L.O.C. mixtape på gaden mandag 5. feb

L.O.C. smider et mixtape på gaden den 5. februar. Mixtapet der bærer titlen "Nyt fra Vestfronten", er af den noget hårdere kaliber rent tekstmæssigt. Det bliver hosted af U$O, og produktionerne er alt fra gamle Clemens klassikere til Malk De Koijn.

I første omgang er det kun muligt at købe det hos Blackout


0 kommentarer:

Få en fed soul oplevelse d. 3 feb i Brønshøj

Lørdag d. 3 feb er kan du få en funky oplevelse på Café Straalvand i Brønshøj, hvor der vil blive spillet en masser læker 70'er soul blandet med lidt hip hop. Desuden vil "Late Night Utensils Band" spille, som har medlemmer fra København (Band), New York (sanger: Thelonious Da Gemini) og Washington D.C. (rapper: Vic Bennett).


Entré 50 kr. Inkl. gratis drinks mellem 20:00 og 21:30.


Tjek omarlive.dk for mere info - eller Late Night Utensils hjemmeside på myspace.


0 kommentarer:

Ugens MySpace Update : Uge 4



L.O.C.
Den infamøse 100-kilos banger er alvorligt ude med riven efter det danske hiphop-miljø på sit kommende mixtape. Som vanligt, kan man vel efterhånden sige. U dollartegn O, der for nyligt er signet på Sonet Records, vil guide lytteren igennem mixtapet med udråb og pimpsnak som det hører sig til.

To af numrene fra mixtapet kan allerede nu aflyttes på hans myspace: http://www.myspace.com/mrastair





Tjes Boogie
Det fjerde studiealbum er varslet fra hardcorerapperen Tjes Boogie, og inden det dropper, bliver et prelude i form af mixtape offentliggjort. Angiveligt har Tjes arbejdet med inspiration fra genrer som rock. r&b og sågar gospel - men dog loves der, at Tjes stadig spytter hardcore shit - omend med et snert af ironi. Udover samarbejder indenfor Klyng 'em up-cliquen, har Tjes indledt samarbejder med bl.a. Martin J (tidl. Supardejen) fra Sphaeren.

Læs mere om Tjes' kommende album, der forventes primo Marts, på adressen http://www.myspace.com/tjesboogie og lyt til numre fra det kommende mixtape på http://www.myspace.com/klyngemupklan.





Fayns
Viborggenseren Fayns har haft stor succes med liveshows rundt omkring i landet, men først nu, varsles en reel debutudgivelse fra hans lejr. Både de meget personlige temaer såvel som de mere overfladiske bliver behandlet og kommer ud i form af hårde, direkte tekster. Genremæssigt, trækker Fayns både på inspiration fra east- og westcoast rap såvel som horrorcore og crunk.

Download streetsinglen "Du vil så gerne" med Aeon og Mental fra gruppen Hvert Aspekt på hans profil: http://www.myspace.com/fayns

0 kommentarer:

Byd på vinyl testpress af: Et lille eventyr

 



D.12/2 udkommer" Haven Morgen - Et lille eventyr" på vinyl, men du har dog muligheden for at få den før alle andre. Det mest ekslusive eksemplar af alle vinylerne er testpresset, dette betyder at det er nr. 0 ud af de ellers 200 eksemplarer. Ved at gå ind på QXL har du muligheden for at byde på dette specielle eksemplar, og få det til din egen private samling. Ham Den Lange & Kejser A vil yderligere signere og tegne en lille tegning på hver deres side af coveret, og der vil medfølge et Haven Morgan sticker.


Tekst på label: Only for Promotion - Indgravering: "Haven Morgan - Et lille eventyr" ELDO ISR 001 A og B


Side A
1. Velkommen i Haven
2. Den Berømte Indre Glæde 3. Idioterne Kommer feat. D-On
4. Toget Kører Til Helvede


Side B
5. Langes Vers
6. Limonade bugten
7. Kejserens Vers
8. Alle Alene i Verden
9. Kollektivt Selvmord feat. D-On, Kim Jensen, Hakkimm, Rødhætte, Zjakalen & K-Liir (LP Bonustrack)


Find aktionen lige her.

0 kommentarer:

Marwan signet på Tabu

Marwan, en 26 årig dansk-palæstinenser, der tidligere rappede under navnet SLP (Statsløs Palæstinenser) og som er en del af det omfattende århusianske crew Pimp-A-Lot, er blevet signet til Tabu Records og udgiver sit debutalbum 1. maj 2007.


Denne mc er kendt for sin markante dialekt i sin rap og for sine hårdtslående tekster, der passer godt ind i samme univers hvor Suspekt blev skabt. Produktionerne til debutpladen kommer Tabus eget fame force, Rune Rask og Troo.L.S. til at stå for - i selskab med Marwans faste producer Abu Malek.


Vil man have en forsmag på albummet, kan man klikke sig ind på Tabus hjemmeside eller på Marwans myspace profil. Begge steder er der mulighed for at høre nummeret "Det' os".


 


 


Kilde: Tabu Records

0 kommentarer:

Ugens MySpace Update : Uge 3

Efter en kort "breather", er UDMU tilbage. Og der er masser at fortælle fra det store MySpace-land.


Den efterhånden mytiske pladeudgivelse fra vores allesammens Jøden, er nu endelig bakket op af et MySpace-prelude med titlen "Hvad sker der med pladen?!". Ordet fra manden selv er, at han har fået ild i selve albummets produktion, og at der foreligger en færdig pladekontrakt på udgivelsen.
Læs mere på hans profil: http://www.myspace.com/michaeljoden



Køteren MIV er løs som udgivende kunstner på Casino Records i selskab med bl.a. Cas og Jimmy Antony. Udfra albumsampleren på hans nyligt opdaterede space, er der en gang solid westcoast-inspireret hardcore rap i vente..
Læs mere på hans profil: http://www.myspace.com/rappermiv

Husk, at vi gerne hører nyt om lige præcis DIN homies kunstnerprofil eller hvad du synes er ekstra hot - du skal bare smutte ind på vores profil http://www.myspace.com/danskrap.dk og fortælle os det!

0 kommentarer:

Niarn online videointerview

Niarn har netop været en tur i studiet på TV2 Lorry, hvor der blandt andet bliver snakket om det virkelig er så hårdt at være ham, med reference til hans seneste single "Bare Sig Til" ? Så hvis du var på arbejde eller i skole, og gerne ville have set interviewet, så har du muligheden for det online :


Lige her.

0 kommentarer:

Upfront Urban Tour Forår 07


Allerede om et par uger sender Upfront Music igen nogen artister ud til et par danske spillesteder, rundt omkring i landet. Upfront Urban Tour er en promotionstour for de udvalgte artister, som får en mulighed for at præsentere deres musik live, bakket op af trommeslager Birk Stenbæk Kristensen og dj'en Simon Stoy.


3. omgang af Upfront Urban Tour fik ellers kort før offentliggørelsen sig lidt at en svær start, da Kuku Agami desværre måtte melde fra i sidste øjeblik. Heldigvis er det dog lykkedes at finde manden, der kan udfylde hans sko, Ali Kazim.


Upfront Urban Tour bringer artisterne forbi:


02/02-07 Studenterhuset, Aarhus (Tour start med GRATIS entré)


03/02-07 Huset, Nakskov


09/02-07 Toldkammeret, Helsingør


10/02-07 Pitstop, Kolding


15/02-07 Tante Olga, Randers


16/02-07 Musikhuset, Slagelse


17/02-07 Forbrændingen, Albertslund


23/02-07 Studenternes Hus, Næstved


24/02-07 Huset i Magstræde, København


01/03-07 Klauzdal, Herlev


02/03-07 Fermaten, Herning


For mere info kig her




 

 


 


 

0 kommentarer:

2006 for CAS, Stik Op Jakob & Gettic

Er du nysgerrig, for at vide hvad der var nogen af højdepunkterne i 2006 for CAS, Stik Op Jakob og Gettic? Så er det da bare at hoppe herind, og du kan få din nysgerrighed stillet.


Husk du også stadigvæk kan læse om året der gik for den danske rap/hip hop, bare ved at trykke lige her.




0 kommentarer:

Tilmelding til DM I MIX 2007

Ønsker du at stille op til DM I MIX 2007, skal du tilmelde senest d. 1. april2007. Tilmelding sker ved at skive Stig Mortensen på : stig@dmimix.dk

0 kommentarer:

Året for CAS, Stik Op Jakob & Gettic

CAS:


Årets optur?
Festen vi holdt i forbindelse med videoshootet til nummeret "En ny dag" som
rammer snarest! Det var en syyyyyyg dag....Beeeelieeeve me!

Årets nedtur?
At opleve en vens tragiske død.

Årets skuffelse?
Endnu et år at bo i Danmark med Anders Fogh som statsminister, og Pia
Kjærsgaard i regeringen. Og, ikke at få nogen nævneværdig airplay på radioen
med mine singler fra seneste plade.

Årets overraskelse?
Jeg er som Meyer Lansky på det punkt, "jeg ser om hjørner" så de færreste
ting kommer som en overraskelse for mig - he he...

Årets bedste historie?
Jeg tror ikke folk vil kunne forstå de ting jeg kunne fortælle som jeg syntes var sjove via skrift...
MEN der var sådan en gusten dame der lagde an på min homie i byen og sagde de mest groteske ting hun følte om ham og havde lyst til at lave med ham. Hans ansigtsudtryk alene sagde ALT. Hun var kort sagt en totalt "Mande-Hanne", og hvis hun ikke allerede gjorde så burde hun lugte fælt af muggen ost ud fra hendes udseende... Hvis jeg bare kunne forklare jer situationen ordentligt, ville det være min bedste historie at give jer.... Jeg græd tårer af grin der!

Årets bedste musik?
Der er kommet meget skod fra USA i 2006, syntes jeg. Der er kommet en del
mainstream "gay-ass glitter bling bling", men en hyped rapper som har overasket mig positivt med sin lyd er The Game. Jeg er nede med den måde han holder det "gutter" og ikke tager "tha fag-route". Jeg er glad for Vestkysten får sit "shine" igen i medierne og musikverden! Det manglede bare...

Årets bedste koncertoplevelse?
Jeg har sgu ikke været til nogen koncerter i 2006, ikke så vidt jeg husker, så jeg har nok en del at indhente på det område desværre. At der har været meget at se til er min eneste undskyldning!

Årets nytårsforsæt?
At få min hustle på! At hustle videre i 2007 ligesom jeg har gjort det i 2006 og blive ved, indtil jeg er hvor jeg vil være!

Årets bedste oplevelse?
At kunne sidde her nu bekymringsfri, og se tilbage på et år der næsten er
gået med tilfredshed. Og føle at jeg fuldførte hver eneste opgave jeg satte
for mig selv i 2006, og havde heldet med mig meget af vejen. I den
forbindelse vil jeg gerne sende et skud ud til alle som har hjulpet mig på
vejen...Good looking out folkens!

STIK OP JACOB



Årets optur?
Årets optur var uden tvivl, at Martin J. og jeg havde tiårsjubilæum som 'partners in crime'. Og at vi fik markeret det med mixtapet 'Overskud'. Der er sket en del siden vi hed Kongen & Knægten og udgav demoer på kassettebånd.

Årets nedtur?
At vi på trods af jubilæet ikke fik udgivet vores nye plade. Men vi knokler bag kulisserne.

Årets skuffelse?
Diplomats med Cam´ron i spidsen har længe været mit yndlingscrew. Men i år skuffede de med et par skidte albums og nogle wack moves.

Årets overraskelse?
At Clemens skriver tekster til Matador som musical. Det er god stil!

Årets bedste musik?
Jeg synes, Lil Wayne og Birdman har lavet en rigtig vild plade sammen. Wayne har det mest sindssyge flow, og Birdman har mindst 100 biler sin i garage. Så bliver det ikke bedre.

Årets bedste koncertoplevelse?
Nobody Beats the Beats og Ashtiani Baltzer på Rust. Jeg er især nede med at se NBTB på mindre spillesteder som Rust, hvor lyden er god, og bandet er helt tæt på publikum.

Årets nytårsforsæt?
50 % til side til Skat. Moneymakers know!

Årets bedste oplevelse?
Den gemmer jeg til 2007, hvor vores nye plade udkommer. Det bliver galt!

Gettic



Årets optur?
Hmm, godt spørgsmål. Det var fedt at udgive min egen plade, efter alt arbejdet med den! Ellers må det være at spille på Roskilde med Nemo, og at møde Louis Winding fra Maximum Risk. Han har taget mig ind, og forhåbentlig bliver starten på et nyt kapitel i hele det her vanvid de kalder livet. Han er sgu et af de mest cool mennesker jeg har mødt.

Årets nedtur?
Det må være den danske hiphop scene helt generelt. Der kom mere eller mindre intet jeg gad høre på, og det skræmmende er, at de kommende år ikke ser meget bedre ud overhovedet. De eneste der holdt det kørende, efter min mening, var Troo.L.S. & Rune Rask, og "Rastløs" tracket med Jokeren. Lortet mangler noget nyt, men hvad det er, må vi jo se om tiden har lyst til at vise os. Ikke dermed sagt at jeg har svaret på noget som helst, ha ha! Jeg synes sgu bare virkelig det bliver kedeligere og kedeligere. Og, helt seriøst, alle de folk der sviner hinanden til på alle Internet boards, bla. her på danskrap.dk : Kom dog videre i livet venner! Det er ok at have forskellige meninger, men accepter dog for pokker hinanden!

Årets skuffelse?
Hmm, nok at vi ikke fik større "succes" med min plade. Normalt skal man jo være "åh, så selvsikker" og alt det pis, men jeg er sgu ikke bange for at indrømme at den floppede lidt. Men fuck it, hvad der ikke dræber én gør jo én stærkere, som man siger. Og igen tusind mange tak til alle der medvirkede!! Det var så fedt gjort, vil altid respektere jer for det. Specielt Primo Entertainment, Thomas Enghave og Michael " C.U.P."! Tak for alt, det har været en ære.

Årets overraskelse?
Ved jeg sgu ikke lige hvad sku være, men noget der ikke har så meget med hiphop og gøre: Mani Spinx' debut plade "Post Modern Panic Attack"! Et godt stød for dansk musik generelt!! En legende lethed, der smitter af, med noget af det vigtigste i livet: Glæde og tro på noget nyt!

Årets bedste historie?
Nah, ingen anelse. Følger efterhånden ikke med mere, der er jo ikke noget spændende at følge med i.

Årets bedste musik?
Mani Spinx, hvis det skal være dansk. Ellers må det være Justin Timberlake, The Roots, The Game, Amy Winehouse, Lupe Fiasco, Young Jeezy, T.I. Den nye Beatles "Love" plade er også for vanvittig! Forfriskende ny servering af gammelt materiale. George Martin beviser for gud ved hvilken gang, at han er en sand producer, som alle os hiphop-tosser kan lære alt for meget af.

Årets bedste koncertoplevelse?
The Game, uden tvivl. Den mand kom, så og leverede. Han bragte håb tilbage for hiphop, i mine øjne. The Roots burde ha' været den bedste, men endnu en gang lykkedes det en lydmand at fucke alt op. Udover The Game har jeg været til nogle sindssygt fede Tommy Hilfiger Sessions på Jazzhouse, de skal vist opleves for at forstås.

Årets nytårsforsæt?
At blive bedre til alt. Aldrig at give op. Og at leve med alle de tosser der er derude i verden, ikke mindst mig selv.

Årets bedste oplevelse?
Hvor meget jeg har udviklet mig musisk. Det føles helt vildt!
Og vigtigst af alt, de venner og min familie der er der, og altid har været der, selvom jeg tit glemmer. Uden dem: Ingen mig.

Til sidst: check www.myspace.com/getticbeats for mere!

0 kommentarer:

Jokeren - Til jer der har glemt det

Jokeren har skrevet en artikel om om HipHop, og de uskrevne regler, som mange har glemt, og andre er for unge til at kende.

"Du skal "Pay ya dues", hvilket groft oversat betyder at du selv skal have ydet et væsentligt bidrag inden du kan tillade dig at have en mening om emnet her eller andres bidrag. Det gælder uanset om du er en 15-årig dreng på internettet eller en garved kultur journalist. Men det betyder sgu ikke at de nye talenter og den næste generation af b boys skal smække fissen og rette ind. Tværtimod. Det er netop fra jer at fornyelsen, den næste stil, den nye vinkel på hiphop og rap skal komme fra. Og enhver med "skills" har noget at skulle have sagt. For ingen har patent på hiphop. Heller ikke hvis man har været nede siden Grand Master Flash opfandt crossfaderen....."

Læs hele hans artikel her!

0 kommentarer:

Danskrap.DK Prisen 2006

I en tid hvor det hagler ned over os med prisuddelinger, tilføjer vi os nu mængden. Blot i online format.

Nogle vil måske spørge hvorfor ? hvorfor skal danskrap.dk nu også lave endnu en award?

Vi mener at den danske HipHop scene bør sin egen pris. Hvor det er folket der nominerer og stemmer/ bestemmer hvem
der skal vinde danskrap.dk prisen 2006.

Fælles for alle andre awards, er at der sidder et udvalg af såkaldte musik-eksperter og vurderer hvem der skal nomineres.

Vi skal altså bruge DIG til at nominere og tilsidst stemme hvem der vinde danskrap.dk prisen 2006.

Der er i alt 12 kategorier


Årets danske Rapper
Årets danske Producer
Årets danske Cover
Årets danske Album
Årets danske Arrangement (Koncert, jam, event...mv)
Årets danske DJ
Årets danske Hit
Årets danske EP
Årets danske Undergrunds navn
Årets nye danske navn (rapper, dj, producer...mv)
Årets danske Musikvideo
Årets danske Tekstforfatter

Når nominerings runden er overstået, bliver de 5 højest placeret i hver kategori, så sat til den endelige afstemning.


Giv dine bud her

0 kommentarer:

Jokeren klumme : Til jer der har glemt det

Skrevet af: Jokeren

Jeg tror de fleste kan blive enige om at hiphop er det kultur fænomen der har haft størst betydning de sidste 25 år. Det er den platform som stort set al nyskabende elektronisk musik står på. Men hvordan er det nu lige det er med det der hiphop ? Alle jer der har været nede siden staten af 80'erne kan roligt cruise ud med lommen fuld af can'er og bomb'e en togstamme mens I poplocker til tonerne af Afrika Bambatta & the soul sonic force. I ved godt hvad jeg snakker om. Det her sidder i rygmarven på alle os old schoolers. Men alle jer, for hvem det jeg lige skrev er sort snak, bør tørre leverpostejen af colabundene, og begynde at tage notater. For onkel Jokerino skal til at breake den ned for jer. Og det gælder især jer der tror at kulturen startede da 2pac blev skudt eller Dr Dre udgav "The Cronic". Der er nemlig nogle uskrevne regler, som mange har glemt, og andre er for unge til at kende.

Hiphop handler om at være original. Og ved originalitet mener jeg at bidrage til kulturen med et original udtryk, der skubber genren frem i en ny retning. Det kaldes, som [[Mc Einar]] med Peyk's ord sagde, at have "Den nye stil". Det er ikke godt nok at gøre som de andre, og eventuelt planke og kopiere sin stil, sine rim, sine skitser, sine moves eller sine beats fra en anden b boy. Det hedder at "bite", og er en dødssynd i hiphop. Dette gør også at hiphop altid vil udvikle sig i nye retninger, og det er selve kulturens livsnerve. F. eks. er gangsterrap med alle sine ghettoværdier en forgrening på hiphopkulturens stamme, lige som den jazzinspirerede N.Y. hiphop med DJ Premier & Guru i spidsen var det i starten af 90'erne. Gangsterrap er blevet verdensomspændende populærmusik og trendsættende inden for bl.a. tøjmode i form af streetwear. Det er der ikke noget galt i. Og man kan ikke bebrejde folk som Snoop Dogg, 50 cent og deres pladeselskaber for at udnytte det kommercielle potentiale i deres musik og brand. Til gengæld kunne undertegnede godt savne nogen der kom med netop "Den nye stil" og skabte en ny forgrening af kulturens krogede, men smukke træ. Det er på en måde en naturlov for genren, men det er som sagt op til os udøvende hiphoppere at komme med denne fornyelse, så vi ikke går i selvsving og stagnerer.

I hiphop og rap har det aldrig været en skam at tjene penge. Tvært imod. Hiphop startede i USA's ghettoer og det har altid været god stil at blære sig med hvor mange penge man tjente. På samme måde som det alt for store tøj kommer af at ungerne i ghettoen arvede tøj fra deres større søskende, er de overdimensionerede guldkæder, diamantøreringe og andet bling bling, en kompensation for denne fattigdom. For at slippe ud af ghettoen kræver det at man er den bedste til noget. Det kunne være basketball eller stand up comedy, men uanset hvad du kunne, var det livsnødvendigt at være nummer 1. Derfor har det i hiphop også altid været god tone at blære sig med at være den bedste. Dette skaber også en sund konkurenceånd, som dog kan blive livsfarlig når æreskrænkelserne på mikrofonen eller dansegulvet, udmønter sig i en "beef", der bliver taget til gaderne og i USA ofte ender i mord og vold. Men faktisk opstod hiphop som et fredeligt alternativ til volden og banderne. Samtidig har jeg i L.A. hørt hardcore gangsterrappere give den op for folk som Vanilla Ice og MC Hammer. Og hvorfor nu det ? Jo, for de klarede sig netop ud af ghettoen, og alle der har gået rundt i sin brors aflagte bukser med knurrende mave ville uden at blinke bytte med en rig millionær, der lever af det han kan lide at lave. Folk, der har succes fortjener deres props og respekt. Jeg tager også gerne hatten af for Nik & Jay. Jeg er sgu ikke nogen playerhater. For under deres overfladiske modeshow og forslidte hippop klicheer er de faktisk real. De er nemlig bare nogle glade drenge fra Værløse, der kan lide at lave popmusik og se pigernes røv gå "Boing Boing". Og de har aldrig påstået andet. Respekt for det. Keep it real. At holde det ægte betyder nemlig at være tro mod sig selv og ens egne værdier. Ikke andres værdier. Så det er en grundig misforståelse at man kan kopiere sin yndlings mixtape rapper og/eller favorit producer fra kulturens guldalder, snøre skoene op med fat laces, og så automatisk være real og original. Selvom det for udenforstående kunne se voldsomt autentisk ud, er det faktisk fake as fuck. Og du får ingen respekt fra en ægte hiphopper.

Hiphop handler nemlig først og fremmest om respekt. Da de første danske rap pionerer startede på Strøget, i Thomas P Hejles og i Klub 47, var den eneste belønning man kunne vente sig sine ligesindedes respekt. Det samme gjaldt i New York, da genren var ny og spæd. Og da dansk rap blev undergrund igen efter MC Einar og [[Rockers by Choice]]'s første plader, var det stadig kærligheden til kulturen, og respekten fra andre udøvende b boys der drev værket. Selv da N.W.A. kom straight outta Compton var der ingen der regnede med at de ville sælge og tjene millioner - heller ikke dem selv. De ville bare fortælle verden om deres bydel i Los Angeles. Repræsentere og kræve deres respekt. Nogle folk forveksler dog respekt med frygt. Men kig på hvor Suge Knight og Death Row Reocrds er nu og du vil se at den slags imperier er dømt til at falde. Og hvad med breakerne og grafittimalerne ? De gør det ene og alene for respekten. Nogle graf malere sidder sågar i fængsel for deres kunst. Tænk over dét næste gang du sætter pennen på papiret. Og husk at vi alle står på skuldrene af dem der gik før os. Dem der pionerede hiphop før der var penge, letpåklædte piger og store kromfælge på slæderne. Husk at give dem den respekt de fortjener. Uden dem stod vi ikke her i dag.

Du skal "Pay ya dues", hvilket groft oversat betyder at du selv skal have ydet et væsentligt bidrag inden du kan tillade dig at have en mening om emnet her eller andres bidrag. Det gælder uanset om du er en 15-årig dreng på internettet eller en garved kultur journalist. Men det betyder sgu ikke at de nye talenter og den næste generation af b boys skal smække fissen og rette ind. Tværtimod. Det er netop fra jer at fornyelsen, den næste stil, den nye vinkel på hiphop og rap skal komme fra. Og enhver med "skills" har noget at skulle have sagt. For ingen har patent på hiphop. Heller ikke hvis man har været nede siden Grand Master Flash opfandt crossfaderen.

For når alt kommer til alt er hiphop og rap dybest set en udtryksform, som du kan fylde med hvad du vil. Hiphop er hvad vi gør den til. Og der er lige så mange subjektive definitioner af hiphop som der er b boys. Det er det smukke ved det her. Men lur mig om ikke de fleste der har været nede siden starten i grove træk er enige med mig i disse nu nedskrevne regler. Enhver subkultur med lidt bundtræk ender som regel som popkultur. Men genren dør altid igen når dens grundlæggende værdier udvandes. Kig bare på punkbevægelsen. Så til alle jer der har glemt det eller ikke ved bedre : Kom med dit originale bidrag for at få din respekt. Fortjen den. Forny hiphop. Lav en fresh burner. Tag os til det næste niveau. Husk at det at være dope ikke handler om narko. Og så skal du ikke være genert for at blære dig med både evner og indkomst undervejs. Du er hiphopper og janteloven gælder ikke for os.

Word to tha muthafucker.

[[Jokeren]]

1 kommentarer:

Johnson - nu med nomineringer, ny video og tour

Johsnon starter det nye år med fingrene i mere end én kagedåse. Ikke alene er han nomineret i 4 kategorier ved årets Zulu Awards, han har også opnået 3 nomineringer ved musikanmeldernes prestigefyldte pris "Steppeulven". Nomineringerne tæller både Årets Danske Album, Årets Danske Sanger, Årets Danske Hit og Årets Danske Tekstforfatter.l


Allerede i næste uge tager Johnson til Stockholm, hvor han skal filme video til sin 3. single Nasty fra debutalbummet Det Passer. Den svenske instruktør Mr. Vee har ladet sig inspirere af L.L. Cool J's video til I'm That Type of Guy.


Sidst, men ikke mindst, er Johnson på vej ud på de støvede landeveje i selskab med sit band. Han kan opleves rundt om i landet fra marts til slutningen af april, og vil til nogle af showene have support fra Jøden, der udgiver sit debutalbum i 2007. Se tourdatoerne i vores koncertkalender.

0 kommentarer:

Primo Entertainment udvider

Efter et veloverstået Pulejam med temaet "blowin' up in 2007", bliver temaet forsøgt efterlevet af jammets arrangører, Primo Entertainment. Primo Booking er navnet på barnet til den efterhånden velvoksne virksomhed, og til at lede barnet, er ildsjælden Anders Søborg Olsen blevet headhuntet. Han har tidligere fungeret som afvikler på det Viborgensiske spillested Paletten. Med hiphop-successer som MC's Fight Night og Pulejam i bagagen, bliver spændende at se hvordan Primo kan udvide brandet, der selvfølgelig ikke begrænser sig til at beskæftige sig med hiphop.

Læs mere om hvilke navne Primo Booking allerede har i stalden på deres nye hjemmeside: primobooking.dk.



Kilde: Primo Entertainment
Link: primoentertainment.dk
primobooking.dk

0 kommentarer:

Hip Hop Delight 2nd Round


Efter en udsolgt debut d. 4. jan, og en masse positive tilkendegivelser vender "Hip Hop Delight" tilbage. Allerede d. 1. feb bliver døren åbnet igen for en omgang "Hip Hop Delight", hvor man endnu en gang vil kunne opleve en masse rap og dj's.


Det hele sker i Copenhagen Jazzhouse - Niels Hemmingsens gade 10 Kbh K.- Torsdag d. 1. feb.


Hele herligheden koster 150 kr.


For mere info: Hip Hop Delight hjemmeside.


 





 

0 kommentarer:

Hvad skete der lige i 2006?


Kan du huske alt det der skete i 2006? Nu har du muligheden for at give din hjerne et dansk rap 06 comeback, og læse lidt om de begivenheder der gik ned i 2006, i den danske rap's tegn.


Tjek lade's artikel lige her.

0 kommentarer:

Nye Billeder i galleriet

Så er der nye billeder.

Sørøver Sally har været ude med kameraet og skyde en masse billeder, der er billeder fra 4Fod på Rust.



Og Revoltage og Supajan på Lades Kælder.



de er at finde i foto-galleriet i mappen 'koncerter' - Go peep!

0 kommentarer:

2006 - Hvad gik ned?

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

0 kommentarer:

Netfight genåbnet

Så er Netfight oppe igen!



Det har været nede i alt for lang tid, men nu er det tilbage - Netfight, Danskrap.dks lyriske arena, hvor brugerne kan kæmpe mod hinanden i en online rap-battle, herefter er det de andre brugere der afgør hvem der er vinderen.

Netfight har som sagt været nede i et langt stykke tid, dette skyldes at vi har haft problemer med databasen omkring netfight.
Vi har overvejet forskellige løsnings-modeller, den vi nu har valgt har desværre gjort at vi har været nød til at nulstille hele vores arkiv og database omkring netfight - dvs. at ALLE tidliger kampe og også bruger informationerne er nulstillet - så vi starter altså helt på ny.

BEMÆRK at vi stadig er i en testfase - det kan betyde at vi er nød til at nulstille serveren igen! - og altså derved slette alle nye kampe, vi prøver selvfølgelig at undgå det - men det kan altså blive nødvendigt.
Vi gir besked når vi er igennem testfasen og der ikke længere er fare for at serveren skal nulstilles.

God fornøjelse og husk nu - Vi vil se ren kamp, ingen feje tricks! :)

Mvh Danskrap.dk

Følg med i opdateringer omkring netfight på netfight-boardet

0 kommentarer:

Niarn starter 2007 med 2 guldplader

Pressemeddelelse Fra Copenhagen Records:


GULD TIL ANTIHELTEN


Niarn hitter igen!


Så har han gjort det igen – skarnsknægten fra Dobbelt A. Niarn har startet året med ikke mindre end 2 guldplader. Den første får han for sit andet album ANTIHELT, der udkom i efteråret, mens den anden inkasseres på baggrund af den seneste hitsingle BARE SIG TIL.


Dermed har Niarn bestået den svære 2’er og forsvaret sin placering som en af landets absolut mest succesrige rappere. ANTIHELT delte ellers anmelderne og i Ekstra Blandet blev Niarn ligefrem beskyldt for ikke at kunne rappe. De 2 stjerner her stod dog i skarp kontrast til de 5 i BT og meldingen om at Niarn er ”Danmarks Eminem”.  Publikum er uden tvivl også delt, men en stor del af dem holder tydeligvis fast ved den politisk ukorrekte rapper, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og tingene bliver sagt lige ud.



Foråret byder på en ny single og en lang række koncerter landet over. Indtil videre er følgende på plads:


07.04.07                   Herning              Scene 2
13.04.07                   København         Pumpehuset
14.04.07                   Vordingborg        Stars
20.04.07                   Ålborg                Skråen
21.04.07                   Randers              Tante Olga
28.04.07                   Horsens              Kulisselageret

0 kommentarer:

Året der gik på 3.min


Til TV2's nytårsgalla "Året i Ord Og Billeder", fremførte Per V et rap-resumé af 2006. Er du hurtig, kan du nu på Per V's hjemmeside downloade hele nummeret.


Du finder det her.


 

0 kommentarer:

Pigerappere debuterer med Mary-rap

Er du gået og blevet influeret en smule af din mormor og andre royalistiske familiemedlemmer, vil du klappe i dine hænder, når vi fortæller, at verdens sejeste Mary(&Mary) har lavet en musikvideo, som er for alle at se på deres myspace side.


Kan man slet ikke få nok af Mary, og kan man ikke vente til torsdag, hvor de glitrende, indbydende, kulørte blade udkommer, kan man stille sin sult på den officielle Mary&Mary hjemmeside.


 


0 kommentarer:

MC’s Fight Night nu i hele landet

< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Ja du læste rigtigt MC’s Fight Night tager på tourne.


Jamen hvordan kan man det tænker du sikkert. Jo det foregår således at < ?xml:namespace prefix = st1 ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:smarttags" />Jøden og de 4 bedste MC’s fra MC’s Fight night 2006 tager på Showbattle tour på forskellige spillesteder rundt omkring i Danmark. Her kan man i en hel times show opleve improviseret gøgl og hardcore face 2 face battles. På den måde kan endnu flere mennesker i hele Danmark opleve Danmarks bedste freestyle MC’s uden at skulle tage til KB Hallen i København.


Før MIKL, Fantomet, Kejser A & Ham Den Lange folder sig ud vil der på hele touren være et opvarmnings show med Jøden, som i løbet af foråret vil være album aktuel med debutpladen ”Monkey Juice”.


 


Det er ikke alle datoer der er offentliggjort på touren, men ifølge Primo Entertainment så vil touren ramme omkring 5-6 byer i løbet af foråret. Første Showbattle kan opleves d. 19 januar på tapperiet i Køge.


 


Følg med på www.fightnight.dk

0 kommentarer:

Johnson-Ufo Yepha-Natasja nomineret til Zulu Award

< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /> 


 


Så er nomineringerne til årets Zulu Awards offentliggjort. Af hip hop navne topper Johnson med 4 nomineringer heriblandt ”Årets Sanger” selvom mange måske vil mene, at Johnson nok rapper mere end han synger.


 


Du kan kaste dine stemmer nu på: http://zulu.tv2.dk/event/awards/


 


Zulu Awards løber af stablen d. 25 januar 2007.


 


 

0 kommentarer:

En bunke nye anmeldelser online

De kunne måske være leveret hurtigere - i det mindste samlet i form af en julegave. Eller noget. Der var så mange pæne og smarte måder vi kunne have præsenteret dem på. Derfor vælger vi den letteste af dem alle:

Gå ind på vores anmeldelses sektion og find ud af hvilke udgivelser fra 2006 du skal bruge de sidste julegavepenge på.

0 kommentarer:

Vakilisme?

Vakilisme* defineres som når filosofi, politik og poesi i en cocktail af punchlines og samfundskritisk slagkraft med tankens kraft kolliderer med hip hop .

Den 20-årige nørrebro-emcee/ 2.generationspolitiskflygtning/ politologistuderende/ Vakili, hvis stil opsummeres foroven, udsender langt om længe sin debut-EP >> Vakilisme '06< <.

EP'en indeholder 6 spor, produceret af henholdvis Mezian, Fantomet og Ali. Der behandles udelukkende seriøse, aktuelle temaer, først og fremmest med udgangspunkt i dagens Danmark, set fra Vakilis øjne.

Så hvis du er til intellektuelle og dybe tekster over sjælfulde beats, vil EP'en vil være til salg for den nette sum af 30 kr. i udvalgte pladepushere samt på http://runforcovershop.dk.

For mere information eller kontakt gå til http://vakilisme.dk
Eller join Vakili på hans myspace: http://myspace.com/vakilism




*
Trods den iøjenfaldende grad af selvhøjtidelighed er Vakilisme et seriøst begreb, det er kommet til efter ihærdig insisteren fra diverse parter om at sætte musikken i båse som fx 'indvandrer-' eller 'perkerrap'. Sådanne prædikater er imidlertid udtryk for en samfundsmæssig objektificering, som intet identitetssøgende menneske burde se sig nødsaget til at tage sit udgangspunkt i – og deraf: Vakilisme.

0 kommentarer:

Rust dit røvhul til årets første undergrunds jams!

Spillestedet Rust fyrer godt op for dansk hip hop her i starten af det nye år.

Allerede nu på fredag den 5. januar kan du opleve 4Fod til natkoncert med trommeslager, bassist og gæster, når Kami, Brygs og Stoy spiller lige fra gamle klassikere til nye drengerøvs-hits fra deres kommende album.


Og som om det ikke var nok, så åbner Rust Bassement fredagen efter (d. 12. januar) igen dørene for KBH's største undergrunds stjerner, når klubben Hip Hop + præsenterer navne som Supajan, Royal Mudd, Micro & Loke Deph. Aftenens host er ingen ringere end Fight Night champen Fantomet, mens pauserne bliver fyldt ud med sprød hip hop fra hus-DJ'en Pelle Bombholm.

0 kommentarer:

Premierer på 2 nye musikvideoer d. 20/1

Casino Records præsenterer i samarbejde med Club Aroma, en premiere på to nye musikvideoer. Det drejer sig om premieren på musikvideoerne til "En ny dag" med CAS, og "Køtern R Løs" med M.I.V. Udover det kan du opleve DJ J-Whut spille RnB, Hiphop & Club-Bangers, plus der vil være live optræden af CAS & M.I.V. Som konferencier kan du opleve Jeppe "Jay-B" Bisgaard,og der vil være gratis Smirnoff Vodka til de første 200 gæster.


Indgang: Gratis


Sted: "Club Aroma" i Boletns Gård - Gothersgade 8G, Kbh K.


Hvornår: 20. Januar 2007 kl 20:00.


Se mere her: Club-Aroma.dk, Casino Records.dk, Smirnoff.com (sponsor).


0 kommentarer:

7-tallets debutalbum på trapperne

Rapperen 7-tallet udgiver sin debutplade "Mit Indre Jeg" den 7. januar, og i den forbindelse kan du nu læse en anmeldelse af pladen lige her på danskrap.dk. Du kan endvidere få lidt mere at vide om manden bag pladen, hans tanker om dansk rap m.m. ved at gå ind i artikel sektionen og tjekke et helt frisk interview med 7-tallet samt producer.

0 kommentarer:

Interview m. 7-tallet

Skrevet af: Kansler K

Du har måske hørt singlen på P3. Måske har du endda engang set ham live til en koncert et sted i landet, eller måske har du været et smut forbi hans hjemmeside. Men hvem er han? For de fleste er rapperen 7-tallet et forholdsvist ukendt navn, men det er noget 7-tallet selv gerne vil ændre på.
Han udgiver sit første album den 7. januar 2007, og derfor valgte danskrap.dk at sætte manden i stævne for at høre lidt om manden bag pladen, hans tanker om dansk rap, og hans forventninger til sin plade. Undertegnede mødte op til en snak med 7-tallet, eller Michael Hjort som er rapperens borgerlige navn, samt producer Kenny Andersen i drengenes eget produktionsstudie, Crib Productions, i et forsøg på at komme lidt ind under huden på fænomenet 7-tallet.

Roden, der gik fra engelsk til dansk

Den 29-årige rapper er opvokset på Vesterbro, og beskriver sig selv som en typisk Vesterbro dreng. Hans introduktion til rapmusikken og hiphop startede som 12-årig, da han begyndte at danse hiphop i en lokal klub. Udenfor danselokalerne var det dog andre ting, der fyldte den unge knægt fra Vesterbros hverdag. 7-tallet var i sine unge år en knægt med problemer, og indrømmer gerne, at han dengang var noget af en rod. En konkret begivenhed kortvarigt efter sin femten års fødselsdag var dog med til at ændre hans tilværelse.
-Jeg var ude og lave noget, som man ikke skal lave, og hoppede ud fra tredje sal. Jeg brækkede mit ene ben tre steder. Jeg fik at vide, at jeg måske ikke kom til at gå igen. Det gjorde, at jeg kom ud af hashmisbrug og alt muligt andet. Der fandt jeg ud af med mig selv hvad det var, jeg ville med mit liv.

7-tallets rapkarriere begyndte at tage form ved mødet med produceren Kenny. Sammen begyndte de to drenge at udvikle et musikalsk samarbejde. Vi er nu godt syv år tilbage i tiden. Den musikalske baggrund for drengenes stil blev hurtigt den westcoast inspirerede del af hiphop genren. For 7-tallet var det især Nate Dogg, og hans evne til at være bevidst om, hvordan man skal opbygge sine flows og hooks så det fanger folk, der vakte rapperens interesse. Kenny følte sig modsat især inspireret af de store westcoast producere. Han mener, at inspirationen til den stil han har udviklet især kommer fra folk som Timbaland, Dre og G-Unit, og lægger vægt på, at gode kompositioner opstår ved, at man kombinerer stykker, der i sin grundform er enormt enkelte på en måde, så de samtidig bliver avancerede. Sammen begyndte de to drenge at producere en række numre på engelsk, hvilket dog er en fortid, som nu er blevet lagt på hylden.

- Vi besluttede os for at gå over til at lave dansk rap for tre år siden. Da vi begyndte på det, var der nogle andre artister, der begyndte at få øjnene lidt op for det, vi lavede. Og så lavede vi lidt produktioner til nogle andre i gamet. Så fandt vi stille og roligt ud af, at vi egentlig godt kunne lave vores eget, altså mit første album.
For 7-tallet og Kenny blev skiftet til dansk rap kort sagt afgørende. Det hang især sammen med, at det store gennembrud på engelsk aldrig kom, selvom det ifølge drengene selv var tæt på. De var således tæt på at få solgt et nummer til et større pladeselskab, men problemer med rettigheder til et David Bowie sample gjorde, at aftalen aldrig kom i hus.
- Det skød os lidt i sænk, da vi ikke rigtig kunne få de rettigheder. Det var det der gjorde, at vi så brugte en halvandet år på at lave noget, der nok mindede om det. Vi indså, at vi måtte gå udenom alle de mennesker, der vil have rettigheder på det. Men det kunne vi bare ikke. Det var så på det tidspunkt, efter halvandet år, at det gik op for os, at det måske slet ikke var der, vi havde vores hjerte”

Med inspiration fra venner og kollegaer indenfor hiphop miljøet begyndte projekt rap på dansk. I starten var de to drenge dog meget kritiske, overfor folk, som foreslog projektet. Drengene mente kort sagt, at hvis man skulle lave rap på sit modersmål, så skulle det virkelig gøres ordentligt. Det kræver ifølge dem, at man besidder et ekstremt talent som rapper.
- Når vi var ude og spille var der tit og ofte folk, der spurgte, hvorfor vi ikke prøvede at lave noget på dansk. Og jeg tænkte sgu, at det nok var for svært. Når det er ens modersmål og så videre, så skal man sgu være dygtig til det. Men så efter et stykke tid, hvor jeg havde hørt så mange mennesker hele tiden snakke om det, når vi var ude og spille, så sagde jeg til Kenny, nu prøver vi sgu at lave noget på dansk. Og det første nummer vi så lavede på dansk gik faktisk hen og blev rigtig fedt. Så tænkte vi, det kunne vi sgu da godt det her. Og så lavede vi et til, og et til. Og da vi hørte hvordan det lød, så kiggede vi på hinanden og sagde ’det her – det gør vi!
Det var også på dette tidspunkt, at Michael valgte navnet 7-tallet der, som mange muligvis har haft på fornemmelsen, er ment symbolsk i flere sammenhænge. For Michael handlede det mest af alt om, at minde sin far, der blev født og døde i den syvende måned, og havde lykketallet syv. På baggrund af dette mente Michael, at der var en sammenhæng med tallet syv og sin far, og at han derfor ville ære ham på en god måde ved at vælge det navn.

Selvkritiske ambitioner
Det lykkedes med tiden drengene at få kontakt til selskabet Midget Records, og derfra gik arbejdet med pladen for alvor i gang. Første singleudspil ”Ses i mit bakspejl” er blevet sendt ud. For 7-tallet og Kenny er ambitionerne også forholdsvis klare og gennemdiskuterede. Drengene er enige om, at det store gennembrud selvfølgelig er det, som alle drømmer om, men først og fremmest er ambitionen at få spredt navnet, og sørget for at 7-tallets album sikrer rapperen en solid plads i dansk hiphop som en anerkendt rapper. Stjernenykkerne er således svære at spore i Crib Productions. Der ligger dog også en mere kunstnerisk baseret ambition i projektet, som Kenny udspecificerer:
- Der er også glæden ved at give noget videre, som man synes er fedt, og se andre får det på samme måde. Så er det lige meget, om det er en af vores stille numre, som andre, der har mistet nogen, kan høre og forholde sig til, eller om det er en eller anden clubbanger, hvor folk bare kan flippe fuldstændig ud. Pludselig betyder det ikke så meget, hvor mange plader man har solgt, for den slags kan ikke gøres op i penge. Den del af det synes jeg, det er vigtigt at tage med. Men primært er ambitionen da at etablere sig bedre, indenfor det som vi kan lide.

Ambitionerne er derfor til at føle og mærke på. På den anden side virker det dog heller ikke som at selvkritikken skal tages som et udtryk for manglende selvtillid. Således mener de begge, at de er meget bevidste om hvad de kan, og ikke kan. 7-tallet mener, at makkerparret har antennerne ude rundt omkring i hiphop miljøet, og på den måde har ørene åbne for, hvad det er folk godt kan lide ved dem, således at de kan fokusere på de ting.

Ærlighed og kontanthed
7-tallets plade, der bærer titlen ”Mit indre jeg”, kan bedst af alt ses som et miks af clubbangere, og mere personlige sange, i hvert fald ifølge rapperen selv. De personlige sange er for 7-tallet meget vigtige, hvilket giver sig udslag i, at rapperen gerne vil kunne fortælle om sig selv, sin baggrund og hvor han kommer fra. For 7-tallet giver det sig også udslag i, at han føler det nødvendigt at bruge sin fortid, og sin livserfaring, som et vigtigt element på pladen.

Når man hører førstesinglen igennem, bemærker man dog også at ærligheden kommer til udtryk på en anden måde. Der fornemmes at 7-tallet også gerne vil være kontant, og sige ting, som han som rapper har oplevet igennem sin karriere i mødet med andre kunstnere.
Førstesinglen indeholder således linjen ”Lad vær med at tage patent på noget du har stjålet min ven”, som simpelthen er for fristende for undertegnede at undgå at grave lidt i. Dette har 7-tallet dog heller ikke det store problem med at snakke lidt om:
- Den linje er faktisk meget, meget personlig. Den handler mest om min homie Tommy B, som har været ude for, at have nogle ideer til nogle tracks. Han har oplevet at snakke med nogle andre i miljøet omkring de ideer, imens han var i gang med nummeret, og pludselig står vedkommende, som han har snakket med det om, med noget musik en måned efter, hvor et af numrene har fuldstændig samme titel som hans nummer, og fuldstændig samme tema. Vi har også selv har været ude for at blive jacket. En dag sad jeg i en bil en dag og hørte mit eget beat! Vi fik at vide, at det var en eller anden rappers nummer, men det var vores produktion. Og det er hvad der kan ske, hvis der er nogen ting, der kommer for hurtigt ud, og man ikke har nået at sætte sit navn på det med det samme.

Snakken ledes over i en generel diskussion om kontanthed og klare udmeldinger i dansk rap , hvilket passer undertegnede godt, da det er en god mulighed for at komme lidt under huden på rapperens holdninger om dansk rap generelt. Det fremstår hurtigt, at kontanthed spiller en vigtig rolle for 7-tallet, om end han ikke selv har været interesseret i generelt at rakke folk personligt ned på den nye plade. Han mener dog, at der er en tendens til, at man meget gerne vil undgå beef i dansk rap. I hvert fald mener han, at mange rappere meget gerne vil undgå og blive alt for personlige. Det virker kort sagt som kontantheden og ærligheden er vigtige elementer for syvtallet:
- Facts er, at der er mange danske rappere, der ikke bryder sig om hinanden. Der er rigtig mange, der ikke tør være åbenmundede omkring det. Der mangler jeg lidt, at folk sætter navn på, og siger hvem det er, man mener, gør noget forkert. På den måde får man klart mere omtale, og på den måde kan man også skille sig ud i forhold til hvem man kan lide, og hvem man ikke kan lide.”

Fremtiden?
Hos Crib Productions er man spændte og forventningsfulde overfor modtagelsen af det kommende album. Alligevel har drengene dog allerede nu nogle overvejelser om, hvad de skal tage sig til efter pladeudgivelsen og den efterfølgende tour. 7-tallet uddyber:
- Det andet album er klart hvad vi i fremtiden retter fokus mod. Og ellers har vi nogle andre projekter ude på siden. Vi har blandt andet Tommy B som vi producerer til. Og så har vi en ambition om at lave noget på et tidspunkt, hvor vi samler en masse fede rappere, og smider noget ud til folket.

Seancen sluttes af med at 7-tallet afspiller et par numre fra den nye plade for undertegnede, alt imens han glædeligt fortæller om produktioner og favoritnumre. Efterfølgende smutter jeg ud i det mørke decembervejr, og jeg har på fornemmelsen, at 7-tallet og Kenny sikkert har lagt flere skumle planer for fremtiden natten igennem.

0 kommentarer:

Crowd billeder fra pulejam oppe

Så er der flere billeder fra Pulejam.



Det er Sørøver Sally der har smidt 99 billeder op fra pøblen, du kan som altid finde billederne i foto-galleriet.



De ligger i mappen 'Events',  'Pulejam' og så er det bar at klikke og kigge løs og se om du blev fanget!.

0 kommentarer: