Tilbagekig på året 2007

Brugsanvisning:

For at få det fulde udbytte af denne artikel om årets begivenheder, anbefales det at lade læsningen ledsage af en passende underlægningsmusik. Et optimalt valg vil være et stykke musik der har sat sit præg på det forgangne år, eller i det hele taget hvad som helst der er udgivet i 2007. Af siddekomfort bør man vælge en behagelig stor lænestol (evt. med en skammel til), og tilhørende bord til snacks og div. drikkelse. Selve belysningen i rummet bør være en anelse røget, dæmpet men alligevel tilpas til læsningen. For du skal nu atter til at læse en gennemgang af året der gik, og uden de store forord vil jeg bare slutte indledningen med et citat af "Alexander Graham Bell", som vi alle bør have in mente når det nye år begynder:

"Når en dør lukkes, åbnes en anden. Men ofte kigger vi i så lang tid på den lukkede dør, at vi ikke ser den, som har åbnet sig for os."

Sådan gik 2007 i den danske hip hop's tegn:

Niarn startede 2007 med 2 guldplader for albummet "Anithelt". Den første guldplade fik han for sit andet album "Antihelt" der udkom i efteråret 2006, mens den anden var på baggrund af single udspillet "Bare sig til".

Primo Entertainment startede med at udvide i 2007 med "Primo Booking", der, som navnet siger, skulle stå for at booke bands og solister til koncerter rundt i landet. I oktober 2007 blev "Primo Booking" dog sat i bero, og samtlige bands fik af vide de var blevet fristillet. Historien bag var at Primo havde engageret en booker, som blev chef for Primo Booking med eget ansvar. Han meddelte dog Primo, at han ikke ønskede at forsætte som en del af musikbranchen. Dette efterlod Primo med et stort oprydningsarbejde, som inkluderede brudte løfter og manglende kontakt til Primo Booking's bands. Lige nu er Primo Entertainment ved at evaluere situationen, og bruger god tid til at lede efter den rette person til jobbet.

Engang for mange år siden efterhånden inviterede Dropdead til "Dropdead lounge" i LarsBjørnstræde. Bag pladespilleren var Ezicut som bød på "open pladespiller", hvor eksempelvis Turkman Souljah fik livedebut. I 2007 startede den nye klub "Dropdead Live" op, hvor der siden har bugnet af hip hop den første lørdag i måneden på Stengade 30.

Om årets Roskilde Festival er der ikke så meget at skrive, udover at det var den vådeste Roskilde nogensinde. Det lykkedes dog alligevel folkene bag danskrap.dk at bidrage med artikler og anmeldelser til de der valgte at blive hjemme under fast tag. Som lidt af en positiv overraskelse meldte Suspekt dog at de ville optræde til Roskilde, og under koncerten meddelte de at der var et nyt album på vej med gruppen.

Med albummet "Prima Notce" lagde Suspekt endnu en gang Danmark ned, og beviste at de stadig kan være med mht. nyskabelse og efterspørgsel. Samtlige koncerter de spillede i 2007 har været udsolgt, og albummet har allerede solgt over 10.000 eksemplarer og nærmer sig hastig at have solgt guld. Koncerterne fortsætter ind i år 2008, og mon ikke man kan forvente at billetterne til disse også bliver solgt ud.

Som hvert år havde drengene fra "Run For Cover", også nogen små overraskelser i løbet af året. Foruden at de efterhånden signer flere og flere folk hvert år, så åbnede drengene også deres egen butik i Århus. Efter at "Dezigner Soundz" lukkede for nogen år siden, har folkene bag ment at der har manglet en ordentlig hiphop butik i Århus - og det kom der så i 2007. Run For Cover udvidede også ved at lave et sublabel til Run For Cover Records, som hovedfunktion er at udsende en række mixtapes med danske kunstnere. Selskabet kom til at hedde "Under Cover", og første udgivelse fra selskabet var med Århus-rapperen: "MagerMayn".

Ikke en års oversigt uden lige at nævne "MC's Fight Night", som igen i år satte en milepæl. Dette skete da Pede B løb afsted med titlen, og som nummer to i MC's Fight Night's historie tager titlen for anden gang (hidtil var det kun Per V der havde præsteret dette). Ellers var MC's Fight Night i år også repræsenteret på dette års "Grønne Koncerter", rundt omkring i landet. "Fight Night tag team battle" på dette års koncerter var et nyt påfund, og det blev imødekommet med stor positivitet.

I forbindelse med Grøn Koncert var det ikke kun MC's Fight Night der blev repræsenteret i den danske raps tegn. Dette år var der nærmest dansk rap over det hele, da koncerterne gik igang. Foruden "MC's Fight Night Tag Team Battle" (præsenteret af Jøden), var der også L.O.C. og Ufo & Yepha.

Rapperen "Marwan" som er en del af det omfattende århusianske crew Pimp-A-Lot, blev signet til Tabu og udgav sit debutalbum. Som man kunne høre på hans solo debut var Marwan ikke et af guds bedste børn, og godt og vel en måned efter hans cd-udgivelse indhentede hans fortid ham. Det resulterede i 60 dages fængsel for tyveri og hæleri, en sag som Marwan bestem ikke var stolt af. Som han selv sagde: Jeg har fucket up, det er noget lort og jeg fortryder det. Det kunne have kostet mig min CD. Jeg gider ikke det pis mere, jeg vil lave musik, det er jeg god til, det er min fremtid.

I forbindelse med Tabu records, kom der også et par nyheder fra dem i år - denne gang "Tabu Tv". Tabu Tv var ligesom pladeselskabets radio show "47,4 FM", kun at finde på nettet. Tabu Tv bliver broadcastet via youtube,com, myspace og podcast på Tabus egen hjemmeside. Hjemmesiden er siden blevet opdateret et par gange om måneden, med nye optagelser fra Tabu Records udskejelser. Sideløbende åbnede Tabu også deres egen net-shop, hvor man har mulighed for at anskaffe sig Tabu-musik og merchandise med få klik på musen.

Jøden gav lidt igen til Gaffa's anmelder Christian Grubert, da han tildelte Jøden's debut album 2 stjerner. Dette resulterede i at Jøden gik i studiet, og sammen med Static lavede et diss-track

Grubert skrev bl.a.: Jøden selv er ingen MC. Han sporter tekster, der aldrig imponerer, og altid er fine men uambitiøse. I det hele taget lugter Monkeyjuice lidt for meget af ungdomsklub og alt for lidt af vilje til at ville noget.

Allerede et par dage efter at Bulldogg's album ramte butikerne, blev en af hans videoer bandlyst fra youtube. Ikke mindre end et døgn gik der, før Youtube fjernede en af de uploadede videoer til nummeret "Fissesangen".

Lidt røre i rapper dammen var der også omkring U$O, da han skulle promovere sit nyeste album "Hold Nu". Først kunne folk blive statist i den første video med rapperen, og siden vinde en tur til L.A. for 2 personer, ved at tage et billede af sig selv sammen med U$O's album. Siden bragede videoen til nummeret "Der er Ingen Diskussion", op på husmure og gavle i gaderne i København. Indenfor både film og modebranchen var begrebet "Guerillamarketing" godt kendt, og U$O hjalp den således med at blive præsenteret for hip hop verdenen.

I det 4. forsøg lykkedes det for Dj Diverze (Kristian Nyegaard), at vinde danmarksmesterskabet i mix. Et dommerpanel bestående af DJ Static, DJ Shine, DJ Knud, DJ Typhoon, DJ Ugerløse, DJ Unique, DJ Direct, DJ Qbert (USA), DJ Sid (Sverige) og DJ Rafik (Tyskland) gav DJ Diverze maksimum points, og på den måde fejede han alle konkurrenterne af banen. 2. pladsen gik til DJ Needlesplit fra Aalborg, mens 3. pladsen gik til DJ Credit fra Næstved. Kun et point skilte de 2 DJs fra hinanden.

Desværre var 2007 endnu et år med en frygtelig tragedie, der ramte Danmark med et chok. Den kun 32-årige rapper Natasja (Little-T), døde i et biluheld på Jamaica. Natasja, havde kæmpet i mange år, og var endelig ved at få hul på bylden til en solo-karriere med hits som bl.a. "Op med Ho'det". Hendes død var et stort tab for dansk musik, men heldigvis fik vi lov til at høre det første dansksprogede med hende - da det heldigivs fik lov at udkomme nogle måneder efter. Albummet ligger til dato stadig på hitlisterne, og hun har netop rundet 30.000 solgte eksemplarer af albummet "I Danmark er jeg født".

Udstillingen "Fra gaden til galleriet", gav muligheden for at se nogle af Danmarks dygtigste graffitimalere sætte deres aftryk på lærreder og vinyl-figurer. Her havde man i 4 dage mulighed for at se graffiti der ikke blev malet over, men hængt op på vægge til skue.

Den 17-årige danske artisk Manzini kom i 2007 i fint selskab, da han skulle lave sin video til sin 1. single "The Balloon Song". Videoen blev instrueret af Davy Duhamel fra L.A. der tidligere har instrueret videoer for bl.a. Eminem, D12, Wyclef Jean, John Legend & Limp Bizkit. Du kan se den færdige udgave af videoen på Youtube, ved at søge på "Balloon Song".

1996 var året hvor gruppen Hvid Sjokolade fra Næstved, brød igennem med deres debut album "Så'n er vi". D. 18. oktober 2007 var så dagen og året hvor det hele stoppede med en afskedskoncert i Lille Vega. Hvid Sjokolade lagde ikke skjul på at det var en svær beslutning, at sige farvel til den danske hip hop scenen. Hele koncerten blev filmet til en fremadkommende dvd udgivelse, den har dog endnu ikke set dagens lys.

Endnu et år for danskrap.dk er også gået, og det betyder selvfølgelig også at der er sket en stak ændringer i løbet af året. I starten af året havde danskrap.dk fødselsdag, og kunne fejre at have eksisteret i 5 år. Ligeledes i starten af året kom der igen gang i netfight, som er danskrap.dk's lyriske arena. Netfight havde været nede i lang tid pga. problemer med databasen, men det blev endelig løst til fornøjelse for de battle lystne brugere. Et nyt tiltag på danskrap.dk var " Danskrap.dk Prisen", hvor det er brugeren der både har nomineret og stemt på de navne de gerne så vandt. Efter lidt tid pga. en uanmeldt server-flytning, lykkedes det da også at finde vindere i alle 11 kategorier. 2007 var også året hvor dansktop tog det næste skridt, og kunne præsentere " Danskrap.TV". En kanal der både har interviews, indslag, MC's Fight Night specials og hvor der hele tiden kommer nye danske musik videoer til.

De små korte nyheder:

Til TV2's nytårs galla fremførte Per V et rap nummer, der på 3.min var et rap-resume af 2006.

Johnson blev nomineret til 4 priser til årets Zulu Awards, heriblandt "Årets Sanger"!

Det daværende hip hop kollektiv "Helt Sikkert", fandt nummeret "Hvad!?" frem fra rodekassen og lagde det til download.

Streetmass lagde et U$O diss track op på hans myspace, nummeret bærer titlen "Cirkus dværg".

L:Ron:Harald blev politisk, og indspillede et nummer imod Anders Fogh.

Skulle du have flere ting der er blevet glemt - så kan du skrive dem i denne tråd:
http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/board/display_topic_threads.asp?ForumID=1&TopicID=22343

0 kommentarer:

Artikel: Holliday Inn - Denne nat var Ama'r nr. 1!

Da Pulejam ikke blev til noget i år tørstede mange efter at lukke og slukke 2007 med et brag af et jam. Denne tørst fik de mulighed for at slukke på Amager fredag d. 28. december, da årets muligvis sidste jam løb af stablen.


Læs artiklen her!

0 kommentarer:

Holliday Inn - Denne nat var Ama'r nr. 1!

Amager. Klokken var lidt over ni og mørket, og det kolde vintervejr havde lagt sig som en tung dyne over øen. Danskrap.dk’s udsendte havde svært ved at finde Strandlodsvej 13H, da det var første gang han skulle besøge adressen. Efter at have bevæget sig forbi en række af tomme og svagt oplyste lagerbygninger fandt undertegnede Holliday Inn. Inde i varmen så verden meget anderledes ud end ude på den halvtomme og mørke Strandlodsvej.

Ved pulten stod aftenens hus-DJ Jett på den lille interimistiske scene foran hurtigt ophængte vægtæpper, badet i lyset fra et par ligeså hurtigt opstillede kulørte lamper og sendte beatsene fra det bedste danske og amerikanske hiphop ud igennem et par transportable højttalere med hjul, som var blevet sat op på et stativ. Tag ikke fejl af dette scenearrangement – Holliday Inn skulle vise sig at blive en fest uden lige!

Aftenens vært, Joe True, indledte showet med et af sine egne numre akkompagneret af en tændt Machacha. Derefter fortsatte aftenen og natten med at være et sandt festfyrværkeri af rappere, der var mere end villige til at bidrage til festen. Første act var den fem mand høje og pladeaktuelle gruppe, Penta, som uden kompromis løste den meget svære opgave at være opening act. Efterfølgende sparkede en veloplagt Martin J bagdel med en ordentlig favnfuld af sine tracks til et publikum, der efterhånden havde forladt baren, bordene og de bløde sofagemakker og bevæget sig op foran scenen, og festen var for alvor skudt i gang.

Nu kom turen til én mange havde ventet på at høre nemlig pladeaktuelle Strøm. Strøm var mere end villig til at fortsætte, hvor Martin J slap. Med til lejligheden havde Strøm medbragt det meste af holdet, som bl.a. talte DJ Talkback, AndyOp og Karen Høgh, og dette team leverede et fedt show, hvor mange af ”Autentisk”-skivens numre blev spillet. Strøm sendte depechen videre til aftenens surprise, Humme med support. Humme trykkede den af og virkede lige så veloplagt som de tidligere kunstnere. Herefter entrerede aftenens hovednavn, den snarligt pladeaktuelle, Pede B, scenen og kickstartede sit show med at freestyle. Dette års MC’s Fight Night-champ leverede et forrygende og underholdende show, og publikum var virkeligt tændte og tog mere end godt imod Pede B. Selvom den lille viser efterhånden stod på to, var festen langtfra slut. Joe True og Machacha tog nu over og lavede lidt interludelir ved bl.a. at spille klassikeren: ”Gadeplan”. Jacob Valbjørn med support kunne lukke og slukke en musikalsk aften og nat, som havde været one to remember.

Trods den interimistiske scene og generelle spartanske indretning var denne aften en sand fest, som blev skabt af feststemte og glade mennesker, rapentusiaster samt veloplagte rappere, som ikke kun festede på scenen, men også tog sig tid til at snakke med venner, bekendte og fans på gulvet, hvilket gav hele dette arrangement et særligt intimt præg. Holliday Inn havde været en succes, og festen kunne nu fortsætte ude på dansegulvet, da ingen virkede til at ville forlade festen og den gode stemning.

0 kommentarer:

Machacha anmeldelse

Så er julemaden fordøjet og det samme gælder Machachas første soloudgivelse. Se anmeldelsen her

0 kommentarer:

Fyn får en ekstra julegave...

 


Den 28. December, på studenterhuset i Odense holder Fler Farver crew
release party for Fup, Dambo og LB Boogie's nye plade "Bar fordi"
Pladen vil være i handlen i fra Januar! - Så selvom den ikke ligger under juletræet, så den tilgengæld din allerførste plade i 2008!!



Til koncerten kan du hører numre fra den nye plade og showet bliver
gæsted af Fler Farver, Ham piraten, D-ON, Ste-fanatikeren, SirGade.
Der udover vil der være shows med
D-ON og Stefan P,
KONTRA CREW - SUPAJAN, ES, KASPER SPEZ
og ikke mindst Piraten!

Den evigt glade Hr. Nielson fungerer som toastmaster hele aftenen!
Poul plade og Bruce Saxon står for soundtracket før, mellem og efter
koncereten!

Desuden vil mester kokken "Åge le' Chef" grille 200 gratis pøller med
ketter til de hurtige så man har noget at varme fingrene på når man
står ude i kulden og hader den nye rygelov!


0 kommentarer:

Årets måske sidste jam..

 


 


SÅ er årets måske sidste, på vej til jer.. Når i har fordøjet juleæderen, og dræbt tømmermændene fra 1. juledag, så er der Holiday Inn!


2007 har været et år der står i mindernes år, og hiphop Danmark har røt på sig. Ikke mindst har den tidligere Fight Night champ, og DM i Rap vinder Søren Strøm, udgivet sit længe ventede solo album "Autentisk". Pede B er snart aktuel med sit 2. solo album, og den dobbelte Fight Night vinder har haft et år med massere af live jobs i form af show og freestyle arrangementer. Gruppen Penta har også udgivet sit debut album, og har en ordenlig pose fede numre i baggagen. Martin J, der af de fleste huskes i forbindelse med Supadejen og den ene halvdel af Sphaeren er sidste mand på plakaten til Holiday Inn!


 


Det hele blir guidet af Joe True, med musik fra hus DJ Jett (OR).


 


Prisen er julevenlig, for blot 50 kr kan du komme og feste de overflødige kg væk! Det er d. 28 december, og starter kl 21 sharp!


 


Location er: Strandlodsvej 13H, der ligger 2min. Fra Lergravsparken St.


 


0 kommentarer:

Anmeldelse - Stilen R Profilen

Et styks anmeldelse af Stilen R Profilens Ep METROPROFITROPOLIS ligger nu online. Find den ved at trykke lige her.

0 kommentarer:

Anmeldelse - Strøm: "Autentisk"

Læs hvad vores skribent Anders fik ud af en nærlytning af Strøms album: "Autentisk"...


Læs her

0 kommentarer:

Århus Showbattle aflyses

MC's Fight Night Showbattle Tour'en i Århus aflyses pga. dårligt forsalg.


"Vi er virkelig kede af at måtte oplyse at Showbattle Tourens Århus besøg er aflyst. Spillestedet Train har besluttet, at aflyse freestyle koncerten på torsdag med de 4 bedste MC’s Fight Night kæmpere. På grund af et rystende dårligt forsalg til koncerten.
Vi undrer og virkelig over den manglende opbakning fra det ellers så berygtede Århusianske hip hop publikum. Train havde 1200 personer inde, så sent som ved MC’s Fight Night’s Vest-finaler d. 1 september i år." Udtaler Primo Entertainment.


Sidste uge havde MC’s Fight Night Showbattle Tour over 800 besøgende i Amager Bio og de andre steder touren har været i denne omgang har også været godt besøgt.


MC’s Fight Night Showbattle Tour afsluttes, som planlagt i Kolding på Pitstop fredag d. 14 december.

0 kommentarer:

Dansk Hiphop repræsenteret ved MGP 2008

Dansk melodi grand prix 2008 bliver med deltagelse fra det danske hiphop miljø.

MGP prøver i år at rebrande sig selv, istedet for de gamle slagere og dansktop musikken, er det i år et lineup med mange unge og ukendte producere og kunstnere, og mere 'nyt' musik.

Blandt både producere og kunstnere finder man folk med rødderne begravet mere eller mindre i hiphoppen's muld, producer parret 'RnG' som bl.a. har produceret for B-Boys har været med til at producere 2 numre til årets MGP ; Unite 'tree of life' og Sandee May 'Spanish Soul'.

Cheif One som herhjemme bl.a. er kendt fra 'Rockers by Choice' har skrevet tekst til The Dreams nummer 'La' mig være'.

Og 2 af navnene man kender herhjemme fra er begge at finde på nummeret "Grøn mand gå", som er komponeret af Lasse 'Pilfinger' Kramhøft, skrevet af Anna Stengade, og som bliver fremført af Louise Victoria måske bedre kendt i hiphop kredse som 'Miss Lou'.
Lasse beskriver ifølge DR's hjemmeside nummet som et lidt uptembo RnB med et lidt etnisk præg

Anna har skrevet med Hanne Boel og Karen Groth.
Lasse har produceret for mange forskellige danske artister bl.a. Johnson, Big Stok Røgsystem, Thomas Helmig, IdaIada, Zindy, Marie K band og Alex.
Louise har som 'Miss Lou' medvirket på Gettics "mit første album" med nummeret 'Det du gør' feat. Nemo.


Kilde : http://www.dr.dk/melodigrandprix/forside.htm

0 kommentarer:

Ud & Se med L.O.C

I denne måneds udgave af DSB-magasinet "Ud & Se", er det L.O.C der folder sig ud på forsiden. Dette betyder også at der inden i bladet er et syv siders interview med ham, skrevet af Rune Skyum-Nielsen (forfatter til bogen "Nr 1 - Dansk hiphopkultur siden 1983).


Bladet fås i alle DSB- kiosker, eller du kan se det online lige her.


0 kommentarer:

Lyt til 3 numre fra Strøm's cd


Så kan du igen smutte ind på dr.dk's musik hjemmeside, og lytte til noget dansk rap. Denne gang er der tre numre fra Størm's nye cd "Autentisk", som du kan lytte til.


Det gør du lige her.


 

0 kommentarer:

Hiphop-rapport fra Stengade 30

Morten var en tur på Stengade 30 for at tjekke nogen aktuelle navne på undergrundsscenen ud. Du kan nu læse en fyldig rapportage af, hvad der gik ned i artikel sektionen!

0 kommentarer:

Julen ifølge Bulldogg

Bulldogg - manden som man enten elsker eller hader, har lavet en advents-pakkekalender, og du kan derfor hver søndag i december se og høre et afsnit af den gale hunds bud på et juletrack.

Videoen er tegnet og den kan, med lidt god vilje, godt lede tankerne tilbage på coveret fra Snoops "Doggystyle" album.

Første del er oppe, så se og hør for dig selv på Bulldoggs hjemmeside i video-sektionen.

0 kommentarer:

Første udsendelse på danskrap.tv er nu online

Så er vi online med første udsendelse på danskrap.tv


Efter en hele del tekniske vanskeligheder (specielt med web-konverteringen af videoerne), er det nu endelig lykkedes os at komme online med episode 1. Learning by doing... det var dét der skulle til.


I det første program har vi MC Clemens i studiet til en lang snak, og så har vi en introduktion af vores mand i felten Bjarnø88.  Bjarnø88 har været på besøg hos Lars Pedersen Aka. Chief1.


Husk at der er afstemning på danskrap.dk, der går på hvad Bjarnø's del af programmet skal hedde.


Næste udsendelse bliver blandt andet med et langt Suspekt interview.


Nå men lad os sparer på teksten og lader billede og lyd tale... så surf ind på www.danskrap.tv og fyr op for noget gratis undergrunds TV.

0 kommentarer:

Partisantørklæder, crunk og pentagrammer

Skrevet af: Kansler K

På årets første juledag samledes en ung talentmasse på Stengade 30, til hvad der skulle vise sig et være en interessant aften med energi, blandede stilarter og attituder. Danskrap.dk var på pletten til proklameret koncertstart kl. 21.00, men som det så ofte sker (uanset om det så var undertegnede, der var gået fejl af tiden eller for lidt folk, der var mødt op til koncertstart), så gik showet først i gang ved 22-tiden til et Stengade 30, som på denne aften var fyldt op af et ungt koncertpublikum, der mest af alt virkede som diverse mindre grupper af gymnasieelever.



Lidt over ti går aftenens show i gang ved introduktion af konferencier Patrick B, der får tændt lidt op i publikum ved at buste et par hurtige linjer, for ligesom at sætte gang i pejsen og skabe lidt koncertstemning. Det virker, og der samler sig en lille crowd foran Stengades scene til aftenens første navn: Rapsport fra Svendborg med godt to års erfaring bag sig.


Gruppen Rapsport virker forholdsvis nervøse da de entrerer scenen, og starter showet ud med at spørge om, hvad de skal starte med at spille. Om det er ment i spørg skal stå hen i det uvisse, men i betragtning af, at et jam på Stengade er en god mulighed for at få opmærksomhed, så virker det useriøst at starte ud med. Gruppens første nummer er en hyldest til hjembyen Svendborg, og det står hurtigt klart, at gruppens sangerinde er et bærende element i Rapsport. Dette virker godt på Svenborgnummeret, der også præsenterer gruppens to rappere med en god energi, som forsøger at få vækket gang i publikum.


Svendborg og rygeren



Rapsports stil er meget nede på jorden, og ’Bling Bling fri’, kraftigt sedimenteret ved den ene rappers partisantørklæde. De forskellige numre tekster er koncentreret om klassiske ”gi’ den op” tekster. Det gør dem til et godt åbningsnavn, men hvis gruppen skal videre herfra, kunne det med fordel være fedt at se dem præsentere publikum for nogle flere temaer. Når det er sagt, så leverer Rapsport en helt udmærket indsats, der på trods af indledningsvise nerver er energifuld og får tændt udmærket op i pejsen. Dog kunne man godt tænke sig lidt mere træning med teknikken, her tænker jeg især på backup elementet, hvor der var en del råberi.


Næste navn på scenen var Leon MC og B-Duus, som af Patrick B bliver præsenteret som en gruppe, der er forbudt for børn. Makkerparret virker mere sikker i deres fremtoning, da de går i gang med deres meget humoristiske og skæve tracks, som bliver båret frem af en underholdende attitude med god publikumskontakt og skæve ’det er lidt for sjovt, det her’ smil.


Leon MC & Duus og B-Duus’ tekstunivers er koncentreret om den bumsede, selvironiske stil, som man kender den fra grupper som Bumsestilen eller det gamle Hvid Sjokolade. Lyden er desværre ikke så god under deres optræden, men de to rappere leverer en hæderlig og underholdende indsats, som er godt mikset sammen med linjer om Kaptajn Haddock, at man burde stoppe med at rappe og (i stedet) drikke, og så er der… en del (!) henvisninger til gruppens åbne forhold til rygning af den ene og anden slags.


Sig crunk!



Så skal vi syd på,” proklamerede Patrick B efterfølgende, og den vakse lytter ville naturligvis regne med, vi dermed skulle i gang med noget syddansk hiphop. Den endnu mere vakse lytter ville dog hurtig bemærke, at hentydningen til, at lytteren skulle en tur til syden lå i, at det næste navn på scenen, Dr. Keiff & FtildetK, spiller dirty south og crunk for alle pengene, og guldtænderne med for den sags skyld.


Der var virkelig energi på drengen fra de to rappere, som også blev bakket godt op af et publikum, som stødt voksede i størrelse på dette tidspunkt. Stilen fra de to har en humoristisk undertone, ikke mindst båret på vej af Dr. Keiff, som bl.a. oplyste publikum om, at han havde en Cocio med på scenen, hvad end det så skal hentyde til.


Det var et meget højt og støjende lydbillede, som Dr. Keiff og FtildetK præsenterede publikum for. Til gengæld har de også en original og underholdende attitude, som får tændt godt op i publikum, ikke mindst båret på af vej af gentagne ”Sig crunk!” tilråb fra scenen. Showet sluttes af med et enormt opbud af mennesker på scenen, som bare er med til at skubbe stemningen endnu et niveau op.


Tag ud i nattelivet



Galskabet var næste navn på scenen, og selvom der blev foretaget et stilmæssigt skifte over til det mere hardcore lydunivers, så var energi niveauet også her i top, gået båret på vej af en stil som virkede gennemtænkt og medlevende. Galskabet præsenterede publikum for en traditionel tilgang til rappen blandet op med en hardcore attitude og en god flowkontrol, der gjorde det muligt at høre stort set alt, hvad rapperne sagde – hvilket selvsagt er super vigtigt når stilen bygger op om de aggressive linjer.


Galskabet er dog også langt mere end psykotiske hardcorelinjer, hvilket de bl.a. viste på et af de sidste numre, som var bygget op om en lille dans af de to rappere hånd i hånd under det gentagne omkvæd med de klassiske musestemmer. Konceptet virker, og snart begynder også publikum at udføre den lille seance under det gentagne chorus. Galskabet slutter showet af med et mere seriøst nummer om bylivet, der indledes med linjerne ”Lad mig tage din hånd og føre dig ud i nattelivet” – slet ikke så skidt, og et af aftenens gode eksempler på, at vil man imponere, må man også komme rundt omkring i sine indslag.


Fem personer med dødbringende gloser



Aftenens sidste navn var pladeaktuelle Penta, der givetvis var interesseret i at få lidt gang i opmærksomheden om førsteudspillet Tanker på Takter”. Navnet Penta henviser til gruppens femmandsstørrelse. Heldigvis for Penta fremføres gruppen også som en enhed, og de fem medlemmer supplerer hinanden rigtig godt – der er ingen medlemmer, som forsøger at overtage billedet for meget, og tilsammen får de tændt godt op i en god fest foran en scene, der var fyldt rigtig godt op og et publikum som bliver underholdt i stor stil.


Pentas forsøger at forføre deres publikum med linjer som at ”Selv ham i baren med en sjus ender med tinitus”, men det er især et nummer som ”Natteravn”, der nok er med til at skabe mere opmærksomhed om gruppen som interessant konstellation. Der er ingen tvivl om, at gruppen er aftenens publikumsfavorit og mængden tager godt imod de forskellige numre, som flyder godt igennem og som er båret af gode tekniske evner. Penta slutter af med linjen ”Tro mig, det alt hvad vi har brug for/Fem personer med dødbringende gloser,” en fræk afslutning på en underholdende aften, der viste en bred vifte af stilgenre med potentiale.



0 kommentarer:

Anmeldelse: Bang-A-Palooza

Så er anmeldelsen af Jacob Valbjørns street album Bang-A-Palooza her.


Tjek den

0 kommentarer:

Fight Night showbattle på youtube

I øjeblikket bevæger de 4 bedste MC's fra Fight Night 2007 finalen, sig rundt på tour i hele landet. Folkene bag havde et par kameraer med, da de sidst besøgte Skråen i Aalborg. Nu kan du så smutte ind på youtube og se hvordan stemningen og ikke mindst rappere er, når showbattle Tour rammer en by nær dig.


(Næste gang er torsdag d. 29 nov I amager Bio, og dagen efter på Paletten i Viborg).


 


En showbattle tour presentation feat. DJ Timmy P.


 


Showbattle klip fra Skråen i Aalborg.


 

0 kommentarer:

Massiv dansk hiphop koncert i den grå hal d. 30/11

Fredag d. 30/11 afholdes der støtte-arrangement for Christianias radio og tv i den grå hal, og line-uppet er udelukkende dansk hiphop.

Revoltage, Kasper Spez, Nappion, Supajan, Cab, Luxxx, D'Artcoree og Dj Graded er bare nogen af de navne du kan opleve for de 50 kroner det koster at komme ind.

Dørene åbner kl 20:00.

0 kommentarer:

Kågge: Laver Tusser, Scorer Kusser

Navnet Kågge får muligvis nok ikke de største klokker til at ringe i hovedet på folk, trods han har brugt snart 5 år på musikken. Ikke destro mindre er han nu klar med en 5-tracks demo EP, som er gratis tilgængelig på
MySpace.com.
Han har tildligere gjort sine udfoldelser i Ballerup-crewet 2 3Kvart og har ligeledes udgjort en 1/3 af gruppen AMP.


Det sidste års tid er der blevet arbejdet på EP'en "Laver Tusser, Scorer Kusser", som er den 20-årige rappers opskrift på dope hiphop.


Tracksne er delvist produceret af Kågge selv og AMP. På rap-siden bliver EP'en gæstet af AMP og Smeden.



Hele lortet kan streames og downloades på:
http://myspace.com/kaagge

0 kommentarer:

Patrioten udgiver single

Undergrundsnavnet Patrioten har udgivet en single der hedder "Tænk På Andre End Dig Selv", som kan købes på tdcmusik.dk
Singlen er en forløber for et album der udkommer ultimo 2008. 


Produktionssiden af singlen er det Kenneth Kornbeck der står for og på pladen vil der vil der være forskellige featurings fra Patriotens crew Logen. Ud over at rappe solo, rapper han også sammen med Clinten i gruppen Stik Modsat.


http://Myspace.com/patriotenmusic

http://Patrioten.mymusic.dk

0 kommentarer:

Valbjørn aktuel med album + ny video

Jacob Valbjøn er nu aktuel med albummet: Bang-A-Palooza. Cd'en der indeholder 12 numre, som alle er produceret af Lil Jay, Adam Sampler og Papaya.


Køb den før din nabo!


 


Tjek også den helt nye video "Forfra igen", som også er første udspil fra albummet.


 


http://youtube.com/watch?v=19rQ0-Yeu2A



0 kommentarer:

Nordens bedste DJ's i Amager bio d 8/12.

Pressemeddelelse fra Skandinavian Masters 2007.



Lørdag den 8. december 2007 afholder København det Skandinaviske DJ mesterskab! Vi opfordrer danskerne til at møde op og støtte de danske DJ´s mod de bedste fra Skandinavien. Titlen SKAL i hus på hjemmebanen ... Medbring bannere, tudehorn, mm!

Technics Scandinavian Masters 2007 er konkurrencen hvor de 3 bedste DJ’s fra henholdsvis Danmark, Sverige og Norge battler mod hinanden om titlen som Skandinaviens bedste DJ. Det er 3. gang at dette mesterskab afholdes, men første gang at Danmark har hjemmebanen ... Tidligere Skandinaviske mestre er DJ Turkman Souljah fra Danmark i 2005 og DJ Kid Sid fra Sverige i 2006.

DANMARK STILLER I ÅR OP MED:

DJ Diverze (dansk mester 2007) fra Århus
DJ Needlesplit fra Aalborg
DJ Credit fra Næstved

FRA SVERIGE KOMMER:

DJ Kid Sid (forsvarende skandinavisk mester)
DJ Ego (svensk mester 2007)
DJ Alx

MENS NORGE REPRÆSENTERES AF:

DJ Final (norsk mester 2007 og 8. plads ved VM 2007)
DJ Handy Andy
DJ Big K

DJ Big K vil nok imponere de fleste, da han er blandt Skandinaviens bedste, på trods af at han er blind ... DJ Big K har desuden deltaget i konkurrencer siden 1990!

Det Skandinaviske mesterskab afholdes ved at hver DJ har 6 min. bag de to pladespillere og mixer. Dommerpanelet består af selveste DJ Rafik fra Tyskland (nykåret verdensmester 2007), DJ Netik fra Frankrig (verdensmester 2006), DJ Turkman Souljah (Skandinavisk mester 2005 og tredo bbelt dansk mester) fra Danmark samt DJ Cunfuze fra Sverige. Vi afventer navnet på den norske dommer i panelet!

Vinderen af årets Scandinavian Masters løber udover den fornemme titel, afsted med præmier til en værdi af mere end 40.000 kr.! Samlet præmieliste kan ses på

www.scandinavianmasters.net



Man vil også kunne opleve shows fra :

DJ Rafik fra Tyskland (nykåret verdensmester 2007)
www.myspace.com/djrafik

DJ Netik fra Frankrig (verdensmester 2006)
www.myspace.com/djnetik

J-Spliff fra Danmark
www.myspace.com/jdaspliff

DJ STQ fra Sverige
- der optræder med et helt specielt DVD DJ show.

Fra kl. 19 når dørene åbner kan publikum tjekke det fedeste DJ gear fra bl.a. Numark, Rane og Pioneer.



Yderligere info kan ses på hjemmesiden www.scandinavianmasters.net  og videoklip fra 2006 kan ses på www.myspace.com/scandinavianmasters

Billetter er til salg nu på

www.billetnet.dk og posthuset. Prisen er KUN 165 kr. gebyr! Der kan også købes i døren fra kl. 19 i Amager Bio.

0 kommentarer:

"Hele Vejen" til Århus

Så er Århus igen på banen med et stort jule brag, denne gange hedder det "Hele Vejen pt.1" og bliver afholdt på Pakhuset i Århus. Prisen for koncerterne bliver holdt nede, til fordel for en fest blandet med dj's og live-shows. "Hele Vejen pt.1" vil blive afholdt d. 7-8 Dec kl 21-03, og prisen er forsalg 120,- og i døren 150,-.


Se flyeren for programmet:


0 kommentarer:

Fler Farver i gavehumør!

Gaver fra Fler Farver< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


Så er der farverige julegaver til folket!

Julen 2007:
Fler Farver er i gang med deres nye plade, men det betyder ikke at I skal undvære farverig rapmusik i den muntre juletid
Fler Farver har nemlig valgt at lave en adventskalender til folket med frie downloads af alle de tidligere udgivelser.

Så gå ind på www.flerfarver.dk og få din adventsgave hver søndag i december:

1. søndag i Advent: Lægges ”En Elsk – Juelsgade modspil” op til fri download

2. søndag i Advent: Lægges ”Ni for en Fiffer” op til fri download

3. søndag i Advent: Lægges ”Deadline” op til fri download

4. Søndag i Advent: Lægges ”Bekender Kulør” op til fri Download

Du ønskes en glædelig jul af Fler Farver

www.flerfarver.dk
www.myspace.com/flerfarver

0 kommentarer:

Gigasus! - nu med stripshow..

< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


.... Koncert, og pladeudgivelse...


 


Rapperen GIGASUS.. Navnet, beatsne og teksterne har i flere år floreret i undergrunden. Alene i 2006 var GIGASUS, med sine 800,000 besøg på WWW.MYMUSIC.DK, ikke bare den mest besøgte rapper på siden, men den mest besøgte kunstner!! Det hele kulminerede sidste år, da GIGASUS blev opdaget af JOKEREN som søgte nye talenter til sit nystartede pladeselskab FLAMINGO RECORDS. Pladeselskabet & JOKEREN havde kigget med på sidelinjen, så 10min. inde i andet møde med selskabet, blev GIGASUS præsenteret for en pladekontrakt, der bare manglede en underskrift. I Juni udkom han for første gang på FLAMINGO FILES VOL.1 en meget seriøs samling af numre fra de bedste undergrunds rappere.


 


 


Hans første plade ligger nu og lurer sultent på det rigtige tidspunkt at droppe bomben på. Det er blevet sat til at komme i starten af 2008! Indtil udgivelsen kan han opleves over hele Danmark i et tætpakket og meget intenst show. Musikken sidder i højsædet, side om side med den fede rap, når GIGASUS går på scenen med sangerinde, dansere, backup rapper og rocker de danske spillesteder.


 


 

 


I forbindelse med at hans debut album er lige på trapperne, tager han ud og spiller en masse live jobs inden. Lørdag d. 24 november spiller GIGASUS i sin hjemby Herlev på spillestedet Klauzdal. I aftenens anledning vil der være massere af gæste rappere i huset navne som JOKEREN, MUSTI & AMIN, MORTITO, HVERT ASPEKT, PÅ TVÆRS og flere kan blive tilføjet.


 


Den kontroversielle rapper kan nydes live, og for det ikke skal være løgn vil der også være live strip! Der er mange grunde til ikke at gå glip af denne aften. Strip arrangementet er udarbejdet med www.hotmarketing.dk


 


 


Til næste år kan du høre og se mere til GIGASUS. Han opvarmer for JOKEREN på hele hans kommende turne, og en del af JOKERENS kommende album er produceret af GIGASUS og indspillet i hans studie HIP HOP HOTELLET.


 


For mere info tjek: http://www.myspace.com/gigasus & http://www.klauzdal.dk/


 


 


 



0 kommentarer:

Er du bomben på gaden?

 For ca. et halvt år siden søgte Run For Cover folk til deres street-team, der skulle hjælpe med at skabe hype omkring deres projekter.
Dette har været så stor en succes at Run For Cover søger nye folk som også skal fortælle det hungerende folk om hvad der sker hos MTV, MC's Fightnight og Aarhus Took It bl.a.
Der er masser af opgaver og selvom Run For Covers Street-team rummer 75 personer rundt om i landet, der har deres eget community, så er der brug for flere.
Man søger hovedsageligt folk fra Odense, København, Århus og Ålborg.
Men alle er velkomne.


Er du bomben på gaden?


Der er få krav som man skal opfylde. For det første skal man være fyldt 15år og så skal man have et digital-kamera, så man kan dokumenterer ens arbejde og mere var det så ikke.
Tilgengæld giver det dig mulighed for at sælge produkter for Under Cover, som Run For Cover sælger mixtapes igennem.


Smid en mail til streetteam@runforcover.dk med følgende oplysninger og du kan blive bomben på gaden:


Fulde Navn:
Adresse:
By:
Mobil:
Mail:
Interesser:
Hvorfor skal vi vælge dig:

0 kommentarer:

Vind billetter til MC’s Fight Night

MC’s Fight Nights bedste MC’s kan i øjeblikket opleves på MC’s Fight Night Showbattle Tour. Her kan man opleve et underholdende battle show med Mikl, Ham Den Lange, Henrik Hass & Pede B, som alle er i storform og mere end klar til at spytte punchline på punchline i hovedet på det begejstret publikum.
Vil du gerne opleve freestyle rap når der er aller mest underholdende så snyd ikke dig selv for en tur til et af Showbattle tourens freestyle koncerter.


Danskrap.dk har fået en stak fribilletter til vores trofaste læsere og du kan blive en af de heldige der sparer de 100 kr. billetten normalt koster, hvis du kan svare rigtigt på 3 hurtige spørgsmål.


Der trækkes lod om 5x2 billetter bland alle de rigtige svar


Konkurrencen finder du her

0 kommentarer:

Sicknature anmeldelse oppe

Du kan nu læse en anmeldelse af Sicknatures seneste udspil: "Honey i'm home".


 


 

0 kommentarer:

URT jam part. 2 d. 16. november

16. november kl. 21.00 åbnes dørene til URT jam part. 2 på Plantagevej 18 i Thisted. De optrædende vil være: DJ Direct, Jacob Valbjørn, Patrick B, Reon, TLR og Abephar, Combo og Max The Million. Hele herligheden koster sølle 50 kr.


 

0 kommentarer:

SupaJan - "SupaJan og Hans Gode Ven Esben...."

Så er anmeldelsen af SupaJans mixtape kommet op.


"SupaJan har sammen med sin partner in rhyme, Es, flækket et mixtape med det mundrette navn "SupaJan og Hans Gode Ven Esben Har Lavet Det Her Mixtape" sammen for at stille folks sult mens han arbejder på et album. Ideen er jo ganske god og prøvet før, men resultatet er desværre kun gennemsnitligt."


 


Læs den her< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 

0 kommentarer:

Carl-Mar Møller præsenterer Jacob Valbjørn

Jacob Valbjørn har som den eneste jyde fået det blå stempel af selveste Jokeren, da han ud af 2 affaldssække demoer blev valgt til at medvirke på Flamingo Records opkomlingscompilation ”Flamingo files vol.1” tidligere i år.


Nu rammer Valby-Jørgens egen plade, street albummet ”Bang-A-Palooza”  gaden den 22. november. At den traditionelle CD som medie er stendødt, og burde være begravet for længst, har Jacob Valbjørn taget konsekvensen af. I erkendelsen af dette er dansk raps evige outsider gået nye veje, for at gøre opmærksom på sig selv. Han har udgivet dansk musikhistories første street album.


Hele herligheden er præsenteret af professionel provokatør og yndlingshadeobjekt Carl-Mar Møller. Det er endog muligt, at høre Carl-Mar gøre et aldeles uortodokst forsøg på at rappe på pladen. Pladens produktioner er ligeligt fordelt mellem Adam Sampler (Torrpedorr) og Lil Jay (Meller, Orgi-E, Gíslí og Street Mass).


Jacob Valbjørn har udover ”Flamingo files vol. 1” medvirket på en række andre compilations, og har tidligere været medlem af gruppen Blodsbrødre, der i 2004 udgav EPen  ”Skab dig!!!”.


Om hans originale tilgang til det at lave musik siger han selv "jeg prøver fremfor alt at være den mest alsidige rapper. Den dude der kan hoppe på enhver type beat, hurtigt eller langsomt, og altid lyde som en million. Folk der klager over et beat er for hurtigt eller langsomt, viser jo bare hvor begrænsede de er. Møder jeg en ny producer spørger jeg ham også altid først om hvilke beats ingen andre har været interesseret i, for det er der guldet ligger. At sigte mod at være den bedste kan enhver idiot jo sige han gør. Er man den mest alsidige er man i mine øjne automatisk den bedste”. På pladen gæsteoptræder Meller, 4Fod, Lappeløsning, Vital & Million og den 3-dobbelte danmarksmester i mix, Turkman Souljah. 


Se mere på: http://www.myspace.com/valbjorn

0 kommentarer:

Smagsprøver fra FredNukes


Hop direkte ind på dr.dk's musik hjemmeside, og hør 3 numre fra FredNukes album "Deconstructin Fred" der udkom d. 12 november.


Det gør du lige her


FredNukes myspace


 


 

0 kommentarer:

Lyt til 3 numre fra Machacha cd'en


Første gang man rigtigt hørte til Machacha, var da han i 1997 debuterede i gruppen "Takt & Tone" og var med i hip hop kollektivet "Helt Sikkert". Siden dengang har han bl.a..været med i gruppen "Sheriff", plus at han også gør sig som producer på blandet andet Joe True's kommende album. Hopper du lige nu ind på dr.dk's musik-side, kan du høre 3 numre fra hans solo-album der ramte gaden d. 1 november.


Lyt til Machacha lige her.


Machacha's Myspace-profil

0 kommentarer:

Anmeldelse af en Gadedrøm

Endnu en plade er røget igennem maskinen, denne gang er det Ali Kazims "Gadedrøm" der står for tur.


www.myspace.com/alikazim


Lex_L skriver:
"Første gang jeg hørte pladen igennem tog jeg mig til hovedet. Heldigvis vokser pladen og numre som ”Gadedrøm”, ”Det Var Kærlighed” og ”Min Far” og ender med at sidde godt fast.
Jeg fatter dog ikke hvor et nummer som ”Jeg Fik Stress” passer ind i pladen, det er fuldstændig overflødigt og ødelæggende for sammenhængen."


Læs anmeldelsen "En gentagelse af sig selv" lige her

0 kommentarer:

Se den nye Joe True video her

Joe True har netop smidt sin nye musikvideo online, og du kan spotte den på danskrap.tv. ( klik her for direkte link )
Videoen er lavet af Ian Tomkins.


Et nyt opdateret website på : http://joetrue.dk/ og et opdateret myspace på : http://myspace.com/yojoetrue .

0 kommentarer:

Survival of the Freshest

Survival of the Freshest


Survival of the Freshest (SOTF) er et ny arrangement, der den 9. november starter op i Karen Minde Kulturhus. Ide'en er at lade upcomming freestylerappere kæmpe mod hinanden og derved hæve niveau'et, nu hvor rookies får noget mere erfaring.


Et fast element til disse battles kommer til at være kompetente, erfarne og retfærdige dommere. I første omgang kommer de til at være:


PTA: en habil freestyler, der både har deltaget i MC's Fight Night som deltager og dommer. Denne herre er kendt som Danmarks hiphop-leksikon.


Isbjerg: rapperen, der har været en del af hedengangnde Rockers By Choice og Fuld Pensum. Udover det har han medvirket på numre med Den Gale Pose og Clemens.


RUX: Den talentfulde RUX var for få år siden tæt på at vinde årets rapper. På trods af at han er udstyret med et skrapt flow og en ond pen, så har han ligget på den lade side hvad udgivelser angår. Det har dog ikke forhindret ham i at brage rundt i landet sammen med Loke Deph & H.R.


Til aftenens turnering er der inviteret 8 rappere, der skal dyste mod hinanden og inden de sidste to skal møde hinanden i finalen, spiller gruppen KONTRA:


KONTRA er nok en af de mærkeligste konstellationer som dansk hiphop har set. Dette skyldes, at selvom de har eksisteret i ca. 10år, så findes der kun 2-3 numre, hvor alle medlemmer medvirker på.
Aftenens band er dog stadig en meget omtalt og elsket gruppe, dette skyldes de forskellige fraktioner og individualister som gruppen rummer. Medlemmerne er SupaJan, Kasper Spez, Nappion og gruppen Revoltage, der er personificeret af Es, Opiden og Dj Profile.
KONTRA vil bestemt bringe et bredt sæt, der både får hænderne op, rumpen til ryste og give publikummet en på tænkehatten.


Kamplederne er Lex_L, der vil fungerer som tidstager og vært og Dj Jett, fra Organiseret Riminalitet, der leverer rytmer og god musik i og imellem battles'ne.


Alt dette kan du opleve i Karens Mindekultur den 9. November i tidsrummet kl.20-24, så kom tiil tiden, så du ikke går glip af noget. Prisen på dette arrangement er 50kr.


I løbet af de næste par dage kommer myspace.com/freshestdk online, her vil du kunne finde links, billeder og yderlige info omkring deltagerne.

0 kommentarer:

Vind Necro koncert billetter

I samarbejde med Scratch Entertainment sætter danskrap.dk 1x2 billetter på højkant til NECRO (USA) på søndag d. 11. november kl. 21.00. i Lille VEGA, København.

Alt hvad du skal gøre for at vinde, er at klikke dig ind på konkurrence-siden og  svare rigtigt på tre spørgsmål


 


0 kommentarer:

Vind billetter til MC's Fight Night Showbattle

Vil du ud og se Danmarks P.T. bedste freestyle MC’s i topform ganske gratis så er det nu der skal rykkes.
Danskrap.dk smider 2x2 billetter til tourne debuten på fredag, som foregår i Albertslund på Forbrændingen. Alt du skal gøre er at svare på 3 hurtige spørgsmål.


Til alle der ikke vinder, kan stadig nå at købe billet til den show-battle i nærheden af din by via spillestedets hjemmeside.


Vi trækker på torsdag lod om de 2x2 billetter til MC’s Fight Night Showbattle på Forbrændingen i Albertslund, blandt de rigtige svar.


Deltag her

0 kommentarer:

Ny video release fra flamingo familien

På torsdag d. 8 november kan du fra kl. 20 komme på Bazooka Club, og se den nye video til nummeret "Cruiser" med grupppe "Påtværs".


0 kommentarer:

RFC starter et sublabel til Run For Cover Records

Så udvider Run For Cover endnu engang, denne gang ved at starte et sublabel til Run For Cover Records. Mixtapes har i lang tid været et stort promotion-værktøj i bl.a. USA, og i de sidste par år har der været en stigende interesse for mixtapes på det danske marked. Selskabet, der har fået navnet "Under Cover" hovedfunktion bliver at udsende en række mixtapes med danske kunstnere.



Et af de første mixtapes bliver med den nye Run For Cover signing; Århus-rapperen "MagerMayn". D. 26-11 udsender han mixtapet "Fisse, Stoffer & Skruetrækker" der bl.a. gæstes af jøden og Gisli (der for første gang nogensinde rapper på dansk).


Du kan læse mere om MagerMayn lige her


Eller se hans myspace profil

0 kommentarer:

Suspekt spiller ekstra koncert

De spillede for udsolgte huse både på Forbrændingen og i Store Vega. Derfor tager Suspekt nu konsekvensen og har arrangeret en ekstra koncert på Forbrændingen i drengenes hjemby Albertslund. Det kommer til at foregå den 13. december, man da deres koncerter har for vane at blive udsolgt i lynets hast, skal du nok ikke vente for længe med at anskaffe dig en billet.

Billetter kan købes via billetnet:
http://www.billetnet.dk/html/artist.htmI?l=DK&artist=SUSPEKT

0 kommentarer:

2 nye gratis CAS-downloads online


I forbindelse med at CAS fylder år, og at valget snart står fyrer Casino Records op under 2 gratis downloads på CAS officelle myspace-profil.


Det drejer sig om numene:

- En Korrupt Verden (Velkommen Til Vrangsiden 2006)

- KBH-Anthem med KBH Kartel (For Hårdt Til Radioen 2007)

 


 

0 kommentarer:

Streetmass online med ny single

Streetmass har netop lagt et nyt track op på sin myspace-profil. Sangen hedder "I Danmark Spiser De Svin", og gør op med den danske jantelov og småborgerlighed.

Lyt til musiken og teksten, der i denne tid har relevans i forhold til det kommende valg.


Albummet Løvehjerte, der udsendes af Sony-BMG, skulle udkomme i starten af 08.



0 kommentarer:

Den Selvironiske Superhelt

Endnu en gang har Lexorcisten være ude og få sig en snak med en dansk rapper.
Denne gang er det SupaJan der står for tur og hvordan det gik kan du læse i artiklen "Den Selvironiske Superhelt"

Go' fornøjelse.

0 kommentarer:

Den Selvironiske Superhelt

Skrevet af: Alex/Lex-L

I en alder af 9år lagde Jan Pedersen det der skulle blive grundstene til at blive den hypede rapper SupaJan, alt hvad han var udstyret med, var viljen til at lave rap, et keyboard, en ghettoblaster, det kunne optage og et par venner.

keyboardet havde 17 melodier, som gjorde det for beats til det første demobånd med gruppen der den gang hed "Quick & the Funky Boy". Sidenhen blev gutterne til BRP og flere demobånd blev skabt på udstyr, der avancerede i graderne.
Jan, der nu var blevet til SupaJan, stillede op til DM i Danskrap og mødte i den forbindelse produceren Lil' Jay og gruppen TreTredjedele, nu Revoltage. SupaJan fortalte Es fra 3/3.
"Jeg faldt i snak med Es og fortalte ham, at jeg ude i Holbæk havde et fldfunktionelt studie. En ting er dog sikkert, Es og jeg havde hver sin opfattelse af hvad det betød, så da Es og drengene dukkede op hjemme hos mig blev de en del skuffede." FortællerJan og bryder ud i grin. "Jeg var ret glad for det udstyr jeg havde, men det ville være syndt at sige det var top-of-the-line"

Det endte med at SupaJan indspillede nogle numre hos Es i Skårup og nogle numre hos Lil' Jay sammmen blev det til EP'en "Bombebeats, Punchlines & ...", der høstede en del respekt i undergrunden og Jan spillede rundt omkring sammen med 3/3, der også havde taget Kasper Spez til sig. Efterhånden som tiden gik optrådte de sammen under navnet KONTRA, en gruppe som SupaJan først blev fuldbyrdig en del af i 2003.
Selvom SupaJan ikke udgav noget solo-projekt efterfølgende, så forsatte han med at være et ombejlet navn og har lavet en del numre siden.
"Hvis man ikke tæller demobåndende med, så har jeg ca. lavet 120 numre, hvor en lille del blevet vist offentlighedens lys. Jeg er uhyr kritisk og produktiv, der var en periode, hvor jeg skrev gennemsnitligt et nummer om uge over flere år."

Der skete så det at gutterne fra 3/3 og Kasper Spez flyttede sammen i en villa i Lergravsparken, der fik navnet "Graven", hvor pladerne "ÆTER Mixtape" og "Viva la Gadehiphop" blev skabt.

Siden perioden i "Graven", der blev til et pladeselskab og studie, rykkede gruppen af mennesker til A-huset og sidenhen til Gl. Kongevej, 3/3 skiftede navn til Revoltage og signede med Madness 4 Real og Warner.

www.supajan.dk

SupaJan var nu for alvor gået i gang med at indspille til et album, der bærer titlen "DITIDOL" som burde udkomme en gang i det nye år. Som forløber for albummet er "SupaJan og hans gode ven Esben har lavet det her Mixtape" kommet på gaden, det indeholder en masse feats for nogle af de bedste i branchen.
"Jeg har egentlig valgt at lægge alle de feature-numre, jeg har lavet gennem de seneste år på mixtape'et, da jeg mener at et SupaJan-album er et album med SupaJan og ikke en masse gæster."

SupaJan er vel kendt, af de fleste der har et nogenlunde kendskab til danskrap, for at have et vildt flow og en linjer, der smækker gang i lattermusklerne. Dette er dels fordi han ikke er bange for at kaste sig selv for løverne og bygge linjer op omkring svagheder ved hans egen person og dels fordi hans indsigt og vinkler på hverdagen bare er fjollet.
"Jeg ved jo godt at jeg er den bedst MC i Danmark, at jeg ligner David Beckham og bare ikke er til at komme uden om" Fortæller Jan med et glimt i øjet og et hjerteligt grin "Jeg kan jo lige så godt fortælle sandheden"

Jeg siger hermed tak til SupaJan, der som sagt er aktuel med hans nye mixtape, der rummer gæste-optrædender fra en lang række af de bedste rapper i Danmark.

0 kommentarer:

Fald om og hop op!

Det er muligvis kun hiphopveteranerne der kan huske dengang Dropdead inviterede til "Dropdead lounge" i LarsBjørnstræde. Bag pladespilleren var Ezicut som bød på "open pladespiller", hvor eksemplevis Turkman Souljah fik livedebut.


Nu har man "Dropdead Live"  lanceret en helt ny hiphop klub ano 2007, hvor der den første lørdag i måneden bugner af hiphop. Der vil være live optræden på Stengade 30 med 6 hiphop acts præsenteret af Lex_L  mens  både Salen (Pellle Bombholm & DJ Graded) og Stalingrad (Master L & Cph´s most blunted) vil have deres eget DJ Team.


Drop Dead Live


Denne lørdags optrædende grupper er:

X-Ray
Sten P
Sphor
Jacob Valbjørn
Bogstaveligtalt


For at opleve alle disse ting skal du, imorgen lørdag, dukke op på Stengade30 og smide 60kr i døren i tidsrummet 21-05.


Go' fornøjelse.

0 kommentarer:

Anmeldelse: Suspekt - Prima Nocte

Lil missy har anmeldt Suspekts nye album Prima Nocte.


På ”Midt I En Drøm” bliver vi taget med på en lang rejse gennem historien bag Suspekt og deres udvikling fra håbefulde rappere med en masse på hjerte og en lyst til at forarge folk med historie fra deres verden, til en etableret og respekteret gruppe, der også fortæller om de mørke sider i mennesket.



Enjoy!



0 kommentarer:

Joe True snart på vej med album. NU passer det

Det har været undervejs længe, som så mange andre danske rap udgivelser. Men nu er den altså god nok. Joe True har signet med ProvidersMusic og Soulcamp Entertainment og albummet "Den Ægte" bliver fløjet ud i butikkerne af A:Larm Music.

Kama Sutra er titlen på første single, og den er der også lavet musikvideo til (som er færdig). Videoen er instrueret af Ian Tomkins og er en studievideo skudt i Danmark blandet med "live" film fra Joe True's rejse til Jamaica i sommeren 2006.


Danskrap.dk redaktionen har ikke fået en officiel album dato, men singlen er skudt afsted til radioer og tv-stationer.


Singlecoveret herunder featurer Joe True og den indiske skønhedsdronning Parvati, klædt i traditionel indisk klædedragt for at understrege titlen på nummeret. Kama Sutra er produceret af Machacha.


0 kommentarer:

Bodega rap på Skipper Bodega i aften

Så er der bodega rap aka stodder party (part 6). Nappion kommer og rapper og beatboxer. DJ Sticky scratcher lakken op på de flade tallerkener af stål. Gratis entré og øl til en flad 20-krone. Billig brandert og go' musik bragt til dig af Skipper Bodega og Den Pæne Printz.


I aften kl. 21.30, Istedgade 66.

0 kommentarer:

Rim mod regeringen

SF giver ordet til dansk rap, når der afholdes Rim mod regeringen den 8. november kl. 20-23 på Ideal Bar. 10 rappere dyster om at være bedst til at kaste verbale øretæver efter Fogh og co. 


Fantomet (der vandt Rim mod regeringen tilbage i 2005 – og tidligere MC's Fight Night champ!) varetager dommertjansen sammen med makkeren, Tempo Bang. De to rappere leverer desuden freestyle-underholding i pausen. AndyOp varmer op til finalen med en showcase med numre fra hans kommende album. Den unge folketingskandidat, Astrid Krag, er konferencier – og får assistance til præmieoverrækkelsen af Villy Søvndal. Entreen er gratis. 


Da man afholdte Rim mod regeringen under sidste valgkamp, var Ideal Bar tætpakket af unge politisk interesserede hiphop-entusiaster. Mon ikke folk, endnu engang, vil valfarte til?


Regler for konkurrencen: 



  • Dit vers må max vare i 2 minutter

  • Det SKAL være på dansk

  • Indholdet SKAL være politisk

  • Det må ikke have været offentliggjort før

Sådan tilmelder du dig konkurrencen: 


Alt hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at sende en mail til andreasseebach@gmail.com med navn og adresse seneste onsdag den 7. november kl. 12.00. 
Kig forbi SF.dk, hvor du finde facts om VK-regeringens unoder, og lade dig inspirere, når du skal skrive dit vers. 
For yderlige information kontaktes Andreas Seebach, tlf.: 6177 8745.

0 kommentarer:

Så er der igen Fight Night Showbattle Tour

 



Som de fleste er bekendt var det Pede B der vandt dette års MC' Fight Night, i KB Hallen lørdag d. 20 oktober. Sammen med Finalisten Ham Den Lange og de 2 semi-finalister Mikl & Henrik Hass, vil Pede B ramme nogen forskellige spillesteder rundt omkring i Danmark.


Showbattle Tour kører i november & december på udvalgte spillesteder i danmark, og konceptet består i at lade de bedste freestyle rappere udfordre hinanden i et improviseret show der varer i 1 times tid. Jøden vil guide publikum igennem aftenes strabadser og udfordringer sammen med publikum, som vil bestemme hvad der skal rappes om i løbet af showet.


Kilde: Primo Entertainment


 

0 kommentarer:

D-ON udgiver single

D-ON, der nok er mest kendt fra MC’s Fight Night og sin feature på ”Idioterne Kommer” fra Haven Morgan’s EP ”Et Lille Eventyr” og på Haven Morgan’s vinyl udgave af samme plade hvor han starter ud på bonus nummeret ”Kollektivt Selvmord”. < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


I forbindelse med sin optræden som hovednavn til Upfront Freestyle Battle lørdag d. 10. november på Musikcafeen i Århus, afholdes der samtidig release på hans nye og første single ”Prostitueret”, hvor der et gratis eksemplar af singlen til de første 100 gæster.


 


Se mere på D-ON's hjemmeside


http://www.hvorermintaxabon.dk/


 


Hans myspace


http://www.myspace.com/diondk


 


Eller Musikcafeens hjemmeside:


http://www.musikcafeen.dk/


 


 

0 kommentarer:

2 timers Suspekt på MTV i aften, bla fra Roskilde.

MTV fyrer op for SUSPEKT i aften i programmerne:  MTV Source og MTV Live.


'MTV Source' er programmet, hvor der trækkes en rød tråd bagud i tiden og finder ud af, hvilken musik, der har inspireret nogle af nutidens største danske og internationale navne. De får mulighed for at overtage MTV i en hel time og vælge de videoer, som har inspireret dem allermest. I selskab med Freya nørder de videoer fra de sidste mange år, og der er ikke nogen begrænsninger.



Kl. 22.30 er der MTV Source med Suspekt
Kl 23.30 er der MTV Live med den meget omtalte SUSPEKT koncert fra Roskilde...


 

0 kommentarer:

Masser af live-graff på nettet

På siden molotow.tv kan du se en masse live graffiti fra hele verdenen, der bl.a interview med T-kid.
Siden er klart et besøg værd,hvis dit hjerte banker for graffiti.

0 kommentarer:

Releasedato og albumtitel for nyt LOC album.

St. Patrick's Day 2008 (Mandag den 17 marts 2008) udkommer L.O.C.s næste album i rækken.
Vanen tro er det næste albumtitel også på 10 bogstaver (lige som de 3 forudgående albums), men hvad tror du det er ?  Det kan du surfe ind på LOC.NU og give dit bud på.


Mon ik? det bliver et hedt forår 08 ?


 


0 kommentarer:

Clemens - Nye Tider

Så har Lex_L begået sin første anmeldelse for danskrapdk, den bærer titlen "Et Liv I Lyd" og er hans ord omkring Clemens' 5. solo-album "Nye Tider"


"Clemens har leveret en af hans bedste plader, hvor han, til tider, træder ved siden af og plumper i kliché-fælden og desværre spiser os af med enkelte hovsa-løsninger."


Go' fornøjelse.

0 kommentarer:

AndyOp Anklaget

Med afsat i den virkelige verden har rapperen AndyOp begået nummeret "Anklaget", der har sangeren Claude med på omkvædet.
Anklaget er første udspil fra hans debut-album "Nærmest Perfekt", der udkommer på Artiscope 14. Januar.


AndyOp


AndyOp fortæller selv om "Anklaget"
"Det handler om den værste og mest vanvittige episode i mit liv.
Det er et nummer, jeg bare måtte skrive. Virkeligheden blev vendt op og ned på et splitsekund, og jeg blev dødbange.
Det er jo stærke sager og der stod meget på spil. For hvad nu hvis folk ikke troede på, at jeg var uskyldig?”


AndyOp drager i øjeblikket rundt på div. skoler med projektet "The Message", hvor han rapper sine numre, der sætter hjernemassen i svingninger med en samfunskritik man må tage stilling til.
Formålet med "the Message" er at få folkeskole-eleverne til at sætte ord på deres holdninger til samfundet.


"Anklaget" kan høres på AndyOp's myspace-side, mens du kan læse mere om "The Message" på AndyOp.dk

0 kommentarer:

Upfront Urban Tour Pt.3

Endnu en gang er det blev tid til at du kan høre om en af grupperne, der spiller på Upfron Urban Tour.
Denne gang er turen kommet til Nomadix.


Der er nu kun to chancer tilbage for at opleve Nomadix i denne konstellation, næste gang er imorgen på Klauzdal i Herlev.

0 kommentarer:

Upfront Urban Tour - Nomadix

Skrevet af: Alex/Lex-L

De to medlemmer af Nomadix, som er eneste gruppe, der med på Upfront Urban Tour, Aisha og Søren har arbejdet sammen i en del år efterhånden. Samarbejdet startede sammen med Rapperen Jama, der senere brød ud af gruppen for at lave sit eget, mens gruppen blev sammen og videreførte samarbejdet til det der i dag er Nomadix.


Nomadix


De to musikere har ”altid” bevæget sig indenfor musikkulturens mange facetter og har til dels levet af det, på den ene eller anden måde. Dette har givet dem spændvidde og kontakt til mange genre, hvor de har slået deres folder, hvilket er blevet en del af deres musikalske særpræg.
Nomadix har bl.a. spillet til NOVA- og SPOT-festivalerne, hvor roserne væltede ned over dem fra GAFFA og Politikens side.

Vores lyd er bestemt vores egen, den udspringer at de samspil der er mellem os. Vi har på intet tidspunkt opstillet rammer for, hvor vi skulle hen eller hvordan det skulle lyde. Det er noget der bare sker.”
Nomadix har glædet sig til at komme rundt i landet og opleve deres publikum, som de håber vil tage godt i mod dem.

Vil du vide mere om Nomadix, kan du tjekke deres Myspace

0 kommentarer:

MC's Fightnight - Voxpop

Mens rapperne rykkede hinanden rundt i ringen, så Lex_L sit snit til at lave en voxpop blandt publikum.
Du kan læse om folks op- og ned-tur ved årets MC's Fightnight-finale i KB Hallen her
Go' fornøjelse

0 kommentarer:

Crowd fotos fra MC's Fight Night finalen

Sørøver Sally var ude blandt publikum og fange stemningen - tjek det ud i foto-galleriet i mappen MC's Fight Night 2007 - 'MC's Fight Night finalen' i undermappen 'Mc's fight night 2007 crowd fotos' :)



0 kommentarer:

Artikel fra MC's Fight Night finalen

Så kan du læse hvad vores udsendte skribent Anders, fik ud af en aften i KB hallen i selskab med en flok rappere og et tændt publikum.

Aftenens største overraskelse fandt sted allerede i 1/8-finalerne, da Shake, nærmest legende let, bakket op af publikum, der havde rejst sig fra deres pladser i iver, besejrede sidste års vinder Fantomet. Fantomet var slatten og blød i sværen og hvis hans freestylenavn henviste til et spøgelse, var det enormt velvalgt, da hans verbale modangreb var lige så blege og gennemsigtige. Derimod var der mere krudt i Mund De Carlo, som viste sig en tand bedre end Balthasar. Endnu skarpere og i hopla var Vestvinderen Henrik Hass, som spyttede rim om, at Toby One Kenoby rimede så dårligt, at han burde have medlidenhed med publikum, og dermed var Henrik Hass også klar til kvartfinalen.

Gå til artiklen her< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />

0 kommentarer:

Billeder fra MC's Fight Night finalen nu online

Danskrap.dks MC's Fight Night team arbejder på højtryk med diverse artikler, billeder og video klip, og nu er de første billeder online.



Det er Kriff som har smidt 217 billeder online, som du som sædvanlig kan se i foto-galleriet, de ligger i mappen MC's Fight Night, og så i undermappen MC's Fight Night 2007.

Så klik dig ind og se eller gense øjeblikke fra dette års finale.

0 kommentarer:

MC's Fight Night finalen 2007


Skrevet af: D.G.H

Lang tid før dørene blev åbnet havde de øldrikkende og forventningsfulde freestyleentusiaster, vanen tro, stillet op i en lang kø foran K.B. Hallens hovedindgang. De havde trodset det bidende og iskolde oktobervejr – måske fordi de vidste, at aftenen i sig selv ville blive en hed oplevelse.


Ved 18-tiden var salen ved at være helt fuld af feststemte mennesker og hallen, med den obligatoriske bokserings-inspirerede battlearena i midten, emmede at forventningsfuldhed. Showstart var sat til 18.15, og uret havde da heller ikke meget mere end passeret dette klokkeslæt, da lyset blev dæmpet og festen skudt i gang af DJ Static til et gulvvibrerende brøl fra publikum, der gav lige præcis det sug i maven, der signalerede, at inden længe, skulle endnu en MC’s Fight Night-champ findes.

Aftenens konferencier var, den altid oplagte, Michael Jøden, som sammen med de 3 dommere, PTA, Ataf og Per V samt tidstager Oste Claus, skulle danne rammen om denne aften.

I første runde viste Østvinderen, Pede B, storform, da han ubesværet satte debutanten Orhan G på plads. Der var ikke meget at stille op for Orhan G, da han allerede blev buhet ud i første runde. Tempo Bang vandt ligeledes en sikker sejr på 3-0 over Hakke. Champ-favoritten Mikl fik Mr. Mix til at gå helt i stå i 2 runder. Da Mikl efterfølgende spyttede rim om, at Mr. Mix ikke engang kunne holde den kørende i 40 sekunder, fik han taget i K.B. Hallen til at lette, og Mr. Mix trak sig frivilligt. Med mere overskud og energi trak Rødhætte det længste strå mod Fresco. Ham Den Lange virkede ligeledes utroligt skarp fra start og fik maksimalt udbytte mod en tydeligt usikker Funk Mastah og med en linie som: ”Min mor kan tæske din far”, fik Ham Den Lange publikum til at gå amok, og derved var kvartfinalepladsen en realitet.



Aftenens største overraskelse fandt sted allerede i 1/8-finalerne, da Shake, nærmest legende let, bakket op af publikum, der havde rejst sig fra deres pladser i iver, besejrede sidste års vinder Fantomet. Fantomet var slatten og blød i sværen og hvis hans freestylenavn henviste til et spøgelse, var det enormt velvalgt, da hans verbale modangreb var lige så blege og gennemsigtige. Derimod var der mere krudt i Mund De Carlo, som viste sig en tand bedre end Balthasar. Endnu skarpere og i hopla var Vestvinderen Henrik Hass, som spyttede rim om, at Toby One Kenoby rimede så dårligt, at han burde have medlidenhed med publikum, og dermed var Henrik Hass også klar til kvartfinalen.

I den første kvartfinale fik Pede B publikum til at brøle i anerkendelse over et rim om, at Tempo Bang hellere ville sidde hjemme og se ”Vild med dans”. Tempo Bang virkede rimmæssigt fantasiforladt, og dermed var en Pede B i uhyggelig topform klar til semifinalen. Rødhætte var ligeledes gået helt i stå, og da Mikl i sikker aggressiv stil mente, at Rødhætte burde skride ligesom Morten Olsen, var en overbevisende Mikl også klar til semifinalen. Ham Den Lange og Shake havde en utrolig lige dyst. Begge duellanter var tændte og skarpe og prøvede skiftevis med kreative angreb. I sidste ende var Ham Den Lange lige en tand bedre og vandt med dommerstemmerne 2-1. Da Henrik Hass skarpsindigt fik vendt Mund De Carlos forsøg på at hænge ham ud som bøsse til, at det i virkeligheden var Mund De Carlo, der onanerede til billeder af ham, var også den sidste semifinalist fundet.

Efter et veloplagt Clemens-show var semifinalerne klar til at blive skudt i gang. De skulle i år vise sig at blive utroligt tætte. Første dystende par var Ham Den Lange og Henrik Hass. Vestvinderen fra Ry virkede tændt og havde ladt det verbale maskingevær med rimkugler af høj kaliber. Desværre for ham var punchlinesoldaten, Ham Den Lange, lige en smule bedre til at gribe boldene i luften, og dommerne kunne slutteligt sende ham i finalen. Med rimet: ”Jeg æder din stil som Hannibal the Cannibal”, fik Pede B kickstartet den anden tætte semifinale. Mikl formåede at svare godt igen på Pede B’s knivskarpe punchlines, men måtte i sidste ende bøje sig og se sig slået.



Dermed var der lagt op til en klassisk jylland-mod-sjælland-finale. Ham Den Lange bed utroligt godt fra sig i starten og var medvirkende til at finalen blev utroligt close. Men i sidste ende var der ikke tvivl om, hvor skabet skulle stå eller rettere, hvor MC’s Fight Night-vinder-bæltet skulle hænge. Pede B var skarpest og havde flere punchlines, der sad lige i mellemgulvet på Ham Den Lange. Dermed kunne Pede B, ganske fortjent, kåres som MC’s Fight Night-vinder 2007 og modtage vinderchecken på 25.000 skattefrie kroner. Punchlineprisen gik til Henrik Hass for superrimet: ”Yo, jeg er fra jylland og alle pigerne er nede med en tyk mand.” Dermed var der sat punktum for en fantastisk aften i rimekvilibrismens navn.

0 kommentarer: