Artikel fra Fight Night Tag team battles.

Kriff har været inde og se hvordan det nye tiltag fra Fight Night og Grøn koncert fungerede.

Første runde stod imellem Ham Den Lange/Kejser A og MikL/PedeB og begge hold lagde godt fra land, punchline efter punchline fløj gennem luften, tempoet og samarbejde var højt og det var tydelige at alle fire var tændte, der var dog et par enkelte bøffer og det indkasserede også en linje til Kejser A fra PedeB ; ”Han fumler så meget han sku hedde mc øh bøh”  Men jyderne fumlede dog ikke mere end at hjemmeholdet måtte bide i græsset – de tabte med bare et enkelt point (decibel?) 69-68 til udeholdet.

Du kan læse mere i artiklen "Jyderne styrede København"

Der er også billeder på vej, så stay tuned.

0 kommentarer:

Jyderne styrede København

Søndag d. 29 juli var dagen hvor grøn koncert var nået til Valby, og hvor jeg skulle ind og se om Fight Night tag team battles konceptet var noget værd at skrive hjem om.
Umiddelbart var udsigterne oplysende, flere andre medier bl.a. Gaffa har skrevet rosende ord om det nye Fight Night tiltag, så med godt mod, tæppe og kamera bevægede jeg mod Valby.


Efter de sædvanlige problemer med at komme ind, kø, kø og atter kø, nåede jeg ind, lige i tid til at kvartfinalerne gik i gang. Konceptet fungere ved at der er 4 hold, disse bestod i år af ; Ham Den lange og Kejser A, Fantomet og Tempo Bang, MikL og Pede B og Kim Jensen og Henrik Hass. Reglerne i Tag Team Battle er de samme som reglerne ved MC’s Fight night konkurrence finalen. Dog varer hver runde 1 min og 30 sek. og det er larmen fra publikum der afgør hvilket Tag Team der vinder battlerne.

Første runde stod imellem Ham Den Lange/Kejser A og MikL/PedeB og begge hold lagde godt fra land, punchline efter punchline fløj gennem luften, tempoet og samarbejde var højt og det var tydelige at alle fire var tændte, der var dog et par enkelte bøffer og det indkasserede også en linje til Kejser A fra PedeB ; ”Han fumler så meget han sku hedde mc øh bøh” Men jyderne fumlede dog ikke mere end at hjemmeholdet måtte bide i græsset – de tabte med bare et enkelt point (decibel?) 69-68 til udeholdet

.



Så var det Fantomet og Tempo Bangs tur til at prøve at bruge hjemmebane fordelen mod Kim Jensen og Henrik Hass, Fantomet lagde ud med at fortælle Henrik at den eneste blondine han ku score var Pia Kjærsgaard, og proklamerede så at ”Er du oppe mod Tempo og mig kan ikke engang Gud hjælpe dig”. Kim og Henrik var dog ikke lige sådan at slå ud og gjorde hurtigt klart med lyn skarpe punches og et fænomenalt samarbejde at de ikke lige sådan bare havde tænkt sig at give op, Henrik sluttede den ene af sine runder af med at spørge ”hva så Valby – er i klar til en jyde finale?” – og det var de – 74-60 til Kim og Henrik.


Så holdt Fight Night pause og gjorde plads til musik-programmet, her var L.O.C. og UFO og Yepha navnene at se, Liam leverede et brag af et show sammen med Johnson og U$O, hit på hit blev leveret både fra L.O.C.s egne plader, men der blev også spillet numre fra både Johnson og U$O’s plader.
UFO & Yepha leverede også et energifyldt show, og hvor L.O.C. ”kun” havde Ulf ’the mad drummer’ med på scenen, havde U&Y taget et fuldt band med, og de gav præcis som L.O.C. havde gjort det før dem, fuld gas i samtlige minutter.



2 gode hiphop shows, og så var det også tid til lidt hygge, onde tunger havde talt om et nyt Roskilde med masser af pladder pga. den meget regn, men rygterne blev gjort til skamme, der var grønt græs og næsten tørt over det hele, så jeg teamede op med resten af rødderne og gjorde krav på en plet til medbragte tæppe og nyligt indkøbte kolde fadøl for at lade lidt op inden Tag team finalen.

Den stod som sagt mellem de to jydehold, Ham Den Lange/Kejser A og Kim Jensen/Henrik Hass, Hvis tempoet havde været højt i kvartfinalerne var det supersonisk i finalen, begge hold rev punches af sig, men specielt Kim og Henrik udmærkede sig ved igen at være lige den tand bedre end deres modstandere, deres fælles flow var nærmest uvirkeligt, og man ku få mistanke om de måske var dopet?, måske Fight Night sku indføre dopingkontrol og Whereabouts meldinger? – uanset hvad så kørte Kim og Henrik sig i de gule trøjer og vandt med 84 mod 82 til Ham Den Lange og Kejseren, men som cifrene også viser så var publikum vilde med finalen.

Det var tydeligt for enhver at publikum i det hele taget var vilde med selve konceptet, så mon ikke vi også ser Fight Night på grøn koncert igen næste år, jeg var i hvert fald imponeret og hvis den stil der blev lagt for dagen og selve den måde som det hele blev gennemført på, er en forsmag på hvordan Fight Night kommer til at forløbe i år, så er der ingen tvivl om at der igen i år blevet hurtigt udsolgt til finalen i Kb-hallen d. 20 Oktober.

0 kommentarer:

Check Fight Night tag team battles på grøn koncert

Presse meddelelse fra Fight Night :

Mere end 50.000 mennesker så i den første uge af Grøn koncert det helt nye MC’s Fight Night tiltag som Fight Night lancerede sammen med Tuborg og Muskelsvindfonden på Grøn Koncert 2007. Esbjerg, Herning, Århus og Dobbelt A gik amok over det høje niveau og de mange punchline fra de 4 Tag Teams. Selv pressen og anmeldelserne har været rigtig positive og taget godt imod dette nye tiltag. Selvom vejrudsigten ikke lover det bedste sommervejr, så tager de rundt i resten af Danmark i denne uge. Så hold fast i Kolding (torsdag), Odense (fredag), Næstved (Lørdag) og København (søndag). Der er flere Tag Team battles på vej i jeres retning.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


Tag Teams Champions so far:


 


Esbjerg Champions: Kejser A & Ham Den Lange


Herning Champions: Kejser A & Ham Den Lange


Århus Champions: Kim Jensen & Henrik Hass


Aalborg Champions: Pede B & Mikl.

Se billeder fra de første par dage HER

0 kommentarer:

Se 'Ghosts of Cité Soleil' på TV2 iaften

Husk det er i aften du kan se dokumentar filmen 'Ghosts of Cité Soleil'  på TV2.

Programomtale på TV2.dk :

To timer fra Miamis kyst ligger Haiti. 'Helvede' er det ord, der bedst beskriver virkeligheden her på dette sted, der også kaldes 'verdens farligste'. I statistikkerne indtager Haiti tredjepladsen over lande plaget af sult, kun overgået af Somalia og Afghanistan.

Fejlernæringen er højere end i Angola, og den forventede levealder i Haiti er lavere end i Sudan. I Haitis værste ghetto, Cité Soleil, kæmper de to brødre, bandelederne 2pac og Bily, for at overleve og for at få magt.
Våben, mord og gangstere er en del af deres hverdag, og omdrejningspunkterne i filmen er deres had og kærlighed til hinanden, deres trekantsdrama med den franske nødhjælpsarbejder Lele og deres umulige pagt med præsident Aristide i hans desperate forsøg på at bibeholde magten.
Men det er også en fortælling om drømme, håb og ambitioner og om et liv langt væk fra ghettoen i Cité Soleil, hvor hiphop og rapmusik udgør en livsbekræftende del af håbet om et bedre liv.

Besøg også Ghosts myspace profil

0 kommentarer:

Gratis Øl og Hiphop

Rust er, bogstavelig talt, brændt inde med 1200liter øl og holder derfor i aften kl. 20 gadefest, hvor de deler ud af masserne
Der kommer et utal af dj's og straffer vinylerne.


Go' fornøjelse.

0 kommentarer:

THC online med ny street-single

Hvis du drøner ind på myspace.com/tikithc (THC's Myspace profil), kan du tjekke op for hans nyeste street-single der har titlen "På tværs siden kejsersnittet". Tracket er produceret af Ezi Cut og mixet af Manny Marroquin (der senest har mixet Rihanna feat. Jay-Z : Umbrella).


THC arbejder fortsat på sit album (som efterhånden har taget nogle år), i tæt samarbejde med Ezi Cut.  Iøvrigt skyder de deres første officielle musikvideo, her sidst i juli.


 


0 kommentarer:

Ny Revoltage Single + Video

Så er Revoltage klar med anden-singlen til deres kommende album "Kaos I Myldretiden", som rammer en pladebiks nær dig 27. Aug.
"24 Timer" er titlen og videoen ligger på deres myspaceside



Kilde: Revoltage.dk

0 kommentarer:

En Tabu klassiker er tilbage


TABU & Playground Music har i lang tid oplevet efterspørgsel på cd klassikeren "TABU RECZ", og har derfor beslutttet at genoptrykke skiven. Så nu er der igen en mulighed for at få fat i pladen, til alle dem der ikke nåede det i den første omgang.


Trackliste:


Various artists – "Tabu Recz"


1. Ingen samvittighed pt 2.


2. Slug og smut


3. Evig tilfredsstillelse


4. Sønderbronxpunx


5. Holdkæft kælling


6. Blodsport


7. Sidst su


8. The first


9. Vogn niner-fyrre pt. 1 million.


10. F.I.P – 47.4 FM


11. Gaderim


12. Grund til panik


13. Cola haven


14. Dolla hos


15. Switch on


16. Su tabu




17. ...


18. Du ik sej din pik er ikk lang vi skyder dig


 


Kilde: Playgrund 



 


 

0 kommentarer:

De Udvidede Gjorde Krav På Respekt

Soley og Alex væltede forbi Frank N Dank & Dilated Peoples feat. the Alchemist på Vega.
Billederne kan ses her
Artiklen kan læses her


Go' fornøjelse.

0 kommentarer:

Dilated Claimin' Respect

Skrevet af: Alex/Lex-L

Af en eller anden grund har jeg aldrig set Dilated Peoples spille, så det var med en god følelse i kroppen, at drengene fra Stevns og jeg rykkede mod Vega, for at opleve Dj Babu, Rakaa Iriscience & Evidence, som havde taget produceren Alchemist med.

Til de af jer, der ikke kender Dilated Peoples, kan jeg lige hurtigt fortælle, der her er tale om gruppen der, i slutningen af 90'erne, udgav størstedelen af deres numre som singler, før albummet ”The Platform”droppede i 2000. Hver af disse 12” fremstår den dag i dag, som klassikere i min bog. Jeg nævner i flæng numre som Eardrums Pop, The Platform, Work The Angles og Rework The Angles.
Sidenhen har Dilated udgivet 3 plader og deres 5. album ”The Release Party” er lige på trapperne.


Rakaa Iriscience


Dilated er en utrolig live gruppe. Det stod klart fra første sekund, de ramte scenen, at her var tale om en gruppe, som forstod at fastholde deres publikum i ekstase. Der var ikke al mulig fesen ”Call and Response” halløj. Nej, hver gang en af gruppens medlemmer startede eller sluttede et vers fik man kommanderet sine hænder i vejret. Alt var timet og tilrettelagt uden at være livløst og monotomt.
Dog var der lige en enkelt ”min-side-er-vildere-end-din-side-session”. Men det passede godt ind i sammenhængen, så det ikke føltes trivielt. De havde fat i publikummet, og udover det, var det nok den bedste lyd, jeg har hørt til en hiphopkoncert.
Det hele spillede på et højere niveau.


Evidence - The Weather Man


Dj Babu skulle da også lige rykke stålhjulene rundt hvilket han gjorde i for vild en stil. Det blev både til en beatjuggle- og en scratch-session. Det er lækkert at se en mester i aktion, udover det så synes jeg det er rart at dj's efterhånden har fået sig en lille renæssance i hiphoppen. Det var sgu en overgang, hvor det at være dj betød, at man lagde gunshots mellem numrene og det var så det. Mere dj-lir, tak.


Der blev spyttet vers med utallige punchlines i minuttet. The Alchemist gæstede ved flere lejligheder scenen og leverede nogle gale vers. Jeg var imponeret, især på grund af jeg ikke anede, at manden rappede. Alchemist lignede et hardcore medlem af hedengangne East 17 og det fik jeg mig da en god griner over.


The Alchemist



Det virkede ellers som om at Dilated, var glade for at være i København som de jo har et tilhørsforhold til. Af samme grund spillede de den gamle klassiker ”Copenhagen (Claimin' Respect)”, hvor Maylay Sparks gæstede scenen og fortalte om den gang han brækkede benet på Roskilde Festival og alligevel præsterede at rocke en crowd. Fantastisk.
En anden gæst, som lige dukkede op får at give den gas, var J-Ro fra Alkaholiks. Han ramte scenen, gav et medley, og var væk i en fart. Det var nu rart lige at høre et par gamle klassikere.


Dilated Peoples gav en fantastisk koncert, hvor alt gik op i en højere enhed. Jeg havde en god aften og glæder mig bestemt til at høre den nye plade, når den rammer gaden.
Alle billederne fra koncerten er taget af Soley og kan ses i vores billede-galleri


Ha' det dejligt.
- Alex

0 kommentarer:

Stilen R eP

Så rører StilenRProfilen på sig igen. Efter at have været væk fra den dansk hiphop-scene i nogle år har SRP spillet til et par arrangementer og nu kommer der så en EP.

Metroprofitropolis er navnet på EPen som dækker over 5 numre en interlude og instrumentaler. numrene er bl.a. produceret af Cars10 og Scratchmagic.



Ep'en rammer, i CD- og- vinyl-form, en pladebiks nær dig 13. august. Det fejres med et releaseparty på Café Saxons den 11. August mellem kl. 21-23. Stilen R Profilen spiller selvfølgelig et par numre og efterfølgende vil du kunne opleve Dj's Cars10 & Scratchmagic på drejehjulene.

Imens kan du bruge ventetiden på at tjekke StilenRProfildk eller ramme deres myspace-side. Begge steder finder du en masse info om gruppen, snippets samt nye numre.
Go' fornøjelse

0 kommentarer:

Det' Mere End Mix

Efter lang tids venten kan du nu læse Lex_L's artikel fra årets DM I MIX
Artkilen bærer navnet "Det' Mere End Mix"


Go' fornøjelse

0 kommentarer:

Video til "Jeg Er Din Radio"

 



Så er KNA Connected klar med endnu et video-udspil fra deres debut album. Denne gang er det nummeret "Jeg er din radio" der er kommet på levende billeder, og som det nok kan ses på videoen er den lavet af Benny Box (der også stod bag videoen til "FIBS - Løgn og latin").


Du kan se videon på youtube lige her.


Kilde: KNA Connected hjemmeside.


 

0 kommentarer:

Det' Mere End Mix

Skrevet af: Alex/Lex-L

En ting er sikkert, det er for alvor blevet sommer. Så da jeg vågnede lørdag morgen og skulle af sted til ”Streetbeat” hoppede jeg i shorts og knaldede sololie ud over alle steder som ikke var tildækkede. Nu tænkte jeg at den hellige gral var velforvaret. Men nej, ca. 10 timer senere dukker jeg op til DM i Mix og ligner en der faldt i gryden med Borsjtj som lille.

Jeg ankom så til Amager Bio fuld af forventninger, for aftenens program var godt nok vildt, spækket med dj-troldmænd og legender. Det lod til at jeg ikke var den eneste der havde glædet sig, Amager Bio var godt pakket med folk, selvom folk gik i pendulfart ud for at køle af og ind igen for at få sig en på opleveren. En af de første ting der slog mig, da jeg for aftenens første gang ramte koncertsalen, var storkærmene. Hvor man ville kunne se vinyl-jonglørernes aktive hænder og fingre straffe fader'ne.

Aftenens værter var traditionen tro Jay-B og Dj Noize. Jay-B virkede i aften bemærkelsesværdigt uoplagt og havde svært ved at holde den kørende de utallige gange Dj Noize forsvandt fra scenen eller om bag pladespillerne for at trylle. Hvis Jay-B ikke insisterede på at fortælle om hvor lidt han havde at sige, så tror jeg ikke jeg ville have haft noget specielt at indvende. Men det gjorde blot de andre små kiks meget mere tydelige. Deres præsentation af div. legendariske djs som udgjorde dommerpanelet, i aftenens konkurrence, var lidt for overdrevet og langtrukken. Men pyt de fortjente sgu hele balladen.





Selve konkurrencen var ikke noget at råbe hurra for. Det var tydeligt at Needlesplit og Credit trak fra feltet og ville gå videre til finalen. Så der var ikke særlig meget konkurrence over det, desværre. På den anden side så jeg op til flere djs nede i salen som burde havde været stillet op, så det for alvor kunne være blevet en konkurrence.
Det var nu tid til at trække noget tiltrængt frisk luft, det blev til små 5 minutter eller lige indtil jeg kunne høre at Jøden skulle ramme scenen. Den folkekære århusianer var flankeret Jonny Hefty, J-spliff og selvfølgelig manden der har produceret hele hans plade, Dj Static. Jødens show var rigtig fedt og jeg fik for alvor hænderne op i vejret da omkvædet til ”Smilets By” startede, desværre blev det ikke til mere end omkvædet. På grund af tidspres stoppede Jødens optræden før tid.



Næste ting på programmet var tyske Dj Rafik, som Dj Noize helt fortjent skamroste for hans indsats til forrige års verdensmesterskab, hvor han havde været mindre end en milimeter fra at tage titlen med hjem. Rafik leverede herefter selv samme sæt som han var stillet op med året før og satte på plads hvorfor han havde været runnerup.



Dommerpanelet havde voteret og havde sendt djs: Wernz, Nis, Credit & Needlesplit videre til finalen for at mødes Dj Diverze, som var blevet seatet. Dette var skete da Dj Direct havde valgt at være dommer frem for forsvarende mester. De fleste af de konkurrende djs havde valgt at tage det samme sæt med til finalen dog havde Dj Needlesplit bragt et frisk sæt med videre, det var også klart hans bedste.


Vinderen af Dm I Mix endte med at blive Diverze, selvom Needlesplit, bogstavelig talt, rev de andre konkurrenter midt over og havde ”The Ill Street Bluse”.



Dj Qbert, der også havde siddet som dommer i finalen, gjorde sig nu klar ved pladespillerne. Det var hvad alle havde ventet på og mere end det. Qbert er en sand mester bag pladespillerne og det var en fornøjelse at se ham vise hvad han kunne. Vi taler her om manden der kan scratch'e uden at bruge faderen, så er man hurtig på hænderne. Det var en sand fornøjelse.



Efter at aftenens hovednavn havde straffet pladespillerne var det tid til den næste store ting. Dm I Mix-Summit der talte Knud, Noize, Uggerløse, Static og Shine, desværre havde Turkmen Souljah aflyst. Det er jo helt sindssygt, så meget dj-talent, der gemmer sig i disse herrer. Man ærger sig over at de ikke stiller op til noget mere, for de kan godt nok nogle ting og sager.


Desværre forsvandt de fleste af dem, da det var tid til en freestyle-session. Men Noize, Shine & Static gav den gas og lavede bl.a. et tre-mand-på-en-pladespiller-scratch, hvor galt er det lige.



Jeg havde en fantastisk aften. Men sidder en følelse af at de bedste dj's desværre er gået på pension, når det kommer til konkurrencerne. På den anden side, så synes jeg det er på tide at en masse af de danske dj's griber et bat og træder frem til pladen. Den danske dj-kultur mangler og savner dem. Jeg mener det kan da ikke være rigtigt at der kun findes 10(!) aktive battle-dj's i Danmark.



Udover det synes jeg at det var et fedt arrangement, hvor det var forfriskende at overleve så meget dj'ing på en aften og at der på samme tid var overskud til at give pusterum, så man ikke nåede at blive overmæt af liret.


Ha' det dejligt.
- Alex

0 kommentarer:

De sidste billeder fra Roskilde nu online.

Så kom de sidste skud fra dette års største mudder fest.

Der er nye stemnings billeder fra søndagen og billeder fra Timbuktu på Metropol. Ialt er der blevet lagt 859 billeder op fra dettes års festival, så der er nok at se på.

Klik ind på galleriet i roskilde mappen og få din stirrer på.


Danskrap.dks Roskilde fotohold siger tak for iår. 

0 kommentarer:

Torpedorr og Nemo til MC’s Fight Night 2007


Pressemeddelelse fra MC's Fight Night

Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere hele 2 store upcomming hip hop navne som vil underholde publikum med helt nye numre fra deres kommende albums til dette års MC’s Fight Night Øst og Vest-finaler. Vi har nemlig netop indgået aftaler med Nemo og Torpedorr, som begge udsender deres debutalbums i efteråret 2007. Tidligere har MC’s Fight Nights Øst og Vest-finaler budt på ekstra underholdning med navne som L.O.C, Niarn, Johnsson, Clemens mf. I år fortsætter vi traditionen med 2 af rap scenens mest spændende navne.

Du kan opleve de 32 MC’s der alle kæmper om en plads iblandt de 16 bedste freestyle MC’s som battler i bokseringen ved finalen af MC’s Fight Night 2007.

Vest-finalen afgøres lørdag d. 1 september på Train i Århus og Øst-finalen udbattles i Amager Bio ugen efter lørdag d. 8 september. Det koster en flad 100 kr. seddel at komme ind.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


MC’s Fight Night finalen skydes af stablen lørdag d. 20 oktober i KB Hallen og de afgørende battles (semi-finaler og frem) sendes live på DR2 igen i år.


Kilde : www.fightnight.dk

0 kommentarer:

Nu over 700 billeder fra dette års Roskilde

Tjek vores billede galleri, hvor der nu er over 700 billeder fra dette års Roskilde Festival. Kriff og Soley, har dækket festivalen i billeder siden sidste søndag. Surf ind... du kender vejen til fotogalleriet.

0 kommentarer:

SUSPEKT's 3. album dato. + lyt til single her.

Der har i den seneste tid været en masse snak og teorier om hvad, hvordan, hvem og hvornår der sker noget nyt med SUSPEKT.

I dag fik folk så officielt af vide at SUSPEKT smider deres 3. album på gaden den 1. oktober. Denne nyhed blev leveret af Suspekt, da de i dag optrådte på Roskilde Festivalens Metropol scene. Albummets titel bliver "Prima Nocte".


Hvis du surfer ind på : http://www.primanocte.dk , kan du lytte til et helt nyt SUSPEKT track der hedder "Fuck Af".


Desuden kan man læse at der påbegyndes en efterår/ vinter tour, med start på forbrændingen i albertslund den 19-okt.07.


 
Billedet taget i dag


 


Tjek en masse billeder på :


http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/_gallery/listpics.asp?dir=Roskilde+Festival%5CRoskilde+2007%5CSuspekt+p%E5+Metropol

0 kommentarer:

Aarhus Tookit program offentligggjort

Årets Aarhus TookIt program er netop blevet offentliggjort. Det ser ud til at de amerikanske navne kommer til at dække de fleste hiphop-fans ind.
Navnene er:

Rakim:
Hans myspace finder du her
Saigon:
Hans myspace finder du her
Too Short:

Hans myspace finder du her

De danske kunstnere som dukker op er følgende:
 REVOLTAGE, JØDEN & STATIC, U$O, MARWAN, JOE TRUE, GISLI, MELLER, O.R., HENNESEY, PEDE B, J-SPLIFF, NEGASH ALI

Så man må sige at der er lagt i ovnen til et brag af en hiphop-festival.
Billetterne koster 500kr for alle dage og 225kr for en enkelt dag.


Udover koncerterne vil du kunne deltage i workshops på Kupé hverdag 16-18. Mere info finder du her


Vi ses i Århus 4-6 oktober.


 kilde: Arhustookit.dk


0 kommentarer:

Husk at følge med i Roskilde dækningen!

Der er masser af nye ting på vores Roskilde site så det er bare at klikke sig ind og holde sig opdateret om hvad der sker i mudderet!!


Kriff tager en tiltrængt break fra mudderet (og som i kan se har han brug for det)

0 kommentarer:

Dette er den vådeste Roskilde nogensinde

Allerede inden portene i dag åbnes til Festivalpladsen, er der faldet mere regn end nogensinde før på en Roskilde Festival.
Men der arbejdes på højtryk på at klargøre området på bedst mulige måde.


”Vi har sat alle ressourcer ind for at gøre Festivalpladsen så farbar at bevæge sig rundt på som muligt,” siger Esben Danielsen, talsmand for Roskilde Festival.


Det betyder rent praktisk, at slamsugere arbejder hårdt på at få pumpet vand væk fra de hårdt ramte områder. Der bliver ligeledes spredt flis, og der etableres fortov ved de forskellige boder.


Ydermere er der gang i nye tiltag for at aflaste den sårbare jord.


”Vi er i gang med at afprøve spredning af halm som supplement til flis og sugning. Vi prøvede det i går, og det så ud til at virke fornuftigt,” fortæller Esben Danielsen, som også lover, at der er hjælp på vej til områderne, der udgør campingarealet.


”Lige så snart vi begynder at få sluset publikum ind på selve Festivalpladsen, vil det være nemmere at gøre en indsats på både camping East og West. Indtil da arbejder vi hårdt på at gøre Festivalpladsen så optimal som muligt under disse omstændigheder.”


Husk at tjekke vores tema-site : http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/roskilde07


 




Billeder kan ses i vores fotogalleri!§

0 kommentarer:

Danskrap.dk's Roskilde07 tema site

danskrap.dk/roskilde07 er den adresse du skal bruge for at blive opdateret af danskrap.dk's skribenter og fotografer.


Nyheder, artikler, fotos, interviews..mm


Der er allerede nyheder, en masse fotos og artikler fra Roskillz, Skatescenen, Mandag.  og  Nordic by Nature


 


0 kommentarer:

For hårdt til radioen


I forbindelse med udgivelsen af "Velkommen Til Vrangsiden" med rapperen CAS, blev der lavet over 40 numre som var igennem en udvælgelsesproces - der skulle sætte en rammme om hele albummet. Denne proces efterlod en lang række skæringer uudgivet, men som CAS stadig mente var for gode til at bare smide væk. 


De bedste af de resterende numre er nu blevet genindspillet over nye beats, mixet og lavet som et mixtape. Denne samling numre har fået titlen "For Hårdt Til Radioen" et mixtape hvor CAS bl.a. også præsenterer sin nye click KBH-Kartel.  


Mixtapet blvier udgivet i et lille oplag med dansk hiphops oldschool dreng Jeppe "Jay-B" Bisgaard som vært, og Jokeren på både intro og outro.


Den endelige releasedato er ikke fastsat endnu, men du kan høre en udbid af 7 ud af de i alt 15 tracks fra mixtapet - på CAS officielle Myspace-site.


 


 

0 kommentarer: