Tilbagekig på året 2007

Brugsanvisning:

For at få det fulde udbytte af denne artikel om årets begivenheder, anbefales det at lade læsningen ledsage af en passende underlægningsmusik. Et optimalt valg vil være et stykke musik der har sat sit præg på det forgangne år, eller i det hele taget hvad som helst der er udgivet i 2007. Af siddekomfort bør man vælge en behagelig stor lænestol (evt. med en skammel til), og tilhørende bord til snacks og div. drikkelse. Selve belysningen i rummet bør være en anelse røget, dæmpet men alligevel tilpas til læsningen. For du skal nu atter til at læse en gennemgang af året der gik, og uden de store forord vil jeg bare slutte indledningen med et citat af "Alexander Graham Bell", som vi alle bør have in mente når det nye år begynder:

"Når en dør lukkes, åbnes en anden. Men ofte kigger vi i så lang tid på den lukkede dør, at vi ikke ser den, som har åbnet sig for os."

Sådan gik 2007 i den danske hip hop's tegn:

Niarn startede 2007 med 2 guldplader for albummet "Anithelt". Den første guldplade fik han for sit andet album "Antihelt" der udkom i efteråret 2006, mens den anden var på baggrund af single udspillet "Bare sig til".

Primo Entertainment startede med at udvide i 2007 med "Primo Booking", der, som navnet siger, skulle stå for at booke bands og solister til koncerter rundt i landet. I oktober 2007 blev "Primo Booking" dog sat i bero, og samtlige bands fik af vide de var blevet fristillet. Historien bag var at Primo havde engageret en booker, som blev chef for Primo Booking med eget ansvar. Han meddelte dog Primo, at han ikke ønskede at forsætte som en del af musikbranchen. Dette efterlod Primo med et stort oprydningsarbejde, som inkluderede brudte løfter og manglende kontakt til Primo Booking's bands. Lige nu er Primo Entertainment ved at evaluere situationen, og bruger god tid til at lede efter den rette person til jobbet.

Engang for mange år siden efterhånden inviterede Dropdead til "Dropdead lounge" i LarsBjørnstræde. Bag pladespilleren var Ezicut som bød på "open pladespiller", hvor eksempelvis Turkman Souljah fik livedebut. I 2007 startede den nye klub "Dropdead Live" op, hvor der siden har bugnet af hip hop den første lørdag i måneden på Stengade 30.

Om årets Roskilde Festival er der ikke så meget at skrive, udover at det var den vådeste Roskilde nogensinde. Det lykkedes dog alligevel folkene bag danskrap.dk at bidrage med artikler og anmeldelser til de der valgte at blive hjemme under fast tag. Som lidt af en positiv overraskelse meldte Suspekt dog at de ville optræde til Roskilde, og under koncerten meddelte de at der var et nyt album på vej med gruppen.

Med albummet "Prima Notce" lagde Suspekt endnu en gang Danmark ned, og beviste at de stadig kan være med mht. nyskabelse og efterspørgsel. Samtlige koncerter de spillede i 2007 har været udsolgt, og albummet har allerede solgt over 10.000 eksemplarer og nærmer sig hastig at have solgt guld. Koncerterne fortsætter ind i år 2008, og mon ikke man kan forvente at billetterne til disse også bliver solgt ud.

Som hvert år havde drengene fra "Run For Cover", også nogen små overraskelser i løbet af året. Foruden at de efterhånden signer flere og flere folk hvert år, så åbnede drengene også deres egen butik i Århus. Efter at "Dezigner Soundz" lukkede for nogen år siden, har folkene bag ment at der har manglet en ordentlig hiphop butik i Århus - og det kom der så i 2007. Run For Cover udvidede også ved at lave et sublabel til Run For Cover Records, som hovedfunktion er at udsende en række mixtapes med danske kunstnere. Selskabet kom til at hedde "Under Cover", og første udgivelse fra selskabet var med Århus-rapperen: "MagerMayn".

Ikke en års oversigt uden lige at nævne "MC's Fight Night", som igen i år satte en milepæl. Dette skete da Pede B løb afsted med titlen, og som nummer to i MC's Fight Night's historie tager titlen for anden gang (hidtil var det kun Per V der havde præsteret dette). Ellers var MC's Fight Night i år også repræsenteret på dette års "Grønne Koncerter", rundt omkring i landet. "Fight Night tag team battle" på dette års koncerter var et nyt påfund, og det blev imødekommet med stor positivitet.

I forbindelse med Grøn Koncert var det ikke kun MC's Fight Night der blev repræsenteret i den danske raps tegn. Dette år var der nærmest dansk rap over det hele, da koncerterne gik igang. Foruden "MC's Fight Night Tag Team Battle" (præsenteret af Jøden), var der også L.O.C. og Ufo & Yepha.

Rapperen "Marwan" som er en del af det omfattende århusianske crew Pimp-A-Lot, blev signet til Tabu og udgav sit debutalbum. Som man kunne høre på hans solo debut var Marwan ikke et af guds bedste børn, og godt og vel en måned efter hans cd-udgivelse indhentede hans fortid ham. Det resulterede i 60 dages fængsel for tyveri og hæleri, en sag som Marwan bestem ikke var stolt af. Som han selv sagde: Jeg har fucket up, det er noget lort og jeg fortryder det. Det kunne have kostet mig min CD. Jeg gider ikke det pis mere, jeg vil lave musik, det er jeg god til, det er min fremtid.

I forbindelse med Tabu records, kom der også et par nyheder fra dem i år - denne gang "Tabu Tv". Tabu Tv var ligesom pladeselskabets radio show "47,4 FM", kun at finde på nettet. Tabu Tv bliver broadcastet via youtube,com, myspace og podcast på Tabus egen hjemmeside. Hjemmesiden er siden blevet opdateret et par gange om måneden, med nye optagelser fra Tabu Records udskejelser. Sideløbende åbnede Tabu også deres egen net-shop, hvor man har mulighed for at anskaffe sig Tabu-musik og merchandise med få klik på musen.

Jøden gav lidt igen til Gaffa's anmelder Christian Grubert, da han tildelte Jøden's debut album 2 stjerner. Dette resulterede i at Jøden gik i studiet, og sammen med Static lavede et diss-track

Grubert skrev bl.a.: Jøden selv er ingen MC. Han sporter tekster, der aldrig imponerer, og altid er fine men uambitiøse. I det hele taget lugter Monkeyjuice lidt for meget af ungdomsklub og alt for lidt af vilje til at ville noget.

Allerede et par dage efter at Bulldogg's album ramte butikerne, blev en af hans videoer bandlyst fra youtube. Ikke mindre end et døgn gik der, før Youtube fjernede en af de uploadede videoer til nummeret "Fissesangen".

Lidt røre i rapper dammen var der også omkring U$O, da han skulle promovere sit nyeste album "Hold Nu". Først kunne folk blive statist i den første video med rapperen, og siden vinde en tur til L.A. for 2 personer, ved at tage et billede af sig selv sammen med U$O's album. Siden bragede videoen til nummeret "Der er Ingen Diskussion", op på husmure og gavle i gaderne i København. Indenfor både film og modebranchen var begrebet "Guerillamarketing" godt kendt, og U$O hjalp den således med at blive præsenteret for hip hop verdenen.

I det 4. forsøg lykkedes det for Dj Diverze (Kristian Nyegaard), at vinde danmarksmesterskabet i mix. Et dommerpanel bestående af DJ Static, DJ Shine, DJ Knud, DJ Typhoon, DJ Ugerløse, DJ Unique, DJ Direct, DJ Qbert (USA), DJ Sid (Sverige) og DJ Rafik (Tyskland) gav DJ Diverze maksimum points, og på den måde fejede han alle konkurrenterne af banen. 2. pladsen gik til DJ Needlesplit fra Aalborg, mens 3. pladsen gik til DJ Credit fra Næstved. Kun et point skilte de 2 DJs fra hinanden.

Desværre var 2007 endnu et år med en frygtelig tragedie, der ramte Danmark med et chok. Den kun 32-årige rapper Natasja (Little-T), døde i et biluheld på Jamaica. Natasja, havde kæmpet i mange år, og var endelig ved at få hul på bylden til en solo-karriere med hits som bl.a. "Op med Ho'det". Hendes død var et stort tab for dansk musik, men heldigvis fik vi lov til at høre det første dansksprogede med hende - da det heldigivs fik lov at udkomme nogle måneder efter. Albummet ligger til dato stadig på hitlisterne, og hun har netop rundet 30.000 solgte eksemplarer af albummet "I Danmark er jeg født".

Udstillingen "Fra gaden til galleriet", gav muligheden for at se nogle af Danmarks dygtigste graffitimalere sætte deres aftryk på lærreder og vinyl-figurer. Her havde man i 4 dage mulighed for at se graffiti der ikke blev malet over, men hængt op på vægge til skue.

Den 17-årige danske artisk Manzini kom i 2007 i fint selskab, da han skulle lave sin video til sin 1. single "The Balloon Song". Videoen blev instrueret af Davy Duhamel fra L.A. der tidligere har instrueret videoer for bl.a. Eminem, D12, Wyclef Jean, John Legend & Limp Bizkit. Du kan se den færdige udgave af videoen på Youtube, ved at søge på "Balloon Song".

1996 var året hvor gruppen Hvid Sjokolade fra Næstved, brød igennem med deres debut album "Så'n er vi". D. 18. oktober 2007 var så dagen og året hvor det hele stoppede med en afskedskoncert i Lille Vega. Hvid Sjokolade lagde ikke skjul på at det var en svær beslutning, at sige farvel til den danske hip hop scenen. Hele koncerten blev filmet til en fremadkommende dvd udgivelse, den har dog endnu ikke set dagens lys.

Endnu et år for danskrap.dk er også gået, og det betyder selvfølgelig også at der er sket en stak ændringer i løbet af året. I starten af året havde danskrap.dk fødselsdag, og kunne fejre at have eksisteret i 5 år. Ligeledes i starten af året kom der igen gang i netfight, som er danskrap.dk's lyriske arena. Netfight havde været nede i lang tid pga. problemer med databasen, men det blev endelig løst til fornøjelse for de battle lystne brugere. Et nyt tiltag på danskrap.dk var " Danskrap.dk Prisen", hvor det er brugeren der både har nomineret og stemt på de navne de gerne så vandt. Efter lidt tid pga. en uanmeldt server-flytning, lykkedes det da også at finde vindere i alle 11 kategorier. 2007 var også året hvor dansktop tog det næste skridt, og kunne præsentere " Danskrap.TV". En kanal der både har interviews, indslag, MC's Fight Night specials og hvor der hele tiden kommer nye danske musik videoer til.

De små korte nyheder:

Til TV2's nytårs galla fremførte Per V et rap nummer, der på 3.min var et rap-resume af 2006.

Johnson blev nomineret til 4 priser til årets Zulu Awards, heriblandt "Årets Sanger"!

Det daværende hip hop kollektiv "Helt Sikkert", fandt nummeret "Hvad!?" frem fra rodekassen og lagde det til download.

Streetmass lagde et U$O diss track op på hans myspace, nummeret bærer titlen "Cirkus dværg".

L:Ron:Harald blev politisk, og indspillede et nummer imod Anders Fogh.

Skulle du have flere ting der er blevet glemt - så kan du skrive dem i denne tråd:
http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/board/display_topic_threads.asp?ForumID=1&TopicID=22343

0 kommentarer:

Artikel: Holliday Inn - Denne nat var Ama'r nr. 1!

Da Pulejam ikke blev til noget i år tørstede mange efter at lukke og slukke 2007 med et brag af et jam. Denne tørst fik de mulighed for at slukke på Amager fredag d. 28. december, da årets muligvis sidste jam løb af stablen.


Læs artiklen her!

0 kommentarer:

Holliday Inn - Denne nat var Ama'r nr. 1!

Amager. Klokken var lidt over ni og mørket, og det kolde vintervejr havde lagt sig som en tung dyne over øen. Danskrap.dk’s udsendte havde svært ved at finde Strandlodsvej 13H, da det var første gang han skulle besøge adressen. Efter at have bevæget sig forbi en række af tomme og svagt oplyste lagerbygninger fandt undertegnede Holliday Inn. Inde i varmen så verden meget anderledes ud end ude på den halvtomme og mørke Strandlodsvej.

Ved pulten stod aftenens hus-DJ Jett på den lille interimistiske scene foran hurtigt ophængte vægtæpper, badet i lyset fra et par ligeså hurtigt opstillede kulørte lamper og sendte beatsene fra det bedste danske og amerikanske hiphop ud igennem et par transportable højttalere med hjul, som var blevet sat op på et stativ. Tag ikke fejl af dette scenearrangement – Holliday Inn skulle vise sig at blive en fest uden lige!

Aftenens vært, Joe True, indledte showet med et af sine egne numre akkompagneret af en tændt Machacha. Derefter fortsatte aftenen og natten med at være et sandt festfyrværkeri af rappere, der var mere end villige til at bidrage til festen. Første act var den fem mand høje og pladeaktuelle gruppe, Penta, som uden kompromis løste den meget svære opgave at være opening act. Efterfølgende sparkede en veloplagt Martin J bagdel med en ordentlig favnfuld af sine tracks til et publikum, der efterhånden havde forladt baren, bordene og de bløde sofagemakker og bevæget sig op foran scenen, og festen var for alvor skudt i gang.

Nu kom turen til én mange havde ventet på at høre nemlig pladeaktuelle Strøm. Strøm var mere end villig til at fortsætte, hvor Martin J slap. Med til lejligheden havde Strøm medbragt det meste af holdet, som bl.a. talte DJ Talkback, AndyOp og Karen Høgh, og dette team leverede et fedt show, hvor mange af ”Autentisk”-skivens numre blev spillet. Strøm sendte depechen videre til aftenens surprise, Humme med support. Humme trykkede den af og virkede lige så veloplagt som de tidligere kunstnere. Herefter entrerede aftenens hovednavn, den snarligt pladeaktuelle, Pede B, scenen og kickstartede sit show med at freestyle. Dette års MC’s Fight Night-champ leverede et forrygende og underholdende show, og publikum var virkeligt tændte og tog mere end godt imod Pede B. Selvom den lille viser efterhånden stod på to, var festen langtfra slut. Joe True og Machacha tog nu over og lavede lidt interludelir ved bl.a. at spille klassikeren: ”Gadeplan”. Jacob Valbjørn med support kunne lukke og slukke en musikalsk aften og nat, som havde været one to remember.

Trods den interimistiske scene og generelle spartanske indretning var denne aften en sand fest, som blev skabt af feststemte og glade mennesker, rapentusiaster samt veloplagte rappere, som ikke kun festede på scenen, men også tog sig tid til at snakke med venner, bekendte og fans på gulvet, hvilket gav hele dette arrangement et særligt intimt præg. Holliday Inn havde været en succes, og festen kunne nu fortsætte ude på dansegulvet, da ingen virkede til at ville forlade festen og den gode stemning.

0 kommentarer:

Machacha anmeldelse

Så er julemaden fordøjet og det samme gælder Machachas første soloudgivelse. Se anmeldelsen her

0 kommentarer:

Fyn får en ekstra julegave...

 


Den 28. December, på studenterhuset i Odense holder Fler Farver crew
release party for Fup, Dambo og LB Boogie's nye plade "Bar fordi"
Pladen vil være i handlen i fra Januar! - Så selvom den ikke ligger under juletræet, så den tilgengæld din allerførste plade i 2008!!



Til koncerten kan du hører numre fra den nye plade og showet bliver
gæsted af Fler Farver, Ham piraten, D-ON, Ste-fanatikeren, SirGade.
Der udover vil der være shows med
D-ON og Stefan P,
KONTRA CREW - SUPAJAN, ES, KASPER SPEZ
og ikke mindst Piraten!

Den evigt glade Hr. Nielson fungerer som toastmaster hele aftenen!
Poul plade og Bruce Saxon står for soundtracket før, mellem og efter
koncereten!

Desuden vil mester kokken "Åge le' Chef" grille 200 gratis pøller med
ketter til de hurtige så man har noget at varme fingrene på når man
står ude i kulden og hader den nye rygelov!


0 kommentarer:

Årets måske sidste jam..

 


 


SÅ er årets måske sidste, på vej til jer.. Når i har fordøjet juleæderen, og dræbt tømmermændene fra 1. juledag, så er der Holiday Inn!


2007 har været et år der står i mindernes år, og hiphop Danmark har røt på sig. Ikke mindst har den tidligere Fight Night champ, og DM i Rap vinder Søren Strøm, udgivet sit længe ventede solo album "Autentisk". Pede B er snart aktuel med sit 2. solo album, og den dobbelte Fight Night vinder har haft et år med massere af live jobs i form af show og freestyle arrangementer. Gruppen Penta har også udgivet sit debut album, og har en ordenlig pose fede numre i baggagen. Martin J, der af de fleste huskes i forbindelse med Supadejen og den ene halvdel af Sphaeren er sidste mand på plakaten til Holiday Inn!


 


Det hele blir guidet af Joe True, med musik fra hus DJ Jett (OR).


 


Prisen er julevenlig, for blot 50 kr kan du komme og feste de overflødige kg væk! Det er d. 28 december, og starter kl 21 sharp!


 


Location er: Strandlodsvej 13H, der ligger 2min. Fra Lergravsparken St.


 


0 kommentarer:

Anmeldelse - Stilen R Profilen

Et styks anmeldelse af Stilen R Profilens Ep METROPROFITROPOLIS ligger nu online. Find den ved at trykke lige her.

0 kommentarer:

Anmeldelse - Strøm: "Autentisk"

Læs hvad vores skribent Anders fik ud af en nærlytning af Strøms album: "Autentisk"...


Læs her

0 kommentarer:

Århus Showbattle aflyses

MC's Fight Night Showbattle Tour'en i Århus aflyses pga. dårligt forsalg.


"Vi er virkelig kede af at måtte oplyse at Showbattle Tourens Århus besøg er aflyst. Spillestedet Train har besluttet, at aflyse freestyle koncerten på torsdag med de 4 bedste MC’s Fight Night kæmpere. På grund af et rystende dårligt forsalg til koncerten.
Vi undrer og virkelig over den manglende opbakning fra det ellers så berygtede Århusianske hip hop publikum. Train havde 1200 personer inde, så sent som ved MC’s Fight Night’s Vest-finaler d. 1 september i år." Udtaler Primo Entertainment.


Sidste uge havde MC’s Fight Night Showbattle Tour over 800 besøgende i Amager Bio og de andre steder touren har været i denne omgang har også været godt besøgt.


MC’s Fight Night Showbattle Tour afsluttes, som planlagt i Kolding på Pitstop fredag d. 14 december.

0 kommentarer:

Dansk Hiphop repræsenteret ved MGP 2008

Dansk melodi grand prix 2008 bliver med deltagelse fra det danske hiphop miljø.

MGP prøver i år at rebrande sig selv, istedet for de gamle slagere og dansktop musikken, er det i år et lineup med mange unge og ukendte producere og kunstnere, og mere 'nyt' musik.

Blandt både producere og kunstnere finder man folk med rødderne begravet mere eller mindre i hiphoppen's muld, producer parret 'RnG' som bl.a. har produceret for B-Boys har været med til at producere 2 numre til årets MGP ; Unite 'tree of life' og Sandee May 'Spanish Soul'.

Cheif One som herhjemme bl.a. er kendt fra 'Rockers by Choice' har skrevet tekst til The Dreams nummer 'La' mig være'.

Og 2 af navnene man kender herhjemme fra er begge at finde på nummeret "Grøn mand gå", som er komponeret af Lasse 'Pilfinger' Kramhøft, skrevet af Anna Stengade, og som bliver fremført af Louise Victoria måske bedre kendt i hiphop kredse som 'Miss Lou'.
Lasse beskriver ifølge DR's hjemmeside nummet som et lidt uptembo RnB med et lidt etnisk præg

Anna har skrevet med Hanne Boel og Karen Groth.
Lasse har produceret for mange forskellige danske artister bl.a. Johnson, Big Stok Røgsystem, Thomas Helmig, IdaIada, Zindy, Marie K band og Alex.
Louise har som 'Miss Lou' medvirket på Gettics "mit første album" med nummeret 'Det du gør' feat. Nemo.


Kilde : http://www.dr.dk/melodigrandprix/forside.htm

0 kommentarer:

Ud & Se med L.O.C

I denne måneds udgave af DSB-magasinet "Ud & Se", er det L.O.C der folder sig ud på forsiden. Dette betyder også at der inden i bladet er et syv siders interview med ham, skrevet af Rune Skyum-Nielsen (forfatter til bogen "Nr 1 - Dansk hiphopkultur siden 1983).


Bladet fås i alle DSB- kiosker, eller du kan se det online lige her.


0 kommentarer:

Lyt til 3 numre fra Strøm's cd


Så kan du igen smutte ind på dr.dk's musik hjemmeside, og lytte til noget dansk rap. Denne gang er der tre numre fra Størm's nye cd "Autentisk", som du kan lytte til.


Det gør du lige her.


 

0 kommentarer:

Hiphop-rapport fra Stengade 30

Morten var en tur på Stengade 30 for at tjekke nogen aktuelle navne på undergrundsscenen ud. Du kan nu læse en fyldig rapportage af, hvad der gik ned i artikel sektionen!

0 kommentarer:

Julen ifølge Bulldogg

Bulldogg - manden som man enten elsker eller hader, har lavet en advents-pakkekalender, og du kan derfor hver søndag i december se og høre et afsnit af den gale hunds bud på et juletrack.

Videoen er tegnet og den kan, med lidt god vilje, godt lede tankerne tilbage på coveret fra Snoops "Doggystyle" album.

Første del er oppe, så se og hør for dig selv på Bulldoggs hjemmeside i video-sektionen.

0 kommentarer:

Første udsendelse på danskrap.tv er nu online

Så er vi online med første udsendelse på danskrap.tv


Efter en hele del tekniske vanskeligheder (specielt med web-konverteringen af videoerne), er det nu endelig lykkedes os at komme online med episode 1. Learning by doing... det var dét der skulle til.


I det første program har vi MC Clemens i studiet til en lang snak, og så har vi en introduktion af vores mand i felten Bjarnø88.  Bjarnø88 har været på besøg hos Lars Pedersen Aka. Chief1.


Husk at der er afstemning på danskrap.dk, der går på hvad Bjarnø's del af programmet skal hedde.


Næste udsendelse bliver blandt andet med et langt Suspekt interview.


Nå men lad os sparer på teksten og lader billede og lyd tale... så surf ind på www.danskrap.tv og fyr op for noget gratis undergrunds TV.

0 kommentarer:

Partisantørklæder, crunk og pentagrammer

Skrevet af: Kansler K

På årets første juledag samledes en ung talentmasse på Stengade 30, til hvad der skulle vise sig et være en interessant aften med energi, blandede stilarter og attituder. Danskrap.dk var på pletten til proklameret koncertstart kl. 21.00, men som det så ofte sker (uanset om det så var undertegnede, der var gået fejl af tiden eller for lidt folk, der var mødt op til koncertstart), så gik showet først i gang ved 22-tiden til et Stengade 30, som på denne aften var fyldt op af et ungt koncertpublikum, der mest af alt virkede som diverse mindre grupper af gymnasieelever.



Lidt over ti går aftenens show i gang ved introduktion af konferencier Patrick B, der får tændt lidt op i publikum ved at buste et par hurtige linjer, for ligesom at sætte gang i pejsen og skabe lidt koncertstemning. Det virker, og der samler sig en lille crowd foran Stengades scene til aftenens første navn: Rapsport fra Svendborg med godt to års erfaring bag sig.


Gruppen Rapsport virker forholdsvis nervøse da de entrerer scenen, og starter showet ud med at spørge om, hvad de skal starte med at spille. Om det er ment i spørg skal stå hen i det uvisse, men i betragtning af, at et jam på Stengade er en god mulighed for at få opmærksomhed, så virker det useriøst at starte ud med. Gruppens første nummer er en hyldest til hjembyen Svendborg, og det står hurtigt klart, at gruppens sangerinde er et bærende element i Rapsport. Dette virker godt på Svenborgnummeret, der også præsenterer gruppens to rappere med en god energi, som forsøger at få vækket gang i publikum.


Svendborg og rygeren



Rapsports stil er meget nede på jorden, og ’Bling Bling fri’, kraftigt sedimenteret ved den ene rappers partisantørklæde. De forskellige numre tekster er koncentreret om klassiske ”gi’ den op” tekster. Det gør dem til et godt åbningsnavn, men hvis gruppen skal videre herfra, kunne det med fordel være fedt at se dem præsentere publikum for nogle flere temaer. Når det er sagt, så leverer Rapsport en helt udmærket indsats, der på trods af indledningsvise nerver er energifuld og får tændt udmærket op i pejsen. Dog kunne man godt tænke sig lidt mere træning med teknikken, her tænker jeg især på backup elementet, hvor der var en del råberi.


Næste navn på scenen var Leon MC og B-Duus, som af Patrick B bliver præsenteret som en gruppe, der er forbudt for børn. Makkerparret virker mere sikker i deres fremtoning, da de går i gang med deres meget humoristiske og skæve tracks, som bliver båret frem af en underholdende attitude med god publikumskontakt og skæve ’det er lidt for sjovt, det her’ smil.


Leon MC & Duus og B-Duus’ tekstunivers er koncentreret om den bumsede, selvironiske stil, som man kender den fra grupper som Bumsestilen eller det gamle Hvid Sjokolade. Lyden er desværre ikke så god under deres optræden, men de to rappere leverer en hæderlig og underholdende indsats, som er godt mikset sammen med linjer om Kaptajn Haddock, at man burde stoppe med at rappe og (i stedet) drikke, og så er der… en del (!) henvisninger til gruppens åbne forhold til rygning af den ene og anden slags.


Sig crunk!



Så skal vi syd på,” proklamerede Patrick B efterfølgende, og den vakse lytter ville naturligvis regne med, vi dermed skulle i gang med noget syddansk hiphop. Den endnu mere vakse lytter ville dog hurtig bemærke, at hentydningen til, at lytteren skulle en tur til syden lå i, at det næste navn på scenen, Dr. Keiff & FtildetK, spiller dirty south og crunk for alle pengene, og guldtænderne med for den sags skyld.


Der var virkelig energi på drengen fra de to rappere, som også blev bakket godt op af et publikum, som stødt voksede i størrelse på dette tidspunkt. Stilen fra de to har en humoristisk undertone, ikke mindst båret på vej af Dr. Keiff, som bl.a. oplyste publikum om, at han havde en Cocio med på scenen, hvad end det så skal hentyde til.


Det var et meget højt og støjende lydbillede, som Dr. Keiff og FtildetK præsenterede publikum for. Til gengæld har de også en original og underholdende attitude, som får tændt godt op i publikum, ikke mindst båret på af vej af gentagne ”Sig crunk!” tilråb fra scenen. Showet sluttes af med et enormt opbud af mennesker på scenen, som bare er med til at skubbe stemningen endnu et niveau op.


Tag ud i nattelivet



Galskabet var næste navn på scenen, og selvom der blev foretaget et stilmæssigt skifte over til det mere hardcore lydunivers, så var energi niveauet også her i top, gået båret på vej af en stil som virkede gennemtænkt og medlevende. Galskabet præsenterede publikum for en traditionel tilgang til rappen blandet op med en hardcore attitude og en god flowkontrol, der gjorde det muligt at høre stort set alt, hvad rapperne sagde – hvilket selvsagt er super vigtigt når stilen bygger op om de aggressive linjer.


Galskabet er dog også langt mere end psykotiske hardcorelinjer, hvilket de bl.a. viste på et af de sidste numre, som var bygget op om en lille dans af de to rappere hånd i hånd under det gentagne omkvæd med de klassiske musestemmer. Konceptet virker, og snart begynder også publikum at udføre den lille seance under det gentagne chorus. Galskabet slutter showet af med et mere seriøst nummer om bylivet, der indledes med linjerne ”Lad mig tage din hånd og føre dig ud i nattelivet” – slet ikke så skidt, og et af aftenens gode eksempler på, at vil man imponere, må man også komme rundt omkring i sine indslag.


Fem personer med dødbringende gloser



Aftenens sidste navn var pladeaktuelle Penta, der givetvis var interesseret i at få lidt gang i opmærksomheden om førsteudspillet Tanker på Takter”. Navnet Penta henviser til gruppens femmandsstørrelse. Heldigvis for Penta fremføres gruppen også som en enhed, og de fem medlemmer supplerer hinanden rigtig godt – der er ingen medlemmer, som forsøger at overtage billedet for meget, og tilsammen får de tændt godt op i en god fest foran en scene, der var fyldt rigtig godt op og et publikum som bliver underholdt i stor stil.


Pentas forsøger at forføre deres publikum med linjer som at ”Selv ham i baren med en sjus ender med tinitus”, men det er især et nummer som ”Natteravn”, der nok er med til at skabe mere opmærksomhed om gruppen som interessant konstellation. Der er ingen tvivl om, at gruppen er aftenens publikumsfavorit og mængden tager godt imod de forskellige numre, som flyder godt igennem og som er båret af gode tekniske evner. Penta slutter af med linjen ”Tro mig, det alt hvad vi har brug for/Fem personer med dødbringende gloser,” en fræk afslutning på en underholdende aften, der viste en bred vifte af stilgenre med potentiale.



0 kommentarer: