Det er løgn og latin

 


 


Gruppen KNA Connected består af de tre rappere Kahlil, Big Naimi og AG, der alle har tre forskellige nationaliteter. Du kan nu se deres nyeste musik video (Fibs - løgn og latin) på deres hjemme side, hvor du også kan finde biografi, andre musik videoer og hvor de spiller næste gang. Nummeret er efterhånden ved at være to måneder gammelt, men er nu stødt ved at få rotation på bl.a. Mtv.


Se videoen her.

0 kommentarer:

Reportage fra Pulejam

Måske er der nogen der har overset den, men den har faktisk ligget online på danskrap.dk siden den 27. december.

Var der nogen der aldrig nåede frem til Vega 2. juledag, kan I se hvad I gik glip af i reportagen fra aftenen - den ligger under vores artikel sektion!

0 kommentarer:

Billeder fra Pulejam i vega

Danskrap havde herforleden 2 fotografer inde og snige sig rundt til pulejam.

Og nu kommer de første billeder op, det er Kriff som har smidt 149 af dem op i galleriet,denne omgang er af de forskellige kunstnere der optrådte.



Der er billeder på vej fra Sørøver Sally som tog billeder af alle de smukke mennesker der havde valgt at tilbringe en aften i hinandens og hiphoppens selskab.



Du kan se billederne i foto-galleriet - de ligger i mappen 'events' og så i 'Pulejam i vega 06' - god fornøjelse.

0 kommentarer:

PULEJAM 2006

Skrevet af: D.G.H.

I Store Vegas rummelige sal, er folk begyndt at stimle sammen foran scenen, som i aftenens anledning er prydet med et stykke graffitiart leveret af Crima og D-nye fra PTA-crew. Breakerne er, i det ene hjørne af salen, ved at pudse de sidste moves af og strække ud, da lyset bliver dæmpet og de kulørte lamper overtager belysningen. Ind på scenen træder en veloplagt konferencier i form af Ralle Malone og bliver mødt af en halvkvalt jubel og liflig tobaksrøg ude fra en nærmest halvtom sal. Hvad han ikke vidste, på dette tidspunkt, var, at det, på mange måder, skulle blive en lang nat for den karismatiske vært. Pulejam 2006 part 14, med temaet ”Blowin’ up in 2007” er skudt i gang.

Første act på scenen var selveste aftenens lovede surprise, som Revoltage i år stod for. Es, Opiden og DJ Profile gik til den svære opening-act-opgave med krum hals og leverede et show, der emmede af energi, selvtillid og overskud. Med en blanding af selvbevidste tekster, godt flow og et glimt i øjet fik de, med numre fra deres kommende album ”Kaos i myldretiden” kick-startet en aften i hiphoppens navn. Bare ærgerligt at publikum ikke rigtigt var vågnet endnu.

Derefter overtog THC, fra Lolland, scenen med sit crew og en butler (en sjov og lidt anderledes gimmick) og kastede sig ud i en, til at starte med, lidt for nonchalance optræden, hvor han, uden rigtigt at fange publikum, spillede et par numre med hårdtslående beats. THC fik dog, efter at have smidt overtrækstrøjen og den nonchalance attitude, bedre fat i publikum og rullede sit talent fuldt ud.

DJ Diverze, tog nu over i et heftigt DJ-show og viste en så behændig behandling af pladerne, at crowden endelig syntes at vågne op fra sit julehi og på et tidspunkt var taget næsten ved at lette, da Diverze virkeligt viste, hvad han kunne.

Næste rapoptræden stod en utrolig veloplagt Nemo for, og han leverede en god indsats med engagement. Det lykkedes ham at få tændt lidt op under et halvtamt publikum. Med gæsteoptræden fra blandt andre Troo L. S. fra F.I.P. bidrog Nemo til et afvekslende show.

Nu var det tid for J-Spliff at vise, at den danske rapscene ikke kun tilhørte de dansksprogede rappere. J-Spliff indledte sit act hætteklædt (ligesom resten af crewet var det) og derved lidt distancerende, men som tingene skred frem blev både hætte og distanceringen taget af, og J-Spliff leverede et forrygende show med overbevisende flow og publikumstække med blandt andet back-up fra Nappion.

Dansk raps nye badboy gange ti, Bulldog, entrerede nu scenen med sig selv og sit crew helt dækket til med cap, hætte og tørklæde for munden. Actet var kort, men voldsomt. Med en aggressiv stil ikke set lige i Danmark, rev han salen rundt, og publikum så ud til at nyde det. Og på kultnummeret ”Knep, knep, drik, drik, hor, hor, sniff, sniff” gik crowden amok, og der opstod sing-a-long-stemning.

Det var nu tid for breakerne at vise, hvad de kunne. Ført an af en altid imponerende og ultra professionel Sonic og David indtog de, sammen med breakere fra crowden, scenegulvet. Desværre var hele jammets breakdance-del, som helhed, en lidt tam affære den aften, da det kun delvist lykkedes at danne en circle blandt publikum og interessen for dansen syntes, som aftenen skred frem, kun at komme fra breakerne selv. Ærgerligt.

Jøden blev, af Ralle Malone, introduceret som en så gammel mand, at han måtte gå med krykker. Og det var lige hvad Jøden gjorde under sit show. Bevæbnet med jysk lunefuldhed, overskud, sarkasme, ultra fede ordspil og rimes samt krykker leverede Jøden, med back-up fra Johnny Hefty, et af aftenens klare højdepunkter.

Joe True stod for aftenens sidste optræden, og det var en skam for ham, for crowden var, på dette tidspunkt, enten taget hjem/videre eller var helt døde og Joe fik aldrig rigtigt den publikumsfeedback, som han fortjente, på trods af, at han leverede et forrygende godt show med DJ Jet i hopla og med still-billeder samt en fantastisk flot musikvideo som supplement.

Alt i alt, må man konkludere, at Pulejam anno 2006 var oplevelsen værd, men så heller ikke så meget mere. Måske var det den tunge julemad i folks maver, der lagde en dæmper på det hele, men det var som om publikum aldrig rigtigt var med på trods af stabile og gode præstationer fra up-coming-kunstnerne. Dette frustrerede ikke kun aftenens vært Ralle Malone, men så sandelig også undertegnede, som havde håbet på, at der havde været lidt mere gang i Store Vega denne aften.

0 kommentarer:

2 juledag hip hoppernes juleaften

< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /> 



Så julen overstået for de fleste, men for mange hip hoppere, så har det egentlig i mange år været således, at det er 2 juledag, som er julens vigtigste dato.


Det er nemlig den dato, som er identisk med Pulejam, en hel igennem dansk juletradition, der startede tilbage i 1989 og hver jul igennem halvfemserne kunne man mødes med sine flygirls og homies for at flashe sit nye jule gear og ønske hinanden god jul og godt nytår.


Pulejam blev ved årtusindeskiftet lagt på is og R&B clubben X-Mas Clubbin blev født på datoen, indtil sidste år, hvor Pulejam havde et comeback med et amerikansk hovednavn.


I år skriver vi 2006 og opskriften er, at skabe et godt gammeldaws hip hop jam, hvor kulturens 4 elementer samles under et tag og Pulejams originale ånd skal forsøge at blive gendannet. Ingen store amerikanske navne og ingen dyre billetter. Så mon ikke folk mødes og får flashet deres nye streetwear og nyder en kold pils, alt imens Store Vega er pyntet med 6 X < ?xml:namespace prefix = st1 ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:smarttags" />2,5 M. graffiti og breakerne breaker løs på gulvet og vinylen bliver flået af dj’sne imens rapperne gør deres, for at markere sig og slå deres navn fast og dermed få lagt grundstenen for et forhåbentligt godt hip hop år i 2007.


Billetprisen er dumpet i bund og billetterne sælges i døren fra kl. 19:30 og hele ballet slutter omkring kl. 02:00.


 


Danskrap.dk sender en fotograf og en rapporter i marken til Pulejam part 14 anden juledag i Store Vega. Så følg med her på siden, måske er der billeder af dig næste gang du klikker dig ind på vores site ?



 

0 kommentarer:

Rigtig glædelig Jul!..

..Ønskes dig og din familie af hele redaktionen på Danskrap.dk.

0 kommentarer:

Ude i sidste øjeblik - og mangler gaver til tøsen?

I anledning af julen - og det faktum at der altid er nogen der er ude i sidste øjeblik - slår Bullit Club to fluer med ét smæk. For mens man går og venter på at høre Marwan, Pato, J.A.N. og MC Jimmieeee, kan man den 23. december fra kl. 21 og frem til kl. 23 købe lady streetwear fra Københavns nye streetwear butik.


Der er altså mulighed for at dyrke hyggelig party shopping til fordelagtige priser, mens du nyder en drink og god musik i selskab med venner og veninder. Det forgår på BULLiT! CLUB i timerne op til deres julefest den 23. december. Der er gratis entré mellem 21.00 og 22.30


 



 

0 kommentarer:

Gíslí udgiver soloalbum til marts

Gíslí udgav i 2003 EP’en ”Skyhigh” (på Run For Cover records)og siden da har rapperen været yderst arbejdsom og medvirket på en lang række produktioner med bl.a. elektrogruppen Melk, som han optrådte med på Roskilde Festivalen i år, og produceren Kenneth Bager. Sammen havde de stor succes med tracket ”Fragment One”.
I 2005 dukkede Gíslí op sammen med trommeslageren Kresten Osgood og bassisten Thomas Vang under navnet Lucie Baines og udgav det anmelderroste album af samme titel.


Efter en lang række features og sideprojekter er Gísli’s nu klar med sit debutalbum som solist.
Albummet får titlen ”Kisses from a Bastard” og rammer butikkerne d. 26 marts.


Det svedige flow og de vilde tekster er blevet til i selskab med bl.a. SuperTroels (VETO), Atilla (Rent Mel), DJ Talkback og Track 72 m.fl. Albummet gæstes desuden af rapgruppen Little Brother.
Pladen bliver udgivet på Good Music Records (som bl.a. står bag udgivelsen Track72 ”Rockin’”) i samarbejde med Playground Music.

0 kommentarer:

Vi beklager vores downtime..

Danskrap har siden kl ca. 9 i går morges været offline, dette skyldes et linjebrud hos vores webhost, så vores server har kørt fint - der har bare ikke været nogen forbindelse til den.

Problemet er- som i sikkert har bemærket, løst nu, og vi håber på det ikke gentager sig.

Mvh Danskrap.dk redaktionen.

0 kommentarer:

Ugens Myspace Update : Uge 50

Så er vi godt inde i uge 50, og her er Ugens Danskrap.dk Myspace Update. Det er ret svært at komme rundt i alle hjørner af myspacet for at finde updates til UDMU. Så derfor : Hvis du har noget nyt på din/ jeres profil, så spam danskrap.dk's myspace profil på : http://www.myspace.com/danskrapdk   .... så ku det være at det var din profil som kom i updaten i næste uge.

Smut ind på denne forum tråd, og snak løs om denne uges update.


 


Se & hør MC Meller offentliggøre titlen på hans nye plade + første single. (den øverste video på hans profil)


 


 


U$O har smidt et nyt track op på hans profil. "Hva tror du selv" er titlen, og skulle i følge street-gosip være produceret af U$O himself.


 


 


 


 


 



Haven Morgan har også lagt et nyt track op på deres profil. Tracket hedder "Indre Glæde" der er produceret af Mighty One er taget fra deres nye debut EP "Et lille Eventyr".


 


 


 

0 kommentarer:

4Fod til Upfront Freestyle i Århus fredag d. 15

 


Kami Kasper, Brygs og Simon Stoy; 3 stolte jyder der nu er bosat i det københavnske, spiller på fredag på Musikcaféen i Århus. Der sker i forbindelse med Upfront Freestyle, hvor 4Fod sammen med Loke Deph og Team Xtreme står for aftenens live show. 


De 8 år gruppen efterhånden har eksisteret er bl.a. blevet brugt til at opnå en anden plads til DM i Rap, at medvirke på diverse compilations, blandt andet fra Tabu Records. De har spillet to gange på Roskilde Festival, og selv udgivet deres egen EP der solgte over 1000 eksemplarer. De var med som opvarming på Niarns 04 tour, og fået spillet videoen til "Ryst dit Røvhul" et par gange i DR's Boogie.


Efter planen rammer deres debutalbum de danske pladepushere til sommer. På pladen vil der være gæste-optræden fra prominente, respekterede kunstnere og den bliver produceret af anerkendte hip hop producere.


Lad os i  sammen åndedrag løfte sløret for aftenens freestyle rappere og dommerpanelet:


Deltagere:


Hakimm
Henrik Hass
D-On
Jack Tran
MC Rødhætte
Simon Sir
Tendei
Stefan P


Dommere:


Angie
Kejser A
Negash Ali
Lade (Danskrap.dk)
Kami Kasper


Aftens vært er sidste års Upfront Freestyle vinder: Ham Den Lange.


0 kommentarer:

Kuku Agami live ved Rap The Rock

Onsdags klubben "Rap The Rock", præsentere i morgen bl.a. Kuku Agami med projektet "Sweatshop". Hele "Sweatshop" projektet indeholdende disse 3 kendte players fra den københavnske musik scene:


The MC: Kuku Agami
The Singer: Jonas
The Producer: Swedish Fish



Alle, har de en lang karriere og erfaring bag sig fra deres egne projekter, men samlet byder de på noget forfriskende nyt.
Stilen er gennemarbejdede jazzede hiphop beats tilføjet en solid harmoni. Tekst universet giver dyb indsigt, og bærer præg af mange års kamp og et hårdt liv i en stor by.
Debutalbummet ”The Hustle” udkommer i starten af det nye år og er skabt på kun 3 måneder uden indflydelse fra store pladeselskaber, managere eller andre branche folk.
Første single er i din radio inden længe; og her kommer en opfordring til at kigge forbi Rap the Rock i morgen aften og tjekke Kuku og drengene ud.


Aftenens program for onsdag lyder:



20:00  Dørene åbnes
21:15 Klaes og Pestilenz
21:45 Skæve Toner
22:15 Fantomet & Vakili
22:45 Sweatshop (Kuku Agami & Jonas)
23:10 Bazh
23:30 Meller og co.
00:00 Patrick B
00:30 Royal Mudd



 


 

0 kommentarer:

Mangler du opvarmning til juleaften?

Lille juleaften inviteres hele det danske hiphopmiiljø, til en storslået julefest i bedste New Yorker stil på BULLiT! CLUB i selskab med et svedigt lineup bestående af PATO, MARWAN, J.A.N. & selveste oldskool legende MC JIMMIEEEE.



Til at sørge for dansegulvet op til og efter live shows har vi sørget for byens hotteste pladespillere i form af DJ CARS10, DJ PHIL, J-WHUT! og FRESH-I. Er du til rigtig hiphop, så et smut forbi KATTESUNDET 4 lørdag d. 23 december. Døren åbner kl. 2300. mindste alder 18 år - HUSK ID!! Mere info her

0 kommentarer:

Nightmare After Christmas - trods alt!

Der var måske nogen der gik og troede at de skulle undvære Tabus traditionelle Nightmare After Christmas. Og så er det slet ikke tilfældet alligevel. Næsten. Eller lidt. Forvirret? Det behøver du nu ikke at være. Det er bare fordi Tabu syntes at julen i denne omgang skal strækkes lidt længere. Derfor bliver det ikke i dagene mellem jul og nytår du kan slå et smut forbi Pumpehuset for at få en aften med Tabu, men derimod i stedet i februar.

Hele F.I.P. (og her taler vi selvfølgelig Suspekt, L.O.C. & USO) smider overfrakkerne og gir den maksimal gas med et overflødighedshorn af F.I.P klassikere. Som den absolutte krudt i likøren tales der lige nu i Tabu lejren om "luftning" af et par enkelte nye numre fra den Full impakte skyttegrav.
Og nu når krudten er presset ned i bøssen (?!), så hiver Tabu lige lidt ekstra krydderi frem fra produktionsskufferne i form af live-shows fra Jeppe Rapp og Pimp-A-Lot head-honcho Marwan.

Det hele går ned i Pumpehuset, lørdag d. 2. februar 2007 - forsalg via www.billetlugen.dk

0 kommentarer:

Nyt fra Sphaeren

Der er mindst to gode grunde til, at Sphaeren udsender mixtapet ‘Overskud’ netop nu. For det første har gruppen et nyt album på vej, der rammer gaden i 2007. For det andet er det ti år siden, at gruppens to rappere Martin J. og Stik Op Jakob startede deres musikalske samarbejde. Dengang i 1996 hed de meget typisk for tiden Dejknægten og Kong Kret, og under navnet Kongen & Knægten skød de karrieren i gang med en 3. plads til årets DM I Rap. Mixtapet ‘Overskud” er derfor både en fejring af ti års musikalsk samarbejde og en forløber til den nye plade. Og hvem ved, måske bliver det til ti år mere!

‘Overskud’ består af fjorten numre, der er indspillet i perioden, fra gruppen udgav sit seneste album ‘Ord jeg forstår’ i sommeren 2004 og frem til nu. Nogle numre viser Sphaeren, som de fleste kender dem, med vægt på sikre flows, skarpe rim og hårdtslående produktioner. Andre numre leger lidt mere med melodien, eftertænksomheden og attituden. Der er dømt både fest, frække blikke og fuck jer!

‘Overskud’ er i butikkerne fra 4.12.2006

0 kommentarer:

Artikel fra Busta Rhymes i KB-Hallen

Vores flittige bruger Molo Tove har igen haft pennen i brug.

Denne gang til Busta Rhymes koncerten i KB-Hallen;

"Det som jeg egentlig havde tiltænkt, at være et ”hiphop-arrangement” udfoldede sig for øjnene af mig og blev til et sammenkog af alle de mennesker der i gennem tiden, har bevæget sig ind i musikkens verden i kraft af fjernbetjeningen og videre over på MTV. Jeg har aldrig i mit liv været til et ”hiphop-arrangement”, hvor antallet af folk med øl i hænderne blev overskygget så meget af folk som drak Smirnoff ICE..."

Læs hvad Molo Tove ellers mener om koncerten i vores artikel sektion, eller ved at klikke her

0 kommentarer:

Hip Hop Delight - nyt clubbing tiltag

Hip Hop Delight er et helt nyt koncept på den danske musik og clubbing scene. I udlandet kendes konceptet som showclub hvor den traditionelle koncertform blandes med et decideret show i luksuriøse clubbing omgivelser. Publikum vil til Hip Hop Delight blive guidet igennem aftenen af en højtprofileret konferencier, assisteret af visuelle bombardementer fra VJ´s, bakket op af diverse DJ´s – og toppet med live koncerter fra de mest toneangivende og interessante hip hop kunstnere vi i huser i Danmark.
Arrangørerne Flexhouse Production og Copenhagen Jazzhouse slår dørene op til Hip Hop Delight første gang d. 4. januar 2007 – og herefter hver følgende første torsdag i måneden.


Hip Hop Delight åbner med følgende program:

Troo. L.S & Orgi-E + homies

Konferencier: Jarl Friis Mikkelsen

DJ´s: Tue Track 72, DJ Möller

VJ´s: 2d


Se mere på: www.myspace.com/hiphopdelightclub

0 kommentarer:

Orh hvad mand, er det SpliffStarr’s nye single?

Skrevet af: Molo Tove

Det er starten på ugen, hvor man trodsede vind, vejr og tømmermændene, der strakte helt tilbage til onsdagens EPMD-koncert og som kun var blevet forstærket undervejs i kraft af to jams, en julefrokost og en ringe FCK-kamp. Der var altså tale om en mandags-koncert, hvor jeg var mere fysisk tilstede end psykisk


Nå, men vi sidder så i Metroen og snakker om hvilke numre Busta Rhymes ville spille denne aften. Vi nåede ca. 5 numre inden vi endte med at snakke om, hvor meget vi havde manglet Redman’s tilstedeværelse i onsdags (en eller anden booker, få Redman til DK, NU!)

Da vi nåede K.B.-hallen blev vi mødt af en bass-væg, der manifesterede at Ufo & Yepha var gået på scenen og rev crowden rundt. Hvilket de gjorde ret godt med klassikeren ”U vsY” og singlerne fra det nye album, ”Hængekøjen” og ”Fluen På Væggen”. De sluttede af med en remix-version af ”Hver dag”, hvor omkvædet lød ”SMID DE HÆNDER OP, SMID DE HÆNDER OP”. Ikke nogen fald-på-halen-agtig vild optræden, men det fungerede som det skulle og det er nok for mig.
Da U & Y var færdige på scenen fik jeg tid til at kigge rundt på crowden fra min udkigspost på K.B.-hallens tribune. Og der, til lyden af Limp Bizkit(!), gik det op for mig, hvilket cirkus jeg havde sat mine ben i.
Det som jeg egentlig havde tiltænkt, at være et ”hiphop-arrangement” udfoldede sig for øjnene af mig og blev til et sammenkog af alle de mennesker der i gennem tiden, har bevæget sig ind i musikkens verden i kraft af fjernbetjeningen og videre over på MTV. Jeg har aldrig i mit liv været til et ”hiphop-arrangement”, hvor antallet af folk med øl i hænderne blev overskygget så meget af folk som drak Smirnoff ICE. Men pyt, så længe at de giver den gas, så skal de da være hjerteligt velkommen.

Nok om det. Efter at jeg har stenet lidt med øjne så store som møllehjul, går Dj Scratchator på scenen og fortæller en historie, ved at spille brudstykker fra diverse hits af forskellig kaliber, om en eller anden fiktiv tøs han har mødt dagen før i København. Dette var ikke særligt imponerende (og forfærdeligt langtrukkent) og efterlod mig med en meget klam smag i munden, især når man har set DJ Noize fortælle en historie i kraft af 2 plader, der spiller kontinuerligt ved siden af hinanden, med fader’en som ordstyrer.

Dj Scratchator forlader så langt om længe scenen, hvorefter Spliff Starr, uden at komme ud på scenen, fortæller at det vi hører nu er hans nye single. Da vi så har hørt den 2 gange (!) kommer de 3 herrer endelig på scenen.
Der er ingen tvivl om at de gav den fuld skrue, men på samme tid glemte de fuldstændigt, at de var på den anden side af kloden, hvor folk ikke kender andet end de helt store hits. Hvilket også gjorde det ligegyldigt, at nærmest svine sit publikum, fordi de tydeligvist ikke havde hørt de spillede numre en milliard gange.


Jeg er ret forbløffet over hvor mange af Busta’s hits, jeg egentlig kendte. Jeg er dog ligeledes forbløffet over, hvor lidt indtryk de gjorde på mig, siden at jeg ikke kan huske dem i skrivende stund(!).
Men noget jeg husker soleklart er, at de spillede Woo-haa & Scenario, hvilket var det hele værd! Det skete ved at Busta & SpliffStarr lavede en “nu-hiver-jeg-en-pladespiller-op-af-lommen-og-spiller-en-gammel-plade-bit”. hvilket var noget sjovere end, da SpliffStarr gav den som stemmen på Busta’s pik(?). Pik-snakken lagde op til en session, hvor der blev spillet numre/vers “For the ladies”, hvilket der var rigtig mange af. Men det, han havde gang i der, var jo direkte frastødende eller bare straight pinefuldt, især da de fik folk til at råbe ”WAIT TILL YOU SEE MY DICK” - der var jeg lige ved at gå.

Heldigvis gjorde jeg ikke det, ellers var jeg gået glip af ”Break Ya Neck”. Et af mine favorit Busta tracks, som han valgte at maltraktere ved at starte det forfra flere gange og score billige point ved at rappe hurtig acapella i stedet for at lade Dre's magtdemonstration af et beat komme til sin ret.


Efter en times definering af begrebet ”langt under middel” valgte Busta & Co at forlade scenen for ikke at vende tilbage. Til gengæld var vi så heldige at få lov at høre Spliff Starr’s single en sidste gang inden vi skulle gå. Hvor ligegyldigt var det ikke. De kunne i det mindste have taget beatet med, og så rappet nummeret?
M
en der er ikke så meget mere at sige.. Eller.. jo


Der kan være for meget bass til en ”hiphop-koncert”, tag aldrig til 5 forskellige hiphop-arrangementer på 6 dage og slut med Busta Rhymes, det fungerer bare ikke og hold hiphop ude af K.B.-hallen, lyden stinker jo.

PEACE, LOVE & UNITY

Molo Tove

0 kommentarer:

Artikel og billeder fra Pharaohe Monch & EPMD

Så er der billeder og skrift fra koncerten i Vega med Pharaohe Monch & EPMD

Det er vores egen Kriff der har været ude og skyde, og brugeren Molo Tove der har skrevet.



Du ka se billeder i foto-galleriet under 'koncerter' og så i mappen 'Pharaoche Monch & EPMD i Vega", og du kan læse hvad molotove syntes om koncerten under anmelderser eller ved at klikke her.

0 kommentarer:

Frisk blod på Tabu Recs

Produceren JO:EL skal måske snarere betegnes som en velbevaret hemmelighed end som et decideret ubeskrevet blad. For selvom navnet vil lyde nyt for de fleste, trådte JO:EL ind i F.I.P. historien for en årrække siden.

Allerede som 10-årigblev kimen til en karriere inden for dansk rap lagt i selskab med barndomskammeraten Troo.L.S. Når de to ikke legede med sakse, pigefletninger, forstørrelsesglas og myrer, greb de mikrofonen og rappede over produktioner præsteret af en af deres kammerater, Prins John (der nu producerer i Lounge Lizzards).

Makkerskabet mellem JO:EL og Troo.L.S. udløste en medvirken på Suspekts debutplade fra 1999, og året efter resulterede det også i en gæsteoptræden på kompilationen "Kølig Kumpaner". Mens Troo.L.S efterfølgende valgte at blive fuldgyldigt medlem af Supsekt mens "Ingen Slukker The Stars" var i støbeskeen, valgte JO:EL at fokusere på sin uddannelse.

Ligesom Troo.L.S. har JO:EL en stærk, musikalsk ballast og spiller adskillige instrumenter. Udgangspunktet var violin, fra 5 års alderen, og det er siden hen blevet suppleret med bl.a. saxofon, guitar, bas, og keyboard. Som rapper har han desuden skarpt øre for vokalarrangement og flow/stemmeføring. Alt i alt besidder han den samme allround ekspertise som barndomsvennen Troo.L.S., der i dag er en af Danmarks mest respekterede producere og rappere.

JO:EL på 24, debuterer som hoved-beatleverandør på Jeppe Rapps kommende soloalbum, hvor hele 12 skæringer vil bare JO:ELs signatur. Der er endnu ikke fastsat en udgivelsesdato for albummet.

0 kommentarer:

Pharaohe Monch & EPMD i Vega

Skrevet af: Molo Tove

Jeg er glad for at jeg skal skrive det her, for min stemme er helt smadret. Men det gør ikke noget at stemmen er medtaget, det vidner blot om, hvor vilde koncerter EPMD og Pharaohe Monch leverede til et tætpakket Store Vega. Sidstnævnte gik på scenen ca. en time efter planen, men hvad fanden, det var en fryd at høre og se Dj Noize vende plader i ventetiden.
Pharaohe Monch var lovligt undskyldt forsinkelsen, da han var syg, hvilket også var tydeligt i hans korte sæt. Men jeg var på ingen måde skuffet over hvad astmatikeren, backup-kor og DJ Boogie Blind leverede. Manden er jo syg i potten og sættet spændte vidt fra de gode gamle klassikere som ”Right Here” og ”Simon Says” over til numre fra hans kommende plade, som jeg glæder mig til endelig dropper, efter at have hungret efter den i årevis.
Pharaohe’s sæt var dog lidt for kort, men taget i betragtning af at man kun betalte 30kr(!) ekstra for at se dette ikon i effekt, så er der ikke noget at brokke sig over.
Nå, der var en lille pause inden hovednavnet EPMD skulle på, så folk rushede baren, som var den Røde Kors maduddeling i Ghana.



Inde i salen begyndte forventningerne at boble op til et punkt, hvor glæden nærmest var uudholdelig. Pludselig brager EPMD ud på scenen. Fuck, hvor var det HIPHOP! To tydeligt fulde og skæve gutter iførte baggies og sorte hoodies (og Parrish Smith med en kæmpe Maglite), der strålede af glæde og energi, klar til at lægge store Vega ned med 20 års kvalitet fordelt ud på 17 albums både som gruppe, solo og sammen med vennerne fra Def Squad og Hit Squad. Der var i hvert fald mange legendariske numre at vælge imellem.
Det er jo fuldstændig umenneskeligt, at skulle sætte ord på, hvor vildt det var eller bare at skulle fortælle hvilke numre, de spillede for der var så sindssygt mange, at det var svært bare at tage armene ned for at drikke af sin øl.
EPMD’s rutine og samspil på scenen var helt-i-hegnet-optur, der kørte på indstuderede dialoger blandet perfekt op med spontanitet, frem til en storsmilende Erick Sermon, der sagde det så godt som ”I’m so happy” (det er godt nok ikke noget man hører tit i hiphop-kulturen) videre til den obligatoriske ”Danmark er bare det bedste sted i hele verden og i er den mest hype crowd, vi har oplevet på den her tour!”-tale. Men pyt, selvom man hører det næsten hver gang at der er et udenlandsk navn der spiller i DK, så er det stadig rart, at få at vide folk holder af en og at deres oplevelse er lige så god som ens egen.



EPMD leverede varen. Jeg tvivler virkelig på at der var nogen der gik skuffede fra denne oplevelse, hvor hiphop, som det skal lyde, flød ud af højtalerne i en lind strøm.


Sættet var godt stykket sammen og fordelt på en måde, hvor alle albums var nogenlunde lige repræsenteret og hvor numrene faldt i en næsten kronologisk rækkefølge. Desuden gav DJ Scratch, ligesom Boogie Blind & Noize havde gjort det tidligere på aften, en omgang på drejehjulene.
De 3 herrer formåede at give hinanden plads til at køre deres egen ting, når de følte det var passende. Variationen var i top og nærmest alle arme steg op mod loftet efter den grønøjede bandit’s "freestyle"der sluttede med linjen ”I’m sick of you actors your carreer is like Tupac spelled backwards, CAPUT motherfucker”.
Når alt kommer til alt er det svært at sætte en finger på noget, der ikke fungerede denne onsdag aften (jo, måske det faktum, at det var en onsdag).

PEACE, LOVE & UNITY
Molo Tove

0 kommentarer:

Ugens Danskrap.dk Myspace Update

Alle kender eller har hørt om det. Stedet hvor alle er venner med alle, eller hvor alle gerne vil lade som om at de kender og er venner alle. Fænomenet myspace er over os, og rigtig mange danske kunstnere benytter sig flittigt af dette "super brugervenlige" site.


MySpace har været stort i USA i nogle år, hvilket blandt andet kunnet ses, da R.E.M. valgte at have eksklusiv verdenspremiere på deres album "Around the Sun" på MySpace i september 2004. Bandet var det første til at indgå en sådan aftale med MySpace, men siden da har masser af store og små bands brugt websiden til at markedsføre sig selv overfor de millioner af mennesker, der bruger siden dagligt.


Det seneste år har MySpace-fænomenet bredt sig til resten af verden med en voldsom hastighed, og der er lige nu over 40.000 registrerede danskere på siden.
Faktisk bruger de forskellige kunstnere mere tid på at opdatere deres myspace profil, end de bruger på ders eget officielle websites.


Vi vil hver uge forsøge at smide en update, på hvad der sker i myspace-universet med relation til den danske rap scene.
I må meget gerne skam promovere jeres myspace.profil opdateringer inde på danskrap.dk myspace profil. Så behøver vi heller ikke at bruge så meget tid på selv at opsøge opdateringerne.
http://www.myspace.com/danskrapdk


I denne uge har vi kigget på : Rune Rask, Søren Strøm, Tjes Boogie og THC, som iøvrigt bliver diskuteret i forum. Lige her


 


Der er snart nyt fra gruppen Røgslør, som bla. består af Søren Strøm, DJ Knud.
Der er netop lagt en album snig-lytter ind på Søren Strøm's profil. Hvornår at selve albummet rammer gaderne står der ikke noget om.


 


 Rune Rask's profil kan man høre 3 nye tracks med udenlandske kunstnere. 2 med Tech9ne og et med Akon, der netop er med aktuelt med hans album "xxxx", hvor der bla. er features som The Game, Eminem og Snoop Dogg.


 


 


 Tjes Boogie's profil kan fortælle at Tjes barsler med et nyt album, som pt. er sat til release marts 2007. Et album som skulle blive lidt anderledes end de tidligere. Han nævner at det bliver alt fra rock til r&b og gospel tilmed.


 


 


 


 THC har lagt nogle tracks op på sin profil til lytning. Tracks der er produceret af EziCut. "Åbenbaringen", "Spyt", "Hvis i bitches vidste" er nogle af de nye, og så er der tracket "Tik-Tiki-THC" som er blevet spillet en del på P3.


 


 


 


 


 


 


 

0 kommentarer:

Pulejam part 14 bliver årets største hip hop jam.

 


< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />Vi har klippet følgende nyhed fra Primo Entertainment.dk 


 


2. juledag er dagen hvor 9 ud af 10 har fået mere end nok af julen, og derfor skal der bare ske noget andet end fed julemad og familiehygge. Måske er det en af grundende til at den berygtede hip hop juletradition har været en tilbagevendende årlig succes igennem 90'erne. 2. juledag 2006 slår Vega dørene op for hip hop publikummet når der afholdes Pulejam for 14. gang. Temaet på rapsiden vil i år være ”blowin up i < ?xml:namespace prefix = st1 ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:smarttags" />2007”. Derfor er alle de optrædende rapnavne pladeaktuelle i løbet af 2007. Publikum får en smagsprøve på hvad der kunne blive det næste store navn på den danske rapscene - og der vil i den grad være noget for enhver smag.  Programmet ser således ud:


 


Jøden har endelig fået færdigindspillet sin debutplade over nogle hårde DJ Static produktioner. Selvom alderen siger 30+ så er Jøden langt fra for gammel - og det vil han i den grad bevise på sin kommende plade.


Bulldogg er ved at slå sit navn fast. Hans kulte nummer: ”Knep, Knep, Drik Drik, Hor Hor, Sniff Sniff ” er blevet downloadet over 17.000 gange, men han har aldrig nogensinde optrådt live før. Han kommer og giver en smagsprøve fra sit kommende debutalbum. Stilen er hardcore som aldrig før set i dansk hip hop.


Joe True, som i sommers udsendte sit populære mixtape, er i 2007 pladeaktuel.


Det bliver til en længe ventet debut, fra en af dansk hip hop helt store personligheder.


J-Spliff er en af de største talenter på den engelsksprogede rapscene herhjemme. Det bevidner en kæmpe fanskare og tonsvis af street credibility.


THC er endelig klar med sit debutalbum i 2007, efter at have hærget æteren med P3 hittet ”Tik tiky THC” . Den friske THC er bakket op af en Ezi Cut i storform, hvilket i sig selv bevidner om kvalitet.


Nemo, også kaldet vidunderknægten fra Næstved, udgav ”Junkie” EP’en og slog derved sit navn fast på undergrundsscenen. Nu er debutalbummet færdigindspillet sammen med produceren Gettic. Men navne som Tro.L.S. & Niarn dukker også op på debutalbummet. Til Pulejam vil en yderst veloplagt Nemo give en smagsprøve på Danmarks bedste flow.


Sonic & David havde breaket til alverdens hip hop jams herunder naturligvis også Pulejam, længe før hr. & fru Hakkebøf sad derhjemme og forsøgte at klappe i takt til ”Scenen Er Din”. Vi glæder os til at byde Sonic & David velkommen på scenen til endnu et svedigt breakdanceshow. Derudover vil de mange DJ pauser med garanti skabe cirkler på Vega’s lakerede trægulve, hvor danske B-boys traditionen tro vil udfolde deres skills.


Ralle Malone har rollen som den veloplagte vært, der vil binde programmet sammen med gøgl og små sidebemærkninger. Aftenens pauser fyldes ud af DJ Phil, Pulejams hus DJ fra producer duoen Copenhaniac’s. DJ Diverze vil cutte sine vinyler op i et brag af et DJ show, og aftenens graffiti udsmykning bliver leveret af Crima & Dnay.


 


Som man nok kan se er der mange grunde til at komme ud og opleve noget af en 2 juledag i år.


 


 


Billetter a’ 90 kr. kan købes i forsalg hos billetlugen.dk og i alle Fona butikker.


 


 


 


 

0 kommentarer: