Skrevet af: JohanMed udgivelsen af den fjerde plade Mon ik..! og status som en af de bedste grupper i dansk hiphops historie (ifølge jeres udsendte skribent, det er) besluttede danskrap.dk at sætte Onkel Tom og Nage (som i dag udgør Hvid Sjokolade) i stævne på en hip cafe i det indre København. Det skumle bord i hjørnet, som altid er ideelt i interview-situationer, blev fundet, kaffen blev bestilt sammen med en lille fadøl på siden, og adderede man de 20-30 cigaretter samt diktafonen som lå på bordet, var det vist sikkert at sige, at Hvid Sjokolade var ready to rumble.
I er sikkert blevet spurgt om det utallige gange, men hvornår og hvordan fandt I på navnet Hvid Sjokolade?Onkel Tom: Vi fandt på det i slutningen af 1993, tror jeg det var, hvor størstedelen af de rapplader der blev udgivet var med sorte mennesker, som skulle vise deres muskler, og med titler som Brown Like Chocolate og Tasty Chocolate og i den dur. Så kiggede vi på os selv, og tænkte at nu hvor vi også lavede hiphop, så måtte vi på en eller anden måde komme derover af. Og sådan blev de tre blegfede fra Næstved til Hvid Sjokolade.
Nage: Det afspejler jo også at vi er hvide i en forholdsvis sort og latinamerikansk kultur. Kulturen er jo opstået i miljøer, hvor folk normalt har en lidt anden hudfarve end os…
Onkel Tom: Jeg kan huske at vi fandt på navnet lige før vi skulle spille vores første job i København, som var Pulejam i 1993. Vi havde lige heddet NKP (Næstved Køle Pose / Næstved Køle Patrulje) i nogle år, og så…
Nage: Kæft, hvor er der meget bønne i den her… [blev sagt mens han pressede kaffegrumsen i stempelkanden i bund, som på grund af de store mængder kaffe, ikke var bund, men derimod midte.]
Onkel Tom: …indspillede vi et par numre hvor vi kaldte os selv for Konger Uden Kroner, og så blev det til Hvid Sjokolade dagen inden vi skulle spille til Pulejam. Dernæst lavede vi så et demobånd hvor vi hed Hvid Sjokolade, og jeg tror det var derfra at folk begyndte at genkende vores navn.
Hvordan var det så at blowe up i midthalvfemserne, som man kan kalde dansk raps 2. storhedsperiode?Nage: Det var selvfølgelig fedt, at kulturen blowede up igen. Vi havde gået i undergrundsmiljøet og hygget os med en hel masse andre grupper, som også havde oplevet "den første bølge" med Rockers og Einar. Dengang var det et rigtig fedt undergrundsnetværk hvor alle kendte hinanden og hvor folk hookede up til forskellige jams rundt omkring i landet, og udvekslede demobånd. På det tidspunkt arrangerede jeg nogle jams i Næstved sammen med nogle andre, og vi var også rundt til de andre jams. Men på det tidspunkt lavede vi som sagt vores første demobånd, som blev spredt rigtig meget rundt i landet. Så da vi var med på Humleriddernes turné før vores første plade var vi overraskede over hvor mange som kendte os til de forskellige koncerter. Men de kendte os i kraft af vores demobånd, som kun var blevet trykt i 100 eksemplarer, men derefter kopieret utallige gange. Folk havde de mest sindssyge 7. generationskopier af båndet, hvor det lød helt forfærdeligt, men alligevel synes de det var fedt. Og det var en rigtig fed oplevelse for os, at folk rykkede på det vi lavede, selvom det selvfølgelig var Humleridderne der var hovednavnet.
Onkel Tom: Det var en fed tid for os, fordi vi i årene før havde gået og opbygget vores netværk i undergrunden og spillet til over 100 jams, så selv folk i Århus og på Bornholm kendte til os. På det tidspunkt havde vi også fået tilbudt "mindre pladekontrakter" med henblik på at udkomme på 100 vinyler, men hvor vi havde sagt nej, fordi vi havde det fint nok hvor vi var. Men så passede det pludselig fint med at resten af landet igen fik øjnene på for hiphop-kulturen, og så var vi også klar til at udgive en plade, og havde samtidig live-erfaring.
Det fællesskab I snakker om blev jo også afspejlet i nummeret Hvem Er Det Der Banker? fra jeres første plade. Hvordan var det at lave det track?Nage: Det var super fedt. Det var en lille fest, som vi næsten blev nødt til at passe på ikke gik alt for meget amok, fordi vi nu engang var i et studie med meget dyrt udstyr. Så engang i mellem var vi nødt til at dæmpe det lidt, men det var hyggeligt fordi vi var så mange mennesker samlet på en gang. Og mens folk gik ind en efter en og lagde deres vers ned, så sad de andre og chillede.
Onkel Tom: Dengang var der, ligesom i dag, mange hiphopgrupper, men det var knap så mainstream. Så derfor var det også fedt for os, at vi dengang havde det sammenhold, blandt andet i kraft af de fælles fjender, som var alle idioterne udenfor der ikke kunne fatte hvad vi lavede. Det skabte et familiært sammenhold, som vi hyldede på Hvem Er Det Der Banker?. I dag synes jeg ikke at der er den slags sammenhold, hvorimod jeg synes at alle kæmper for lytterne.
Nage: Af en eller anden grund vil der altid opstå splittelser, når nogen får pladekontrakter og andre ikke gør. Jeg tror dog også at folk i undergrunden i dag har et godt sammenhold.
Blev I betragtet som udskud tilbage i Næstved i halvfemserne før jeres debutplade?Onkel Tom: Som sagt forstod de det ikke, eftersom det jo var noget som hørte fortiden til sammen med Einar og Rockers. Dengang synes folk at hiphoppen var overstået, og at vi var mærkelige fordi vi gik rundt i stort tøj. I dag er folk så blevet enige om at det er pænt. Omkring Hvem Er Det Der Banker? var vi så også nogen af dem som fik en pladekontrakt, og ved at lave det nummer gav vi på en måde noget tilbage til kulturen, ved for eksempel at hive en som MC Jimmieee indover, selvom han nok ikke var den næste i rækken til at få en pladekontrakt.
I udgav jeres debutalbum i 1996, og siger selv på det nye nummer En Hilsen at:"…lang tid er gået siden Så'n Er Vi…". Hvad synes I er den mest mærkbare forskel på det danske hiphop-miljø, hvis man sammenholder 1996 med samtiden?Onkel Tom: Den mest iøjnefaldende forskel er nok, at hiphop og rap rundt regnet er blevet den bedst sælgende genre i musikindustrien. En af forskellene er også, at jeg ikke synes at forskelligheden i grupperne er særlig stor. Dengang folk udefra ikke havde den store forventning til musikken var der større forskellighed, og man havde en tendens til at opdyrke sit eget udtryk. Dengang blev der ikke kigget så meget til udlandet, men mere på andre danskere i undergrundsmiljøet.
Nage: I dag bliver der også skulet meget til i hvilken retning det sidste store danske raphit gik, og så synes jeg at folk læner sig for meget op af det. Det er vores syn på det, og nogle gange bliver vi set på som dansk raps sorte får, fordi vi holder fast i hvad vi laver.
Onkel Tom: Vi laver det vi laver fordi vi synes det er fedt, og det holder vi fast i. Men der er jo kommet en helt ny generation, som også lige skal finde ud af hvor de står og hvad de kan. De første rim jeg skrev var sygeligt Einar-inspireret, fordi dengang var det ham der var fremme. Og jeg tror det er meget naturligt at lade sig inspirere af det der er, indtil man har fundet sit eget ståsted. Og jeg ser frem til, at alle de talentfulde rappere som er derude får sig noget erfaring, og så begynder at rappe om det.
Hvordan gik I så fra plagiatrap til at finde jeres egen stil?
Onkel Tom: Jeg tror at det kom meget naturligt. Sådan som jeg meget groft ser det, er der to måder at gøre det på; den ene er at bruge sin fantasi, og den anden er at udnytte de personlige erfaringer. Det er ligesom med actionfilm hvor der er et plot og så kører det, og så er der dramaerne hvor man får indblik i følelserne. Og når man får kombineret de to ting, så bliver det super fedt. Lige nu synes jeg at Suspekt er super gode til at finde på ting, og så formå at få sig selv ind i det. L:Ron:Harald er lige røget over i den anden grøft, hvor det nærmest udelukkende er personligt, og der er ikke noget der hedder metaforer og rimteknik. Og ind imellem alt det, er det med at finde balancen. Vi har hele tiden gjort det, at vi har søgt vores egne grænser, og nogle gange er vi ramlet derover, hvor man føler at det kun burde stå i ens egen dagbog. Så det handler om at finde ud af hvad man vil, og havde det godt med sig selv. Og igen, når man så kan koble det sammen som for eksempel Eminem, så lykkes det. Jeg synes indiskutabelt at han er en dygtig rapper og tekstforfatter. Jeg er mest til de to første album, hvor jeg synes at han kombinerer det pisse godt med hans baghistorie om den døde bror og den pillepoppende mor. Tredje album bliver mere en sæbeopera end et hiphop-album, men sigende nok den der solgte mest. Jeg ved ikke om det var et svar, men det var i hvert fald langt…
Nage: Det var et eller andet, meget… Jah, det var vel fint nok. Men jeg tror ikke vi sådan rigtig gjorde noget for at gå i en speciel retning - det kom på en måde af sig selv. Jeg tror at det kommer an på hvilken tilgang man har til det; hvis det er at man gerne vil lave musik med udgangspunkt i sig selv, så kommer det helt naturligt når man har fået noget erfaring og har lyst til at fortælle om det.
Onkel Tom: Det eneste det kræver er tid, samt det at være åbne overfor at prøve nogle nye ting. Man kan selvfølgelig også sidde for sig selv og sige, at nu skal man fandme bare være en motherfucker og det skal man være til man dør, og så udvikler man sig måske mere teknisk end følelsesmæssigt.
Nage: Vi blev på et tidspunkt også stemplet som "pornorapperne fra Næstved", blandt andet fordi vi havde lavet nogle numre med titler som Honey, spred de stænger og Mandens bedste ven og sådan nogle ting. Der kunne vi for eksempel have accepteret at det var hvem vi var, og så have rendyrket det image hele vejen igennem, men der blev vi kontrære og gad ikke at blive sat i den bås.
Ja, for det eneste nummer som er ovre i den genre er vel Jeg vil ha' dig fra Så'n Er Vi. Onkel Tom: Jo, men det er stadigvæk et lidt sødt nummer. Altså, det var ikke forkert når folk kaldte det porno. Men hvad skal man ellers lave når hormonerne springer ud? Når man ikke kan score alle de piger man gerne vil, så må man jo rappe om hvordan de bare bliver lagt ned, og så håbe på at det følger med. Hahahaha. Så det kan være at det bare var fordi vi begyndte at score, at vi også begyndte at rappe om andre ting. Hahahaha.
Hvad kan I fortælle om "det materielle egern" på coveret af Mon ik'..!?Nage: Det materielle egern? Jah… Det er et hiphop egern!
Onkel Tom: Vi ved jo godt at der skal være noget bling bling for at folk kan forstå det i dag, så derfor har det en guldkæde på. Og så har det en mikrofon, hvilket går lidt i retning af at det er et vigtigt instrument i det vi laver. Og så synes vi egentlig også bare at det er pisse sjovt.
I er ikke de første, og nok heller ikke de sidste, til at karikere bling bling hiphop-kulturen, men tror I at det er et fænomen som bliver større eller blot en mode som blæser over?
Nage: Det er lidt det samme som Tommy snakkede om i forbindelse med vores navn. Jeg ved ikke om man kan kalde det bling bling, men det er dét med at sippe champagne og vise sin pæne overkrop, mens tøserne slænger sig ved swimmingpoolen i baggrunden.
Onkel Tom: Det var som sagt det der affødte vores navn, og som også spillede ind på coveret til Så'n Er Vi, hvor vi står nøgne i et træningsrum sammen med bodybuildere, og indeni ligger vi i et boblebad med den fedeste kvinde vi kunne finde. Vi kan egentlig godt lide de der hiphop-klicheer, men vi laver dem bare med et twist, for på den måde at sige, at det ikke er sådan for os. Jeg ser ikke noget personligt for mig i at gå ud og påtage mig det image og prøve at leve efter det, men du har ret i, at det fylder en del i musikverdenen. Jeg tror ikke det blæser over, men det kan være at der kommer en modvægt; alting kan jo blive for meget.
Nage: Det jeg ville sige…
Onkel Tom: … hvis du kunne stoppe mig…
Nage: … ja, hvis jeg kunne stoppe dig er, at bling bling jo ikke som sådan er en ny ting, eftersom folk har dyrket det længe, inklusiv os selv på Så'n Er Vi. Så det blæser sikkert ikke over. Det kommer nok an på hvor i sit liv man er. Nogle synes det er dope at køre den stil, mens vi befinder os et andet sted…
Christian Grubert (hiphop-anmelder på Musikmagasinet GAFFA) skrev i hans anmeldelse af Mon ik'..!: "Og hey … så er der vist nogen, der har hørt Malk". Har Malk de Koijn inspireret Jer?
Onkel Tom: Det er nogen af dem som vi også spillede en del med dengang tilbage i midthalvfemserne, og jeg synes de laver udfordrende musik, som man ikke er vant til at høre, hvilket jeg godt kan lide. De har ikke inspireret os direkte, men jeg tror vi ryger i den bås, fordi vi også laver ting med twist's og humor. Og så spænder vi nok lidt ben for os selv ved at have så meget imod at blive sat i bås, fordi folk har brug for at kunne sætte kunstnere i bås, så de har styr på hvad der er hvad. Men det direkte link mellem os og verdens bedste gruppe er der ikke. Jeg lavede et nummer med Blæs på sidste plade, som var super grineren. Vi lærte meget af hinanden, fordi vi skriver på vidt forskellige måder. Det er så min forklaring på hvorfor jeg tror Christian Grubert har skrevet det, men samtidig har jeg det sådan lidt, at han skal da bare holde sin kæft. Altså Malk de Koijn er Blæs Bukki, Tue Track og Geolo G og de laver Malk de Koijn, mens vi laver det vi laver, som ikke er Malk de Koijn. Hvis folk regner med at indholdet på Mon Ik..! er noget "Malk-agtigt" efter den kommentar, så risikerer de at blive ret skuffede.
Nage: Jeg har hørt forskellige reaktioner på vores nye plade, hvor nogle folk ikke synes det er ligeså fedt som det gamle, mens andre har den syge optur på over det, fordi de synes, at det er en opdateret udgave af vores stil - og sådan har jeg det også. Jeg laver ikke musik som i 1996, og Tommy rapper ikke som i 1996, så det er klart at det skal lyde anderledes. Det er nogle gange de samme temaer vi tager op igen, men det er fra en ny synsvinkel og med en anden slags musik, og det er måske dét, som nogle folk ikke kan lide. Og fordi Malk de Koijn var de sidste som sådan rigtig brugte humor i deres rap, så bliver vi kategoriseret som efterlignere så snart vi laver rapmusik med et glimt i øjet.
Onkel Tom: Stort set alle har på et tidspunkt stiftet bekendtskab med Pikken I Hånden eller Det' En Sjokoting, så folk har nogle forventninger til hvordan vi skal lyde. Og det siger jeg bare held og lykke med til dem, fordi det ville blive noget phucking lort det vi lavede, hvis vi prøvede at stille alle tilfredse.
Nage: Så snart vi sidder og begynder at spekulere i det, så vil det også kun blive halvt så godt. Vi er ikke i denne branche for at please alle, og for at lave den slags musik som vil tilfredsstille flest muligt. Vi laver det vi kan lide og vi laver det som det kommer, og det er i bund og grund det som er drivkraften for os.
Onkel Tom: Det blev meget tydeligt for os på vores sidste udgivelse Munden Fuld…, hvilket var den første uden Lasse, at se hvordan folk reagerede. Den var meget grænsesøgende, og vi ville undersøge hvad vi kunne lave nu, så der var alt fra manisk glade til dybt deprimerede numre. Og der blev vores publikum virkelig delt, da der var dem som sagde at de der "nedtursnumre" var det bedste de nogensinde havde hørt, men phuck alt det andet lort, samtidig med at der var nogen som sagde at "kærlighedsnumrene" ramte dybt, og at den slags skulle vi lave mere af. Og vi havde det bare sådan, at vi rådede dem til at sætte den ene slags numre på når de også følte det på den måde, og den anden slags numre når de havde den slags følelser.
For at vende lidt tilbage, så har Malk de Koijn for eksempel Kraftwerk som stor inspirationskilde. Har I nogen i vender til for inspiration? Onkel Tom: Ja, hvem fanden har vi? Jeg tror ikke der er nogen specifik. Jeg har for eksempel hørt meget reggae, og så selvfølgelig hiphop. Jeg kan godt lide den spændevidde der er i musik, sådan at man kan sætte musik på efter sit humør. Og alt den musik jeg hører gør, at jeg via mine inspirationskilder kan nå hele vejen rundt om mennesket Tommy Bredsted, med alle hans humørsvingninger.
Nage: Jeg har heller ikke nogle direkte inspirationskilder, eftersom jeg hører nærmest al slags musik. Jeg adskiller mig nok ikke fra så mange andre hiphop-producere, i og med at jeg lytter meget til funk og soul og andet 70'er musik. Jeg kan samtidig også godt lide mange genrer inden for jazzen, og også det helt tunge klassiske. Ikke det der lette Vivaldi-musik, men det tunge og dystre kan jeg godt lide.
Hvordan lykkes det så for Jer at kombinere soul, funk, jazz, klassisk og reggae? Nage: Igen, så er det ikke direkte inspirationskilder, så jeg tror for eksempel ikke at man kan høre så meget reggae i vores musik. Det er bare med os i det vi laver.
Onkel Tom: Jeg tror også mere, at det er noget jeg som tekstforfatter bruger. Det kommer ikke direkte til udtryk, men fordi jeg hører det så sidder det på rygraden, og gør måske at jeg flower på en helt bestemt måde. Vi arbejder meget på den måde at Nage arbejder på nogle musikskitser, som han så sender over til mig, og så skriver jeg ud fra dem, og lader mig inspirere af det sammen med den musik jeg hører. Eller også er jeg blevet inspireret af noget, og siger jeg til Nage at nu skal vi lave dét og det.
Nage: Men normalt har vi ikke nogen bestemt arbejdsmetode, og nogle gange sidder vi sammen og har røget en lille pind, og så bliver vi enige om noget, hvorefter vi med hver vores blok skriver på livet løs. Så kan det være, at der er en af os der siger noget, som får os til at trille lidt rundt på gulvet af grin, men det ender som regel med at vi har noget, som vi så til sidst indspiller. Så sidder vi sammen næste dag og hører det, og så lyder det godt nok liiiidt mærkeligt. Men det kan stadig fungere som udgangspunkt for noget vi vil lave. Vi har haft ting med på plader som har været helt sorte i starten, og selvom vi har tænkt at det godt nok var sjovt da vi lavede det, så tænkte vi samtidig at det også skulle være forståeligt for andre end os selv.
Hvorfor er der ikke nogle features på Mon ik..!?Onkel Tom: Der er ikke så mange andre grunde end, at vi pludselig havde flere numre end vi skulle bruge. Oprindeligt var det meningen at vi skulle have haft nogle features med, men vi gik for meget i selvsving før vi fik taget kontakt til de forskellige folk. Hahahaha. Så det må vi samle op på næste gang …
Nage: Musik er for os også en slags work in progress, hvor vi hele tiden er i gang med det selvom vi selvfølgelig tager nogle pauser. Og der bliver også lavet noget indimellem at vi følger op på udgivelsen af Mon ik'..! samt leger pladeselskab (med pladeselskabet Vognmandsfirmaet Menneskelyd, red.). Men da vi havde fået lavet pladen var vi selv godt tilfredse med det vi havde, og synes derfor ikke det ville være nødvendigt med features eller lignende.
Onkel Tom: Vi har alligevel en masse forskellige folk med på pladen, som for eksempel Carsten Bentzen på sang og Simon Jul på guitar, og nu hvor Nage også er kommet med på rapsiden, så synes vi godt at vi kunne undvære features. Men personligt elsker jeg at lave features, da det er fedt at arbejde tæt sammen med andre rappere, og se hvordan de skriver. Det skal ikke være sådan noget med, at vi ringer til dem og siger at de skal skrive 20 linier, som de så kan komme og indspille på et tidspunkt. Det er kedeligt! Men det er super fedt, at opleve folks nye måder at arbejde på, hvilket man igennem features får indblik i.
Hvordan var det så at skrive en tekst sammen med graffitimalerne CMP og Spin, hvilket du jo gjorde på nummeret Sydsidens Vilde?Onkel Tom: Det var super grineren. Det nummer var vores hyldest til Næstved, eftersom vi lige var flyttet til København der. CMPSpin var godfathers i Næstved, og det var dem som introducerede os for hiphoppen. CMP gik altid rundt og rappede: "KRS 1 er en teacher / Rakim the leader / du siger det' helt okay / så længe det forbliver", hvilket jeg tror var de to eneste linier han havde skrevet før hans vers på Sydsidens Vilde. Men vi troede på dem, og er den dag i dag også super glade for det nummer. Flowmæssigt er det måske ikke jordens fedeste rap, men deres sjæl er i det, og det var det vigtigste…
Nage: Det kommer også an på hvordan man ser det. Hvis man sidder og ser teknisk på det og bedømmer flow med videre, så scorer det ikke topkarakterer. Det er der nogle der gør, og al respekt for det, men jeg synes især i denne situation, at det er vigtigere at de tilføjer noget til nummeret, som løfter det. De har jo gået og levet for det i flere år, og det kan man ikke andet end at respektere, medmindre man synes at alt andet end det mest komplekse Eminem har lavet er wack.
Nu faldt snakken igen på Eminem. Jeres forrige album Munden Fuld… bliver på jeres nye plade beskrevet som Jeres Eminem Show. Hvad mener I med det?Onkel Tom: Ja, den er måske lidt intern, men lad mig prøve at forklare. Munden Fuld… er for mig det mest personlige album jeg nogensinde har lavet. Og jeg havde det phucking svært i den periode hvor vi lavede det, med store humørsvingninger, hvilket også kom til udtryk på papiret. Og jeg lagde mange blottede følelser i teksterne, hvilket kan være svært at se alle steder, fordi én ting er hvad der står på papiret, en anden ting er skribentens følelse. Men det er et meget stærkt album, og en opsamling på mit liv, som den Eminem kommer med på hans tredje plade.
På nummeret Hippedi Vippedi bliver der sagt: "Sælger de fire elementer for en hurtig tur i Boogie og en håndvægt". Går den linie ud til nogen speciel?Onkel Tom: Nej, det gør den egentlig ikke. Den går mere ud på, at nogle folk er i branchen for at komme i Boogie, i modsætning til at mærke efterarbejdet på sig selv.
Nage: Det kan jo godt lyde lidt mavesurt, men jeg tror ikke at der er nogen af os der har noget mod Boogie ( udtalt ['buugi] her, samt de næste tre gange) og at folk får vist deres videoer i Boogie, og kommer i Boogie. Det er da dejligt, at vi endelig har fået et musikprogram, men der er nogle folk i industrien, som godt kan mistænkes for at have tænkt lidt for meget i Boogie.
Onkel Tom: Det er jo igen også en måde at sætte os op, og se efter om det er fame hunger eller noget andet der driver os. Ligesom når Niarn på Blow Min High siger "…det her det' ikke Sjokoladeland…", så siger han at han er noget andet. Han påstår i hvert fald, at det ikke er et diss til os, hvilket vi så må gå ud fra, men det er hans måde at sige hvem han er.
Hvorfor har Hvid Sjokolade aldrig haft beef med andre danske grupper?
Nage: Hmm, jaah - det er et godt spørgsmål. Vi kunne jo sagtens have haft nogen. Vi kunne bare gå ud i morgen, og finde nogle af de ting frem som er blevet sagt om os og så tage det op - hvis vi gad. Og det at battle er jo en naturlig del af hiphop-kulturen, så hvis nogen er i battle mode, så kan man vel ikke fortænke dem hvis de prøver at picke en fight med os.
Onkel Tom: Det har måske også noget at gøre med hvor vi kommer fra. Jeg kan da selvfølgelig godt blive pisse vred, men jeg vil hellere bruge den energi på at springe på andre ting, fremfor på at gøre det internt. Fordi ellers kunne vi alle gå rundt i hønsegården og hakke på hinanden. Jeg kan uden tvivl godt lide battle rap, men jeg synes det er mere konstruktivt at hakke på regeringen end på en anden rapper.
Nage: Vi synes jo også at nogle af de store beefs i hiphop-historien, såsom Kool Moe D vs. LL Cool J, har været interessante at følge. De har formået at holde bøffen på grillen mens de har lavet andre ting, hvorimod nogle rappere kører sur i en bøf og bliver til "ham-som-battler-ham-der".
Onkel Tom: Fra starten har vi stået på sidelinien og observeret det. Hver gang vi har mødt nye mennesker har vi gået hen og præsenteret os selv, og når Nage har holdt arrangementer, så har han inviteret forskellige folk. Og så har vi hilst på hinanden, og så er der ikke noget at have beef over, eftersom jeg tror, at beefs som regel opstår når folk ikke kender hinanden, men har fordomme i massevis. Ellers har vi stået på sidelinien og set Jokeren og Jazzy H være gode venner, og lige pludselig får Jazzy H så et barn, og vælger at gøre sin ting på en anden måde, og så er der beef mellem dem. Eller Clemens og Per V som skal hade hinanden, og så klapper de alligevel hinanden på skulderen bagefter. At slås gør mig ikke i bedre humør, og når det er overstået så finder man ud af at hønsegården alligevel ikke er større, end at der er plads til os begge.
Nage: Det kommer også an på, hvad man bliver mødt med. Vi har i vores tid mødt folk som har prøvet at provokere os til et eller andet, men det er sket på en måde, som jeg ikke rigtig har kunnet respektere. Det er svært at sætte fingeren på hvad det er, men det har bare ikke været en udfordring til en ordentlig battle. Der er indtil videre ikke kommet noget forbi, som vi har gidet at tage op, og så må de sgu selv ligge og rode med det.
Jeg synes det virker lidt corny og tyndslidt at slutte interviewet af med at spørge Jer hvordan det næste år ser ud for Jer som gruppe, fordi det er der alligevel ikke nogen som der kan svare på. Så derfor vil jeg høre hvad I skal lave den næste uges tid, da et sandt svar her virker mere plausibelt. Onkel Tom: Hehe. Der har været rigtig meget arbejde op til pladen som Nage var inde på tidligere, og selvom der pludselig er tid efter udgivelsen, så skal der alligevel samles op. Vi render rundt og laver nogle interviews, og siger: "Nå, jeg kan ikke se så mange plakater i gadebilledet! Så må vi hellere ringe til mafiaen!" - hehe. Og ellers forsøger vi bare at puste ud. Jeg har uddannet mig som manuskriptforfatter på Filmskolen, mens vi lavede Mon ik'..!, og var i gang med at skrive en film, så det skal jeg langsomt til at i gang med igen.
Nage: Vi skal have tjekket op på vores hjemmeside (tjek www.hvidsjokolade.dk), som meget snart er oppe.
Onkel Tom: Og så skal vi i gang med touren.
Nage: Ja, vi har seks-syv jobs her i resten af året, men fordi vi har haft så meget andet at se til, så kommer hoveddelen af touren til at ligge lige efter nytår. Så vores booking bureau er i gang med at tjekke hos landets spillesteder, og det er dejligt at høre, at så mange er interesserede i os.
Onkel Tom: Vi har skiftet booking selskab, og har simplethen fået de fresh'este. De hedder KML, og lige i disse dage er der løbende sms'er om, at vi nu også skal til Kolding, og så lige pludselig også Viborg.
Nage: Ja, og derfor ville det også være fedt hvis hjemmesiden snart kom op, fordi der bliver selvfølgelig en koncert-kalender.
Onkel Tom: En lille sektion som kommer til at hedde Så Kører Bussen, hvor man vil kunne se hvornår vi rammer et sted nær dig, indenfor det næste halve år…
Før interviewet begyndte listede jeg mig ned på toilettet, og så til min juvenile fornøjelse, at et bordfodbolds-bord var lokaliseret i kælderen. Så da interviewet var slut udfordrede jeg de to drenge til en omgang Hvid Sjokolade vs. danskrap.dk. Undskyldninger som "Det har jeg ikke spillet siden ungdomsklubben" og lignende blev fyret af, men de tog alligevel mod udfordringen. Nage kom på vej ned i kælderen i tanke om hans massive kaffe-drikkeri formiddagen igennem, og satsede på at det ville komme ham til gode i kampen, da det kunne give pludselige vrik og eventuelt føre til scoringer. Bordet opførte sig sært og spyttede i første omgang kun seks bolde ud, hvilket jo ikke var smart, da der dermed var risiko for uafgjort. 3-3 blev da også slutresultatet, men vi var enige om at nuppe en ekstra omgang. Denne gang kom der syv bolde ud, hvilket jo måtte ende med sejr til en af os. Hvid Sjokolade lagde hårdt ud, men jeres udsendte reporter kæmpede bravt for danskrap.dks ære, og med én bold tilbage stod der 3-3. Spændingen var på det højeste. Danskrap.dk var i dyb koncentration og Sjokoladen var på smeltepunktet. Bolden kom på banen, og efter først at blive sparket væk af målmanden for danskrap.dk og dernæst fra Hvid Sjokolades målmand, måtte danskrap.dk se nederlaget i øjnene og erkende at Hvid Sjokolade var dagens vindere med en 4-3-sejr. Og når de kan besejre en af Danmarks største hiphop-portaler, mon ik' de så også kan få lov at komme i ['buugi]…?
/HSpress-05-low-res.jpg)
For syvende år i træk afholder P3’s Junior det legendariske DM i Børnerap. Er man 14 år eller derunder og interesseret, skal man tilmelde sig senest onsdag 13. oktober.
0 kommentarer:
Send en kommentar