Download nyt Essensen track!

Nu kan du, frit og kvit, downloade det nye Essensen track "Vandsikker" på http://www.essensen.net/. Uden at sige for meget kan vi godt love, at der tale om svar på tiltale.

0 kommentarer:

MC’s Fight Night All Stars - Compilation

Mange mennesker har vel gennem tiden spurgt sig selv om, hvordan mon de freestyle rappere som man år efter år oplever til MC’s Fight Night, ville lyde hvis de skulle rappe et nummer med skrevne tekster, omkvæd og hvad der ellers hører til et fedt nummer.


Det kan man endelig snart få at høre idet, at Primo Entertainment (arrangørerne bag MCSFN) i samarbejde med Empire Records, nu er gået i gang med indspilningerne til et Kompilations album. Her vil man kunne opleve en håndfuld af de MC’s, som gennem tiden har sat deres præg på MC’s Fight Night enten som deltager, DJ eller dommer.


Albummets titel vil blive ”MC’s Fight Night All Stars” og sommeren 2003 vil blive brugt i Showstoppers studiet til at indspille med diverse kunstnere.


Udgivelses datoen vil formentlig ligge i det tidlige efterår. Indtil videre hemmeligholdes track-listen og dermed også deltagerlisten. Men hold øje her på siden.....

0 kommentarer:

Konkurrence: PerV - Nul, Zero, Ingenting

Vind Ulejlighedsdigte, Minutvitser, engangssange og nevergreens fra Per Vers 2002
Hør bla. De La Soul MegaMedleyMix og MC´s Fight Night Finalen 2002...mm.


Konkurrencen finder du her


0 kommentarer:

Konkurrence: Vind Roskilde 03 billetter

Vi sætter nu 2 billetter på højkant, til dette års Roskilde Festival.


Klik dig ind her, og deltag !

0 kommentarer:

Public Enemy som i de go'e gamle dage!



Det bliver Public Enemy i absolut stærkeste opstilling inklusiv de ellers tidligere afgåede/udsmidte medlemmer Professor Griff & Flavor Flav der gæster Ama’r Bio d. 13 juni.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Det fremgår at nedenstående pressemeddelelse som danskrap.dk redaktionen netop har modtaget.


 


A group whose musical style and incendiary delivery have earned them critical acclaim and millions of fans throughout their career, Public Enemy continues to blaze musical and technological trails with the release of their latest album, Revolverlution. A combination of new songs, live performances recorded around the world, and several classics reworked by fans via the Internet. Revolverlution pulls rap music into the future, all while keeping its musical roots firmly intact. Once again, Public Enemy transcends the confines of rap and pop music, remaining one of the African American community's most important messengers, digital music's greatest champions, and a rare rap group who need not rely on misogonistic and pro-violent lyrics.

To celebrate 15 years as one of pop music's most heralded groups, Revolverlution gives us everything that Public Enemy stands for - the new songs cover politics, current affairs and race relations. Three live tracks remind us of shows we have seen and provide new listeners with a sample of what they have missed. The four remixed tracks bring the group and fans closer together, allowing fans to sculpt their own sound for PE - at the same time revisiting classic PE songs. Then we have the interlude tracks - PSA’s, out-takes from the recording of "Burn
< ?xml:namespace prefix = st1 ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:smarttags" />Hollywood Burn" and assorted interview footage.


 


To avoid any attempt and rumours - they come at their best:


Chuck D, Flavor Flav, Professor Griff, Lord Aswod and all the boys (S1W's).


 


 


Relateret links: http://www.publicenemy.com/  &  http://www.amagerbio.dk/


 


 

0 kommentarer:

Professor P EP på AYP

Professor P EP på AYP - ja, det lyder kringlet, men det er faktisk lige til...


Vi har netop fået bekræftet at AYP Records, som tidligere på året udgav DJ Swab's Half & Half, skal udgive en Professor P EP.


"EP'en kommer i løbet af 2003" siger BoogieLars fra AYP, som desuden kan oplyse, at det kommer til at dreje sig om 5 numre fra det svenske freestyle fænomen. "Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt."


Professor P er kendt fra sin overbevisende sejr i den engelsksprogede del af MC's Fight Night 2002.

0 kommentarer:

Malk De Koijn Til Grøn Koncert


Så er det fulde program til årets grønne koncerter fundet. Carpark North og Malk De Koijn var de sidste, der blev føjet til efter at Suede, Junior Senior, Mew og Lars H.U.G tidligere er blevet annonceret.


< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /> 


Grøn Koncert besøger følgende steder:


 


Esbjerg d. 11 Juli


Odense d. 12 Juli


Århus d. 13 Juli


Blokhus d. 17 Juli


Børkop d. 18 Juli


Næstved d. 19 Juli


København d. 20 Juli


 


Kilde: Gaffa.dk


 


For mere info: www.groenkoncert.dk


0 kommentarer:

Danskrap.dk Lejren på Roskilde 2003

Se kort nederst

Så er det snart blevet tid til Roskilde festival igen, og i år har folkene bag festivalen overgået sig selv, med navne som Nas, Gangstarr, Suspekt, Outlandish, Static & Nat Ill og mange flere, er det helt klart et must at tage på Roskilde i år.

Derfor har vi på Danskrap taget initiativet til en fælleslejr på Roskilde, en lejr hvor man kan komme ned og chille med andre brugere fra Danskrap, det er ikke nødvendigt at være bruger på Danskrap.dk for at ligge i lejren, så tag gerne dine venner med.

Der er flere fordele ved at ligge en masse i sammen lejr. Man vil være flere til at holde øje med hinanden, og hinandens telte, det giver større sikkerhed og gør det svære for eventuelle tyve at stjæle fra de telte der ligger i lejren. Det vil også give mulighed for at gå en masse sammen til koncerterne og vi ved jo alle, at jo flere man er jo sjovere bliver det

Planen er at vi opretter en lejr i ØST, næsten nede ved Green Camp, dette er der flere grunde til :

1 : Der er ikke så meget støj og larm så det er faktisk muligt at sove om natten (i hvert fald mellem 3-8).

2 : Det ligger tæt på Green Camp hvor der er rene og pæne toiletter igennem HELE festivalen (Tro det eller la være).

3 : Der bliver ikke sindssygt vådt eller smattet hvis det regner. da det går en lille smule ned af bakke.

Det er de åbenlyse fordele, og til dem der mener det ligger langt væk kan vi oplyse at det faktisk ikke ligger mere end 5-10 minutters gang fra festivalpladsen.

Det kræver ikke en tilmelding at komme ned og ligge med i lejren, men det vil være en rigtig god ide at melde sig til, og vi anbefaler stærkt at man gør det, da det vil det give os mulighed for at sørge for at der er plads nok til de telte der skal slås op. OBS! Hvis man ikke melder sig til, kan vi ikke garantere at der er plads til dig og dit telt når og hvis du dukker op.

Hvis du melder dig til skal du være opmærksom på at Danskrap udelukkende koordinere lejren, vi sørger hverken for telte, øl, underholdning, musik, eller noget andet, vi sørger kun for at der er plads til at de folk der melder sig til, kan komme til at slå deres telte op - ikke andet.

Tilmeldinger og spørgsmål skal sendes pr mail eller indbakke besked til Kriff som er koordinator og hovedansvarlig for Danskrap lejren.

Tilmeldingen skal indeholde følgende :

1 : Hvornår påregner du at komme?.

Det er klart en fordel at komme så tidligt som muligt, da vi sidste år ret hurtigt løb tør for plads, hvis du ikke eventuelt ikke har mulighed for at komme før torsdag, vil det være en meget god ide eventuelt at aflevere dit telt til en der kommer tidligt, og som så kan stiller dem op for dig, vi sender en mand derned søndag eller tidligt mandag, som vil kunne stille dem op, så hvis du Er interesseret i at få stillet dit telt op skal det fremgår af din tilmelding, der vil så blive aftalt et mødested hvor man kan aflevere sine telte.

2 : Hvor mange kommer i, og hvor mange telte har i med?.

Dette er mest af hensyn til pladsen, vi sender som sagt en mand derned allerede søndag eller mandag, for at sikre at der er plads nok, derfor vil det også været rart at vide hvor mange folk og hvor mange og hvor store telte vi skal gøre plads til..

 


0 kommentarer:

L.O.C. live i Parken

"Prominent besøg fra den danske hip hop scene". Sådan bliver han omtalt stodderen vi andre bare kalder L.O.C. Det er mesterskabs favoritterne fra ”Byens Hold” FC København der på deres hjemmeside i dag kan oplyse, at album aktuelle L.O.C. vil spille live på Carlsberg Corner efter superliga kampen imod OB, søndag d. 1 juni. Er man ikke fodbold engageret, men bare gerne vil til hip hop koncert. Så skal det lige nævnes, at der er gratis adgang til Carlsberg Corner under C-tribunen i Parken, umiddelbart efter kampen mod OB fløjtes af.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Kilde http://www.fck.dk/


 

0 kommentarer:

Atmosphere tilbage til Århus

Om mindre end 3 uger får Århusianerne endnu engang muligheden for at opleve den anmelderroste undergrundsgruppe Atmosphere.


Lørdag den 14. Juni gæster Atmosphere DNA i Århus, opvarmningen leveres af Static & NatiLL.


Atmosphere gæstede første gang Århus, da de spillede til Århus Took It i 2000. Et show som er meget rost og drengene fra Atmosphere må da også siges at have bygge sig noget af et navn op siden da. Men masse af udgivelser i rygsækken, senest LP'en "God Loves Ugly" på Fat Beats, er der masser er fedt materiale at se frem til.


Entré prisen er Kr. 120,-


Kilde: http://www.rhymesayers.com/


 

0 kommentarer:

Skateboarding temalørdag på DR2

På lørdag har DR2 dedikeret aftnen til skate kulturen, herunder også musikken. Forhåbentlig vil aftnen også dække vores allesammens hiphop, som så ofte har flirtet med skateboarding.


"Med åbningen af den længe savnede Copenhagen Skatepark er det tid til at gøre status over en kultur, der har levet sit eget liv som katalysator for nye spændende trends blandt unge. Men den har også vokset sig stor nok til at være en verdensomspændende forretning, hvor den oprindelige ide med skateboarding er blevet suppleret af kommercielle interesser."


Aftenens program:


20.00 Skateboarding
20.05 Fra undergrund til overflade?
20.10 Et liv over kanten - portræt af Rune Glifberg
20.25 Konkurrencerne
20.35 Skateboard-videoerne
20.45 Den nye generation
20.55 Skatermusik - Fra punk til hiphop
21.10 Fra undergrund til mainstream
21.30 Film: Dogtown & Z-boys
23.00 Deadline


Læs mere på: http://www.dr.dk/tema/31-5-03.htm

0 kommentarer:

Eminem i computerspil

Først rappede Eminem sig til kæmpe musikalsk succes, senere erobrede han biograflærredet med filmen »8 mile«.

Nu er han klar til at vise sin blege grydeklipsfrisure i endnu et medie.

T
il sommer udkommer computerspillet »Mix TV Presents: Eminem«, og næste år er der planer om et 3D actionspil baseret på musikerens kendte videoer.

Den første udgivelse betegnes som en interaktiv musikudgivelse og består af en række af Eminems hits og nogle småspil som memory og puslespil.

Virksomheden bag spillet har forhåbninger om flere udgivelser med kendte kunstnere, men har indtil videre kun præsenteret Eminem.

Kilde : BT.


< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /> 



 

0 kommentarer:

Check Prefuse 73's nye album

Er du til abstrakt, klikkende hiphop i stil med Antipop Consortium, DJ Vadim og RJD2, så er Prefuse 73 lige noget for dig. Hør hele det nye album fra Warp-hiphopperen, og læs hvad skum's anmelder Nanna Balslev har at sige om det, på Danmarks Radio's ungdoms side Skum.

http://www.dr.dk/skum/ghetto/feat/prefuse73.asp



0 kommentarer:

Showstoppers familien brager derudaf......

Så inviterer hele Showstoppers familien endnu engang alle friske homeboys og flygirls til  et spændende arrangement.


Det går ned på Loppen i København den 29. maj - her kan man således opleve Showstoppers' famøse husorkester, livebandet GrooveKillaz, yde instrumental bistand til samtlige af aftenens optrædende + der vil være lidt ekstra gaver i sækken. Lur os om det ikke endu en gang bliver ud over det sædvanlige....


 


 



 


 


 


 

0 kommentarer:

L.O.C. i Zoologisk have

L.O.C. har været en tur i Zoo med Børneradio, for at snakke lidt med dem om hvad han egentlig synes om køer. Hør hvad den krave poppende player, der tog på landet for at skyde musikvideo har at sige til patter med 4 vorter... P3 - 18.03

0 kommentarer:

Ezi Cut, Clemens og Jokeren Mp3'er

Som de fleste nok ved er Ezi Cut vendt hjem fra USA og arbejder iøjeblikket på Jokerens solo udspil. På streetwear butikken Drop Dead's website har Ezi Cut fået sin egen sektion. Her kan man hente bidder af hans numre med Jokeren og Clemens.


Tjek det ud på www.dropdead.dk


 

0 kommentarer:

Brugertrack - Upload din demo nu

Så er det nu du kan begynde at uploade din demo, hvis du kunne tænke dig at medvirke på danskrap.dk brugertracket.!

Upload din demo her
og
Tjek brugernes egen hjemmeside de har lavet omkring tracket her : http://brugertrack.wullamusic.dk/

0 kommentarer:

DR Musik anmelder Dansk Rap 1988-2003

DR.DK (DR Online) har anmeldt Dansk Rap 1988-2003. Du kan både læse og høre (9. min) det her.


 

0 kommentarer:

Hip Hop Event – Middelfart. 16 maj 2003

Efter en spontan bytur torsdag, fandt jeg mig selv fredag aften sidde og varme op med et par kolde øl. Denne gang gik turen til Middelfart, hvor der på spillestedet ”Nygade 2” skulle være hip hop jam med konkurrencer, danse shows, dj’s, r’n’b, reggae med bl.a. Clemens, Maylay Sparks, lirical d mirical, deepee og e.u.p.

De første der gik på var 2 lokale rappere, der kaldte sig e.u.p. Det var ikke den bedste start på et show. Lyden var så utroligt dårlig, at man ikke havde en chance for at høre hvad de rappede om – hvis man ikke lige stod helt oppe ved scenen foran de to rappere. Selv da de fremførte et selvskrevet nummer med ”Hvid Sjoklolade’s” – Det’ En Sjokoting – som er et forholdvis stille beat, blev mikrofonen holdt alt for tæt til munden af de to rappere.

Med en pause på ca. 15 min var der derefter en chance for at få fyldt munden med væske igen. Så gik J-E-Dobb L P på scenen. Med et godt show og en del bedre lyd fik de sat stemningen på plads igen. De fik publikum med – med det samme – og fremførte et omkvæd som publikum kun skulle høre én gang for at synge med resten af sangen.

De næste på scenen var 4 Fod, og ligesom J-E-Dobb L P havde det heller ikke været annonceret at de ville komme til jam’et. De fyrede en 5-6 numre af. Igen burde vokalen have været en anelse højere. Til gengæld passede beat og vokal så godt sammen, at det fik de fleste til at nikke med nakken. Næste mand på scenen var Lirical D Mirical, bl.a. kendt for at optræde som rapper sammen med: Funkstar Deluxe. Han spillede solidt reggae musik, fra start til slut. Publikum var med ham med det samme, samlede sig omkring scenen, og viftede deres hænder fra side til side i takt med flowet. Dog var de 7-8 numre han spillede lige i overkanten. Folk begyndte at miste interessen, og forlade pladsen foran scenen.

Da Lirical D Mirical var færdig gik der lidt fjolleri i det. Ole Air og Rune Bøje (begge fra Kælderposen) indtog scenen, med lidt rap og lidt freestyle. I starten samlede de godt nok nogle folk foran scenen, men det var vist mest af nysgerrighed, for da folk fandt ud af hvor useriøst det var, trækkede de væk igen. Det virkede ikke som om der var noget program i selve showet, men at rappere bare kom og gik på som de ville.

Efter et kvarter mere eller mindre hektisk rap, kom manden, som det havde ligget i luften, at de fleste ventede på: Clemens. Han var blevet lidt forsinket fra et show på et diskotek i Fredericia, da bandet dér havde fået stjålet sine tasker med bilnøgler, Dankort, mobiler osv.

Der blev temmelig hurtigt trængsel oppe ved scenen igen, og folk var klar til at fyre den maksimalt af for sidste gang i aften. For første gang denne aften, fik vokalen den lyd den fortjente, og man kunne høre hvad der blev rappet, selvom man ikke lige stod helt oppe ved scenen. På dette tidspunkt begyndte stemningen at koge, og man kunne ikke se Clemens længere nede fra salen for bare hænder. Folk begyndte faktisk at storme scenen, alle var enten oppe ved scenen, eller på selve scenen.

Clemens’s fætter Ruus var med på scenen som backup, men det kunne slet ikke mærkes. Den eneste nytte han gjorde, var at holde folk på afstand fra Clemens. Herfra skal lyde stor respekt til Clemens, for at gennemføre showet optimalt, selvom folk næsten stod og åndede ham direkte i hovedet, og ville give ham fem svin. Efter et par af de gamle numre (Professionel Bla Bla, Mer & Mer, Når Du Går), blev der spillet to helt nye numre, der lød utroligt lovende. Specielt det nummer hvor han kunne sætte bynavnet: Middelfart ind i teksten, og det gjorde bestemt ikke stemningen dårligere. Clemens sluttede showet af med; Fyr den A-Z, Gangstastilo og den klassiske Hr.Betjent.

Da showet var slut stod man med en lidt mærkelig fornemmelse: Hvad blev der af konkurrencerne, danseshowet, deepee (rockers by choice) og Maylay Sparks, som flyeren havde lovet? Jeg fandt siden ud af at Maylay Sparks, vist nok havde fået et par på hovedet et par dage forinden. Men hvor de andre blev af er indtil nu uvist... Med et par udmærket sceneshows fra: J-E-Dobb L P, 4 fod, Ole Air og Rune Bøje (selvom de to var lidt blæst, men det sker jo) og ikke mindst Clemens, blev aftenen dog reddet hjem. Det der kunne været blevet et dårligt planlagt show, endte med at være en god hip hop-event.

0 kommentarer:

Slut med tilmeldingerne

Så er det slut med at skrive vedr. tilmeldingerne til Tjes Boogie release party.


Til jer der har tilmeldt jer... så er det tirsdag den 19. maj klokken 21:00 på Rust.

0 kommentarer:

Vinderne i Tjes Boogie Konkurrencen

Så fandt vi de 5 heldige vindere, som hver får et stk. Tjes Boogie - Hellrazor album. Vinderne har fået besked, og modtager deres CD med posten (sendt af Empire Music) på udgivelsesdagen, den 19. maj


Oscar Svendsen - 7100
Niels Dyhre Gadegaard - 8200
Jacob Vidkjær - 8240
Peter  Nielsen - 6623
Nick Meldal - 4800


0 kommentarer:

Streetmass verdens premiere i aften

Så er det i aften at det nye Mass track "Sig Ja" har premiere. Så tag en lytter til Noize's time i D' Store Mix (P3) i aften fra kl 20.

Hvis du ikke har radio, så brug din PC ved at tune ind på P3 her : http://www.dr.dk/nav/netplayer/player.asp?station=2

0 kommentarer:

Kom til Tjes Boogie release party

Albummet Hellrazor er på gaden mandag den 19. maj, og releasefesten finder sted dagen efter, altså tirsdag den 20. maj. Festen foregår på Rust, og der er getdown fra klokken 21 til midnat. Du vil kunne opleve Tjes Boogie live on stage, og resten af tiden bliver der fyret op for hip hoppen med inviterede DJ's.


Alt hvad du skal gøre er at sende en e-mail til adressen bcr@newbiz.dk, hvor du i subject skriver "Tilmeld". Så modtager du en invitationen på mail. Invitationen skal medbringes for at få adgang til release-festen.


Så mon ikke vi ses tirsdag ?

0 kommentarer:

L:Ron:Harald skriver bog om sine psykiske lidelser

Rapperen L:Ron:Harald, med det borgerlige navn Lars Jensen, har lavet en hudløs ærlig bog med titlen "Patient". Han beskriver b.la. sine oplevelser på den lukkede afdeling, hvor han selv i en periode var indlagt som patient.


BT har lavet et rigtigt godt interview som du finder på linket nedenfor.


 


Link til BT interview: http://www.bt.dk/Rampelys.pl?c=left&aid=138927

0 kommentarer:

Tjes Boogie i Parken, og In-Store

Dagen før Hellrazor kan købes i butikkerne, kan Tjes Boogie opleves live på Carlsberg Corner, lige efter kampen FCK-Viborg er fløjtet af. Her kan du opleve Tjes fyre den af med numre fra det nye anmelder-roste album.


På selve release-dagen, mandag den 19. maj, kan du møde Tjes Boogie i In-Music i Glostrup. Kig forbi og få en snak om albummet med Tjes, der er i butikken fra klokken 16:30. In-Music ligger på Hovedvejen 97 i Glostrup.

0 kommentarer:

Ikke retro, men næsten !

Torsdag aften kl. 22:00 spiller nogle af dansk raps gamle drenge på Christianhavn. Det er Sofiekælderen der byder på en næsten retro oplevelse med "Sorte Per" bedre kendt som Dee Pee fra det hedengangne Rockers By Choice som optræder sammen med Alliancen. Dee Pee varmer op for det anmelder roste MC Einar And The MC Orcestra. Det er samme band som rockede huse i hele Danmark i efteråret da de var på Retro Tour sammen med førnævnte Rockers By Choice.


 


MC Einar And The MC Orcestra link: http://www.mc-einar.dk/site/ 

0 kommentarer:

DanskToppen Tilbage

Efter et par dage med tekniske problemer er vi tilbage i fuld effekt.
 
Så nu kan DanskToppen igen høres hver dag 20:00-21:00.

0 kommentarer:

Streetdance lukningen


Politikens Janus Køster-Rasmussen har lavet en artikel om lukningen af Streetdance Records.

Læs udtaleser fra Chief1 og DJ Typhoon


»Hver mandag stod Peyk (fra MC Einar, red.) og mig dernede og kæmpede om, hvem der først fik fat på de fede plader, så vi kunne skynde os hjem og sample dem. Da 'Mary, Mary' med The Monkees kom på en af de plader, var det Peyk, der samplede den først - det er den, der udgør beatet i 'Arh Dér'. Men man kan også høre den på vores nummer 'Dengang far var hippie'. Så jo, butikken var sindssygt vigtig for os, der har interesseret os for hiphop«, siger Chief 1 til Politiken.


Læs det hele her


 

0 kommentarer:

Anmeldelse: Half & Half - DJ Swab

Læs AnneHvem?'s anmeldelse af DJ Swabs compilation "Half & Half"


"Half & half er noget man drikker på en festlig dag - eller i dette tilfælde en CD man propper på afspilleren på en dårlig dag når man alligevel har opgivet tanken om at blive glad igen. For dette album byder på flere skuffelser end glæder....."


Læs resten her

0 kommentarer:

Strøm vs. MikL afstemningen

Afstemningen om, hvem I syntes havde fortjent at vinde MCs Fight Night-finalen, var een af de tætteste i danskrap.dk's historie. Både Strøm og MikL skiftedes til at føre. Efter små 1100 afgivne stemmer løb MikL dog med sejren med fordelingen 53% til MikL og 47% til Strøm.


Nu er der en ny afstemning. Hvilken festival skal du på? Giv din stemme.

0 kommentarer:

L.O.C. Voxhall

Fredag aften i Århus og det var tid til at se om en ung herre med tilnavnet "den 100 kilos banger" virkelig havde byens største boller. Spillestedet Voxhall var endnu engang godt fyldt op, og jeg må indrømme at fremmødet til de sidste mange hiphop events i Århus har været virkelig godt besøgt - giv jer selv en hånd Århus!.....


... læs resten af artiklen, som vores udsendte Pouldc har fået skrevet efter oplevelsen på Voxhall

0 kommentarer:

Usædvanlig hip-hop udgivelse og hyldestkoncert

Den 24-årige - nu afdøde - dansk/amerikanske rapper og producer Shaka Johnson hyldes ved koncert på Copenhagen Jazz House 15. maj kl. 21.00. Ny CD med Shaka Johnson udgives samme dag. Overskud fra salg af CD og koncert går til nystiftet forening: Shaka Johnsons forening for unge kræftramte og deres pårørende.


Den talentfulde musiker Shaka Johnson - opkaldt efter en stolt zulukriger - var kendt og respekteret i det københavnske hip-hop miljø. Han optrådte med blandt andet Agami brødrene, Nicolaj Bentzon, Ridin'Thumb, Den Gale Pose og var med i opsætningen af Betty Nansens produktion af HAIR i Paris. Shaka Johnson blev kun 24 år. Den 27. juni 2002 opgav han kampen mod en ondartet kræftsygdom.


Shaka Johnson og hans pårørende oplevede en masse unødvendig besvær og frustration under sygdomsforløbet bl.a. med de sociale myndigheder. De oplevede også - trods god behandling på Rigshospitalets kræftafdeling - et utilstrækkeligt kendskab til den sjældne kræftsygdom som Shaka Johnson blev ramt af. Derfor har familie og venner nu stiftet Shaka Johnsons forening for unge kræftramte og deres pårørende. Foreningens fornemste opgave er at skabe opmærksomhed om Adult Medulloblastoma (kræft i hjernen hos voksne) og at støtte fortrinsvis unge musikere og medmennesker uden dansk statsborgerskab i tilsvarende situation.


"Vi ønsker at sætte fokus på de problemer, som vi har oplevet med det danske social- og sundhedsvæsen. På den måde håber vi på, at hjælpe andre i samme situation," fortæller Claire Requa og Sidse Ravn, henholdsvis formand, mor til Shaka og næstformand samt nær ven.


Hyldestkoncert på Copenhagen Jazz House
Helt op til sin død arbejdede Shaka Johnson energisk og optimistisk med at færdiggøre sin CD, Plain n' simple, men nåede det ikke. Familie, venner, kollegaer m.fl. har efterfølgende gjort en kæmpe og ubetalt indsats for at fuldføre Shaka Johnsons ønske om at udgive sin musik. På CD'en medvirker desuden en lang række anerkendte hip-hop og rn'b musikere og sangere bl.a.  Agami brødrene, Louise Norby, Waqas Ali Quadri (Outlandish) m.fl. Flere af de medvirkende på CD'en optræder ved hyldestkoncert og CD-udgivelse i Copenhagen Jazz House d. 15. maj. Kl. 21.00. Begivenheden koster 100 kr. Pengene fra koncert og overskud fra Cd'en går ubeskåret til den nystiftede forening. Shaka Johnson's Forening har blandt andet planer om at holde en årlig støttekoncert for at rejse penge til foreningens arbejde.


Yderligere oplysninger, kontakt
Claire Requa, tlf. 20 87 90 49 eller
Shaka Johnsons Forening for unge kræftramte og deres pårørende
V/ Sidse Ravn,(næstformand)
Vermlandsgade 13 3. th.
2300 København S
Tlf. 20 13 67 88


Nærmeste forhandler af CD oplyses hos COPE RECORDS: Tlf. 70 20 11 37


 


[Kilde : Pressemeddelelse]

0 kommentarer:

Download nyt Cab & Pede B track

Cab & Pede B, som for ganske nyligt udgav EP'en "Fuldendt & Udsendt" har netop lagt et nyt nummer op til fri download.
Du kan finde nummeret her: http://www.cabogpedeb.dk

0 kommentarer:

LOC, Voxhall d. 09.05.03

Skrevet af: pouldc

Fredag aften i Århus og det var tid til at se om en ung herre med tilnavnet "den 100 kilos banger" virkelig havde byens største boller. Spillestedet Voxhall var endnu engang godt fyldt op, og jeg må indrømme at fremmødet til de sidste mange hiphop events i Århus har været virkelig godt besøgt - giv jer selv en hånd Århus!



Før vi skulle se hvordan en 0,1 ton Irsk stodder rykker lort op, indtog Pimp-a-lot (som i dagens anledning hed Udenom Systemet) scenen som opvarmning. Og indtog er virkelig det rette ord, det var ikke ualmindeligt at der var 10 mennesker på scenen på en gang. Jeg fik desværre ikke fanget hele Pimp-a-lot showet, men hvad jeg så var ganske fedt, røvrystende dansepiger i stramme Pimp-a-lot uniformer kan man jo kun tage hatten af for. Showet kunne dog godt været lidt rodet, bl.a. fordi der var alt for mange folk på scenen, som ikke havde en skid at lave der.

Pausen efter Pimp-a-lot blev, af DJ'en, fornuftigt benyttet til at spille den legendariske, 11 minutters, extended version af "Let Me Ride" hvorefter LOC, Niarn, Troo.l.s. og Rune Rask indtog scenen. Med sig havde de bragt en svedig trommeslager som gav beatsne extra bounce, og det er jo ikke at kimse af, slet ikke på Voxhall hvor lyden virkelig er eminent.

Rune Rask stod som sædvanligt gemt bag sin pult, hvor han laver gud ved hvad af fiksfakserier, mens Niarn og Troo.l.s. hjalp til på mikrofonen. Rapperne dannede en virkelig stærk trio, deres show virkede gennemøvet og sammen kunne de 3 virkelig brage op for diverse omkvæd.

LOC have en stærk tilstedeværelse på scenen og var meget overbevisende i sin levering. Jeg må indrømme mig positivt overrasket, især fordi man hurtigt kan opfatte ham som værende en smule sky og indelukket fra diverse TV interviews osv. Publikum var på og numre som "Drik din hjerne ud" og "Absinthe" fik en skov af hænder i vejret. Man kunne dog godt mærke at de nye numre endnu ikke sidder på rygraden af publikum, men det kan man nok ikke forvente sig at de gør, med så nyt et album.

Halvvejs i showet kun U$O op på scenen og sammen spillede de BANGERS klassikeren "VIP" - som også blev velmodtaget af publikum.


Alt i alt var det et fedt show, og det på trods af at LOC's telefon ringede midt under showet… og at han rent faktisk tog den og bagefter efterlyste en eller anden i publikum - ikke helt smooth!


0 kommentarer:

Universal udnytter børne rapstjerne

Ekstra Bladet skriver, at børne rapstjernen Shitkid i dag ikke har en krone. Efter en hård tur igennem Universal maskinen.
Læs hele historien på Ekstra Bladets hjemmeside eller klik på linket herunder:





http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=203372 

0 kommentarer:

Problemer med Dansktoppen

Vi må desværre meddele, at vi pt. har nogle tekniske problemer, hvilket har resulteret i, at du IKKE vil kunne høre Dansktoppen i dag og resten af weekenden med. Vi arbejder pt. på højtryk for at få Dansktoppen op og køre igen, og vi regner med at du allerede igen på mandag kan lægge ører til de bedste danske hip hop-tracks.



 


God weekend...alligevel.


 


0 kommentarer:

Konkurrence : Tjes Boogie - Hellrazor

Du har nu muligheden for at vinde det nyeste album fra Tjes Boogie. Hellrazor
Vi lukker konkurrencen den 15. maj, og vinderne vil modtage albummet samme dag som albummet udkommer. (den 19. maj)


Vi finder 5 heldige... der kan svare rigtigt på disse 3 spørgsmål


 

0 kommentarer:

L.O.C instore i Århus

Først var det Københavnerne, der havde glæden af at møde L.O.C i Blackout's instore. Nu vender L.O.C for en kort bemærkning hjem til Århus.


Kl. 16:00 nu på fredag kigger L.O.C. forbi pladebutikken MUSIC i Århus. Her vil han signere albums, plakater og hvad du ellers lyster i den helt store stil. Kig ind, investér i et slag "Inkarneret" og få dig en skænk. Og hvis der er topstemning i lokalet, kan det være at bangeren giver en lille smagsprøve live på det nye album. Senere på aften er der 166% garanti for et fuldt liveshow på Voxhall!

Kilde: loc.nu


0 kommentarer:

Gadekunst rykker indendørs

< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Samtidig med at politikerne på Københavns Rådhus i eftermiddag stemmer om, hvorvidt graffiti skal have en ny chance på kommunale murer, slår et nyt galleri dørene op et andet sted i byen og inviterer den omdiskuterede gadekunst indenfor.

Fra et kælderlokale på en sidevej til Gl. Kongevej vil ejeren af ´Graffitigalleriet´, Jeppe Westrup, udstille og sælge graffiti-malerier og graffiti-inspireret billedkunst.
Jeg vil gerne være med til at gøre andre mennesker opmærksomme på, at graffiti er mange forskellige ting. Få folk til af se, at her er der altså nogen, der virkelig kan male. Det væsentligt at få folks øjne op for de positive sider i ´det der graffiti´,” siger Jeppe Westrup.

Graffiti-billederne i galleriet er malet på lærred, og kunsterne bag repræsenterer et bredt udsnit af graffitikunsten i Danmark, som den ser ud netop nu. Københavnere, der har øjnene med sig, vil måske blandt billederne kunne genkende plakatkunstneren ´Huskmitnavn´ og hans karakteristiske figurer, der ses overalt på byens plankeværker, elkasser og tomme butiksvinduer.

Med en gennemsnits omkring de 12.000 kroner ligger Graffitigalleriets kunst bestem ikke i den billige ende. ”Billederne skal op i det prisniveau, som de er værd – og de er det værd, som de bliver solgt for.” siger Jeppe Westrup, der allerede har en håndfuld interesserede købere på hånden til galleriets første stribe kunstværker som også kan ses på hjemmesiden.

http://www.graffitigalleriet.dk/

Graffitigalleriet ligger på Prinsesse Maries Allë 7
og har åbent hver torsdag fra klokken 16-19.

Kilde : Urban, skrevet af Noe Habermann.

0 kommentarer:

Streetdance holder ophørsudsalg

Vi har tidliger fortalt at Street Dance desværre lukker - det resultere i, at de nu kører massivt ophørsudsalg. Besparelserne er som følger:


1. maj - 11. maj, spar 25%
12. maj - 18. maj, spar 35%
19. maj - 1. juni, spar 50%


... og det bliver billigere den 2. juni, 10. juni og den 16. juni - sidste dag er den 20. juni.


Hvor længe tør du vente?

Kilde: http://www.streetdance.dk/


 


0 kommentarer:

Lovligt at male graffiti i Sydhavnen

Efter flere års politisk
tovtrækkeri får København
nu en kommunal graffiti-mur.

Et smalt politisk flertal i Københavns Borgerrepræsentation vedtager i dag, at københavnske graffitimalere skal have en grund hvor de fuldt lovligt kan udfolde sig med deres spraydåser. Dermed sætters der foreløbigt punktum for en lang og til tider ophidset debat på tværs af byrådssalen om graffiti i hovedstaden.

Det nye projekt med lovlig graffiti er et et-årig forsøg, og en tidligere kulplads bag H.C. Ørstedsværket i Sydhavnen er udset til at blive graffitimalernes lovlige ateliér i København.
Grunden er omkranset af godt en kilometer betonmur. Den øde beliggende mur har siden 1999 været en såkaldt ´tolereret´ graffitimur, hvor graffiti ikke har været officielt lovlig, men hvor der ikke er blevet grebet ind over for graffitimalerne.

Nu skal område udstyres med faste åbningstider, hvor det er lovligt at male på betonen, og så skal der ansættes en projektmedarbejder, som skal holde opsyn og sikre dialog mellem graffitimalere og kommune. Medarbejderen skal have særlig fokus på de yngste brugere af graffiti-grunden.

Der afsættes 755.000 kroner til projektet, og kultur- og Fritidsudvalget bliver bemyndiget til løbende at kunne justere eller stoppe projektet, hvis det ender i problemer - for eksempel i øget hærværksgraffiti i nærområdet.

"Jeg er fuld af optimisme og tror ikke, at det her projekt vil tiltrække de samme typer som maler på S-togene og husmurene. Men skulle der været et eller andet, så tager vi det op i udvalget og retter til. Vi aflyser jo heller ikke en fodboldkamp, hvis der kommer nogle få bøller der vil slås med hinanden," siger Finn Rudaizky.

Kilde : Urban, skrevet af Noe Habermann.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />

0 kommentarer:

Tjes Boogie anmeldelse!

Så kan du læse hvad danskrap.dk redaktionens Keith siger til den nye skive fra Tjes Boogie "Hellrazor".
Læs anmeldelsen her: http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/anmeld.asp?AnmeldID=31


 

0 kommentarer:

Hør det nye album fra Timbuktu!

Med navne som Loop Troop, Petter og Timbuktu i front har svensk hiphop vokset sig rigtig stort, også uden for Sverige. Og netop Timbuktu er netop barslet med et nyt album. Du kan læse mere om Timbuktu og hører hans nyeste album på Danmarks Radio’s ungdoms side Ghetto Skum.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


Tak til redaktionen på skum for oplysningen.


 


Her kan du hører albummet : http://www.dr.dk/skum/ghetto/feat/timbuktu.asp

0 kommentarer:

Danskrap.dk's brugere laver et track

For nogle måneder siden udgav Danskrap.dk singlen "Så Ka' I Lære Det", som var et kæmpe pose-nummer med bl.a. Clemens, Suspekt, L.O.C. m.fl. Nu har danskrap.dks egne brugere taget initiativ til selv af lave et posetrack. Idéen er primært kommet for at aflive myten om, at netfightere ikke kan rappe. Tracket bliver, ligesom på "Så Ka' I Lære Det" produceret af danskrap.dks bagmand Christian Sundsdal. Det skal dog siges at dette track ikke bliver udgivet, men bliver lagt på danskrap.dk som MP3 til download.


For mere info kan du tjekke her:

http://brugertrack.wullamusic.dk/


 

0 kommentarer:

Barry White er død

Den amerikanske soul og blues sanger Barry White er død, 58 år.                                          


Barry Whites manager, Ned Shankman, sagde, at Barry White døde af nyresvigt efter lang tids sygdom.


White var bedst kendt for de internationale hits "Can't Get Enough of Your Love" og "You're The First, The Last, My Everything".


Kilde: BT

0 kommentarer:

Danmark's bedste rap-sang


I forbindelse med cd udgivelsen "Dansk Rap 1988-2003" har www.tjeck.dk sat en afstemning igang, for at finde DK’s bedste rap-sang. Numrene man kan stemme på er taget fra disc 1 på CD'en, der repræsenterer de 19 største rap hits fra 1988-2003. Man kan desuden høre en lille bid af hvert nummer, før man sætter sin stemme.


For at gå direkte til afstemningen: http://www.tjeck.dk/index.php?article=871


Kilde: http://www.tjeck.dk/


 

0 kommentarer:

Boogie-vært i hip hop-skole

Så kan de fandme lære det. Vi ved ikke, om det var fordi at Jøden dissede Boogie-værten Huxi til dette års MCs Fight Night, at Huxi nu har taget konsenkvensen af dette.

Ikke desto mindre kan du i dag kl. 16.00 i Boogie se Huxi i hip hop-skole, hvor bl.a. DJ Noize og UFO giver gode råd til ham.
Føljetonen fortsætter også fredag d. 9.5.2003 i Boogie.

0 kommentarer:

Så er der nyt fra Streetmass

En melding fra Empire Music kan fortælle at første single fra Mass er lige på trapperne. Nummeret "Sig Ja" bliver udsendt som radiosingle i uge 20, og det skal blive spændende at se reaktionerne på første udspil fra Mass. Nummeret er produceret af Context, der står for størstedelen af det musikalske arbejde i forbindelse
med Mass.


"Sig Ja" er taget fra debut-albummet "Sure Opstød", der har forventet release i september måned.

0 kommentarer:

Jonny Hefty med i ungdomsfilm

Selvom Danmarks mest langhårede rapper Jonny Hefty i folkemunde går under navnet "Gamle Jonny", så har det ikke stoppet ham fra at medvirke i en ny film, som har fået arbejdstitlen "Ungdomsfilmen".


Det er produktionsselskabet NIMBUS FILM, der står bag projektet og filmen har biograf-premiere til efteråret. I filmen medvirker også Niarn og Jøden.


På Jonny Hefty's hjemmeside kan du tjekke lidt snapshots fra filmen.


Tjek her: http://www.hefty.dk/


 


 


 

0 kommentarer:

Public Enemy gæster Danmark

Ja, det lyder som en dårlig joke, men den er god nok. Legendariske Public Enemy gæster København 13.6.2003 i Amager Bio.
Billetterne koster 275,- (+gebyr) og kan købes via Billetnet.

Tjek www.amagerbio.dk for mere info.

0 kommentarer:

GZA i aften

Så er det i aften, at du på Lille Vega kan opleve GZA (Wu-Tang Clan) live. Der er stadig få billetter.
Dørerne åbner kl.20.00

0 kommentarer:

Banjos Likørstue kommer snart med DVD/VHS

Så er den længe ventede DVD med Banjos Likørstue snart klar. DVD'en, som indeholder ca. 150 minutter med de bedste og sjoveste klip, er i butikkerne d. 19.5.2003.
Udover Kenned og Kim Jacobsen (DR) kan du også opleve bl.a. Tue Track (Malk De Koijn).

0 kommentarer:

L.O.C. og "Dansk Rap 1988-2003" gør det godt

Så er den officielle danske hitliste kommet, og det går rigtigt godt for dansk hip hop.

L.O.C entrérede hitlisten direkte ind på en 11. plads. Compilationen "Dansk Rap 1988-2003" ligger nu nr. 6 Compilation-charten.

Et stort tillykke herfra.

0 kommentarer:

Tjek MP3'er m.m. fra MCs Fight Night 2003

Så er MCs Fight Night-hjemmeside blevet opdateret med over 100 billeder fra Cirkusbygningen samt lidt lyd, som mange af jer har ventet på. Endvidere kan du i undersektionen "regler", som noget nyt læse, hvordan dommerne dømmer finalen.


Tjek: http://www.mcsfightnight.com/

0 kommentarer:

Anmeldelse af Mod Alle Oddz

Så har vores anmelder Kriff, nærlyttet Mod Alle Oddz album "Det' Så Svært". Se hvad han fik ud af det under her: http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/anmeld.asp?AnmeldID=30

0 kommentarer:

Hør et nyt track fra 4:fod

De snarlig EP-aktuelle 4:fod har lagt et nyt nummer ud til fri downloadning. Tjek det på det her: http://www.4fod.dk/

0 kommentarer:

Hør hele det nye RZA album!

På DR's ungdomsside Skum kan du i øjeblikket gennemlytte hele RZA's nye album "The World Acocording To RZA", så gør dig selv den tjeneste at rykke din røv forbi Skum's Hiphop / R'n'B side "GhettoSkum" og hør hvad den gode RZA har begået denne gang.

Tak til Nanna Balslev fra Skum's redaktion for oplysningen.

http://www.dr.dk/skum/ghetto/feat/rza.asp

0 kommentarer:

Hør MCs Fight Night finale-battle på P3 i aften

Husk, at det er i aften kl. 19.00 du i "Det Store Mix" på P3 kan høre interviewet mellem Krede/DJ Noize og Strøm, MikL, Creative og CUP. Endvidere kan du også høre hele finale-battlen mellem Strøm og MikL.


Du kan læse et brudstykke af interviewet her på sitet.

0 kommentarer:

Hjælp os med at gøre danskrap.dk bedre

Danskrap.dk er i øjeblikket ved at udbedre og fyldestgøre vores kunstnerprofiler, releases o.lign. Derfor vil vi opfordre alle brugere, der ligger inde med CV'er, billeder, logo's, diskografier o.s.v. til at maile dem til os, så vi kan udbedre sitet.
Du kan maile os på info@danskrap.dk

På forhånd tak.

0 kommentarer:

Tjes Boogie rykker på diskotekerne

Første single fra Tjes Boogie's kommende album Hellraizor, "Going On" featuring Shirley, er strøget direkte ind som nummer 23 på denne uges dancechart. Dancechart er en liste over de mest spillede numre på landets diskoteker.


Desuden er albummet Hellraizor endnu engang udskudt. Denne gang til 19. maj..... det er jo hiphop ing' ?

0 kommentarer:

MC's Fight Night i Boogie i dag

Husk at det er i dag der er Boogie Special omkring dette års MC's Fight Night. Kryderet med rap videoer.


DR1 kl 16:00 og igen i nat kl 00:20

0 kommentarer:

Tjek billederne fra MCs Fight Night 2003

Hvis du ikke allerede har tjekket billederne fra dette års MCs Fight Night, så slå et smut forbi billed-galleriet.

Enjoy!!!

0 kommentarer:

Interview: Strøm, MikL, Creative og CUP taler ud

Tirsdag d. 29.4.2003 havde DJ Noize og Krede fra "Det Store Mix" på P3 inviteret de involverede parter fra dette års MC's Fight Night i studiet til en snak om alle de beskyldninger om korruption, aftalt spil o.s.v. som fulgte i kølvandet på MC's Fight Night. Her kan du læse et lille udpluk af interviewet, som bliver sendt lørdag d. 3.5.2003 kl. 19.00 på P3.


Læs det her



 

0 kommentarer:

Laikjulaiket i morgen

Husk at det er imorgen at der bliver afholdt Laikjulaiket i Store VEGA med navne som :


Majid
DJ Renegade
Clark Bent & Styggtann
Miss Mukupa
Natrual Effect
Clemens
Maximus m/ SABE Video
Born2Break
FlowShow
Freestyle Phanatix


Aftens vært er Al Agami


 


Pris 130 kr

0 kommentarer:

Rap-CD mod vold

"Foreningen For Voldsramte Børn" har netop lanceret en ny kampagne kaldet "Break The Chain", som har til formål at få børnene i voldelige familier til at tænke selv, så de ikke selv udvikler sig til voldelige voksne.
Til kampagnen kommer der en CD + musikvideo med de to rappere Da-Jab og K-Lyle.

Du kan læse mere på www.urbanavis.dk

0 kommentarer:

Se billederne fra L.O.C-receptionen

Så hurtigt kan det gå. Tømmermændene er ikke engang væk endnu, og nu kan du allerede se billederne fra L.O.C-receptionen fra i går aftes.
Tjek under billed-galleriet.

0 kommentarer:

Danskrap.dk redaktionen udvider

Så er det officielt. Redaktionen på danskrap.dk har fået en ny fotograf i staben. Vores nye mand er Tomace, som både er kendt som manden bag Suspekt- og L.O.C's hjemmesider, og som producer for bl.a. Niarn.

Vi ønsker Tomace velkommen. Du kan tjekke han eget site på www.tomace.dk

0 kommentarer:

Strøm, MikL, Creative og CUP taler ud

Skrevet af: Portland
Foto: C Sundsdal


Tirsdag d. 29.4.2003 havde DJ Noize og Krede fra "Det Store Mix" på P3 inviteret de involverede parter fra dette års MC's Fight Night i studiet til en snak om alle de beskyldninger om korruption, aftalt spil o.s.v. som fulgte i kølvandet på MC's Fight Night. Her kan du læse et lille udpluk af interviewet, som bliver sendt lørdag d. 3.5.2003 kl. 19.00 på P3.

Krede: CUP, kan du ikke fortælle os lidt om dette års MC's Fight Night?

CUP: Det er uden sammenligning det største MC's Fight Night, der har været. Arrangementet var professionelt, stemningen var god og niveauet blandt rapperne var det bedste nogensinde. Publikum spillede en stor rolle i lørdags - det var helt fantastisk.

Krede: Man kan godt frygte lidt, når man er til den her slags arrangementer, hvor det meget afhænger af de mennesker der stiller op, at der vil være op- og nedture i kvaliteten. Hvordan oplevede man det i lørdags?

CUP: Nu har jeg haft nogle dage til at få det lidt på afstand. Jeg tror, at filmen "8 Mile" i stor grad har påvirket publikum til, hvordan man opfører sig. Hvis rapperen er dårlig, så "buh'er" man, og hvis han er god så jubler man - og det var der nogle rappere, der fik at føle. Fx. en deltager som Jøden, som er en utrolig dygtig freestylerapper, oplevede det. Han måtte give op, fordi han ikke kunne komme igennem den mur af "buh-råb". Og det var lidt synd, at publikum var så hårde. Det er så nu bare "the name of the game" - og det gør jo bare sejren endnu vildere, for ham som vinder.

Krede: Creative, hvad mener du om arrangementet. Var det en klasse højere end det plejer at være?

Creative: Jeg er meget enig i CUP's udlægning af det. Niveauet var højere end sidste år, og der var nogle utrolig gode battles. Det var også positivt med en del nye navne som fx. MikL, Keiser A (overraskede mig meget), Frei m.fl. Set over alle runder var det helt fantastisk.

Krede: Så uden at drage alt for forhastede konklusioner, så kan man sige at Danmark hele tiden udvikler sig hip hop-mæssigt?

Creative: Det kan man helt sikkert

Krede: Det, der skete i lørdags, om så var på alle læber, var selve finalen, som MikL og Strøm var med i. Måske skulle I fortælle, hvad der skete.

CUP: Der skete det, at det var en utrolig tæt finale - den tætteste i MC's Fight Nights historie. Normalt når man når til finalen, så er der een af parterne der er lidt udbrændt, men sådan var det ikke i år. Det var meget meget tæt, og det var to meget værdige finaledeltagere. Så har dommerne dømt knebne sejre til een af siderne, og jeg tror det, salen var enige om, var, at MikL vandt 3. runde, og at han vandt den så meget, at det nærmest var knock out i sidste runde.

Herpå spillede Krede og DJ Noize finalen for os i studiet, så vi igen kunne høre den.

Krede: Hvordan er luften imellem jer, Strøm og MikL?

MikL: Den er god. Det var sjovt at høre battlen igen.

Krede: MikL mener du, at du er vinderen efter, at du har hørt battlen igen?

MikL: Det var svært at vurdere stemningen derinde, men umiddelbart syntes jeg, at jeg lød ret sikker i battlen. De 2 første runder er meget tætte, men syntes faktisk, at jeg klarer mig godt i 1. omgang. 2. omgang går helt sikkert til Strøm - det ER meget tæt.

Strøm: Jeg syntes også, at den er meget tæt, og jeg er glad for, at det ikke er mig, der skulle være dommer. Stemningen derinde var nem at hitte ud af, men umiddelbart efter battlen var jeg rimelig sikker på, at MikL havde taget sejren. At sidde og lytte til en MP3 af finalen nu er meget fint, men når man er i salen, er det noget helt andet. I virkeligheden bliver man ikke meget klogere af at sidde og analysere den nu.
De første 2. runder var helt sikkert meget tætte, men som CUP også sagde, så tager MikL helt sikkert 3. runde.

CUP: Man skal også huske på, at dommerne sidder med høretelefoner på med ryggen til publikum, og har næsten ligeså god lyd, som vi lige har hørt på MP3 nu. Så dommerne kan høre nogle ting, som publikum ikke kan, når der bliver råbt og skreget i salen. Derfor stemmer dommernes og publikums mening ikke altid overens.

Krede: Creative, hvor stor indflydelse har publimkums reaktion derinde?

Creative: Den har stor betydning. I de to første battles om eftermiddagen, der virkede vores høretelefoner ikke, så der var vi nødt til at sidde og lytte på samme måde som publikum - og det er meget anderledes, for man lader sig meget hurtigt rive med af publikum. Ligeså snart man får høretelefonerne på igen, er man helt koncentreret og sidder nærmest i sin egen verden.

Krede: Hvordan har du det efter at du har hørt finalen igen?

Creative: Jeg har det fint. Det var en fortræffelig og meget tæt battle - og min mening er den samme, som den var i lørdags.

0 kommentarer: