Så er der igen Fight Night Showbattle Tour

 



Som de fleste er bekendt var det Pede B der vandt dette års MC' Fight Night, i KB Hallen lørdag d. 20 oktober. Sammen med Finalisten Ham Den Lange og de 2 semi-finalister Mikl & Henrik Hass, vil Pede B ramme nogen forskellige spillesteder rundt omkring i Danmark.


Showbattle Tour kører i november & december på udvalgte spillesteder i danmark, og konceptet består i at lade de bedste freestyle rappere udfordre hinanden i et improviseret show der varer i 1 times tid. Jøden vil guide publikum igennem aftenes strabadser og udfordringer sammen med publikum, som vil bestemme hvad der skal rappes om i løbet af showet.


Kilde: Primo Entertainment


 

0 kommentarer:

D-ON udgiver single

D-ON, der nok er mest kendt fra MC’s Fight Night og sin feature på ”Idioterne Kommer” fra Haven Morgan’s EP ”Et Lille Eventyr” og på Haven Morgan’s vinyl udgave af samme plade hvor han starter ud på bonus nummeret ”Kollektivt Selvmord”. < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


I forbindelse med sin optræden som hovednavn til Upfront Freestyle Battle lørdag d. 10. november på Musikcafeen i Århus, afholdes der samtidig release på hans nye og første single ”Prostitueret”, hvor der et gratis eksemplar af singlen til de første 100 gæster.


 


Se mere på D-ON's hjemmeside


http://www.hvorermintaxabon.dk/


 


Hans myspace


http://www.myspace.com/diondk


 


Eller Musikcafeens hjemmeside:


http://www.musikcafeen.dk/


 


 

0 kommentarer:

2 timers Suspekt på MTV i aften, bla fra Roskilde.

MTV fyrer op for SUSPEKT i aften i programmerne:  MTV Source og MTV Live.


'MTV Source' er programmet, hvor der trækkes en rød tråd bagud i tiden og finder ud af, hvilken musik, der har inspireret nogle af nutidens største danske og internationale navne. De får mulighed for at overtage MTV i en hel time og vælge de videoer, som har inspireret dem allermest. I selskab med Freya nørder de videoer fra de sidste mange år, og der er ikke nogen begrænsninger.



Kl. 22.30 er der MTV Source med Suspekt
Kl 23.30 er der MTV Live med den meget omtalte SUSPEKT koncert fra Roskilde...


 

0 kommentarer:

Masser af live-graff på nettet

På siden molotow.tv kan du se en masse live graffiti fra hele verdenen, der bl.a interview med T-kid.
Siden er klart et besøg værd,hvis dit hjerte banker for graffiti.

0 kommentarer:

Releasedato og albumtitel for nyt LOC album.

St. Patrick's Day 2008 (Mandag den 17 marts 2008) udkommer L.O.C.s næste album i rækken.
Vanen tro er det næste albumtitel også på 10 bogstaver (lige som de 3 forudgående albums), men hvad tror du det er ?  Det kan du surfe ind på LOC.NU og give dit bud på.


Mon ik? det bliver et hedt forår 08 ?


 


0 kommentarer:

Clemens - Nye Tider

Så har Lex_L begået sin første anmeldelse for danskrapdk, den bærer titlen "Et Liv I Lyd" og er hans ord omkring Clemens' 5. solo-album "Nye Tider"


"Clemens har leveret en af hans bedste plader, hvor han, til tider, træder ved siden af og plumper i kliché-fælden og desværre spiser os af med enkelte hovsa-løsninger."


Go' fornøjelse.

0 kommentarer:

AndyOp Anklaget

Med afsat i den virkelige verden har rapperen AndyOp begået nummeret "Anklaget", der har sangeren Claude med på omkvædet.
Anklaget er første udspil fra hans debut-album "Nærmest Perfekt", der udkommer på Artiscope 14. Januar.


AndyOp


AndyOp fortæller selv om "Anklaget"
"Det handler om den værste og mest vanvittige episode i mit liv.
Det er et nummer, jeg bare måtte skrive. Virkeligheden blev vendt op og ned på et splitsekund, og jeg blev dødbange.
Det er jo stærke sager og der stod meget på spil. For hvad nu hvis folk ikke troede på, at jeg var uskyldig?”


AndyOp drager i øjeblikket rundt på div. skoler med projektet "The Message", hvor han rapper sine numre, der sætter hjernemassen i svingninger med en samfunskritik man må tage stilling til.
Formålet med "the Message" er at få folkeskole-eleverne til at sætte ord på deres holdninger til samfundet.


"Anklaget" kan høres på AndyOp's myspace-side, mens du kan læse mere om "The Message" på AndyOp.dk

0 kommentarer:

Upfront Urban Tour Pt.3

Endnu en gang er det blev tid til at du kan høre om en af grupperne, der spiller på Upfron Urban Tour.
Denne gang er turen kommet til Nomadix.


Der er nu kun to chancer tilbage for at opleve Nomadix i denne konstellation, næste gang er imorgen på Klauzdal i Herlev.

0 kommentarer:

Upfront Urban Tour - Nomadix

Skrevet af: Alex/Lex-L

De to medlemmer af Nomadix, som er eneste gruppe, der med på Upfront Urban Tour, Aisha og Søren har arbejdet sammen i en del år efterhånden. Samarbejdet startede sammen med Rapperen Jama, der senere brød ud af gruppen for at lave sit eget, mens gruppen blev sammen og videreførte samarbejdet til det der i dag er Nomadix.


Nomadix


De to musikere har ”altid” bevæget sig indenfor musikkulturens mange facetter og har til dels levet af det, på den ene eller anden måde. Dette har givet dem spændvidde og kontakt til mange genre, hvor de har slået deres folder, hvilket er blevet en del af deres musikalske særpræg.
Nomadix har bl.a. spillet til NOVA- og SPOT-festivalerne, hvor roserne væltede ned over dem fra GAFFA og Politikens side.

Vores lyd er bestemt vores egen, den udspringer at de samspil der er mellem os. Vi har på intet tidspunkt opstillet rammer for, hvor vi skulle hen eller hvordan det skulle lyde. Det er noget der bare sker.”
Nomadix har glædet sig til at komme rundt i landet og opleve deres publikum, som de håber vil tage godt i mod dem.

Vil du vide mere om Nomadix, kan du tjekke deres Myspace

0 kommentarer:

MC's Fightnight - Voxpop

Mens rapperne rykkede hinanden rundt i ringen, så Lex_L sit snit til at lave en voxpop blandt publikum.
Du kan læse om folks op- og ned-tur ved årets MC's Fightnight-finale i KB Hallen her
Go' fornøjelse

0 kommentarer:

Crowd fotos fra MC's Fight Night finalen

Sørøver Sally var ude blandt publikum og fange stemningen - tjek det ud i foto-galleriet i mappen MC's Fight Night 2007 - 'MC's Fight Night finalen' i undermappen 'Mc's fight night 2007 crowd fotos' :)



0 kommentarer:

Artikel fra MC's Fight Night finalen

Så kan du læse hvad vores udsendte skribent Anders, fik ud af en aften i KB hallen i selskab med en flok rappere og et tændt publikum.

Aftenens største overraskelse fandt sted allerede i 1/8-finalerne, da Shake, nærmest legende let, bakket op af publikum, der havde rejst sig fra deres pladser i iver, besejrede sidste års vinder Fantomet. Fantomet var slatten og blød i sværen og hvis hans freestylenavn henviste til et spøgelse, var det enormt velvalgt, da hans verbale modangreb var lige så blege og gennemsigtige. Derimod var der mere krudt i Mund De Carlo, som viste sig en tand bedre end Balthasar. Endnu skarpere og i hopla var Vestvinderen Henrik Hass, som spyttede rim om, at Toby One Kenoby rimede så dårligt, at han burde have medlidenhed med publikum, og dermed var Henrik Hass også klar til kvartfinalen.

Gå til artiklen her< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />

0 kommentarer:

Billeder fra MC's Fight Night finalen nu online

Danskrap.dks MC's Fight Night team arbejder på højtryk med diverse artikler, billeder og video klip, og nu er de første billeder online.



Det er Kriff som har smidt 217 billeder online, som du som sædvanlig kan se i foto-galleriet, de ligger i mappen MC's Fight Night, og så i undermappen MC's Fight Night 2007.

Så klik dig ind og se eller gense øjeblikke fra dette års finale.

0 kommentarer:

MC's Fight Night finalen 2007


Skrevet af: D.G.H

Lang tid før dørene blev åbnet havde de øldrikkende og forventningsfulde freestyleentusiaster, vanen tro, stillet op i en lang kø foran K.B. Hallens hovedindgang. De havde trodset det bidende og iskolde oktobervejr – måske fordi de vidste, at aftenen i sig selv ville blive en hed oplevelse.


Ved 18-tiden var salen ved at være helt fuld af feststemte mennesker og hallen, med den obligatoriske bokserings-inspirerede battlearena i midten, emmede at forventningsfuldhed. Showstart var sat til 18.15, og uret havde da heller ikke meget mere end passeret dette klokkeslæt, da lyset blev dæmpet og festen skudt i gang af DJ Static til et gulvvibrerende brøl fra publikum, der gav lige præcis det sug i maven, der signalerede, at inden længe, skulle endnu en MC’s Fight Night-champ findes.

Aftenens konferencier var, den altid oplagte, Michael Jøden, som sammen med de 3 dommere, PTA, Ataf og Per V samt tidstager Oste Claus, skulle danne rammen om denne aften.

I første runde viste Østvinderen, Pede B, storform, da han ubesværet satte debutanten Orhan G på plads. Der var ikke meget at stille op for Orhan G, da han allerede blev buhet ud i første runde. Tempo Bang vandt ligeledes en sikker sejr på 3-0 over Hakke. Champ-favoritten Mikl fik Mr. Mix til at gå helt i stå i 2 runder. Da Mikl efterfølgende spyttede rim om, at Mr. Mix ikke engang kunne holde den kørende i 40 sekunder, fik han taget i K.B. Hallen til at lette, og Mr. Mix trak sig frivilligt. Med mere overskud og energi trak Rødhætte det længste strå mod Fresco. Ham Den Lange virkede ligeledes utroligt skarp fra start og fik maksimalt udbytte mod en tydeligt usikker Funk Mastah og med en linie som: ”Min mor kan tæske din far”, fik Ham Den Lange publikum til at gå amok, og derved var kvartfinalepladsen en realitet.



Aftenens største overraskelse fandt sted allerede i 1/8-finalerne, da Shake, nærmest legende let, bakket op af publikum, der havde rejst sig fra deres pladser i iver, besejrede sidste års vinder Fantomet. Fantomet var slatten og blød i sværen og hvis hans freestylenavn henviste til et spøgelse, var det enormt velvalgt, da hans verbale modangreb var lige så blege og gennemsigtige. Derimod var der mere krudt i Mund De Carlo, som viste sig en tand bedre end Balthasar. Endnu skarpere og i hopla var Vestvinderen Henrik Hass, som spyttede rim om, at Toby One Kenoby rimede så dårligt, at han burde have medlidenhed med publikum, og dermed var Henrik Hass også klar til kvartfinalen.

I den første kvartfinale fik Pede B publikum til at brøle i anerkendelse over et rim om, at Tempo Bang hellere ville sidde hjemme og se ”Vild med dans”. Tempo Bang virkede rimmæssigt fantasiforladt, og dermed var en Pede B i uhyggelig topform klar til semifinalen. Rødhætte var ligeledes gået helt i stå, og da Mikl i sikker aggressiv stil mente, at Rødhætte burde skride ligesom Morten Olsen, var en overbevisende Mikl også klar til semifinalen. Ham Den Lange og Shake havde en utrolig lige dyst. Begge duellanter var tændte og skarpe og prøvede skiftevis med kreative angreb. I sidste ende var Ham Den Lange lige en tand bedre og vandt med dommerstemmerne 2-1. Da Henrik Hass skarpsindigt fik vendt Mund De Carlos forsøg på at hænge ham ud som bøsse til, at det i virkeligheden var Mund De Carlo, der onanerede til billeder af ham, var også den sidste semifinalist fundet.

Efter et veloplagt Clemens-show var semifinalerne klar til at blive skudt i gang. De skulle i år vise sig at blive utroligt tætte. Første dystende par var Ham Den Lange og Henrik Hass. Vestvinderen fra Ry virkede tændt og havde ladt det verbale maskingevær med rimkugler af høj kaliber. Desværre for ham var punchlinesoldaten, Ham Den Lange, lige en smule bedre til at gribe boldene i luften, og dommerne kunne slutteligt sende ham i finalen. Med rimet: ”Jeg æder din stil som Hannibal the Cannibal”, fik Pede B kickstartet den anden tætte semifinale. Mikl formåede at svare godt igen på Pede B’s knivskarpe punchlines, men måtte i sidste ende bøje sig og se sig slået.



Dermed var der lagt op til en klassisk jylland-mod-sjælland-finale. Ham Den Lange bed utroligt godt fra sig i starten og var medvirkende til at finalen blev utroligt close. Men i sidste ende var der ikke tvivl om, hvor skabet skulle stå eller rettere, hvor MC’s Fight Night-vinder-bæltet skulle hænge. Pede B var skarpest og havde flere punchlines, der sad lige i mellemgulvet på Ham Den Lange. Dermed kunne Pede B, ganske fortjent, kåres som MC’s Fight Night-vinder 2007 og modtage vinderchecken på 25.000 skattefrie kroner. Punchlineprisen gik til Henrik Hass for superrimet: ”Yo, jeg er fra jylland og alle pigerne er nede med en tyk mand.” Dermed var der sat punktum for en fantastisk aften i rimekvilibrismens navn.

0 kommentarer:

Pede B ny MC's Fight Night Champ

Pede B fejede igår alt modstand af banen i KB Hallen, og generobrede titlen som MC's Fight Night Champ.



Du vil i løbet af de næste par dage kunne læse om aftenen, se billeder og læse og se interviews her på siden og på danskrap.tv - så stay tuned.

0 kommentarer:

MC's Fightnight - Voxpop

Skrevet af: Alex/Lex-L

JanniNavn: Janni
Antal gange til MC's Fightnight: 3
plus ved aftenen: Pede B: Det er helt vildt at han formår at bruge alt hvad folk siger i mod dem.
Ellers er det fedt at der er kommet mere indhold i freestyles'ne
minus ved aftenen: at Fantomet røg ud i hans første battle mod Shake

NikNavn: Nik
Antal gange til MC's Fightnight: 3
plus ved aftenen: at Fantomet røg ud ud til Shake
minus ved aftenen: at der er var så meget overflødigt snask i de første battles

MetteNavn: Mette
Antal gange til MC's Fightnight: 1
plus ved aftenen: Stemningen, helt bestemt. Der er virkelig gang i den. Jeg er forbløffet over, hvor gode deltagerne er.
minus ved aftenen: at man er tvunget til at ryge udenfor, det er så ikke MC's Fightnight's skyld

NiklasNavn: Niklas
Antal gange til MC's Fightnight: 1
plus ved aftenen: stemnigen har været rigtig god. Folk er god til at give den op.
minus ved aftenen:. tilgengæld synes jeg at man skal give debutanterne en chance , ved ikke at buh'e af dem, så hurtigt

0 kommentarer:

Upfront Urban Tour Pt.4

Så er det endnu en gang blevet tid til en Update fra en af kunstnerne på Upfront Urban Tour.
Sidste mand der i denne omgang står for skud er Jeppe Rapp, der i aften gæster Klauzdal i Herlev sammen med resten af banden.


Go' fornøjelse

0 kommentarer:

Og væk var Sjokoladen...

En af de mest betydningsfulde grupper for dansk hiphops historie, Hvid Sjokolade, sluttede i går aftes af med et brag af en afskedskoncert på Lille Vega.Danskrap.dk var som altid på pletten, og du kan læse en artikel om Sjokoladens sidste åndedræt i artikel sektionen.

0 kommentarer:

Sjokoladen smeltede for sidste gang

Skrevet af: Kansler K


Vemodigt lyder det jo i sig selv, at man denne aften i Lille Vega for sidste gang nogensinde skulle opleve den funky hyggeonkel Tom og MC Tændstikmand aka. Nage live på scenen. Men vemodigt var langt fra det første ord, der faldt én i munden, da man fyldt med funk og fred traskede hjem efter en helt speciel aften. Underholdende, men med forståelse for gruppens beslutning. Hvid Sjokolade leverede helt klart en koncertafsked, der var gruppen værdig, ikke mindst godt hjulpet afsted af et publikum, der hoppede og heppede som sjældent, ikke mindst den lokale skare af Næstvedfans, der naturligvis ikke ville gå glip af den sidste Sjokolade koncert. Det var for resten sjovt så blandet en skare, man så til aftenens afsked: der blev spottet både bedsteforældre, slips og skjorte, baggies og caps og sweatre; jo, Sjokoladen har fanget bredt uden nogensinde at sælge sig selv for en folkelig appeal.





Én ting undrede dog: efter en udmærket koncertstart, hvor Onkel Tom dog virkede lettere nervøs, men hurtig fandt teten og fik arbejdet formen op - Ikke mindst på ’Ring en Alarm’, hvor han uden de store problemer fyrede det rimfinurlige vers af med den klassiske ’Rimende rappende rullende rykkende bryggende kølende konger’ salut af sted – var det gentagne spørgsmål, man hørte blandt publikum: hvor er Mesta Lasse? Ikke så meget hvor han faktisk fysisk var, for da spørgsmålet begyndte at florere, var han allerede blevet spottet i publikumsmængden. Næh, spørgsmålet var mere, hvorfor han ikke var på scenen. Kort efter den indlagte (ryge?)pause munder det også ud i et stort publikumsudbrud, der kræver Lasse på scenen, hvilket får Onkel T til at måtte indvie publikum i, at Mesta Lasse ikke kommer på scenen og rapper. Ærgeligt for publikum, men helt klart forståeligt; Hvid Sjokolade er uden tvivl et kapitel, som for Lasses vedkommende sluttede for mange år siden, og han føler sikkert, at han har haft sin afskedskoncert allerede. ”Der er dog ikke andet end kærlighed til Lasse,” brøler Onkel Tom ud i salen, der besvarer med love-tegn. I Lasses fravær kan publikum dog glæde sig over et spændende fremmøde af andre navne: sanger Carsten Bentzen – du ved, ham der synger på ’Det en Sjokoting’ - optræder undervejs nærmest som bandets tredje medlem og skaber god stemning, og Sidse Smedegaard pumper stemningen op på numre som ’Hele Vejen’ og ’ Ring en Alarm’. Sidstnævnte gæstes selvfølgelig også af de hedengangne frisk op-rappere fra Takt & Tone. Og på ’Hvem er det der banker’ er det selvfølgelig vers for vers spændende at se, hvem der hopper ind på scenen fra sidelinjen. Her er der besøg i Sjokoladeland fra Tyde T, Kenneth Kold, Humleridderne, Per V, Isbjerg, Kølig kaj og Jimieee. Alle gør det til en super underholdende affære, ikke mindst Jimmiee, der får massive hyldesttilråb for sit klassiske vers.


Så pyt med at klokken lige pludselig var fem og ikke ti før showet var forbi på ’Hele Vejen’ og andre småfejl i numrene; stemningen var der, og Hvid Sjokolade tog afsked med deres publikum på den helt rigtige måde.


Hvor blev de af, de levende poeter? For en aften var de tilbage på Nage tracks.

0 kommentarer:

Urban Upfront Tour - Jeppe Rapp

Skrevet af: Alex/Lex-L

For nogle år siden dukkede han op ud af det blå som den første TABU-signing, der ikke havde et direkte tilhørsforhold til F.I.P. Jeppe Rapp's første plade projekt, EP'en ”Ikk' Bare Et Par Sko” fik en meget blandet modtagelse, hvor det var kritikken af hans rim-stil der blev lagt mest vægt på.
Jeg er ret glad for at pladen fik al den respons som den gjorde og det så er godt eller dårligt det folk siger, så betyder de at de har hørt pladen og dannet sig en mening”


Hele EP'en blev indspillet af Rune Rask i TABU-studiet på en uge. Men nu hvor Jeppe kaster numre i gryden til et album, er der kommet andre boller på suppen.
Denne gang er det Troo.L.S. der sidder bag knapperne og jeg kan mærke at udgangspunktet er et helt andet. Der er en vis forskel i at blive indspillet af en producer eller en rapper/producer, som har vise fordel ved at kende rap og flow udfra egne erfaringer.


Men hvad er det så for en plade der er tale om her? Er der bare tale om ”et par sko” denne gang?
Lige i øjeblikket lader det til at pladen bliver meget bred, både hvad angår emner og stemninger. Jeg vil helst ikke fokuserer i en bestemt retning. Men prøve at vise så mange forskellige aspekter af Jeppe Rapp som muligt.”


Jeppe Rapp medvirkede som support for Troo.L.S. & Orgi-e på ”Forklædt Som Voksen-touren” og fik sig derfor noget af en ilddåb, ved at optræde foran fyldte sal, der knap nok vidstye hvem han var.
Jeg kan mærke at der er en kæmpe forskel, dels så kender folk til mig nu og kender samtid mine numre. Hvilket er fedt."
"Upfront Touren har også givet mig en del når det kommer til scene-kunsten, hvor jeg før blot skulle være tilstede, skal jeg nu kæmpe for en mindre crowds gunst. Det har bestemt været lærerigt”


Jeppe Rapp regner med at hans debut-album rammer en plade-biks nær dig til April næste gang, indtil da vil du kunne opleve ham på Upfront Urban Tour.


Jeppe Rapp

0 kommentarer:

Se videoen til Clemens "Lad dem Hnge"

Clemens 6 album med titlen "nye tider" rammer i disse dage gaden.

Det indeholder bl.a. nummeret "Lad dem Hnge" (og ja - det staves sådan), som der også er en video til, den kan du tage et kig på, på ekstrabladets hjemmeside.

Gå til videoen ved at trykke her



Kilde : www.eb.dk


 

0 kommentarer:

Anmeldelse : I Danmark er jeg født.

Lil' Missy har lyttet til "I Danmark er jeg født".

"Albummet er en skøn blanding af eftertænksomme tekster, sprudlende reggaerytmer og generel kærlighed til livet, men også en løftet pegefinger med en vis kritik rettet mod ”det normale samfund”.

Hendes tekster kredser omkring emner som sexisme, krig, racisme og ungdomshus. Et af eksemplerne på hendes eftertænksomme side er på albummets titelnummer, hvor hun fortæller hvordan hun til tider føler sig hjemme og hjemmefra om hun er i Danmark, Sudan eller på Jamaica."

Læs hvad hun ellers fik ud af Natasjas "I Danmark er jeg født" her.

0 kommentarer:

Kun 300 billetter tilbage til MC's Fight Night.


Så kan MC’s Fight Night melde ud at der mandag middag kun var 300 billetter tilbage til finalen i MC’s Fight Night 2007.
Noget tyder på at der igen på lørdag bliver propfyldt i KB Hallen når den ottende MC’s Fight Night finale løber af stablen

Du kan dog stadig nå at sikre dig en billet enten i din lokale Fona eller på www.billetlugen.dk. Evt. rest og uafhentede billetter sælges i døren fra kl. 16:00 på lørdag.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />

0 kommentarer:

Deepee feat. Petter og Patrick B i New York

DeePee fra den legendariske danske gruppe Rockers By Choice, er netop blevet færdig med sit debutalbum : "Perspektivet".
Albummet er en selvbiografi over hans liv og den 25 årige lange karriere som hip hopper/menneske.. Features på albummet er bla. hans egen søn Xander,  Petter fra sverige, Patrick Chan- Patrick B, Jimmy antony.


DeePee er netop vendt hjem fra the big apple - New York, hvor han har skudt musikvideo til hans første single : "Håbet". Tracket er feat Petter og Patrick B.
Deepee's myspace profil kan du læse en "lille" dagbog fra deres trip til New York.


Uddrag fra dagbogen :

"Videre i programmet, skulle vi filme Petters vers foran det berøme Apollo teater, hvor bla James Brown, Dougie Fresh og næsten alt hvad der kan krybe indenfor amerikansk soul-rap har optrådt…


Petter virker nervøs og det samme gør vi andre, det er rimelig grænsevoerskridende at indspille en rap video i Harlem en torsdag aften, vi må næsten have været en af de eneste hvide rap grupper som nogensinde har gjort det…men alt går godt, dog kommer der lige en pimp agtig person over og spørger om vi er fra Puerto Rico..??? men der var også temmelig mørkt. Han står og viser mig nogle billeder af Melle Mel sammen med en masse halvnøgne mørke piger, og spørger hvorfor vi ikke har nogle mørke med i videoen, underlig oplevelse!! "



Videoen skulle være færdig klippet og klar til november



http://www.myspace.com/wwwdeepeedk



* Deepee og Kurtis Blow



* Petter og Deepee

0 kommentarer:

Hvid Sjokolade afskedskoncert og DVD

1996 var året hvor gruppen Hvid Sjokolade fra Næstved brød igennem med deres debut album "Så'en er vi". Og den 18. oktober 2007 bliver Lille Vega rammen om det sidste kapitel i Sjoko-bogen.


Hvid Sjokolade lægger ikke skjul på, at farvellet til den danske hip hop scene, var en svær beslutning.


”Goddammit, ja. Udtrykket, venskabet, studiegrinere, de intime rygerstunder i alle afkroge af DK, det bølgende menneskehav på festivaler. Anmelderne har spredt roser over vores udgivelser, det trofaste publikum ønsker sig mere, men hey. Vi er super taknemmelige for opbakningen. Nu laver vi et brag af en opsamling og udgiver det på DVD.”


Sjokoladen lover et brag af en afskedskoncert med masser af hits fra bagkataloget, gæster og frække indslag. Mød Gerda, DJ’s og VJ’s, smid hænderne op og syng med på det sidste UHH AHH HVID SJOKOLADE…


Mere info findes på :


www.myspace.com/sjokoladeland - www.hvidsjokolade.dk og på www.vega.dk


 

0 kommentarer:

En delt oplevelse af TookIt's Sidste dag.

Lørdag, den sidste dag på Took It, var i år blevet fordelt mellem to steder, til gengæld lå de temmelig tæt på hinanden.


Derfor delte reporterne sig og tog på henholdsvis Train og Pakhuset for at I kan høre hvad der gik ned de to steder.


Lil' Missy har leveret artklen "Hvor Attituden Flyder" fra Pakhuset


Mens Lex_L tog på Train og frembragte artiklen " Er bægeret halvt-tomt eller halvt-fyldt?


Dagens billeder er ligeledes leveret af Lex_L


Tuborg-tøserne

0 kommentarer:

Er bægeret halvt-tomt eller halvt-fyldt?

Skrevet af: Alex/Lex-L

Så var det blevet sidste dag til Aarhus Took It og det var noget man kunne mærke på folk, ikke at stemningen var lav. Nej, den var i top. Men energi-niveauet var falmet, kunne folk blomstrer op i løbet af aftenen, det var spørgsmålet.


Klokken var 20 og jeg var netop ankommet til Train, hvor musikken allerede pumpede ud. Min første opgave var at skaffe et kort til foto-graven, da min trofaste væbner Toke var rykket tilbage til øen for at besætte et hus. Dette viste sig at være en større opgave og jeg opgav til sidst.
Det viste sig så at min timing havde været skidt for mens min jagt havde stået på rockede Static & Critical scenen for hvad der eftersigende var 15 mennesker, da der ikke var nået andre ind af døren. Jeg undrede mig meget over at de havde været så hurtigt på og ærgrede mig ligeledes, da jeg gerne ville havde set hvad den unge svensker havde at byde på.


Phat Kat & Dj Design



Pudsigt nok var de næste på Phat Kat & Dj Design, som jeg desværre ikke nåede at se, da de spillede sammen med Slum Village på Loppen et par uger inden. De to herrer havde det tydeligt godt sammen på scenen og det er jo en ting som er dejligt at se.
Publikum var langt om længe begyndt at dukke op og deres glæde ved at se Detroit-rapperen og hans Dj var kæmpe. Der var heller ikke nogen tvivl om at de ville høre ”Cold Steel”, som de to holdte tæt til kroppen.
Flere og flere dukkede efterhånden op, mens Phat Kat charmerede den kvindelige del af publikum med et sukker-nummer og imponerede den mandelige del med bl.a. hans nummer der gennemgik Detroits hiphop-scene fra starten op til idag.
Efter at have spillet et par ekstra-numre sluttede Phat Kat af med at droppe et par acappela'er.


Booty Cologne



Booty Cologne, gruppen som jeg aldrig har set live, men har hørt en masse positive ting om, var de næste på scenen. Bestående af Track 72, ADL, Stunngunn & Abdullah S leverede Booty Cologne et sæt, hvor bandet var den bærende del, desværre var de placeret bagude på scenen, så man knap nok bemærkede dem. Trist.
Endnu en gang var vi her vidne til en dejlig sammensmeltning af talenter, der spillede professionelt og fordi at de tydeligvis kunne lide det som de lavede.
Musikken var en hybrid, der spændte fra soul, funk og helt over til en electronica-feeling, der fik publikum til at ryste hvad der mor havde givet dem.


El-P & Mighty Quinn



El-P er måske ikke det mest beskrevende kapitel i min bog, det forhindrede mig dog ikke i at glæde mig til koncerten, der bestemt ville blive en udfordring og den levede bestemt op til forventningerne, på mere end et plan.
Mr. Dibbs, Mighty Quinn + to andre musikere gjorde El Producto selskab på scenen, hvilket kunne havde været en dejlig combo. Men det var det desværre ikke, for det viste sig at selvom man har en dj, to gutter på keys og hvad ved jeg + en back-up-rapper, der fik god plads, med sig, så betyder det ikke at tingene går op i en højere enhed.
Jeg var udmærket klar over at jeg med dette act ville blive udfordret, men det her var larm. Jeg ved ikke om lydmanden var på crack og de optrædende, ikke havde klattet teater-blod i skallen, men ret faktisk havde fået tæv inden de gik på scene.
Det her var ikke acceptabelt. Men publikum bakkede godt op, hvilket jeg undrede mig over, da jeg slet ikke kunne hører hvad der blev sagt fra scenen. Hvilket, for første gang i løbet af Took It gjorde det til en fornøjelse, at være tvunget til skulle gå udenfor og ryge.



Selvom afslutningen på denne aften var mærkelig og jævnt dårlig, så leverede de danske grupper en god optræden, som de sgatens kan være stolte af.


Ha' det dejligt.
- Alex

0 kommentarer:

Hvor Attituden Flyder

Skrevet af: Lil' missy

Lørdag var programmet til Took It delt op i 2 dele. En del på Train og en del på pAKHUSET. Undertegnede indfandt sig på pAKHUSET omkring kl. 20 klar til suge en masse fede oplevelser til sig. Der var desværre problemer i døren, da der kun var en enkelt person til at visitere pigerne, så det tog rigtig lang tid at komme ind.
Da det endelig lykkedes at komme ind, var det dog ikke noget problem når man skulle ud og ryge, for pAKHUSET havde også klaret problematikken omkring den nye rygelov ganske fornuftigt.


Da showet starter er det Jøden der fungerer som konferencier og han præsenterer første act som er Negash Ali. Han har bandet Boomblasters med og de bidrager rigtig positivt til showet.
Man skulle ikke tro at det var tredje dag i en festival, for publikum er virkelig på fra starten og hungrer efter endnu mere hiphop. Det fede ved scenen på pAKHUSET er at den er væsentlig lavere end på Train og man får dermed en helt anden koncertoplevelse ud af det.
Negash ejer scenen fra start til slut og leverer et virkelig godt show, godt bakket op af bandet. Han har attituden og energien som en rigtig performer og der er meget få mennesker der kan stå stille mens han er på scenen. Hen mod slutningen kommer Nat Ill og J-Spliff på scenen og giver et nummer sammen med Negash og det er noget der falder i rigtig god jord hos crowden.


Efter denne rigtig gode optræden er det op til Marwan at holde gang i festen, da han går på scenen som det næste act. Med backup rapperen C.A.K. leverer han et ganske udmærket show, men han når ikke rigtig ud over scenekanten og man bliver aldrig revet helt med. Måske er det fordi folk er fulde af forventning til det surprise act der skal på efter Marwan at der ikke er helt det samme engagement fra crowden eller også skal han bare blive bedre til at connecte med publikum.
Rygterne er jo efterhånden løbet og mange har lagt to og to sammen og regnet ud at det må være Suspekt der skal rocke huset, da de jo tidligere på dagen var i Run For Cover shoppen og signere deres nye skive.


Troo. L.S. & Tøserne



Det er faktisk først da han optræder med ”Selvgjort, Velgjort” at folk overgiver sig og der kommer bedre gang i koncerten. Det er dog en helt anden sag da L.O.C. træder ind på scenen. Nu er folk helt oppe og køre og det er tydeligt at det her er en af de absolutte yndlinge den danske rapscene kan byde på.
L.O.C. kaster sig på et tidspunkt ud i at rappe dobbelt tempo og det gør han faktisk ganske godt, men det er da USO kaster sig ud i at rappe dobbelt tempo henover ”Smack My Bitch Up” af Prodigy at tempoet når toppen.


Da Suspekt endelig betræder scenens skrå brædder har stemningen på pAKHUSET nået toppen. Folk går helt amok og alle kaster deres hænder op for drengede fra Albertslund. Det er tydeligt at dette er hvad folk har gået og varmet op til hele aftenen og nu er forløsningen endelig kommet.
Der er virkelig mange mennesker på scenen. På et tidspunkt kan man tælle mindst 15-20 mennesker som enten danser rundt, rapper med eller står og spiller brede.
Efter Suspekt er færdige med deres koncert, er det USO der skal slutte den danske del af aftenens show af og det gør han super rutineret. Han leverer en rigtig god koncert og igen er det tydeligt at det her er en rapper på hjemmebane. Han leverer en livlig sceneoptræden og beviser endnu engang at han også er en del af den absolutte superliga i dansk rap.


Efter en tiltrængt rygepause ovenpå en vild koncert er det så Willie D der går på. Han holder samme absolut gode niveau som de danske acts har lagt tidligere på aftenen og alle giver den også 100 % op for ham. På et tidspunkt er der ved at opstå et slagsmål, da en lidt for engageret tilskuer slynger en halv fadøl op over Willie D.
Da folk så tager fat i den sandsynligvis rimelig berusede tilskuer kommenterer Willie D det med ”don’t hate on a brother”. Den lille episode er dog hurtigt glemt og koncerten afsluttes i tro hiphop ånd, men en masse love efter en rigtig god koncert.


ADL & Track72 på Pakhuset



Lørdagens afterparty foregår på pAKHUSET med Track 72 bag mixerpulten og selvom mange render i rutefart ind og ud for at ryge, lykkes det faktisk at holde rigtig godt gang i festen.
Track 72 spiller en masse af det bedste rap fra både ind og udland og med den stemning der var da undertegnede forlod pAKHUSET tror jeg ikke Århus har haft en stille og rolig nat, for der var tilsyneladende mange der endnu ikke var klar til at tage afsked med Aarhus Took It for i år.


Det er også forståeligt nok for det har virkelig været 3 rigtig gode dage med engagerede kunstnere og et sløvt startende, men ellers engageret publikum.

0 kommentarer:

Tracklisten til en "Gadedrøm"

D. 5/11-2007 udkommer Ali Kazim med hans debut album "Gadedrøm", en plade der bygger på oplevelser fra flere årtier. Det startede for alvor i 2005 med nummeret "Spørgsmål", der var ment som en provokerende test til samfundet. Albummet er produceret af bl.a. Troo.L.S., Rune Rask, Copenhaniacs og Probkid, og byder på en bred vifte af forskellige emner.  






 



  1. Lysets kriger              (Tekst: Ali Kazim og Per Vers, Musik: Copenhaniacs)
  2. La' mig leve               (Tekst: Ali Kazim, Musik: Al Azif)
  3. Gadedrøm                 (Tekst: Ali Kazim, Musik: Troo.L.S.)
  4. Det var kærlighed     (Tekst: Ali Kazim, Musik: Lounge Lizzards)
  5. Min far                        (Tekst: Ali Kazim, Musik: Stephan Grabowski)


  6. Jeg fik stress             (Tekst: Ali Kazim, Musik: Al Azif)
  7. Drømme                     (Tekst: Ali Kazim, Musik: Niels stampe aka Probkid
  8. Nummer 1                  (Tekst: Ali Kazim, Musik: Lounge Lizzards)
  9. Kære mor                   (Tekst: Ali Kazim, Musik: Pitchshifters
  10. Kalder på dig             (Tekst: Ali Kazim, Musik: Lounge Lizzards og Rune Rask)

Se mere om Ali Kazim på hans "Myspace-profil".


 

0 kommentarer:

Billeder fra torsdag på TookIt

Så er der billeder fra Torsdag på Tookit - de kan ses i galleriet, i mappen "Aarhus Tookit".

Go Peep.

0 kommentarer:

Fantastisk Fredag På Took It

Så er det igen blevet tid til at du kan høre om hvordan danskrap's udsendte oplevede Aarhus Took It. Denne gang er vi nået til Fredagen.


Lil' Missy fortæller om den danske energi


Mens Lex_L kaster armene i vejret på Pharaohens kommando


Tokémon har leveret alle billederne.


Go' fornøjelse.


Folk Fyrede Den Af Fredag


 

0 kommentarer:

Check MC's Fight Night Kamp-programmet.

Kamp-programmet for dette års MC's Fight Night finale er færdigt.



Du kan få et kig i det færdige program, som altså udleveres i trykt udgave d. 20 oktober til finalen i KB-hallen.

Programmet hentes ved at højreklikke på linket herunder og vælg så "gem destination som".

Kamp-program 

0 kommentarer:

Pharaohe Says: Get The Fuck Up!

Skrevet af: Alex/Lex-L

Der er ingen tvivl om at det jeg havde glædet mig allermest til, ved Aarhus TookIt var at skulle høre Rakim fyrer op for klassiker på klassiker. Men da han så valgte at aflyse ændrede det ikke at jeg stadig glædede mig til at se manden, som så tog hans plads. Denne var Queens-rapperen Pharaohe Monch, der med hans sindssyge flow og opfindsomhed snildt kan tænde et publikum.



En ting er sikkert, jeg var ikke den eneste der havde glædet sig til at se Pharaohe Monch, hvilket sås tydeligt på publikum, der var mødt talstærkt op. Faktisk havde han TookIt’s største publikums-opbakning. Pharaohe var, ligesom da jeg så ham i Store Vega, flankeret af to back-up-sangere og Dj Boogie Blind. Dette velsammenhængende team skulle serverer klassikere fra Pharaohes to solo-almbums + div. 12”-hits fra Rawkus-dagene.


Pharaohes Entourage


Pharaohe og entourage var, ikke blot velsammensat, men også yderst veloplagte og energien flossede fra scenen og udover publikum. Det er rart at opleve en rapper, der for det første bringer et så kompetent back-up-crew med og for det andet ikke er bange for at lade dem skinne på scenen i kraft af solo'er. Jeg undrer mig dog en smule over at der på plakaten havde stået ”med band”, hvilket der ikke var med? For det kunne da havde taget oplevelsen op på et stadie, hvor man ikke havde kunne se folk hår for skyerne.


Boogie Blind & Pharaohe Sætter En Finger


Men hvis man skulle sætte en finger på noget ved denne fantasiske oplevelse, så var det at præcis det samme sæt Pharaohe Monch & Co spillede, da de var i København for et stykke tid siden. Udover det var det publikum selv der leverede det mest negative ved denne koncert. Det skete da der pludselig udbrød et slagsmål midt i det hele. Heldigvis viste Trains udsmidere sig at være på pletten og tosserne røg ud hurtigere end man kunne nå at opfatte hvad der egentlig var sket.


Alt i alt var det en dejlig oplevelse at se en New-York-rappere, der ikke skulle spille smart og lege gangster, men blot leverede varen uden sønderlig selvhøjtidelighed. Pharaohe Monch er en legende i min bog og selvom jeg havde set det hele en gang før, så ændrede det ikke på kvaliteten af oplevelsen.


Fredagen blev afsluttet perfekt og jeg gik derfra med et smil på læben og kunne sove godt.


Ha’ det dejligt.
Alex

0 kommentarer:

De Energiske Danskere Spiller Op

Skrevet af: Lil' missy

Så blev det fredag og dag nr. 2 til Aarhus Took It. Man kunne godt se at folk havde været i gang i går og det var derfor en svær opgave Hennesey stod overfor, da han skulle åbne ballet.

Hennesey & Møller



På trods af den begrænsede opbakning, leverer han en virkeligt sprødt show og de få folk der er kommet frem til scenen er helt med. Jooks bidrager til et par numre alene sammen med Hennesey og det er noget der falder i god jord hos de ellers trætte koncertgæster.
Hennesey kommer med en kommentar der egentlig dækker stemningen meget godt, ”La’ nu vær’ med at stå og snakke med din fucking kæreste, du er til rapkoncert mand”. Han er nok lidt irriteret over at folk bare står og snakker i stedet for at give den op for musikken.
Men da Rent Mel kommer ind og giver den fuld gas med ”La’ Det Ligg’” giver folk den væsentlig mere gas.


Kool Efx Bygger Land Med Mikrofoner



Herefter er det Organiseret Riminalitet der indtager scenen. Nu er crowden efterhånden ved at vågne og det smitter af på O.R. der leverer et rigtig godt show.
Det kan faktisk siges meget kort, O.R. leverer en fejlfri og livlig koncert, men det virkede til tider en anelse rutinepræget. Folk er helt sikkert nede med musikken og ligesom så mange af de andre kunstnere bliver de bedre og bedre efterhånden som koncerten skrider frem.


Joe & The Crowd



Efter O.R.’s optræden, kommer Joe True på scenen. Han leverer et okay show, men hans backup-rapper Machacha outshiner ham fuldstændigt i starten og virker mest af alt som om det var ham der var hovednavnet og ikke omvendt.
Nat Ill kommer også forbi og giver et nummer og det er noget folk kan lide. DJ Jett styrer mixerpulten og liver i høj grad koncerten op.
Efterhånden som showet fortsætter bliver det bedre og på trods af et enkelt kiks ender det egentlig ganske godt, selvom Joe True aldrig rigtigt når ud over fjerde række. Det er lidt som om at han skal opleves helt oppe foran scenen før han bliver rigtig god.


Nat Ill & J-Spliff



Det er en helt anden historie da J-Spliff kommer til sammen med Nappion og Substance. De leverer en virkelig god og energisk præstation og nu er folk efterhånden også blevet så stive at de overgiver sig og giver den gas.
Igen bidrager Nat Ill med energi og en rigtig god optræden.


J-Spliff, Jøden & Jonni Hefty



Da Jøden herefter indtager scenen er det tydeligt at en af Århus’ egne drenge er i huset. Med Static bag mixerpulten og backup fra Johnny Hefty og J-Spliff leverer han den bedste koncert undertegnede indtil videre har oplevet på dette års Took It.
Crowden er i høj grad tændte på noget mere fra samme skuffe og kæmper ihærdigt for at få flere ekstra-numre.


Halvdelen af festen foregår dog udenfor, for det er her der ryges og snakkes. Der er ikke så mange mennesker som man kunne have håbet på, men så er det jo bare så meget nemmere at komme rundt. Indtil videre har det været to rigtig gode dage og det lover også rigtig godt med lørdagens program, der byder på endnu flere Århus-drenge.

0 kommentarer:

Clemens video... bag optagelserne.

The Rock n Roll magazine, har været med under skabelsen af Clemens første video fra albummet "Nye Tider". På deres site har de lagt ca. 10 minutters video op, hvor de er fluen på væggen.


Se det her

0 kommentarer:

Aarhus TookIt - Torsdag

Så er det blevet tid til at læse danskrarp.dks første reportage fra årets Aarhus TookIt


Lil' Missy står bag artiklen: Den Danske Skole Indtog TookIt


Lex_L bag artiklen: Sej's Gone


Lex_L & Lil' Missy

0 kommentarer:

Den Danske Skole Indtog TookIt

Skrevet af: Lil' missy

På trods af det barske jyske efterårsvejr er folk kommet til Train for at give den gas til et 3 dages program spækket med den bedste hiphop Danmark og for den sags skyld USA kan diske op med og undertegnede er sendt af sted for at dække den danske del af arrangementet.


Jeppe Bisgaard træder ind på scenen og prøver at få folk til at komme frem til scenen, så der kan komme gang i arrangementet. Han skal fungere som konferencier til hele arrangementet og garvet som han er, gør han det helt til UG med kryds og slange.



Pede B Skinner På Mikrofonen



Pede B har den tunge opgave at starte festen, men der bliver rimelig hurtigt en god stemning, selvom der indledningsvist kun er omkring 20 mennesker på gulvet. Det lader dog ikke til at det er noget der generer Pede B, for han giver den fuld gas fra start til slut og får virkelig folk med. Pga. problemer i døren, tager det lang tid før folk kommer ind, men efterhånden som folk bliver lukket ind, bliver de hurtigt draget mod scenen, hvor Pede B fyrer den max af sammen med LuxXx, Benjah og CAB.


Mellem numrene demonstrerer han sine evner som freestyler, eller som han selv nævner, som pauseklovn. Under sin optræden får han da også lige nævnt at der snart kommer et nyt album og ud fra hvad der blev spillet i aften, kan vi vist godt begynde at glæde os til at høre mere fra den front.



Meller Kalder Hænderne I Vejret



Efter Pede B kommer Meller på scenen. Det er som om folk lige skal indfinde sig efter rygepausen, men det lader ikke til at gå Meller på. Selvom Meller egentlig leverer et udemærket show, er det som om der mangler en vis kontakt til publikum og det trækker showet en del ned. Jeppe Rapp er med som backup rapper og det er faktisk først da han kaster sig ud i nummeret ”Når Du Ser Mig” at folk kaster deres hænder op.


Under Mellers show kommer SupaJan også lige et smut forbi scenen og får da lige smidt en bemærkning om at hans nye mixtape netop har ramt butikkerne. Meller er så erfaren efterhånden, at han burde være bedre til at få crowden med og selvom det tilnærmelsesvis lykkes mod slutningen af showet, lever det ikke op til den standard man normalt ser fra ham.



Gisli Holder Vejret



Herefter var det tid til at Gisli skulle på scenen med Imran som backup. Han leverer et godt show i starten, men efterhånden som showet skrider frem, er det som om folk taber interessen. De redder den dog hjem hen mod slutningen og afslutter i fin stil.



Revoltage - Beauty and The Beast



Efter endnu en pause gik Revoltage på scenen. Nu er folk efterhånden blevet godt fulde og giver den gas, men Revoltage leverer også et virkelig godt sceneshow med fuldt band og hele molevitten. For undertegnede var der for meget rock over deres optræden, men det lader ikke til at genere crowden, der tilsyneladende også kender de fleste af deres numre. De havde nogle fede features med og scenen blev rimelig proppet på et tidspunkt, hvor Kontra Crew også indfandt sig. Per V var også et smut forbi scenen og samlet set blev det en rigtig god optræden, hvor man blev ført gennem hele repertoiret.



Crowd



På trods af en rimelig tam start på torsdagens koncerter rent opbakningsmæssigt, kom folk i høj grad i god stemning, nok i takt med at promillen steg. Det eneste der virkelig trækker ned til sådan et arrangement som dette, er den forbandede rygelov. Folk må vade ind og ud når der skal ryges, hvilket gør at man nemt lige misser det første nummer når et nyt act går på scenen. Train har dog løst problemet på rimelig fornuftig vis så man undgår flaskehalsproblemer i døren.


Så alt taget i betragtning, blev Aarhus Took It sparket godt i gang og man kan vist kun glæde sig til de to andre dage, hvor der bestemt også er gode navne på plakaten.

0 kommentarer:

Sej’s Gone..

Skrevet af: Alex/Lex-L

Som altid var TookIt en fantastisk oplevelse, hvor man kæmpede alkohol ind i kroppen, mensA div. Danske rappere og grupper bragede ud af højtalerne. Denne torsdag har hovednavnet den eneste amerikanske rapper stod på tookit-flyeren fra starten, den Mobb Depp-tævende Saigon.


Når amerikanske rapper spiller i Danmark kan det tit udvikle sig til at være noget extra-ordinært, andre gange drikker de sig stive og ryster et eller andet ud af ærmet. Det sidste var desværre tilfældet i denne omgang, hvor Saigon og 3 homie enterede scenen efter at have drukket en flaske Hennsey og som om det ikke var nok, så havde de endnu en flaske med på scenen. Det var sgu fesent.


Saigon & Homies


Saigon startede ud med at snakke om føromtalte episode med Mobb Deep, som om at det var et credential, der kunne ændre på det faktum at han og homies var alt for stive til at stå på scenen og leverer noget der var tæt på en oplevelse værd.


Som at det er ikke pinligt nok at Saigon lavede utallige fuck-ups, som de ihærdigt prøvede at redde ved at rappe en del verse acapella, så kørte de ellers videre i rillen ”Uhh, jeg er sej new york rapper”. Dette kan til tider være okay, men de endte nærmest med at være en parodi på sig selv eller noget der mindede om en komisk karikatur-tegning af tarvelige hiphop-typer i en ”Tjenesten-sketch”. Det var virkelig tarveligt, at man fokuserede mere på at lave mærkelige call-and-respond-ting, så som ”Say Fuck Norway”, hvilket på intet tidspunkt gav nogen mening. Jeg ville hellere have set et gennemarbejdet show.



Saigon er en fantastisk rapper med gale punchlines og et sindssygt flow. Men det hele faldt desværre til jorden og nåede aldrig noget der mindede om et højdepunkt. Jeg havde ellers set frem til koncerten.


Hvis jeg skal sige noget der bestemt var positivt, så var det Hennesy-flasken der outshinede alle på scenen og ligefrem overtog alt. En anden ting er sikkert er at Saigon og homies passede perfekt ind i sundhedsstyrelsens uge40-kampagne, hvor budskabet er at det er dumt at drikke 5 genstande i træk. Et budskab som disse amerikanere burde havde taget til sig.


Det var en trist afslutning på en ellers vellykket aften, så er det rart at der stadig er en lille håndfuld amerikanske navne at se frem til.


Ha’ det dejligt.
Alex

0 kommentarer:

Aarhus Took It: Things To See

Så oprendte dagen, hvor Arhus Took It går i gang. Men i dette virvar ting og sager, hvilke navne burde man så stifte bekendtskab med?


Lex_L har givet sig bud og det kan du tjekke lige her, desuden er der en hjælpende hånd til københavnerne, der får et bud på hvad de burde tjekke fra torsdag til lørdag.


Go' fornøjelse

2 kommentarer:

En på opleveren i smilets by.. m.m.

Skrevet af: Alex/Lex-L

Så er det det endnu en gang blevet tid til at vende tilbage til Smilets By, Århus, hvor Aarhus Took It endnu en gang samler de danske hiphoppere til musik-oplevelser adlibitum. Desuden ser jeg også frem til at hilse på alle de folk som altid dukker op til denne event og som jeg ser så sjældent.
Men det er jo musikken der er i højsædet, så lad mig starte ud med at gennemgå hvad der egentlig er at se frem til.


Torsdag:
først på programmet, og noget af det jeg glæder mig mest til, er ingen ringere end den ultraskarpe Pede B, der efter et års rekreation vendte tilbage til MC's Fightnight for at rive lortet i stykker med et bundniveau på sine freesyles der lå langt over gennemsnittet. På scenen får han selskab af hans crew Terapien, der bl.a. rummer produceren Luxxx og rapperene Cab og Benjah samt trommeslageren Tobias.


Aftenens amerikanske navn er rapperen Saigon, der på trods af at hans debut-album ”The Greatset Story Never Told” endnu ikke har ramt gaden, bringer en hype med sig der har fyldt spillesteder verdenen over med en levering og et flow der er umedfuckligt. Der er her tale om en verdensmand, der har ordet i sin magt og står ved det, selv hvis han er i undertal.


LuxXx, Pede B & Cab


Fredag:
Det fem-hovede rapmonster, personificeret af Kuul Jep, Khalern, Johnny Slogan, Lars EFX og Dj Jett, bedre kendt som Originaliseret Riminalitet ud gav tidligere i år deres Debut-album ”Med Love Skal Man Land Bygge”. Gruppen, der er bl.a. kendt for deres opfindsomhed og trendsetting, er altid en fryd for øre og øjne, her er der bestemt noget at glæde sig til.


Denne aften gæster Pharoahe Monch Train og jeg håber på at han hiver sin vilde backline med til at supplerer sin vilde teknik. Jeg tror ikke du finder en rapper der flyder så vildt som denne herre gør det, med hans unikke syngende flow er han nok en af de mest teknisk dygtige rappere du kan opstøve. Desuden er vi så heldige at dette blev året, hvor han berigede hiphopkulturen med hans andet solo-album. Det her er nok koncerten jeg glæder mig mest til.


Pharaohe Says GET THE FUCK UP!



Lørdag:
Af en eller anden grund har man valgt at fordele denne dag på to forskellige spillesteder, nemlig Train og Pakhuset. Train rummer de amerikanske navne, mens Pakhuset har fået æren af at huse de danske.
Men hvad er det så man burde se disse to steder, nu hvor man er tvunget til at vælge.


På Pakhuset kan man ifølge programmet stifte bekendtskab med en overraskelse, som jeg på nuværende ikke vil afsløre. Men jeg er ret sikkert på at de vil gøre denne sidste nat på Aarhus Took It til en uforglemmelig en af slagsen.
Det her skal du se!


Train lægger denne aften hus til en Def Jux showcase i form af El-P, Mr. Dibbs m.fl., der bestemt vil hive rygsækkene til sig og udfordrer dit syn på hvordan hiphop kan, skal og bør lyde. Der er her tale om en exceptionel oplevelse som fornyer og udbygger.
Tør du tage udfordringen op?


El-P is Fly


Men vi er bevidste om at det desværre ikke er alle i Københavns området der har skaffet sig mulighed for at tage til fastlandet for at nyde denne hiphopfestival. Derfor kan du læse her, hvad der sker på Djævleøen fra torsdag til lørdag.
Så om du ender det ene eller det andet sted ønskes du herfra go' fornøjelse.


Ha' det dejligt.
- Alex

0 kommentarer:

Check op for Aarhus Took It - det gør vi.

I denne weekend er der Aarhus Took It, og har man tid, lyst og kontanter til det - er det en fantastisk mulighed for at opleve en masse godt hiphop, prøve kræfter med workshopsne eller slappe af til et fordrag eller en showcase.

Du kan bl.a. opleve album aktuelle Pharoahe Monch, CypresHill Dj'en DJ Muggs, Willie D fra Geto Boys, Revoltage, Jøden & Static, Marwan, O.R. U$O og mange andre.

Der er workshops med bl.a. Dj Static og Atilla, og Paneldiskution om hip hop med Rune Skyum Nielsen, PTA, Dj Typhoon, CAK, Jøden m.fl.
Og der vil også være foredrag og showcase med bl.a. Per V, Jøden og Pimp-a-lot.
 

Danskrap.dk sender Lil' Missy, Alex og Sørøver Sally en tur til smilets by, og du vil derfor kunne læse artikler og se billeder fra alle 3 dage her på siden, du vil senere i dag kunne læse om hvad Alex forventer sig af tre dages intesiv hiphop som en lille anbefaling af hvad han mener der er værd at opleve på Took It

Du kan læse meget mere og få pratiske oplysninger om Took It på www.aarhustookit.dk

0 kommentarer:

Mød Jøden + Suspekt I RFC-Shoppen I Århus.

Pressemeddelelse fra Run For Cover.



MØD JØDEN + SUSPEKT I RUN FOR COVER-SHOPPEN I ÅRHUS


Århus Took It nærmer sig med hastige skridt, og i den forbindelse kommer der til at ske en masse spændende ting i RFC-shoppen i Århus.

Fredag d. 5.10. kl. 14.00 - 15.00 kan du møde Århus' helt egen Jøden. Her kan du komme ned og hilse på, få signeret din "Monkey Juice" CD.

Lørdag d. 6.10. kl. 14.00 kan du møde SUSPEKT i Run For Cover- shoppen. Her vil der være mulighed for at hilse på drengene, købe det sprit-nye album "Prima Nocte" og få den signeret.
 Der er SUSPEKT-plakater til de første, og mon ikke Run For Cover gi'r en en øl til dem der står i kø?

Stedet er:

Run For Cover
Tordenskjoldsgade 60
8200 Århus N< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Åbningstider under Århus Took It:
Torsdag: 10 - 17.30
Fredag: 10 - 17.30
Lørdag: 10 - 17.30

0 kommentarer:

DJ Muggs på Stengade 30 iaften Onsdag.

Pressemeddelelse fra Evil Beauty Agency 



Dj Muggs har i næsten 20 år været en formidabel og anerkendt producer/ Dj på grund af hans berygtede produktioner i Cypress Hill, hans medvirken på en lang række af solo albums, samt hans egne production/remix credits.

Berømmelsen kom hurtigt, for den California-by-way-of-New York producer med hits som: “Jump Around” - House Of Pain & Ice Cubes “Check Yo Self” såvel som med hans egen gruppe, Cypress Hill.

I 1986 fandt Muggs sammen med rapperne B-Real og Sen Dog og dannede gruppen Cypress Hill. De slog igennem på den internationale hip hop scene med trilogien: Cypress Hill (1992), med “How I could Just Kill a Man” og “The Phuncky Feel One” Black Sunday (1993) med hittet, “Insane In The Brain” og Temples of Boom (1995).

Som Dj, beviste Muggs hans battle skills, da han I 1989 vandt the West Coast DMC Championship.

I 1997 udgav Dj Muggs “solo” albummet ”Muggs Presents The Soul Assassins, Chapter I” med et all-star team, bestående af gæste-rappere som; Dr. Dre, KRS-One, Wyclef og RZA & GZA fra Wu-Tang Clan.

Muggs har produceret sange med kunstnere som Skinhead Rob (Transplants), Travis Barker (Blink 182), Tim Armstrong (Rancid), Xzibit. I oktober 2005 udgav han ‘GRANDMASTERS’ med GZA fra the Wu Tang Clan på hans eget ANGELES RECORDS med Fontana Distribution.

Indtil start 2007 har DJ Muggs været I studiet og produceret til hans kommede SOUL ASSASSINS III album.

For de seneste nyderheder, se:
 < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


www.djmuggs.com
www.angelesrecords.com
www.mashupradio.com

0 kommentarer: