Skrevet af: Alex/Lex-L
Gennem længere tid er snakken gået omkring Flamingo Records kompilation/mixtape. I starten var der ikke rigtig nogen, som vidste andet end at Jokeren havde startet et selskab og søgte kunstnere. Til hvad vidste man ikke helt. Som tiden gik, blev der løftet mere og mere af sløret og nu er det mundet ud i en cd, med det Flamingo Records mener er undergrundens varmeste varemærker. I fredags holdt Flamingo Records release-party for deres nyeste skud på stammen, som bærer navnet. ”Flamingo Files Vol. 1”Som sagt var det fredag og der stod fri bar i de sms'er jeg havde modtaget i dagene op til arrangementet. Alligevel havde jeg valgt at tage min datter, Liva, med. Jeg var dog ikke den eneste der havde hevet den lille med til en fredag eftermiddag med hiphop. Da vi ankom, blev vi mødt af en meget blandet flok, hvor der var alt fra diverse jet-settere til dem der, ligesom jeg, havde deres børn med. Folk var glade, vejret perfekt, gratis drikkevarer og sushi. Der manglede ikke noget.
Da klokken nærmede sig de 1700 timer hoppede Jokeren op på baren, holdt en kort tale og bad alle om at begive sig ovenpå, hvor koncerten ville udspille sig. Liva og jeg var nogen af de første der ramte salen og derved slap vi for det uundgåelige flaskehals-mylder på trappen. Det der mødte os i salen var det mest pompøse setup jeg har set i forbindelse med dansk hiphop. Flere meter udstyr til at kontrollere storskærme, kameratårne, lyd og lys. Endnu en gang var der ikke sparet på noget. Jokeren tog igen ordet og beskrev den unikke koncert vi skulle være vidne til, hvor Flamingo Files Vol. 1, ville blive spillet fra start til slut.
Manden, der havde mixet hele balladen sammen, den danske DJ darling, Noize, ville dirigere og servere de håbefulde kunstneres numre.
Her kommer der så et dilemma, som ligger i hvordan jeg skal afdække koncerten for jer. Hvis jeg vælger at nævne og anmelde alle kunstnernes optræden, så har jeg nærmest også anmeldt Flamingo Files Vol. 1. Derfor har jeg valgt at fremhæve højdepunkterne og beskrive stemningen, så vidt det log sig gøre.
Den første aktør på scenen var humme med nummeret ”Fremtiden Er Her”, som uden tvivl er et vel valgt nummer at starte en plade med. Dette er dels på grund af titlen og energien. Men ellers synes jeg ikke nummeret er repræsentativt for resten af pladens indhold, som er en blandet landhandel. Dette kom klart til udtryk, da Torpedorr bragede ud på scenen i noget, der lignede sidste øjebliks fastelavnskostumer. Gruppen har fået æren af at repræsentere kompilationen i form af en video til et af de to numre, de har med på pladen. Torpedorr repræsenterer i mine øjne den laveste fællesnævner. Det er plat, fjollet og kan uden tvivl få de fleste til at trække på smilebåndet med deres gakkede tekster. De er gruppen, man enten elsker eller hader.
Gigasus er en kunstner, som har formået at holde sit navn varmt i undergrunden gennem mange år, og jeg har fulgt ham fra sidelinjen, lige siden han startede. Der er ingen tvivl om, at den unge herre har hvad der skal til. Han leverer catchy' bangere, besidder gåpåmod og forstår at fylde en scene. Dette kom tydeligt til udtryk, da han nærmest outshinede Musti & Amin på nummeret ”Vores Kamp”.
Musti og Amin er for mig lidt af et wildcard. De leverer melodiøs hiphop med et eftertænksomt indhold, men på scenen mangler de det, der får dem udover scenekanten. Det samme gælder Jacob Valbjørn, der ligesom Musti og Amin, har udviklet sig meget i forhold til at stå på scenen, siden Forza Flamingo på the rock.
Nogen der til gengæld kom langt ud over scenen var Sphaeren. De to erfarne hunde i flokken, Martin J og Stik Op Jacob, tegner sig for 3 numre på pladen - både sammen og hver for sig. En ting er Helt Sikkert – lyden er blevet meget bredere end den var på gruppens tidligere virke på den danske hiphopscene og jeg synes, det klæder dem.
Jeg har aldrig været den store fan af voldsrap, så da På Tværs ramte scenen var jeg skeptisk. Dels fordi at de gange hvor jeg har set dem spille, har givet mig nogle associationer til Suspekt i slutningen af 90'erne, og dels fordi de repræsenterer en gren af hiphopscenen, som ikke rigtig siger mig noget. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om at de repræsenterer en bestemt segment. Det samme gælder sangeren KayReem – hans segment befinder sig dog i den modsatte ende af spektret.
KayReem skulle egentlig have haft U$O med på nummeret ”Din Mand”, men han var opholdt i Århus og derfor tog Don Jay hans plads i dagens anledning. Den albumaktuelle gruppe O.R. spillede nummeret ”Det flot makker” og fyldte scenen godt ud. Det var tydeligt at se disse 4 rappere vidste hvor hinanden var på scenen.
Da pladen var spillet igennem, var det Jokerens tur til at levere en showcase, hvor han strøede sine nyklassikere udover de tilbageværende folk.
Det hele fungerede gnidningsfrit og efterlod et godt indtryk af hvilket niveau Flamingo Records ruller. For at sige det lige ud, så er der her tale om undergrundens superliga. Kunstnerne kan regne med en masse opmærksomhed og ekstravagance. Det er tydeligt at man vil hæve standarden for hvordan den danske hiphopscene skal og vil være og at det lykkedes.
Fik du ikke troppet op til denne event, kan den ses her
Jokeren & Torpedorr blev forleden interview'et af gratisavisen Urban, det kan læses her
Ha' det dejligt.
- Alex
0 kommentarer:
Send en kommentar