Skrevet af: JohanForår var i luften, Sicknature i min iPod og solen hang rødlig over H. C. Ørstedsværket mod vest, da jeg cyklede over Langebro en tirsdag eftermiddag, for ikke alt for lang tid siden. Destinationen var Confidenzial Records på Islands Brygge. Jeg fandt den store bygning, og spottede på beboelsesoversigten at Confidenzial var lokaliseret samme sted som studier ejet af Ezi Cut, Cuther Father & Joe samt Nexus. Jeg kæmpede mig vej frem til 6. sal (opdagede først elevatoren da jeg skulle ned igen), og fulgte nogle brede gange til jeg trådte indenfor i Confidenzial Records' lokaler. Da jeg trådte ind i velkomststuen blev jeg mødt af Sicknature og Niclas fra pladeselskabet, og de gav mig en rundtur i de to studier, jeg så vokalboksen og derefter kontoret, hvor en kæmpe plakat af Al Pacino i rollen som Tony "Scarface" Montana prydede væggen. Vi satte os alle tre udenfor i velkomststuen ved et rundt bord, jeg tændte diktafonen, tog en tår vand og rømmede mig…
Gør det noget om man kalder dig Sicknature (udtalt som det engelske ord for signatur/underskrift) eller om man kalder dig Sicknature (udtalt som den engelske oversættelse af syg natur)?Nej, det må man selv om. Det betyder det samme, og nogen udtaler det på den ene måde, og andre på den anden måde, og det er fint med mig.
Du udgav i 2002 albummet "Sicknature" under navnet Acorn, og er her i 2005 på banen igen med albummet "The Outbreak", denne gang under navnet Sicknature. Hvorfor har du valgt at skifte kunstnernavn?Acorn var i sin tid en metafor, og har altid været det, for et agern. Tager du og planter sådan et agern det rigtige sted, under de rigtige forhold, og giver det tid til at gro, så vokser det sig til et stort egetræ. Det var sådan jeg så mig selv, og der er stadig lidt af et agern i mig. Og selvom jeg ikke er vokset til et egetræ endnu, så har jeg fået en hel del erfaring, specielt efter jeg mødte Confidenzial Records ejet af brødrene Niclas Mølgaard og Sherveen Hansen, og så synes jeg lidt at navnet blev irrelevant. Så jeg kaldte mig selv for Sicknature i stedet for, da både sick og ill på hiphop-slang betyder når noget er fedt.
Men hvorfor gik det så fra albumtitlen på dit forrige album til pludselig at blive dit kunstnernavn?Det havde ikke rigtig noget med albumtitlen at gøre, det var mere bare fordi jeg synes at det var et fedt navn, og jeg synes at det fortalte meget om mig. På en eller anden måde tror jeg at det fortæller mere om mig, end navnet Acorn gjorde. Måske ikke lige på det tidspunkt, men senere hen i forløbet, fordi man lærer en del af sine fejl, samt at blive buttfucket af en masse mennesker. Og jeg synes efterhånden at jeg har lært en hel masse, og jeg er ikke længere det der lille agern - jeg er vokset lidt. Og sagt med den grad af hiphop-blær som man jo skal opretholde, så synes jeg selv at jeg er blevet god til at dyrke hvad min natur er.
Den store eg snakkede du meget om på dit første album. Hvad vil du gøre hvis du en dag bliver den store eg? Fortsætte eller stoppe på toppen?Jeg tror aldrig at jeg bliver Mighty Oak. Jeg tror aldrig at menneskerne gror til at blive noget så perfekt, fordi de altid vil have deres selvkritik. Jeg vil hele tiden gerne udvide min horisont og prøve noget nyt, både når jeg laver musik, men også bare generelt i mit liv. Så jeg tror aldrig at jeg bliver til den store, perfekte eg.
Vrede var et centralt tema på "The Sicknature". Hvilke temaer synes du selv er de vigtigste på "The Outbreak"?"The Outbreak" er meget alsidig. "The Sicknature" var meget baseret på den indebrændte følelse jeg havde overfor folk, som jeg synes ikke tænkte før de talte. "The Outbreak" er egentlig samme opskrift; en refleksion over min hverdag, mine følelser og hvad jeg synes der er galt med alt fra musikindustrien til selve verden. Musik er også en form for "escapism", en måde at komme ud med ting på. Som jeg også fortæller på pladen, så skriver jeg ned hvis jeg har en problem, og putter det i mine rim, fordi det hjælper mig. Det er i virkeligheden en refleksion af mit liv, og så må vi se hvordan det former sig hen af vejen.
Mener du så, at du var mere reflekterende på det første album, end du er på det nye album?Nej, egentlig ikke. I virkeligheden er det jo samme opskrift, som sagt. På det nye album har jeg gjort mig nogle større tanker, og jeg har også gjort det som jeg ikke har prøvet før. Jeg har før i tiden arbejdet med jeg ved ikke hvor mange rappere og producere fra Danmark, så denne gang har jeg prøvet kun at arbejde sammen med amerikanske gæsterappere. Jeg har faktisk skrevet en liste ned med alle de folk fra den danske scene, som jeg har arbejdet sammen med … [Sicknature løber ind i det ene studie og henter et A4 ark med en lang liste af danske navne, skrevet med blå kuglepen]. Jeg kan ikke huske alle navnene på rygraden, og det er ikke engang alle de navne jeg har lavet noget med, men jeg nævner i flæng; Context, N.O.B.L.E., DeePee, Tjes Boogie, Funk Flush, Majid, Outlandish, Pede B, Rent Mel, L:Ron:Harald, Niarn, 4 Fod, Clemens, Orgi-E fra Suspekt og mange flere. Og det er alle folk jeg har lavet ting sammen med. Og det nye album er så min måde at prøve at lave noget nyt på, ved kun at have gæsteoptrædener af amerikanske rappere.
Hvordan kom det så i stand at blandt andet både fik Coolio og J-Ro fra Alkaholiks med på albummet?
Det var selvfølgelig noget jeg sad og snakkede med Niclas og Sherveen fra Confidezial Records om, fordi han skulle udgive det her materiale. Så vi sad og snakkede om de her forskellige rappere, og fordi jeg især er gammel Alkaholiks-fan siden de udgav deres første plade i 1993, så tænkte vi på bare at spørge dem, og det var egentlig sådan at det kom i stand.
Koret synger "… nothing comes without sacrifice…" på nummeret "Sacrifice". Hvad har du selv ofret gennem dit liv for at lave det du laver i dag?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg har ofret utrolig meget; jeg har brugt så meget tid på det her musik, fordi det er så stor en del af min liv. Jeg har ikke kun brugt tid på min egen karriere som Acorn og som Sicknature, jeg har også lagt meget tid i andres karriere, som producer for de forskellige folk. Mange af ideerne på "The Outbreak" har jeg selv stået for med hjælp fra Jesta, og det er sgu hårdt arbejde, og det tager tid. Så det jeg har ofret er generelle ting; jeg har set bort fra mange byture, hvilket er det mindste af det hele. Jeg tror at der er mange hårdtarbejdende producere her i Danmark der kan nikke genkendende til, at man bruger så meget tid på det, fordi musikindustrien er så hård, og fordi det er så svært at komme frem og blive hørt. Generelt er det svært at skabe sig et navn, at komme ud og spille og blive hørt. Det kræver en kæmpemæssig arbejdsindsats, så alt sådan noget som familie bliver tilsidesat. Jeg har ikke brugt særlig meget tid på min familie, så den dag i dag har jeg ikke et specielt stærkt bånd til min familie, hvilket jeg godt kan fortryde nogle gange, fordi jeg ret ofte har brug for støtte. Jeg har også fravalgt en uddannelse, i modsætning til mange andre mennesker, og jeg sidder derfor ikke skide godt i det økonomisk, da man ikke tjener penge på hiphop i Danmark. Så det er store ofringer, og i bund og grund en stor omvæltning af ens liv. Og det er det nummeret "Sacrifice" også handler om; jeg kan ikke gøre for det. Det sidder på min rygrad, og lige meget hvad, så kan jeg ikke lade være med at lave hiphop.
Men kunne du finde på at ligge hiphop fra dig på et tidspunkt?
Det kan jeg ikke! Der var på et tidspunkt hvor jeg bare fik nok. Fordi jeg synes vitterligt at der i den danske hiphopkultur er for mange konkurrenceøjne. Folk har svært ved at give den op for hinanden. Det kan godt være at det kun er København den er gal med, fordi hvis jeg for eksempel tager til Jylland og spiller, så får jeg det vildeste bifald, hvorimod hvis jeg spiller i København så står folk med armene på kors, og kan knap nok give den op. Og det synes jeg også er synd for mange af de nye der kommer op. Jeg mener, de skal da lige have en chance, så giv den dog op for at de tør tage mikrofonen og stille sig op. Var det ikke for dem, så blev der jo slet ikke holdt liv i kulturen. Nu har jeg helt glemt hvad du spurgte om…
Jeg spurgte om du kunne finde på at ligge hiphop fra dig…
Nårh ja, men på et tidspunkt fik jeg nok, og havde nogle gange i tankerne at dansk hiphop ikke var til nogen nytte. Fordi enten så kommer du ikke nogen steder med din musik, og så har du respekt i undergrunden, eller også har du ingen respekt i undergrunden, og så opnår du noget med din musik, men alligevel ikke meget. Det er sgu lidt det samme som at have valget mellem pest eller kolera. Hvad skal man vælge, og hvad skal man ofre? Fordi man vil jo helst ikke ofre noget af det. Men da jeg var i Californien fik jeg på en måde et andet syn på hiphop, fordi folk reagerede på en helt anden måde derovre…
Hvad er så forskellen mellem for eksempel Californien og så Danmark?
Generelt er der bare stor forskel på Danmark og udlandet. Det er netop fordi at Danmark er et lille land, at der af den grund er mange konkurrenceøjne, men hvis jeg for eksempel ser en fed rapper i Vega, så giver jeg den selv op, mens mange andre bare står med armene over kors. Den slags oplevede jeg ikke i udlandet, selvom det nok vil være der nogen steder i små byer. Men det er langt anderledes i store byer, hvilket Too $hort er et glimrende eksempel på; han solgte dobbelt platin med hans første plade i Oakland - og KUN i den by. Sådan ville det aldrig være her, den slags ville være chokerende - positivt chokerende, men dog stadigvæk chokerende.
I forlængelse af dine tidligere svar, kan det godt være at næste spørgsmål måske ikke kan besvares. Men du rapper såvel som producerer, og har gjort det i mange år, og skulle du fravælge den ene karriere for at koncentrere dig hundrede procent om den anden, hvilken ville så blive tilsidesat?
Igen; det kan jeg ikke! Det er en passion, som hænger sammen. Hvis jeg for eksempel skulle vælge at være udelukkende producer, så ville jeg aldrig kunne lade være med at rappe eller freestyle hvis jeg nu lavede et dope beat. Og hvis jeg for eksempel har købt en ny plade, og hører en fed produktion, så bliver jeg også inspireret til at rime. Og så længe jeg bliver inspireret, så kan jeg sgu ikke stoppe. Og jeg bliver inspireret af alle mulige ting. For eksempel en ting som at køre i tog og glo ud på en mark eller skåle med en øl kan inspirere mig. Så jeg holder fast i begge dele, og behøver derfor ikke fravælge noget.
Hvad kan du fortælle om det nystartede pladeselskab Confidezial Records, som udgiver "The Outbreak"?
Confidenzial Records startede med, at Niclas Mølgaard hørte noget demomateriale jeg havde lavet efter "The Sicknature" som Acorn, og så spurgte han om vi ikke skulle finde ud af noget med henblik på en pladeudgivelse. Så vi tog en snak, og i starten synes jeg sgu han virkede som den største platugle, fordi jeg synes, at jeg havde hørt den snak tusinde gange før. Så jeg skred, men så ringede Niclas igen og spurgte om vi ikke skulle tage endnu en snak, og efter den snak fik jeg et andet indtryk af ham, og nu har han udgivet min plade. Så Confidenzial Records startede som et samarbejde mellem mig, som rapper, der gerne ville ud med noget musik, med Niclas og Sherveen, som manager, der gerne ville udgive noget. Så Confidenzial Records er ikke noget fisefornemt pladeselskab som sidder og klør sig i røven og tjener kassen på MGP-udgivelser og lignende - det er tre venner som kører en forretning sammen.
Hvad kræver det så pladeselskabsmand og rapper imellem for at kunne starte sådan en forretning?
Det kræver først og fremmest tillid. Det kræver gåpåmod, og at man ikke giver op lige med det samme. Det kræver også diskussioner, fordi hvis man ikke diskuterer, så er man ikke kritisk nok indstillet overfor tingene. Og sidst, men ikke mindst, så kræver det penge, og hårdt arbejde - hver dag! Og i og med, at jeg er den eneste artist på Confidenzial Records, indtil videre, så kræver det også at vi arbejder hårdt på lige præcis den udgivelse, da vi ikke bare kan sylte den, og tjene penge på en anden artist. Så hvis jeg kan få smækket nogle skiver af sted, så vil vi også prøve så godt vi kan, at hjælpe andre kunstnere på vej. Vi er i øjeblikket ved at lave et mixtape, hvor der kommer en masse fede danske rappere såsom N.O.B.L.E., Pede B, 4 Fod, L:Ron:Harald og muligvis Gísli med på. Vi håber også på Nik & Jay, fordi jeg synes at det er sjovt at lave musik med forskellige musikere. Personligt er jeg færdig med det der jantelovs-pis, fordi jeg synes at Nik & Jay laver kvalitetsmusik.
På intro-sangen rapper du "… I had no Just Blaze, no KanYe West / but luckily I was runnin' with Jesta… ". Synes du at mange amerikanske rappere lever af deres producers succes, som nogen for eksempel mener at aktuelle The Game gør?
Set objektivt, så er det jo et faktum at hvis man har en anerkendt producer med på albummet, så er der flere folk der tjekker for det. Jeg ved ikke om folk lever på deres succes, men det var ikke meningen med sangen at sige, at Jesta laver samme musik som Just Blaze eller KanYe West, fordi det gør han ikke. Det var mere for at sige, at jeg kommer fra et sted i Danmark, hvor jeg ikke havde særlig meget, men jeg kendte dog Jesta. Og det var jeg glad for, fordi han hjalp mig frem herhjemme, ligesom KanYe eller Just Blaze måske har hjulpet nogen frem derovre. Jeg er fra Danmark, så jeg rapper om hvad der sker her, da det er hvad jeg ved noget om. Men du har ret i, at hvis ikke Game havde Dre i ryggen og var ude på Aftermath, så ville han slet ikke have nået så langt, selvom han i mine øjne er en fed rapper. Så ville han skulle kæmpe meget hårdere.
Hvad synes du er den danske rap scenes største fordel, og hvad synes du er dens største ulempe?
Jeg synes at den største ulempe er, at der er for mange folk som sviner hinanden til, og for få folk der hjælper hinanden. Den største fordel er, at jeg synes at der er så mange talentfulde rappere og producere i Danmark, og at de uden problemer kan følge med i hvad der sker i Amerika. Der er mange danske producere, som er på samme niveau som en del amerikanske, og det samme gælder for mange af de engelsksprogede MCs vi har herhjemme.
Hvilke af de danske engelsksprogede rappere synes du er de bedste?
Hmm, jeg synes at N.O.B.L.E., Gísli og Funk Flush-drengene kan noget ud over det sædvanlige. Der findes selvfølgelig flere, og på dansk har vi jo alt fra Rent Mel til … jamen altså, nu hører jeg jo ikke så meget dansk rap. Der er også Strøm, og … hvad fanden er det de alle sammen hedder … jeg kan sgu dårligt huske det! Det må du undskylde, men jeg hører som sagt ikke så meget dansk rap. Men af producerer synes jeg at Lil' Jay er værd at nævne, han laver topfede beats. Også Atilla, som laver super fede produktioner for Rent Mel.
J-Ro fra Tha Alkaholiks, som medvirker flere gange på din plade, er nu bosat i Sverige af private grunde. Tror du at han kan finde hiphopmæssig udfordring her i Skandinavien?
Jeg tror bare at det hele er en stor udfordring, ha ha. Han har jo selvfølgelig et navn, men det kommer an på hvor han vil ligge sit fokus. Hvis han vil koncentrere sig om salg, så bliver det nok svært at toppe det, som han allerede har været igennem med Tha Alkaholiks. Det jeg tror han kan få ud af Skandinavien er at få noget ro til hovedet. Han har været igennem mange ting med Alkaholiks, og Niclas og jeg har været meget sammen med ham, i og med at jeg er i gang med at producere hans kommende EP. Han er jo i midten af trediverne og vil selvfølgelig også gerne slappe af med sin kæreste. Jeg tror at han ville være glad for bare at komme ud og optræde, og så lave de her ting ved siden af. Men når det kommer til udgivelse af musik, så tror jeg at han holder sig meget til Amerika. Når vi for eksempel laver denne her EP, så er jeg da sikker på at han gerne vil have den derover, så de kan tjekke den ud.
På "Speakin' From The Outside" rapper du "… too few really listen to what rappers say… ". Det leder os lidt tilbage til hvad vi talte om tidligere, men synes du generelt at danske rappere har noget at sige?
De har masser at sige, men blot hver deres måde at sige det på. Om det er global kritik, politisk eller noget helt tredje, så kommer de hver især ud med deres budskaber. Det 21. århundredes største poeter er sgu rappere, og også de danske. Se for eksempel Clemens som kommer med en så personlig plade ("Dans Med Døden", red.) hvor han fortæller dybt og inderligt om sit liv og de problemer han har haft. Det samme gør Alias på nummeret om sin far (nummeret "Min Far" fra pladen "Alias", red.). Det er jo en lærdom som de videregiver, og mange af de problemer kan børn, unge, men også ældre nikke genkendende til, og forholde sig til. Den største ting man kan gøre, må da næsten være at komme ud med sine problemer og samtidig hjælpe andre, hvilket jeg synes at mange rappere har gjort. Så jeg synes helt klart at de danske rappere har noget at sige…
Hvordan forholder du dig så til sagen hvor Hanne Vibeke-Holst anklagede danske rappere, her i blandt Niarn, L.O.C., Jokeren med flere, for at være sexister, og hvor hun sagde at deres tekster var skyld i mange voldtægter?
Jeg synes at det var fuldstændig banalt dengang hun sagde det. Hvis en rapper kommer med sit synspunkt, så er det jo ikke en generalisering. Det samme gælder hvis jeg for eksempel kalder en for en bitch på et nummer, så går det heller ikke ud til hele verden. Man bliver ligesom nødt til at følge med i hvad der foregår på pladen, og sætte sig ind i hvad rapperen siger, hvis han nu prøver at forklare hvorfor kællingen han rapper om er en kælling. Der findes mange billige piger, og jeg er sikker på at det er dem de rapper om. Og det er ikke sikkert at de siger hvad de siger for at nedgøre piger, men måske ligeså meget for at fortælle pigerne, at de nogle gange sgu skal stå mere fast, og have mere rygrad. Som kendt så oplever man tit at der sgu findes mange groupie-piger. Og i virkeligheden tror jeg at ord som kælling, ho og so, sagt af rappere, går ud til den slags piger. Hvis de ville generalisere på den måde, så ville de sige at alle piger i hele verden er kællinger - og det tror jeg ikke at der er nogen der mener.
Her til sidst, hvad var så målsætningen med Confidenzial Records og hvordan tror og håber I at det kommer til at hænge sammen med fremtiden?
Målsætningen var fra start at komme ud med noget fed musik, og nu har vi lavet en plade som jeg synes er meget alsidig. Den henvender sig til mange forskellige mennesker, og har lidt af hvert. Altså hvis der er nogen der decideret sviner denne plade, så tror jeg at det er jantelov. Der er masser af forskellige ting på denne plade, og det var også en del af målsætningen. Og hvis vi med denne plade kan få en fod indenfor i udlandet og sælge lidt plader, og blive hørt, så er vi glade og tilfredse…
Tror du så at du bliver hørt?
Ja, jeg tror at vi bliver hørt noget mere efter denne udgivelse. Det skal sgu nok gå, men uanset hvad der sker, så bliver vi bare ved, fordi som sagt tidligere så er det en del af min natur, det ligger i mit blod og jeg kan ikke lade være!
For yderligere info tjek
www.sicknature.net eller
www.confidenzial.com !
/HSpress-09-low-res.jpg)
0 kommentarer:
Send en kommentar