Skrevet af: Molo Tove
Indrømmet, jeg har været vildt stiv hver gang jeg har set Static & Nat Ill i effekt. Derfor har jeg aldrig haft det store indtryk af hvordan deres ting fungerede. Jeg husker dog at hver gang har jeg haft en lidt tam smag i munden, så denne gang valgte jeg at se dem i ædru tilstand, så jeg bedre kunne forklare for jer hvad vi er ude i.
Jeg kommer ind i Amager Bio, hvor Static står ved pladespillerne og smider om sig med klassikere som gjaldt det livet. Pludselig, uden nogen videre præsentation, vælter Nat Ill ind på scenen og fyrer op for noget af det bedste engelsksprogede rap jeg har hørt en dansker levere. Teamwork’et er i top, dog reagerer publikum ikke vildt meget, men det fungerer. Ca. 4 numre inde i sættet dukker den tamme fornemmelse op, som så mange gange før. Men denne gang er jeg ædru og indser, at det jeg savner, er spontanitet, for det hele virker indstuderet ned til mindste detaljer. Jeg keder mig, hvis jeg ville se et indstuderet show, med mange tekniske finesser, havde jeg købt billet til Madonna i Horsens. Det ærgrer mig, da de to århusianere har talent til fingerspidserne. Desuden kører det hele lidt i samme rille, ”vi’ 1mc, 1dj, vi’ real, det her hiphop som det burde lyde OSV”.. Men jeg er af den holdning at hiphop er en fyldende ting, der rummer variation og ikke det her ”samlebånds-produkt”.
Static & Nat Ill smutter ud og giver plads til en pause og det som jeg glæder mig til, nemlig Masta Ace.
Det er tit en dårlig idé at skrue sine forventninger, til en koncert, op. Men jeg havde seriøst glædet mig helt vildt meget og min glæde og forventninger blev på ingen måde gjort til skamme. Som sagt var jeg ikke helt tilfreds med Stat & Nat’s show, men damn, Masta Ace & co blev præsenteret af Dj Noize, hvorefter Stick vælter ind på scenen og dropper bomben. Fra det ene øjeblik til det andet var der bare gang i amager bio. Jeg er tæt på at sige, at jeg aldrig har oplevet noget lignende! Hver gang at der var en mulighed for det, var Copenhagen og Denmark inkorporeret i de forskellige rapperes vers. Deres call and respond-ting var så sygt tight, at det slet ikke kan beskrives.
Masta Ace er kommet på scenen og dropper den ene klassiker efter den anden, indtil videre er det kun Ace og Strick der på scenen. Da de præsenterer Wordsworth, der vælter ind på scenen og før jeg når at blinke, render han rundt og rapper nede i publikum. Den mand var så intens på scenen og havde et fantastisk overskud, da han bl.a. freestylede på ”Block episode” så det foregik i Københavns gader.
De her gutter er et fantastisk team og jeg glæder mig til at høre hvordan deres gruppe ”EMC” kommer til udtryk på en plade, for de har allerede del numre sammen, hvor de har bevist deres værd. Men også fordi de virker så sammentømret og matcher hinanden så godt.
Alt i alt var det bare lækkert, der var en god og bred fordeling mellem de forskellige plader, kunne dog godt have brugt flere numre fra ”slaughta house”. Men der var egentlig ikke noget at brokke sig over.
Tror også Masta Ace og banden forlod amager bio med ”No Regrets”
Peace, love & Unity
Molo Tove
0 kommentarer:
Send en kommentar