Eksklusivt: se Clark Bents "Træk i ben dans"

Vinder af DM og Skandinavisk mesterskab i Breakdance, nummer 3 ved verdensmesterskabet Battle of the Year og senere instruktør & koreograf. Han er bl.a. manden bag så store teaterstykker som ”11 Komma 7” med Clemens, siden ”Slumprinsessen og De 7 Smalltime Hustlers” med U$O i hovedrollen, og ikke mindst ”Nøddeknækkeren”, der i dag er set af mere end 90.000 mennesker og er en af nyere tids største hjemlige teatersucesser overhovedet.

Men det er ikke nok for Steen Koerner, der nu også giver plads til sit rappende alter ego "Clark Bent". Et længe uforløst ønske om at prøve kræfter med rap musikken, har trængt sig på. Så i 2003 begyndte Steen at skrive tekster til det kommende debutalbum ”Alt Kan Ske”.

Figuren Clark Bent kom første gang offentligt frem i ungdoms Tv-programmet ”Helt Sikkert DR”, der vises hver torsdag på DR1 og hvor Steen optræder sammen med Pharfar og Chapper.

Selvom dette er Steens egentlige debut som rapper, medvirkede han faktisk tidligere som gæsterapper på et af Bikstok Røgsystems numre, der dog indtil videre kun er at finde på vinyludgaven af deres anmelderroste debutalbum.

Nok snak! Se videoen på www.myspace.com/clarkbentdk

0 kommentarer: