække af de kunstnere, der har markeret sig stærkest på hiphopscenen i 2007, og man kan glæde sig til at se mere til i årene fremover. Som bekendt er der fire år mellem vi skriver den 29. februar i kalenderen. Derfor er det passende at netop denne dato danner rammen om GET DOWN 08, der bliver den største hiphopaften herhjemme i årevis.

Vi blænder bl.a. op for Strøm, Jøden, Meller, Sicknature og Stilen R Profilen, der alle har det til fælles at de udsendte fejende flotte albums i 2007, og med Joe True, Supajan, Deepee og Hvert Aspekt på programmet, er vi sikret der også er shows fra de kunstnere, der står til at levere fede albums i 2008.

En særlig oplevelse bliver den nye danske megagruppe Majors, bestående af veteranerne DJ Noize, Static & Nat ill, snart albumaktuelle J-Spliff samt Negash Ali, det nye wunderkind indenfor engelsksproget rap herhjemme. Superkræfterne samles om et album til foråret, og GET DOWN 08 bliver en enestående mulighed for at opleve Majors live inden udgivelsen.  

De seneste år er konkurrenceelementet i hiphop virkelig blevet populært, og til GET DOWN 08 er der mulighed for at opleve både rappere og DJ's i kamp. På DJ fronten bliver det Needlesplit, Credit, Niss og Hotkutt der skal dyste, og den gode blanding af veteraner og ungt blod skal nok blive en spændende battle – alene Needlesplit plejer at være garant for DJ-underholdning i verdensklasse! Der er desuden freestyle battle med t o af stjernerne fra MC's Fight Night regi. Nemlig mesteren fra '06, Fantomet der møder MikL, der adskillige gange har været lige ved at tage trofæet hjem.

Selvom netop DJ'ing og freestyle passer fantastisk til battles, er det bestemt ikke forbeholdt konkurrencerne, og det er der også for at se når Per Vers & Ole Omkvæd, freestylerne med ubetinget flest spillejobs herhjemme, samt den mangedobbelte Danmarksmester i DJ'ing, Turkman Souljah indtager scenen, og viser hvor kreativt hiphop kan udføres.

Desuden er DJ Diverze, vinderen af DM I MIX 2007, Soulcamp-MC'en Majid, den internationalt anerkendte kvindelige rapper MC Tia samt Vesterbros store søn Cas på programmet.

Uanset om du er til dansk- eller engelsksproget rap, mandlige eller kvindelige MC's, oldschool eller newschool, DJ'ing eller freestyle, er der sørget for en fantastisk aften for alle. Det er bare med at gøre sig klar til den 29. februar i Store Vega, så du allerede fra startfløjtet kan stå i første række til showet, der kan få enhver til at tænke: "F*ck, hvor er det fedt at være hiphopper", for GET DOWN 08 bliver uden tvivl den største hiphopaften i mands minde.

Billetsalg:
www.billetlugen.dk og FONA. Prisen er kun 130 kr,. gebyr.

 


 


 

0 kommentarer:

Akon koncert blev aldrig spillet færdig.

Gratis koncerten med Akon i Fields endte før tid.



Sangeren Akon gav onsdag d. 20/2 gratis koncert i Fields, og det valgte mange unge mennesker at benytte sig af.
Allerede kl 15 var der stor kø ind til området hvor Akon skulle spille, og da folk skulle lukkes ind kl 16 startede man også musikken som indtil kl 18 skulle leveres af en Dj.
Man da folk ikke ku se scenen derfra hvor de stod, troede de at Akon var gået på, og begyndte at mase sig fremad, presset blev for stort for den opstillede barriere og vagterne der stod ved den, og folk stormede ind.

Begge indgange blev herefter lukket af og der blev ikke lukket flere ind, dette skabte kæmpe køer ved de to indgange, og folk fyldte hurtigt plan 2 i Fields op, til sidst blev rulletrapperne op til hele etagen lukket af og folk kunne kun komme ned, derfor begyndte de at stille sig op på plan 1 som hurtigt blev fyldt også.
Der var ca 3000 mennesker tilstede da Akon gik på



Og det gjorde han kl. lidt over 18, til en enormt skrigekoncert fra de mange piger der var mødt op, Akon nåede at spille ca 3 numre, så gik brandalarmen igang og samtidig gik strømmen til scenen, og politiet valgte til alles store fortrydelse at evakuere Fields.



Hovedpersonen selv forlod Fields via brandtrappen, relativt ubemærket selv om der på grund af evakueringen var folk på trappen.

Fields direktør har udtalt at koncerten var "en stor succes" - men vil nu overveje om Fields er velegnet til større koncerter. 

Bemærk : Alle billeder er copyright beskyttet, og må derfor ikke gengives uden tilladelse


Rettet d. 21/2 10:45

0 kommentarer:

Akon spiller gratis den 20. feb i Kbh

I forbindelse med at Nokia smider en ny mobil på gaden, har de inviteret selveste Akon, til at komme til København og optræde gratis for folket. Det er begrænset hvor mange der er plads til, så det er efter først til mølle princippet, så derfor er det nok en god ide at komme ret tidligt, hvis du vil være sikker på at både se og høre Akon.

Det sker i butikscenteret Fields i København, den 20. feb klokken 18:00 dut.

0 kommentarer:

Nu kan du være med, til at dele din viden på sitet

Mange gange sker det, at læserne har nyhederne før det frivillige danskrap.dk crew. Mange skriver et forum indlæg for at dele deres viden/ nyheder som de har opdaget. Derfor har vi nu lavet en funktion der gør at alle læser kan bidrage med nyheder direkte ind i vores nyhedsdatabase. Og det er faktisk ikke mere besværligt end at skrive i vores forum. Dog er der nogle guidelines og regler, som kan læses på siden. Desuden vil danskrap.dk crewet virke som "filter" for de indsendte nyheder.

Det er i første omgang i beta-test, både kodningen og selve funktionen. Og vi vil efter noget tid evaluere om der er grundlag for at fortsætte med at have denne funktion.

Så fyr op for din nyheds knowledge, og den med alle os andre... det er super let.


Skriv en nyhed her

0 kommentarer:

Yæssør det er Jokeren, på tracket.

Så er der nyt track fra rapperen, pladeselskabs-chefen og den nybagte far Jesper Dahl aka Jokeren på Jokerens myspace profil. 'Yæssør' hedder tracket der er produceret af Ezicut. Jokeren havde ellers varslet med album her i starten af året, men nu lader det til at det bliver til efteråret. Man må formode at han har taget sig en lille pause, da han jo netop er blevet far.



Link: http://www.myspace.com/eljokerino

0 kommentarer:

Mista Marco online + Remix konkurrence

Mista Marco (der førhen gik under navnet MzM) er igang med at lave en ny cd, hvor første single "Djævlens Værk" stort set ligger klar. Derfor er der nu en remix-konkurrence på hans nye hjemmeside, hvor alle producere i Danmark kan deltage. "Djævlens værk" bliver udgivet i løbet af 2008 i 500 eksemplare, og vil indenholde original nummeret + 2 remix udgaver.


Den officielle hjemmeside er også hoppet i luften, og du kan tjekke "mafia" hjemmesiden ud lige her. Her kan du også læse mere om konkurrencen, og hvad der ellers sker i Mista Marco's liv.


 

0 kommentarer:

Hiphop på Gyngen

I morgen fredag d. 15. februar åbner Gyngen i Århus op for arrangementet "Vocal Lounge". På scenen vil man kunne opleve Magermayn, D-ON & Stefan P og Henrik Hass og Røde samt DJ Diverze som Hus DJ. Arrangementet starter kl. 21.00 og koster 60,-


 

0 kommentarer:

Melankoli/Xxxcouture + L.O.C. =...

Titlen på L.O.C.'s nye plade..


Pressemeddelelse fra Virgin music :

Bag den storlade titel på L.O.C.’s nye album gemmer sig intet mindre end livtaget med de syv dødssynder. Hovmod, Vrede, Begær, Jalousi, Grådighed, Frådseri og Dovenskab siver alle ud mellem både rim og beats på Melankolia/XxxCouture, der som et ægte konceptalbum er delt op i to dele med hver syv sange – én for hver synd.

Oprindelig ville jeg bare lave syv numre, som hver repræsenterede en dødssynd tolket igennem melankoli, der oprindelig var den ottende kardinalsynd. Men så læste jeg noget om, hvordan de syv dødssynder i det moderne samfund var blevet til dyder. At man for eksempel ikke kan være en god forretningsmand uden grådighed, og at hele jagten på berømmelse er udtryk for hovmod. Derfor delte jeg albummet op i to dele, hvor Melankolia beskriver hvordan jeg ser de her synder i mig selv, mens XxxCouture illustrerer, hvordan en del folk faktisk ser de selv samme træk som noget cool. Men helt basalt er det jo dårlige egenskaber ved en person, men ikke desto mindre indeholder jeg dem selv”, siger L.O.C.

Melankolia/XxxCouture er nu ikke en religiøs plade, og det er heller ingen løftet pegefinger. Det er beskrivelser og tidsbilleder, man kan lægge i, hvad man vil. Thoughts on display om en verden, hvor dekadencen er på mode, selvom alle kender dens bagside. Musikalsk slår tvedelingen også igennem. Den indadvendte og eftertænksomme Melankolia trækker på en beskidt og nedbarberet hiphoplyd med ildevarslende samplinger og tunge trommespor. Den overfladedyrkende XxxCouture er derimod støbt i en storladen og industriel lyd, inspireret af både europæisk electro og den maskinelle, Oakland-baserede hiphop-variant hy-phy. Rune Rask er hovedproducer, flankeret af Lounge Lizzards, Jo:el og amerikanske Seven.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


L.O.C. har sammen med grafikeren Tomace lavet coveret, hvor hvert nummer repræsenteres af et billede, der giver historien en ekstra dimension. Hvis lytteren vel at mærke selv vil det. Alt er åbent for fortolkning.
Jeg synes der er en tendens i tidens hiphop-miljø til, at man skærer alting ud i pap eller lader sig begrænse af genrer. Det er musik. Show, don’t tell, og lad folk danne sig deres eget indtryk, hvis de har lyst.”


Med andre ord, brug albummet som du vil. Som det lyder på ’Blod I Min Hud’ fra Melankolia: ”Her er mine smertepunkter, fucking fest til dem”.

Yderligere info på www.loc.nu


 

0 kommentarer:

The Anniversary Hip hop history tour i amager bio

19. marts 2008 rammer The Anniversary Hip Hop History Tour Amager Bio.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Dørene åbner kl 21.00 hvor The Original Sugar Hill Gang, Grandmaster Melle Mel, Kurtis Blow, Dj Grand Wizard Thedore & meget mere vil kunne opleves...



Der er helligdag dagen efter så der kan festes til langt ud på natten...



Entré: kr. 250 + gebyr


Kr. 275 i døren


Hele touren bliver filmet til en dvd, der bliver udgivet sidst på året.


 


Kilde: www.evilbeauty.dk


0 kommentarer:

Chamillionaire og Pimp-A-Lot på Train

Lørdag d. 29. marts vil man kunne opleve Chamillionaire på Train i Århus med support fra  Sway (UK) og Pimp-A-Lot Crew. Hele herligheden koster 195 kr. og starter kl. 21.30.


Du kan se mere her

0 kommentarer:

Army Of The Pharaohs på Gimle

Army Of The Pharaohs Presents < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


Ritual Of Battle Tour featuring: Sabac Red - Jus Allah - Outerspace - Reef The Lost Cauze


Support: Sicknature (DK)



Dato: 23 Feb 2008



Gimle - www.gimle.dk



Army of the Pharaohs er en Hip Hop gruppe fra Philadelphia dannet af Jedi Mind Tricks MC'en Vinnie Paz i 1998, hvor de udgav deres debut EP/single " The Five Perfect Exertions"/"War Ensemble".
Army Of The Pharaohs har netop udgivet deres 2 album "Ritual Of Battle" og fik i den forbindelse det tidligere Jedi Mind Tricks medlem Jus Allah med i gruppen.


 


Line Up på Gimle bliver:
Sabac Red
Jus Allah
Outerspace
Reef The Lost Cauze


Dørene åbnes: 20:00, arr. start: 21:00


Entre: Forsalg 130kr / Dør: 150 kr.


 


 

0 kommentarer:

L.O.C fortæller om sit nye album + Roskilde08

Roskilde Festival har fået nyt website, og har smidt nogle nyheder på det. Og én af dem er omkring L.O.C

”Der er brugt så mange klichéer, når udviklingen for bands bliver beskrevet, så dem prøver jeg at undgå. Albummet lyder anderledes end trilogien – been there, done that. Hvem gider egentlig også at lytte til den samme plade igen og igen? Men jeg fortsætter totalunivers-symbolikken, som jeg også dyrkede på mit sidste album,” fortæller Liam O’ Connor til Roskilde Festivalen, med henvisning til den gennemgående røde tråd, der præger mandens plader.

Ud over det, så skriver Roskilde Festivalen imellem linierne at L.O.C optræder på Orange Scene i år :

L.O.C. var ikke på Roskilde Festivals plakat i 2007. Alligevel havde han del i et af højdepunkterne fredag nat. Rapperens gæsteoptræden i Nephews ”Hospital” blev siden hen et regulært radiohit.

I år indtager L.O.C. scenen på egen hånd. (sidste år var det jo som bekendt Orange Scene, så mon ikke også at det er dén scene der hentydes til)


Læs Roskilde nyheden her

0 kommentarer:

Billeder fra Revoltage og Smif-n-wessun

Soley var taget en tur på loppen for at se Revoltage og Smif-n-Wessun gennem sit kamera.

De billeder kan du nu se i galleriet, i mappen "koncerter" og så er det bare at finde Revoltage og Smif-n-Wessun mappen.

Go peep ;)

0 kommentarer:

THC til kamp imod Britney Spears

Rapperen THC er poppet op til overfladen, og er i øjeblikket bobler på Boogielisten. Han kæmper om placeringer imod bla. navne som Britney Spears, Anna David, Dúné... mfl. Mon ikke det er på tide at vi får lidt dansk rap musik ind på den liste igen ? Se video herunder.

Web-adr. er : www.dr.dk/boogie

"SIG DET" PÅ BOOGIE

0 kommentarer:

Ingen Ulve til Suspekt, trods 7 nomineringer.

Suspekt var nomineret i ikke mindre end 7 kategorier ved dette års Steppeulve Pris. Og utroligt nok fik ikke én eneste statue med sig hjem. Men Suspekt er nomineret til DMA08 og til Zulu Awards '08 der afvikles i Forum onsdag den 27. februar. Desuden vandt Troo.l.s og Rune Rask sidste år for Årets bedste producere, ved Steppeulve Prisen 07.

Facts om Steppeulve Prisen
Steppeulve prisen uddeles af FDM. FDM står for Foreningen af Danske Musikkritikere og den består af en række musikjour-nalister/anmeldere med tilknytning til danske dagblade.

Foreningen blev stiftet i foråret 2002. Det skete direkte i forlængelse af Ifpi's uddeling af Årets Danish Music Awards (DMA) i Forum. En kreds af danske musikkritikere besluttede at undersøge muligheden for at uddele en pris, der er uafhængig af pladebranchen og an-dre kommercielle interesser. En dansk pris, der alene skulle uddeles til danske produk-tioner. Den første Steppeulve pris blev uddelt i 2003.


Billedet herunder er fra Steppeulve Prisen 2007, hvor Troo.l.s og Rune Rask vandt for årets producere.

0 kommentarer:

Vind billetter til videopremiere og live showcase

Du har nu mulighed for at vinde 2 billetter til en fantastisk aften i den gamle skoles tegn, hvor der vil være premiere på den første danske hip hop video af en dansk rap artist, indspillet i hip hoppens fødeby New York City, feat på nummeret er skandinaviens største rapper Petter (SE) samt Patrick B (DK) med gæsteoptræden i videoen fra bla rap legenden Kurtis Blow og pioneren Grandmaster Caz (Cold crush Brothers/Wildstyle) nummeret er produceret af LilJay, og videoen instrueret af Ian Tomkins.

Der vil udover video fremvisningen ,blive vist en mini dokumentar om turen til hip hoppens mekka "Bag om Håbet set i perspektiv", samt live showcase fra Dee Pee med bidder fra hans kommende album "Perspektivet", gæster på scenen vil være Petter (SE) + Patrick B + Alex og Dee Pee `s søn Alexander og flere..

Du vil også få mulighed for at møde en masse old school headz og feste med Dee Pee & Crew i de tilstødende lokaler.

Vi trækker 5 heldige, der hver snupper 2 stk billetter. (vinderne får direkte besked via e-mail)

Dato/ tid/ Sted: Onsdag d. 06 feb-1930 på CINEMATEKET /Gothersgade 55/1123 Kbh K.

Deltag her


0 kommentarer: