DM i Mix blir 20 år, i Amager bio på Fredag d. 2/6

DM i Mix løber af stablen på fredag d. 2/6 i Amager bio

Samtidig kan de danske mesterskaber også fejre 20 års fødselsdag, og det fejres med et brag, ud over at kunne opleve selv konkurrencen, hvor dj's som Needlesplit, Wernz, Onkel Hiphop, Diverze og selvfølgelig sidste års vinder Dj Direct stiller op, kan du også på dj siden opleve Dj Rafik (D) og Dj Tigerstyle (UK) som i øjeblikket bliver kaldt for to af de bedste djs i verden.

Du kan også opleve rap i form af UFO&Yepha og Johnson, som alle er pladeaktuelle, UFO&Yepha med deres "ingen som os" og Johnson med "det passer".

Du kan læse meget mere på www.dmimix.dk hvor du også kan se hvor du bestiller billetter, læse mere om de optrædende og om de djs der stiller op.

Kilde www.dmimix.dk & www.amagerbio.dk  

0 kommentarer:

Billeder fra Per Vers på bryggen

Per Vers var her i maj måned på en lille mini-tour, den sidste koncert blev spillet i islands brygge Kulturhus, den allesteds nærværende Kriff var der (selvfølgelig) med sit kamera.



Vi har fået Per Vers selv til at udvælge nogle billeder og kommentere dem, de kan ses i foto-galleriet under kategorien "koncerter" og så i mappen "Per Vers på bryggen" - go peep!.

0 kommentarer:

Billeder fra Battle of the Year 06.

Så er der billeder oppe fra i lørdags, hvor den skandinaviske afd. af verdensmesterskabet i breakdance, 'battle of the year', løb af stablen i amager bio.



Kriff var på pletten med kameraet, og det er der kommet 137 billeder ud af.



De kan ses i fotogalleriet, under kategorien "breakdance events", og så i mappen "BOTY 06" - enjoy!.  

0 kommentarer:

Pmjacob når deadline

Det ekstremt aktive Odenseanske crew Fler Farver byder på en opfølger til gruppedebuten 9 for en fiffer. Pmjacob er nemlig den første fra gruppen der, efter deres dannelse for lidt over et år siden, springer ud som solist.

Deadline er navnet på Pmjacobs nye EP, og den byder angiveligt på et velsmagende mix af energi og sigende lyrik. Udover Pmjacob selv, kan du opleve Fler Farver-kollegaen Navle i aktion, og også upcoming R&B diva Miss Lou har givet sig tid til at kigge forbi.

EP'en kan allerede nu købes i flg. butikker:
• Blackout (KBH)
• Drop Dead (KBH)
• Mobydisc (Odense & Svendborg)

Kilde: Pmjacob
Link: flerfarver.dk

0 kommentarer:

Johnson går på nettet


Det er først på mandag d.29/5  at Johnson er cd aktuel med albummet "Det Passer", men allerede nu er hans officielle hjemmeside oppe. Her kan du indtil videre tilmelde dig en mailingsliste, så du får de friske nyheder som en af de første. Køber du desuden pladen, kan du bruge coverret til at få adgang til den specielle VIP sektion, hvor du med tiden vil kunne finde hemmelige tracks, billeder og andet lir.


Tjek Hr. Johnsons side ud her.

0 kommentarer:

Battle of the year - i aften d. 27/05

< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />Battle of the yeeeah!!!



Amager bio vil lørdag d 27 maj danne ramme om den Skandinaviske runde af Battle Of The Year (Verdensmesterskabet i Breakdance)
Du vil kunne opleve dansegrupper fra Island, Norge, Sverige, Finland, Grønland og Danmark battle den ud på gulvet for at se hvem der er de bedste skadinaviske BBoys/Girls, du vil ud over en masse breakdance også kunne opleve scratch, graffiti og rap.

Vinderen af denne aften vil siden skulle repræsentere Skandinavien til den internationale 
Battle Of The Year finale i, < ?xml:namespace prefix = st1 />Hannover Tyskland den 21 oktober 2006.



Nogle af de bedste crews i hele Skandinavien ;

Natural Effects, Ghost Cru, Ultimate og Freestyle Phanatix
 vil blandt mange andre, være at finde på gulvet lørdag aften i Amager bio

Ud over break fra deltagerne, vil du kunne se showcases fra Walid (fra), Osama (pal), Phax (fra), Adl (swe), og et special show fra Haus frau (dk).

Dj'sne som sørger for at der musik at danse til, er Typhoon (dk) og Kid skraam (swe)

Dørene åbner kl 17
:30, og  indgangen koster 125,-

Du kan læse mere på scandinavianbattleoftheyear.dk & amagerbio.dk


0 kommentarer:

Billeder fra Johnsons release party

Mr Johnson holdt plade release på ideal bar torsdag d. 25/05 - vor mand Kriff kiggede forbi med kameraet.



Hop ind i galleriet for at se billeder fra festen, de ligger i mappen "release partys" og så i folderen "johnson release".

0 kommentarer:

Danmarks grimmeste festival

Der findes i forvejen Danmarks smukkeste festival der jo som bekendt er Skanderborg festivalen, og som det stik modsatte er der så også Danmarks grimmeste festival. En festival som bliver afholdt i Grimhøjgaard uden for Århus den 4 og 5 august og der bliver fyret op for skate, graff og en masse danske rap navne på scenerne. Af danske navne som vil kunne opleves er bl.a Vincent Van Go Go feat. Per V, Alliancen, Haven Morgan, Jonny Hefty & Jø'en og Hvid Sjokolade. Pris er 150 kr i forsalg og 250 kr ved indgangen og billetter kan købes via billetnet. Hele programmet og yderligere info kan tjekkes på : www.danmarksgrimmeste.dk
Kilde: www.Hefty.dk

0 kommentarer:

Pharoahe Monch og Up Hygh til Roskilde 06

Så er der kommer en grund mere at tage til Roskilde-festival i år.

For to hiphop-navne med bid er føjet til programmet på Roskilde 06: Pharoahe Monch (US) og de fremadstormende Up Hygh (S).

Her er roskilde-festivallens egen præsentation af de to nye navne ;


"Pharoahe Monch er en stilsikker og egensindig rapper med et repertoire, der taler for sig selv. Sammen med Prince Poetry stod han i front for den legendariske undergrundsgruppe Organized Konfusion. Men Pharoahe Monch kan også på egen hånd.

Pharoahe Monch udgav sin roste solodebut Internal Affairs i 1999, som bl.a. indeholder "Simon Says,” hans største hit til dato. Hans opfølger Desire har skabt masser af omtale – til trods for at den endnu ikke er udgivet. Mange label-giganter har budt ind på at udgive den, og der går ikke længe, før forventningerne indfries. Således også på Roskilde Festival som bliver blandt de første steder, hvor du kan høre de spritnye toner live fra én af hiphoppens mest spændende eksponenter.

Up Hygh er en stockholmsk duo med Detroit-soul i blodbanen. De to unge gutter, Pure P og Rick Skizzo, gør sig i en selvsikker blanding af rå hiphop, svedig funk og sjælfuld r’n’b. Debutpladen The Venus Album udkom tidligere i år og viser en ungdommelig erfarenhed, som med musikhistorien på pladespillerne og i bagagen skuer ind i fremtiden. How hygh? So hygh that I can kiss the sky!"

Up Hygh er således sidste navn i rækken af lovende og fremadstormende skandinaviske hiphop-navne, som vi præsenterer under etiketten “Nordic by Nature”. For fjerde år i træk sætter Nordic by Nature fokus på den spirende hiphop, og vi kan således præsentere følgende fire navne i én samlet spilleflade:

Chris Lee (N)  /  Nemo (DK)  /  Pede B (DK)  /  Up Hygh (S)

Hold øje med http://www.roskilde-festival.dk hvor flere optrædende navne på Roskilde Festival 2006 bliver offentliggjort.


Kilde : Roskilde-festivalen.

0 kommentarer:

L.O.C. genudgiver Cassiopeia

Rapperen L.O.C., har nu solgt mere end 100.000 eksemplarer af sine tre albums "Dominologi", "Inkarneret" og "Cassiopeia". For at fejre dette genudgiver han d. 6. juni det seneste opus, "Cassiopeia", i en limited edition, som indeholder tre spritnye numre og artwork i verdensklasse. Til sommer spiller han på udvalgte festivaler, Grøn Koncert og klubber landet over.

De tre nye numre er:
"Din Eneste Ene", hvor L.O.C. stemningsfuldt akkompagneres af Radioens Underholdnings Orkester. "Sangen er en hyldest til Frank Sinatra, som er én af de sangere i verden, jeg har stor respekt for. Jeg er fascineret af hans timing og melankoli, som jeg kender fra mig selv. Jeg tror det sørgmodige kommer fra det irske i mig. Ligegyldigt hvad der sker, så si'r vi: Fuck det, vi har stadig musikken og galskaben", griner L.O.C..

Trods irsk islæt er L.O.C. opvokset i Århus. Det smitter af på "Få Din Flask' På". Han forklarer: "Få Din Flask' På" er århusiansk for at fyre den af. Den remixede single skulle med, for jeg fået Suspekt drengene til at rappe et vers på den alternative version. Og hvis der er nogen, der synes, jeg er dumsmart og anderledes i skabet, så er det fordi, de ikke har hørt Suspekt. De er det største i dansk undergrundsrap."

"Mig og min paranoia 2006": "På min første plade var "Mig og min paranoia" et ekstra nummer på vinyl-udgaven. Jeg har skrevet sangen om, så den passer til mit liv i dag. Jeg er selv ekstremt mistroisk overfor andre, og synes, jeg er blevet bedre til at beskrive, hvordan det er at være paranoid. Det er meget ærligt og måske lidt ubehageligt at høre om, men der er humor i sangen. Der skal være noget sjovt med, ellers ender jeg som en selvhøjtidelig tudeprins."

Om udgivelsen siger L.O.C. "Jeg vil ikke røvrende dem, der har købt pladen én gang. De tre nye numre skulle bare ud nu, for jeg ved ikke, hvornår der kommer et nyt album. Der kan gå alt for lang tid, og jeg har aldrig villet lave singler. Heller ikke nu. Så pladen står til små penge i butikkerne og de tre tracks kan hentes billigt på nettet."
Mens L.O.C. varmer op til touren, sender han et verbalt pletskud til sine fans: "Fortsæt med at være lige så underlige, som I plejer at være. Det er ikke os, der er unormale. Det er de andre!"

Torsdag d. 29. Juni Nibe Festival
Torsdag d. 29. Juni Hangar Festival
Fredag d. 30. juni Roskilde Festival
Lørdag d. 1. juli Slagelse Stadion
Fredag d. 14. juli Grøn Koncert
Lørdag d. 15. juli Grøn Koncert
Søndag d. 16. juli Grøn Koncert
Torsdag d. 20. juli Grøn Koncert
Fredag d. 21. juli Grøn Koncert
Lørdag d. 22. juli Grøn Koncert
Søndag d. 23. juli Grøn Koncert
Lørdag d. 29. juli Langelands Festival
Onsdag d. 2. august Bork Havn Musikfestival
Torsdag d. 10. august Skanderborg Festival, Bøgescenerne
Fredag d. 30. september Tivoli, Plænen
"Cassiopeia Limited Edition" Udgives 6. juni og vil være i handelen året ud.
De 3 nye numre kan også købes separat online fra 19. Juni
www.loc.nu

0 kommentarer:

Nyt fra Joe True


I morgen mandag den 22/5 launcher Joe True sin nye hjemmeside på www.joetrue.dk med en masse spændene nyt lir. Joe True's debut solo album "Den Ægte" er stadig på vej men for at forbruge vente tiden til den lander, kan man så kigge forbi hans nye officielle hjemmeside fra i morgen. Åbningen af siden vil blive med lyd, billeder, lir og info.
Men hovedhistorien i forbindelse med åbningen af sitet er udgivelsen af Joe True's nye sommer mixtape "Tilbage i solen" et mixtape som udkommer i starten af næste måned og det skulle blive så hot hot hot, som F.I.P ville have sagt det. Så surf forbi det nye site fra i morgen og tjek det hele ud.

0 kommentarer:

Summer of hip hop jam d.10/6


Lørdag d. 10/6 går det igen løs i Odense, hvor Blodense Records fylder 3 år. Blodense startede i 2003 med det formål at få mere hip hop til byen, og siden da er det blevet til 15 arrangementer.


3 år er som sagt gået, og det skal fejres med et brag af et jam på Odense studenterhus. Her kan du opleve navne som: Sicknature, Capione, DJ Hotkutt, ALX, Nemo, Patrick B og MC Meller, plus der også vil være lokal support med Galskabet, PmJacob, MzM og Jay Blaze.


Da det jo er en fødselsdag vil der være gratis velkomstdrinks til de første 100 gæster, og gratis champagne til alle publikummer under ALX's optræden.


Det hele foregår på Odense studenterhus, munkemølle stræde 20, 5000 Odense C, og koster 50 kr. i entre. Dørene bliver åbnet kl. 21, og showet går igang præcis kl. 22.00.



Du kan også forudbestille din billet på Blodenses hjemmeside, som du kan tjekke du HER.
 

0 kommentarer:

Ezi Cut hakker og drejer


Ezi Cut har leget lidt med nogen tracks fra mixtapet "Drop Dead vol. 6", og lavet nogen af dem om til chopped'n'screwed-versioner. Det lidt mærkelige fænomen der på dansk er oversat til  "Hakket & Drejet", drejer sig i bund og grund om at skrue ned for både tempo og vokal.


Hør hvordan syv numre fra cd'en lyder, efter og have været igennem "Hakket & drejet" maskinen.


 

0 kommentarer:

Nyt mixtape projekt undervejs

Der er efterhånden en del mixtapes som har set dagens lys i den seneste tid, nu er så et nyt stort mixtape projekt undervejs med navnet "CPH Mixtape". Det er planen at det skal blive et mixtape som vil være til at få fingre i ikke kun i københavn men derimod over hele landet i løbet af sensommeren 2006.
De første tracks er allerede på plads men der er stadig mulighed for at sende eventuelle tracks afsted til:info@cphmixtapes.com.
Det eneste som kræves for at komme i betragtning til deres mixtape er at det som de modtager skal være i minimum 128 kbps og at det ikke må fylde mere end 10mb. Deadline for at sende tracks afsted til dem er 20 juli og alle som sender materiale ind vil personligt få besked om de er kommet med eller ej.



0 kommentarer:

DanskToppen Søger


DanskToppen er altid på jagt efter nyt og spændene materiale, derfor er der selvfølgelig altid mulighed for at sende evt. materiale til vores netradio. Der kan sendes materiale til DanskToppen direkte på adressen:
               RiseFm
         Att.DanskToppen
           Post Boks 118
         2620 Albertslund


Eller ved at kontakte undertegnede "Barnesen" via indbakken.
Du fanger vores netradio hver dag fra kl.17-19 ved at klikke på DanskToppen logo'et oppe i højre hjørne.

0 kommentarer:

Ataf, Per V & Clemens med på protest cd


Torsdag d. 18. maj er det 13-årsdagen for urolighederne på Fælledvej i København, og der er derfor igen basis for at kaste et blik på de danske protestsange.


13 dansksprogede protestsange fra ca. 1950-1990 er genindspillet af en række nyere navne fra vidt forskellige dele af musiklivet. Her bidrager deriblandt Karen, Ataf, Per Vers & Ole Omkvæd, og Die Dumme Dänen (feat. Clemens). Cd'en er ude i butikkerne d.18/5, og bliver udgivet på Playground.


Læs mere om kunstnerne og cd'en her.

0 kommentarer:

Hip-hip to the Hop

Så lægger Aveny-T på Frederiksberg endnu engang scene til en rejse gennem hip hop. Igen er det Steen Koerner, der også var manden bag den reviderede udgave af Nødeknækkeren, der har sat dansere - og MC Clemens - i stævne, for at hylde hvad man på Aveny T's egen hjemmeside kalder "en hyldest til den største ungdomskultur siden Elvis og Rock'n'Roll".


De medvirkende er set før i andre dansestykker, men det bør ikke skræmme nogen fra at tage et smut forbi Frederiksberg - hvis eksamenslæsningen tillader det. Ifølge teatrets hjemmeside kan unge under 25 år erhverve sig en billet for 60 kroner per mand, hvis man følges fire mand høj.


Stykket bliver kun vist 12 gange i perioden 17. maj til 1. juni 2006, så der er ingen tid at spilde!



 


Koreografi og Iscenesættelse
Steen Koerner < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


Scenografi
Aveny-T


 


Komponist
Yo Akim Hjejle


 


Tekst
Clemens


 


Graffiti
Ulrik Schiødt


Medvirkende
Steen Koerner
Josephine Raahauge
David Boyd (USA)
Osama Nasrallah (Palæstina)
Wilber Urbina (USA)
Rui Pereira (Brasilien)
Mori Koichiro (Japan)
Pokke (Japan)
Phax Ahamada (Frankrig)
Lamin Sindouni (Frankrig)
Clemens
Yo Akim Hjejle
Jon Stephensen

0 kommentarer:

Fler Farver bekender kulør

I forbindelse med udgivelsen af Odense-gruppen Fler Farvers første album, inviteres der på live-optræden og Albani-øl i gruppens hjemby. Pladen det hele handler om, hedder "Bekender kulør", og den er angiveligt bygget op om et koncept der ikke tidligere har set sit lige i dansk rap.

Arrangementet løber af stablen i Odense Studenterhus, d. 3. Juni, kl. 21.00. Det koster 50,- i indgang, men flotter du dig og smider 100,- i stedet, får du samtidig gruppens spritnye album samt en røvfuld kærlighed fra drengene. Og så kan du se frem til at opleve Fler Farver med venner:

• THELONIUS DA GEMINI (NEW YORK, HARLEM)
• J-SPLIFF & DJ MIRACULEZ (SVENDBORG)
• ORGANISERET RIMINALITET (KBH)
• DJ TUNES (ODENSE)
• GIGASUS (KBH)
• D-ON (ÅRHUS)

0 kommentarer:

Niarn video premiere i dag.. tjek den her

Niarns nyes musikvideo Antihelt, har i dag premiere på Voice TV og MTV. Fra tirsdag eftermiddag kl 15:00 kan du se behind the scenes optagelser i Planet Voice.


Desuden kan du tjekke den online her


Vi anbefaler at man ser videoen et par gange, da der hele tiden dukker nye ting op.

0 kommentarer:

Tjek Marc Johnsons første musikvideo

Det er nu nogle uger siden at Kig Forbi var ugens uundgåelige på P3, og nu er der sluppet en musikvideo ud til tracket. Marc Johnsons første musikvideo, kan tjekkes her!


 


 


 


 

0 kommentarer:

Flamingo Records skriver kontrakt med Street Mass

Efter flere måneders intens budkrig imellem nogle af Danmarks største pladeselskaber, er det lykkedes Flamingo Records at skrive kontrakt med dansk raps hotteste ikke-signede navn Mass Ebdrup a.k.a. Street Mass.


Jokeren og Mass har i længere tid arbejdet tæt sammen, bl.a. på Jokerens tour, hvor Mass har været fast mand på scenen siden efteråret. Her i foråret har samarbejdet båret frugt i form af radio-monsterhittet "Godt taget", som Mass har produceret sammen med sin faste tekniker og co-producer Sidespor og desuden lagt hooklinien til.


Det er dén næse for hits og fængende punchlines, der har fået pladeselskaberne til at trække den store læderpung frem, men Mass' valg faldt til sidst på Flamingo/Universal.


"I sidste ende fik jeg muligheden for at vælge med både hjertet og hjernen, og det er generelt sådan jeg ruller", udtaler Mass


"Jeg tror aldrig, jeg har set en så komplet kunstner på den danske hiphop scene. Han producerer selv den ene banger efter den anden samtidig med, at han spytter rim på et niveau, hvor selv de førende rappere herhjemme får alvorlig konkurrence. Derudover laver han omkvæd, der sidder lige i skabet hver eneste gang. Der er noget rigtigt stort i støbeskeen her", udtaler Jokeren, som er A'n'R på projektet.


For kendere i undergrunden har Street Mass længe ligget øverst på ønskelisten over rappere, hvis debutalbum man så frem til. Især efter hardcore Ep'en "Kronisk Halsbrand" fra 2003. Debutalbummet fra Mass bærer titlen "Løvehjerte" og vil være i butikkerne i løbet af efteråret 2006.

0 kommentarer:

Nordic HipHop festival part 1.

Nordic Hiphop Festival part 1.
< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


Torsdag d. 11 maj fra kl 15 til 02 kan du på toldkammeret i Helsingør opleve Nordic HipHop festival part 1.

Intet mindre end 10 forskellige hiphop navne gæster mini festivallen, blandt andet Warlocks (NO), Chords (SE), og fra Danmark er det navne som Pede B & Cab feat Luxxx og Dj Wernz, Solo og Geeza G & Slutspil for at nævne et par stykker.

Dj Uppercut & Graded er hus-djs.

Flow Dance Academy kommer og giver show, og fra kl. 15 kan du opleve live graffiti i gården samtidig med du griller, det er blandt andet KEN20, THEISONE, ENER og BOMBING EXPERTS der folder farver ud.

Alt det kan du som sagt opleve på Toldkammeret Torsdag D. 11 maj fra kl 15-02, dørene ind til toldkammeret åbner dog først kl. 19.
Indgangen er 50 kr.

Se mere på www.toldkammeret.dk

0 kommentarer:

Endnu en ny musikvideo med CAS til download


Så er CAS klar med endnu en musikvideo fra albummet "Velkommen til vrangsiden", der denne gang byder på nummeret "Hænger fast". I musikvideoen finder man en stærkt forandret CAS, der har taget små 70 kg på i andledningen. Størrelsen symboliserer vægten på CAS skuldre på det tidspunkt hvor nummeret blev skrevet, og selvom det kan være svært at se, er det dog CAS selv der er hoppet ned i en "fatsuit"


Du kan finde videoen her i lille version og her i stor version.


Sådan downloader du:


Tryk på linket. Hop ned i bunden af siden og tryk på knappen "free", og afvent en nedtælling fra ca. 50 til 0 for at downloade. Når nedtællingen er færdig skal du gentage 3-4 bogstaver i en box, og så kan du hente videoen. 


Musikvideoen kan både afspilles med Media Player og  VLC player.


Kilde: Casino Records 


 

0 kommentarer:

Fler farver på nettet


Hiphop kollektivet "Fler' Farver" der stammer fra Odense, er nu kommet på nettet med deres hjemmeside. På siden kan du læse lidt om de personer bag gruppen, samt hvor de kan opleves live næste gang. Det er også muligt at se lidt billeder med drengene, og lytte til en smule af musikken.


Tjek fler farver her


 

0 kommentarer:

Primo Entertainment på nettet - igen.


 


De er til daglig arrangører af < ?xml:namespace prefix = st1 ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:smarttags" />Pulejams, X-Mas Clubbin & MC’s Fight Night og managers for navne som Gettic, Szhirley og Niarn. Primo har dog ikke været særlig aktiv på nettet, siden de nedlagde deres gamle hjemmeside for et par år siden.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Nu er de tilbage med lovning om nyhedsbreve og nyheder på deres egen hjemmeside.


 


Jamen så velkommen tilbage siger vi.


 


Link: www.primoentertainment.dk


 

0 kommentarer:

MC’s Fight Night på gaden

< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />



 


Bor du i Københavns området og skal bruge en fresh hip hop taxi. Så kan du være heldig, at praje en MC’s Fight Night taxi. Det er nemlig det næste halve år muligt, at køre en tur i Danmarks første ”freestyle taxi”. Om chaufføren buster nogle freshe freestyle rim for at tjene ekstra drikkepenge står hen i det uvisse?


Taxien er naturligvis købt af < ?xml:namespace prefix = st1 ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:smarttags" />Primo Entertainment, som er arrangører af MC’s Fight Night og den kører for firmaet Amager/Øbro taxi.


 



 


 


Link: www.fightnight.dk

0 kommentarer:

O.R. byder på mixtape og musikvideo


I anledning at Organiseret Riminalitet's debutalbum "med love skal man land bygge" er ved at være færdigspillet, byder O.R. drengene på et par gaver til folket. Både et mixtape og en musikvideo er blevet lagt ud på deres hjemmeside, til en omgang gratis download. Hvornår selve debut albummet præcis rammer gaden er stadig uvist, men en gang på den anden side af sommeren er et godt bud.


Mixtapet er en blanding af ældre ting, løse ting og solo ting. Titlen er "Musik Fra Ghettoblastere", og khalern fra O.R.har lavet til tilhørende cover som du også kan downloade.


Selvsamme khalern har sammen med hans homeboy Pede Gøbb lavet tracket "Rygetid", som de også har lavet en lille musikvideo til.


Find det hele her.


< ?xml:namespace prefix = o />


 

0 kommentarer:

Guld til Jokeren

Jokerens 2. album Gigolo Jesus, har nu rundet et salg på over 20.000, hvilket indløser en guldplade.


Godt taget, nus dig selv på kinden.


Tillykke fra danskrap.DK


0 kommentarer:

Udvidet DanskToppen fra i dag

Så er det fra i dag at vi udvider sendetiden på vores netradio med en time og det er derfor muligt at fange DanskToppen allerede fra kl 17 frem til og med kl 19. Der vil selvfølgelig stadig være mulighed for at se playlister fra DanskToppen inde på "Off Topic" boardet under tråden "Playlist DanskToppen".



0 kommentarer: