aRap - HipHop WorkShop

Nørrebro Bibliotek inviterer til HipHop WorkShop hver onsdag hele marts måned. Her kan du se og høre koncerter med arabiske rappere og r'n'b-musikere. De vil også fortælle dig om hvordan de har lavet musikken, skrevet teksten, rap-teknik, hiphoppens historie og (skriver biblioteket) "selvfølgelig hvordan man opfører sig som en rigtig gangsta. "

Alle arrangementerne varer ca. 1 time og er ganske gratis.


Hver onsdag kl 15. Læs programmet her

Nørrebro Bibliotek
Bragesgade 8B
2200 Kbh N
Tlf: 35856853


 


0 kommentarer:

GuestWorkish gæster Boogie!!!

Så er det blevet tid til DR/Klub Klams egne GuestWorkish. De gæster Boogie torsdag d. 6.3.2003.
Du kender dem sikkert fra deres mexicaner-radiohit "Adios Amigos" på P3.

0 kommentarer:

Banjos Likørstue udgiver DVD!!!

Den er god nok. "Serien" som sidste år gav mange folk store smil på læberne kommer snart på DVD. Den præcise dato er endnu ikke fastsat, men planen er at den skal udkomme i slutningen af marts.
Vi ser alle frem til det bedste med både Kenned, Kim Jacobsen (Danmaks Radio) og mange flere.

0 kommentarer:

Humleridderne gæster Søndags Chilleren

På søndag får C.U.P. & Barnesen deres første gæster i studiet. Det er albumaktuelle Humleridderne som kommer på besøg, og de vil bl.a. præsentere deres helt egen Top 5.

Søndags Chilleren er danskrap.dk's nye program på DanskToppen, som sendes hver søndag fra 20-21:00.

0 kommentarer:

Tilmeldingerne vælter ind til MC's Fight Night

På ganske få dage har MC's Fight Night 2003 allerede fået de første tilmeldinger, og som noget nyt vil de offentliggøre navnene på alle de tilmeldte, så man ved hvem der optræder og battler imod hinanden ved kvalifikations runderne.

Her er de første tilmeldte:


1:MC LoLLO
2:Svinet (aka Den Kyniske)
3:Rocc
4:Taxarapperen
5:Mc. RKJ
6:MiKL
7:THC
8:IBZEN
9:Dub-L-V
10:Gnuen
11:Hakkimm
12:Devin
13:Paven


Du kan som altid finde alt den information du behøver omkring MC's Fight Night på www.mcsfightnight.com


Prepare for battle

0 kommentarer:

Vind Billetter til MC's Fight Night

MC's Fight Night 2003's er ved at gå i gang, og du kan vinde en billet til en af kvalifikationsrunderne enten i Kolding eller i KBH.


Bemærk, at til kvalifikationsrunden i Kolding spiller L.O.C. live som pauseunderholdning og ved kvalifikationsrunden i KBH. spiller DJ Static & Nat iLL.


Du kan vinde en enkelt billet ved at svare rigtigt på 3 spørgsmål som er relativt nemme, hvis man har lavet lidt research på http://www.mcsfightnight.com/


Surf ind på konkurrence siden, og svar i bund

0 kommentarer:

Tjek billederne fra danskrap.dk-festen!!!

Hvis du var så uheldig at gå glip af danskrap.dk's 1 års fødselsdagsfest, så kan du få lov til at se, hvordan det gik ned.
Tjek under "Blandet" i billed arkivet!!!

Ses vi næste år - mon ik' vi gør!?!

0 kommentarer:

XL Records!!!

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med vores ven OrlaXL's site, så kan du tjekke dette her.
På sitet er der både forums, chat og afstemninger med mere.

Find hans site på: www.xl-records.dk

0 kommentarer:

Grav-øl eller double-up!?

Så er det spritnye album med Humleridderne landet i redaktionens postkasse. Takket være vores mand Lade kan vi, som de første, give en vurdering af "Supersky". Lade har nærlyttet, analyseret og vurderet albummet. Find hans konklusion under "anmeldelser".

0 kommentarer:

Showstoppers præsenterer...

Her er lid spændende nyt fra Showstoppers lejren:

Så er Showstoppers Booking & Management endu engang stolte af at kunne præsentere et storslået koncert-arrangement.

URBAN JAM 2003! MC Clemens, Noble, MR. Chin, Luco, Groovekillaz. Studenterhus Odense 8. marts 2003 (kl.22.00).

MC Clemens - Ingen introduktion behøves vidst her!

Noble - Yderst lovende engelsksproget rapgruppe. EP release i April 2003!! Spiller med GrooveKillaz til Danish HipHop Awards 2003

Groovekillaz - Live Backing-Band – har revolutioneret live-hiphop scenen i DK. Spiller med ALLE kunstnerne på aftenen.

MR. Chin - Uden tvivl et af DKs bedste ragga/dancehall acts.

Luco – Sanger som har sunget med ALT hvad der kan krybe og gå på den danske og internationale scene – satser nu på egen karriere med sprød R&B

0 kommentarer:

MC's Fight Night web-site åbner i dag.

Så kom dagen endelig hvor alles MC's Fight Night 2003 spørgsmål forhåbentlig bliver besvaret. Det er nemlig i dag at MC's Fight Night åbner for hjemmesiden der blandt andet kan fortælle at Jokeren er ny dommer i år, at stabile Static stadig er DJ og meget meget mere. < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


De meget savnede MP3 filer, fra tidligere års MC's Fight Night er igen online. Noget som mange har savnet.


Første kvalifikationsrunde finder allerede sted fredag d. 14 marts i Kolding.


Tilmelding til selve konkurrencen er også muligt når siden åbner kl. 12:00 i dag, herfra siger vi bare god surf tur.  


 


Link: http://www.mcsfightnight.com/


 

0 kommentarer:

Årets Rapper afholdt i København!!!

I weekenden blev den første afdeling af Årets Rapper afholdt på Bryggen i København. Vinderen blev den snarlig udgivelses-aktuelle Pede B. Næste Københavner-runde bliver afholdt d. 1.3.2003.

Tillykke herfra.

0 kommentarer:

Jydsk rap på P3!!!

Den jydske DMA-aktuelle trio, Jyder Mæ´ Attityder, er netop blevet gjort til Ugens Uundgåelige på Danmarks Radio P3 med nummeret "Både Til Gården Og Til Gaden". Dette betyder at du kan høre dem ca. 30-35 gange i denne uge på P3.

Tillykke herfra!!!

0 kommentarer:

Søndags-Chilleren i aften

Husk at der er Søndags-Chilleren i aften klokken 20:00 - 21:00 her på danskrap.dk. Tune ind på dansktoppen kl 20:00, og hør CUP (studievært) og Barnesen (dj).


 


 

0 kommentarer:

Suspekt gæster Boogie!!!

Tirsdag d. 25.2.2003 vil du kunne opleve Suspekt i Boogie til en snak om deres nye album "Ingen Slukker The Stars".

0 kommentarer:

L.O.C; Nat Ill & Jokeren med i MC’s Fight Night

På tirsdag kl. 12:00 når web-sitet åbner for dette års MC’s Fight Night. Så vil man kunne læse at L.O.C. spiller i pausen ved halvdelen af kvalifikations runderne. Det drejer sig om kvalifikations runderne i Kolding d. 14 marts og i Odense d. 11 april. Til de 2 andre kvalifikations runder (d. 15 marts & d.12 april) vil det blive Static & Nat Ill som vil stå for pause-underholdningen når dommerne voterer. Begge kunstnere vil give smagsprøver på deres kommende albums.


Tilmelding for deltagere til dette års MC’s Fight Night kan ligeledes tilmelde sig fra tirsdag kl. 12:00. Førstepræmien vil i år bestå af 10.000 kr. i kolde kontanter.


Dette år dommertrio består af Per V. Creative & Jokeren. Konferencier vil igen være Preacherman ligesom Static står for den sædvanlige stabile levering, af beats bag de 2 hjul af stål.  Billetprisen til kvalifikations runderne vil ligge på 65 kr. og arrangøren gør på hjemmesiden meget ud af at gøre folk opmærksom på at forsalg anbefales.


 


Kilde http://www.mcsfightnight.com/   (fra tirsdag kl. 12:00)

0 kommentarer:

CD Produktion til Årets Danske Undergrundsnavn

Alltime Entertainment kan nu offentliggøre at vinderen af prisen for Årets Danske Undergrundsnavn ved Danish Hiphop Awards 2003, udover statuetten også modtager en CD produktion.

Produktionen indeholder 500 stk. audio CD'er med 5-farvet digitalt offsettryk, 8-sidet booklet, inlaycard pakket ned i en jewelbox m/transparent tray. Denne ekstra præmie, håber vi kan være med til at sætte karrieren igang for årets undergrundsnavn!

I Kategorien Årets Danske Undergrundsnavn er:
- Niarn
- Freddie Nuker
- DJ Carsten
- Pimp A' Lot


 

0 kommentarer:

Verdenspremiere med Danskrap.dk

Så kan vi offentliggøre at du i morgen aften, i Det Store Mix på P3, kan høre danskrap.dk's bagmand Christian Sundsdal, i en snak omkring danskrap.dk, samt radiopremieren på vores kommende single "Så Ka' I Lære Det". (i butikkerne mandag!)


Showet starter kl. 19.00 på P3.

0 kommentarer:

DeePee - "Sorteper" spillet er i gang!

MC Dee Pee fra de legendariske RBC, går nu som den første i gruppen solo, og er blevet signet på det svensk ejet selskab.

www.bonnieramigo.dk


"Sorteper" projektet har været lang tid undervejs, men ser nu endelig dagens lys.

Albummet vil  indholds og tekstmæssigt bære præg af Dee Pee`s livserfaring, og fænomen som en af de første der bragte hip hop kulturen til Danmark i starten af 80`erne,  krydret med samfundskritiske og analyserende poesi, med livet  og erfaring som midtpunkt.

Musikalsk vil albummet bære præg af et bredt musisk spektrum , der spænder fra r`n `b til hård rock, og eksperimenterende hip hop,  produktioner vil være en mellemting  af ol skool og new skool. 
Gæsteoptrædende på pladen og producerne vil blive offentliggjort snarest.

Den første single fra MC Dee Pee "Gør din ting" feat. Emrik (Sverige)-Ladea-USO, rammer de danske radioer i løbet af foråret.


Produceret af Jesta -Mixet af Chief 1


Mere info samt release plan,følg med på:


www.deepee.dk

0 kommentarer:

Nyt hip hop-navn spiller til DMA!!!

Omsider er det offentliggjort, at engelske Big Brovaz spiller til Danish Music Awards. Her er pressemeddelelsen:

Det er med stor beklagelse at den russiske pigeduo t.A.T.u. som storhitter over det meste af verden lige nu - må aflyse deres optræden ved Danish Music Awards 2003. Efter lang tid problemer med stemmen er den ene halvdel af t.A.T.u. - Julia Volkova - efter anvisning fra specialister blevet pålagt at holde sin stemme i ro.Gruppen har derfor set sig nødsaget til at aflyse samtlige optrædender på ubestemt tid. 

Det har til gengæld givet plads til et navn der på fornemste vis repræsenterer musikgenrer, der for alvor har bredt sig på Danmarkskortet. Big Brovaz er et hiphop- og R&B-kollektiv fra SydLondon bestående af 6 sangere og rappere. Singlen Nu Flow", der kan lyde som et mix af Outkast og Destiny´s Child (citat TIME OUT),er et af de største hits i UK og har i 8 uger ligget på Top 20-listen. Herhjemme gik den Top 10 efter bl.a. at ha´ været Ugens Uundgåelige på P3. Albummet "Nu Flow" udsendes i Danmark i næste måned og en forrygende blend af hiphop, R&B, rock, gospel, latin og soul er i vente hos din lokale plade-dealer.  www.bigbrovaz.com

0 kommentarer:

Eve-koncerten aflyst!!!

Desværre må vi konstatere, at den forestående koncert med Eve er aflyst. Her er den officielle pressemeddelelse:

Det er med stor beklagelse at EVE bliver nødt til aflyse sin koncert i København d.6.april 2003 i Store Vega.

Årsagen er at Eve & Nelly’s kommende fælles Europaturné er blevet udsat, og dermed kolliderer med EVE’s danske dato.
Det har ikke været muligt at finde en ny dato i år idet EVE har TV forpligtelser resten af året I USA.

EVE beklager aflysningen og håber at se sine danske fans i 2004

0 kommentarer:

Gratis CD'er til de første i aften

Til vores fødselsdags-tingeling/ pre-release party i aften på Idealbar, vil de første gæster få en gratis single med hjem i posen. Og husk at det er kl 20:30

Singlen "Så Ka I Lære Det", kan købes i butikkerne fra på mandag den 24. februar, men du kan allerede nu forudbestille den ved bl.a. Blackout Shop. Brug dette link




Cover "Så ka i lære det"

0 kommentarer:

Hør Så Ka' I Lære Det-singlen her!!!

Til alle jer som ikke har muligheden for at komme forbi og se musikvideoen og høre nummeret "Så Ka' I Lære Det" i aften, så vil der alligevel være en mulighed for at høre nummeret her til aften. Mellem Kl. 20.00-21.00, imens vi andre fester på Idealbar, vil dansktoppen spille nummeret. Dermed vil alle have muligheden for at høre de 9 vilde MC's & DJ Noize i aktion.< ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


 


Husk, at hver søndag på dansktoppen er det ikke bare harddisk radio, men derimod C.U.P. & Barnesen der "Søndags Chiller" i netradioen. På søndag med Danmarkspremiere på det nye Humleridderne album.


 


 

0 kommentarer:

Turkman Souljah nyheder og videoklip

Vi har modtaget en "fødselsdagsgave" af Chala, i form af et videoklip af Turkman Souljah's optræden ved dette års Danish DeeJay Awards.


Hent videoen her (8,6 mb)


Turkman Souljah tog alle med storm ved DM I MIX 2002, og vandt titlen som danmarksmester i mix foran mere etablerede navne som DJ Ugerløse og DJ Rescue.


Internationale konkurrencer vundet af Turkman Souljah i 2002:



  • Turntable Technics 2002 i København den 29/11-02
  • Ecler DJ battle 2002 i Göteborg den 17/08-02

2003 er ligeledes startet i høj fart! Ud over at skulle passe sin 3.g har Turkman Souljah allerede optrådt til flere undergrunds arrangementer.

Næste gang I oplever Turkman Souljah live bliver den 5. April til DHHA.


Foråret byder også på et mixtape(cd) fra Turkman Souljah lavet i samarbejde med http://www.gam3.dk/

0 kommentarer:

De første hip hop-navne på Roskilde Festivalen!!

Så er der omsider nyt på hip hop-fronten. Danskrap.dk kan, som de første, offentliggøre de første hip hop navne på dette års Roskilde Festival.

HIP HOP HÅB DER HOLDER

Så er de første hip hop navne klar til Roskilde Festival ’03, og det er bestemt aktuelle kunstnere, der er tale om.

Hele tre aktuelle kunstnere gæster Roskilde for at bombe festivaldeltagerne med noget af det mest nytænkende og kreative inden for produktioner og rap. Alle er de fra det relativt nye, men allerede velrenommerede og respekterede label Definitive Jux.

Der er tale om MR. LIF (US), som debuterede sidste år med ”I Phantom”, et spændende og velsammenhængende album. EL-P (US), som udover at udgive albummet ”Fantastic Damage” i 2002 også fik tid til at producere en masse for andre, eksempelvis for MR. LIF. Og sidst, men bestemt ikke mindst, RJD2 (US). Sidstnævnte er ikke rapper, men det har på ingen måde forhindret ham i at henrykke med sin debut ”Deadringer”.

Alt i alt er der gjort klar til en unik oplevelse med tre af hip hoppens nyere håb, fra et label man bestemt skal holde øje med i fremtiden.

MR. LIF er en rapper med et budskab. Det amerikanske samfund revses, respekten for den personlige frihed forsvares, og håbløsheden for de lavere klasser understreges. – Det er en stor del af MR. LIFs tekstunivers. På det nyeste album ”I Phantom” leger MR. LIF med flere afarter af hip hop, men hele tiden bevares det overordnede blik for sammenhængen. Et citat dækkende for denne længe ventede debut kunne være ”shit or get off the pot!”

EL-P sprang for alvor ud i 1997 med albummet ”Funcrusher Plus” – dengang med gruppen Company Flow. Company Flow blev opløst sidste år, og nu er EL-P klar til at stå på egne ben. EL-P har været en meget aktiv producer. Han er en af hovedmændene bag Definitive Jux (Def Jux), som virkelig har placeret sig i den amerikanske hip hop-undergrund. EL-Ps soloudspil er meget velkonstrueret. Der er tænkt over detaljer og produktion, og der er mange facetter med. - Oplev f.eks. distortionguitarer, vilde skrig og skarpe, ringende toner som modspil til de oftest tunge og rå trommer, der skaber en solid bund i musikken.

RJD2 er endnu et moderne eksempel på, at store kunstnere tit kan gemme sig bag pladespillere og mixer. Her er tale om en beat-mester, som bl.a. har stået bag MegaHertz, Copywrite, Company Flow og Cannibal OX som DJ og producer. Nu står han selv i front. Oplev hans inspirerende og komplekse samplings og produktionsunivers live på Roskilde ’03. - Og se om du bliver én af dem, der taler om manden, der selv forbliver tavs og taler til dig med hænderne.

Kilde: Roskilde Festival

0 kommentarer:

Rygtesprederne gjort til skamme!!!

Rygterne væltede indover danskrap.dk-redaktionen om, at Nas-koncerten var aflyst. Sådan blev det heldigvis ikke. Nas + crew spillede for et veloplagt og udsolgt Store Vega. Læs nogle anmeldelser af koncerten her:

http://www.gaffa.dk/anmeldelser/view.php?mreview_id=25738&artist_focus=20782

http://www.jp.dk/kultur/advsog/artikel:aid=1677254/

0 kommentarer:

Kom og hils på os!!!

Nu nærmer dagen sig, hvor danskrap.dk har 1 års-fødselsdag, hvilket vi alle i Redaktionen glæder os til. Derfor vil vi gerne opfordre alle jer brugere til at komme og hilse på os. Det er klart sjovere for alle, hvis vi får sat ansigter på jer, som dagligt bruger vores site. Derfor, for at gøre det rigtigt pædagogisk, arbejder vi pt. på højtryk for at få fat i nogle navnestickers, hvor I hver især kan skrive jeres navn på. Endvidere kan vi offentliggøre at både J-Son (fra Kiss FM) og Nick Coldhandz (fra Madness 4 Real) kommer og vender plader om aftenen. Vel mødt!!!

0 kommentarer:

Nas IKKE aflyst!!!

For en god ordens skyld skal vi aflive de rygter med, at Nas har aflyst. Den sidste melding vi har fået fra både Nadia (fra Columbia Records) og booking bureauet DKB Motor går på, at Nas spiller som planlagt. Så vi glæder os alle til en forrygende aften.

Ses vi? Det tror vi nok, vi gør!!!

0 kommentarer:

Tjes Boogie albumsampler-MP3 her

Så kan vi tilbyde et sneak-preview på Tjes Boogies album Hell Raiser.


Download MP3'en her (ca. 4 mb)

0 kommentarer:

Hjælp os med at interviewe Humleridderne!

I forbindelse med et kommende interview med de gæve Humleridderne til "søndags chiller" programmet på danskrap.dk's netradio Dansktoppen.
Udsendelsen bliver sendt d. 2 marts, men allerede nu ville vi gerne høre jer brugere om i har nogle spørgsmål til old school drengene fra Tårnby som snart udkommer med deres 4 album supersky.


Lav din egen research her:  http://www.humleridderne.com


Ellers kan det kraftigt anbefales at lytte til "Søndags chilleren" hver søndag kl. 20-21 her på danskrap.dk. Det siges, at være godt mod tømmermænd.


har du nogle spørgsmål så klik her og stil dem: http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/board/display_topic_threads.asp?ForumID=1&TopicID=2345&PagePosition=1

0 kommentarer:

Rygter om Nas-aflysning tirsdag!!!

Som den kvikke læser har kunnet følge med i, har der i de sidste dage floreret en del rygter om, at Nas har aflyst koncerten i Danmark p.g.a. problemer med stemmen. Imidlertidigt ser det dog ikke så sort ud for de danske Nas-fans. Den sidste melding fra det danske booking agency, DKB Motor, går på, at Nas IKKE har aflyst noget i morgen aften.


Så vi krydser alle fingre for at tingene falder i hak!!!


 

0 kommentarer:

MC Swan løsladt

Rapstjernen der blev sat i forbindelse med et organiseret automattyveri for noget tid siden, er nu i dag blevet sat på fri fod. Danskrap.dk håber på en udtalelse inden for en overskuelig fremtid fra Øyvind selv. Mon ik' han har en ting eller to at fortælle.

0 kommentarer:

Glenn Francisco CD'en!!!

Udover at Niarn er nomineret i hele 5 kategorier (inklusiv ROCKSTARZ-nomineringen) til DHHA, så er der her lidt mere info på hans kommende CD "Glenn Francisco CD'en". CD'en bliver meget limiteret og indeholder, udover de 6 numre fra EP'en, også 3 bonustracks, der bl.a. vil have en feature fra Suspekts Bai-D.

Mere info følger!!!

0 kommentarer:

Freestyle-rap & Stand-up show feat. Noize & Anden

Onsdag den 19. februar - på Rust i København - præsenterer rapperne Ole D & Per V, deres månedlige ”Freestyle Freekshow”, som er freestyle rap taget til det næste niveau. Det du så i ”8 Mile” var freestyle-battle, her er der tale om et improviseret rap-underholdning. Publikum integreres i dén grad ved at alle gæster skal skrive emnesedler, som er mere detaljerede end dem man ellers kender fra f.eks. MC’s Fight Night. Danskrap.dk ringede Per V op for at få en forklaring:


Danskrap.dk: ”Hvad sker der så i denne måned i ”Freestyle Freekshow”?

Per V: ”Jooo, ser du…vi har altid en ny special guest med, og denne gang er det både selveste DJ Noize [fra P3] der kommer og giver den gas bag pladespillerne. Derudover kommer stand-up komikeren Anders Matthesen, bedre kendt som Anden, og laver freestyle stand-up!”

Danskrap.dk: ”Hvordan aktiverer publikum Anden & DJ Noize”?

Per V: "Anden får 3 emner som publikum har skrevet og dem skal han tygge på i ca. 15 minutter, hvorefter han  kommer tilbage på scenen og laver et stand-up show med emnerne. Noize vil gerne opfordre publikum til at tage vinylplader med, som han vil producere et beat udfra, live på scenen! Folk skal i den sammenhæng helst ikke være generte over for, at en af Danmarks bedste DJ’s vil flå og rive i det medbragte vinyl! Noize har øvrigt prøvet noget lignende sammen med den amerikanske freestyle-konge Supernatural i London."

Danskrap.dk: ”Hvad skal dig og Ole D så lave”?

Per V: "Vi har tænkt os at freestyle lidt…! Det ka’ jeg jo ikke sige ret meget mere om, for vi ved jo ikke inden om hvad! Vi slutter af med et nummer om det folk netop har set Anden lave jokes om  - alt sammen pakket ind i improviserede rim."

Danskrap.dk: Nu da vi har dig, hvad kan vi forvente fra Per V.  i den nærmeste fremtid?

Per V: "Ja, jeg er jo dommer ved dette års MC’s Fight Night som allerede starter i marts i år, og indenfor 14 dage smider jeg en lille ting ved navn ”Nul Zero Ingenting” på gaden – 30 minutters liveoptagelser bl.a. fra sidste års Fight Night og  fra Nobody Beats The Beats-koncerterne. Og en enkelt ny studie-ting, nemlig en hyldest til Jam Master Jay. Den kan ikke købes i butikkerne, men danskrap.dk får selvfølgelig tre til at udlodde!"


Freestyle Freekshow kan opleves på Rust onsdag aften, og der er gratis adgang før kl. 23., så undskyldninger for ikke at komme ud og opleve noget nyt er der få af!

0 kommentarer:

Tårnhøje forventninger til MC's Fight Night 2003

Måske på grund af succes filmen ”8 Mile”, som nu over 200.000 danskere har set, er forventningerne til det danske freestyle rap battle arrangement skruet helt i top. Forsalget er netop gået igang (på biletnet.dk) og med 200.000 mulige interesseret billetkøbere, så er det vel kun et spørgsmål om tid før de billetter er revet væk? Ved den sidste afstemning her på siden spurgte vi hvilket arrangement folk forventede sig mest af i 2003. < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Resultatet blev, at hele 46 % det er næsten halvdelen af de 680 stemmer gik til MC's Fight Night 2003. På anden pladsen kommer det forestående Danish Hip Hop Awards med 17%, mens Jyllands stolthed Århus Took It fik en tredje plads med 13% af stemmerne.


Det engang hæderskronede DMIMIX fik kun 2 % af stemmerne. Så ingen tvivl om at det er rapperne frem for DJ'en der i dag er stjernerne.


Vi lancerer nu endnu en afstemnings runde denne gang vil vi gerne vide hvad du gør d. 21 marts når både MTV's The Lick Party og The Roots besøger København?


 


 


Afstemningen findes i bunden af forsiden på danskrap.dk 


 

0 kommentarer:

DHHA2003 : "Og de nominerede er..."

Nu er de nominerede fundet til Danish Hiphop Awards 2003, der bliver afholdt lørdag den 5. april 2003 kl. 19.00 i Falconer Salen på Frederiksberg.

De danske hiphopgrupper Malk De Koijn, Outlandish, Static & Natill og Jyder Mæ Attityder dominerer nomineringerne, men Danish Hiphop Awards giver også plads til, at de i den brede offentlighed mindre kendte undergrundsnavne som Niarn, Freddie Nuker, DJ Carsten og Pimp A’ Lot kan konkurrere om en pris.


Den opmærksomme læser vil se, at Danish Hiphop Awards’ jury ikke har fundet plads til den storsælgende danske duo Nik & Jay i nomineringerne, ligesom juryen har vurderet, at Eminem, der ellers er nomineret til diverse trofæer ved andre prisuddelinger, ikke var blandt det allermest opsigtsvækkende amerikanske udgivelse i 2002.


De amerikanske bands, der er nomineret, er derimod Clipse, NAS, Devin The Dude, Jurassic 5 og Scarface. Desuden uddeler Danish Hiphop Awards en pris til den bedste europæiske udgivelse i 2002, hvor svenske Loop Troop og Timbuktu, franske Saian Supa Crew samt russisk/engelske DJ Vadim er nomineret for deres albums.


Danish Hiphop Awards 2003 byder på tre nye kategorier, Årets bedste idé/nye tiltag, Årets danske tekstforfatter og Årets danske musikvideo.


For at afgive din stemme til de nominerede, skal du igen i år være bruger på danskrap.dk. Og når du er logget på kan du hoppe til afstemnings-siden, som du finder her


 

0 kommentarer:

Danmarkspremiere!

Så er det i aften vi har danmarkspremiere på vores nye radioshow "Søndags Chiller med C.U.P. & Barnesen". Her vil vi diske op med en times dansk hiphop musik krydret med nyheder, eventuelle gæster i studiet, og med C.U.P. på mic'en.
 
Fremover er det altså hver søndag du skal klikke dig ind på DanskRap.dk mellem 20:00-21:00 for at lytte til noget andet end bare en harddisk der "vender plader".

0 kommentarer:

Julemanden på danskrap.dk

Har efterhånden modtaget en del mails fra folk, der syntes, at det er underligt, at vi har en julemand/nisse på vores sider.

Der er IKKE nogen nisse/julemand. Det blev pillet ned 2. juledag. Det er derimod jeres browser den er gal med.


I skal frigøre jeres cache for at se det. Dette gøres ved at holde CTRL knappen nede og derefter trykke F5  - og så forsvinder den!


Skulle den imod forventning stadig være der, bør I kontakte Anti-Nissernes general konsul.

0 kommentarer:

Rich Bums EP Tracklist!!!

Så er der lidt nyt, til alle de fans, der hungrer efter den kommende Rich Bums EP - Defenders of the Crown.


Vi, på redaktionen, har fået fingrene i den officielle tracklist, som også kan afslører hvilke features EP'en vil byde på. Her har bumserne fået en smule hjælp, fra den anden side af andedammen. En af den gæstende MC's er Celph Titled, som udover egne udspil (bl.a. på pladeselskabet Bronx Science) gæsterappede på CunninLynguists nummeret "616 Rewind" (fra albummet "Will Rap For Food") bl.a. sammen med svenske Kashal-Tee.


Tracklisten er som følger:


1. The National Anthem
2. It’s All About Fred
3. Hear So Much feat. Equipto & Shagnasty
4. Take Us Off The Charts
5. Club Corny feat. Joey Moe
6. Panic feat. Celph Titled
7. Shot Before The Top
8. It’s All About Fred (Walkman Feelings Remix)
9. The National Anthem (Thugged Out Remix)


Der er endnu ikke fastsat releasedate for EP'en, men vi har ladet os fortælle, at midt-marts er et realistisk bud.

0 kommentarer:

Mod Alle Oddz - Pladereception

Gruppen "Mod Alle Oddz" er snart på gaden med CD'en "Det' så svært...".
I den anledning afholdes der pladereception på SuperGeil - Nørrebrogade fredag d. 28/2-03 fra kl. 17.00-22.00
Mod Alle Oddz spiller live med feat. DJ No Doubt og Katrine Stochholm fra Under Byen.
Der vil være rig lejlighed til at købe pladen og store fadøl til 30 kr.


For flere oplysninger: se www.rapireplikken.dk

0 kommentarer:

Tidl. MC'sFN deltager varmer op for Loop Troop

Danmarks eneste (snøft!) live hip hop-klub fyrer i aften op for en runde skandinavisk hip hop. Den tidligere MC's Fight Night (2001) deltager, Chords, får sammen med Timbuktu æren at varme op for selveste Loop Troop.


I aften bliver der fyret op for endnu en runde Live Phluids i Lille Vega,


Dørerne går op ved 20-tiden og DJ Ross fra Oslo sætter ild i pladetallerknerne. Chords & Timbuktu fyrer op under folket ca. kl. 21.00. Herpå kommer aftenens ubestridte trækplaster, LOOP TROOP, som jeg vist godt tør love kommer til at levere et bragende show. Efter at Ross har vendt en 10-20 skiver til, rykker festen ned i Hip Hop Kontoret / Ideal Bar, hvor DJ Knud står og hygger sig. Tele er lige nu i gang med at lave noget art, så mon ikke der er lagt i ovnen til en forrygende aften!?.

0 kommentarer:

Danskrap.dk holder fødselsdagsfest!!!

Det måtte jo ske!!! Danmarks bedste hip hop-site fyldte d. 8.2.2003 1 år. Dette skal naturligvis fejres, og det gør vi med en fødselsdagsfest. Desuden fyrer vi op for pre-release på udgivelsen af CD-singlen "Så Ka' I Lære Det".


Find mere info omkring festen her

0 kommentarer:

Søndags radioshow 3 dage endnu!

Husk det er på søndag det går ned her på danskrap.dk. Dansktoppen (risefm) fyrer nemlig op for et rigtigt radioshow på søndag, med formålet at pleje dine tømmermænd og chille. Så tune ind her på siden på søndag kl. 20-21 hvor C.U.P. & Barnesen fyrer op for lir' på netradioen.

0 kommentarer:

Kelly Rowland kommer til Danmark!!!

Så skulle det være bekræftet, ifølge P3, at album-aktuelle Kelly Rowland (kendt fra bl.a. Destinys Child, og hittet med Nelly) spiller i Falconer Salen i København d.30.03.2003.
Billetterne bliver sat til salg d. 15.02.2003 via Billetnet.

0 kommentarer:

Masser af nyt om DHHA 2003

Så er det nye officielle website for Danish Hiphop Awards 2003 åbnet!
Læs mere om de optrædende, hvem er værter?, og vind fede præmier i DHHA sms konkurrencen. Se det hele på www.dhha.dk
 
Flere optrædende vil blive præsenteret løbende!
Husk også at billetsalget til årets brag, er startet d. 4/12 2002 via Billetnet. Billetter til Danish Hiphop Awards 2003, der finder sted i Falconer Salen, København, lørdag den 5. april 2003 kl. 20.00, kan altså købes allerede nu til en pris af 220 kr. + gebyr. Over 30% af salen er allerede besat!
Som noget nyt vil tilskuerne til Danish Hiphop Awards 2003 kunne opleve prisoverrækkelsesfesten fra siddepladser, så alle tilskuere kan nyde showet, hvor artister fra hiphopmiljøet optræder og hyldes for deres aktivitet i 2002. Så jo hurtige jo køber din billet, så bedre plads er du sikret.


 


 

0 kommentarer:

P3 Live på lørdag: Malk De Koijn

Med Tue Track på besøg i studiet præsenterer Carsten Holm lørdag 15. februar en perle af en koncert-optagelse for feinschmeckere med sans for modersmålets særlige beat: Malk De Koijn live på Roskilde Festivals Grøn Scene 2002.


Så tune ind på P3 på lørdag klokken 18:10, hvis du vil tjekke Malk De Koijn Live.

0 kommentarer:

Hør alle Suspekts tracks online

Nu kan du høre samtlige numre fra "Ingen Slukker The Stars" på DR''s online radio SKUM på Ghetto kanalen. Så er du en af dem der ikke har købt albummet og gerne vil lytte til det inden.... kan det gøres her:


http://www.dr.dk/skum/ghetto/feat/suspekt.asp

0 kommentarer:

Ændring på DanskToppen

Fra på torsdag (13/2-2003) sker der det, at man ikke længere kan starte DanskToppen direkte i sin player men at man bliver nødt til at logge på med et brugernavn og password først. Det skyldes nye tiltag hos Live365.com (det firma i USA som "hoster" Rise FM og derfor også DanskToppen), som vi desværre ikke har nogen indflydelse på.
 
Det man skal gøre for fortsat at kunne høre DanskToppen er at oprette en "lytter-profil" hos Live365.com. Første gang du bruger linket til DanskToppen vil du blive bedt om at oprette dig som bruger (member) hos Live365.com og det tager ca. 2-3 minutter alt efter hvor hurtig du er ved tasterne. Hvis du ikke ønsker nogle månedlige mails fra Live365 så husk at fjerne fluebenene nederst på oprettelses-siden. Når du er oprettet skal du næste gang du starter DanskToppen bare skrive dit brugernavn og password (og for de dovne kan man enda bede sin pc om at huske det for sig) og derefter er alt som før.
 
Hvis nogle af jer har problemer med radioen efter 13/2-2003 har jeg aftalt med ejeren af Rise FM at i kan maile ham jeres problemer på dansktoppen@risefm.com hvorefter han vil prøve at hjælpe så godt han kan.

0 kommentarer:

Jonny Hefty og ROCKSTARZ klar med video!!!

Så er Jonny Hefty, Niarn og Jøden klar med en video fra projektet de lavede i samarbejde med P3's Børneradio - ROCKSTARZ. Du kan tjekke videoen på www.hefty.dk

0 kommentarer:

Suspekt går TOP 20!!!

Det kan vel ikke have forbigået nogens opmærksomhed, at Suspekt i sidste uge udgav albummet "Ingen Slukker The Stars". Faktisk er salget gået så godt, at de har entréret hitlisten som nr. 20. Så vidt det er os bekendt på danskrap.dk, så er det første gang, det er sket i dansk hip hop med et album på et uafhængigt selskab.

Et stort tillykke herfra!!!

0 kommentarer:

Rapport fra DDJA 2003

Danish DeeJay Awards 2003 er netop overstået. DanskRap.dk var i KB-Hallen for at beskue hvem, der løb af med prisen som Årets Danske Urban Udgivelse. Og desuden tjekke Jokeren optræde sammen med Laid Back, samt høre Turkman Souljah cutte den op i et solo show.


Det skal som det første siges, at dette var et Award show, og bestemt intet andet. Stemningen i salen kunne sammenlignes med et foredrag i gynmastiksalen fra folkeskolen. (Se billede) endda komplet med frække tilråb nede fra de bagerste rækker. Aftenens værter var Florian Fastina (Danmarks Radios’s natradio) og Lina Rafn (Infernal) - de prøvede aftenen igennem at hæve stemningen med platte jokes, det lykkeds absolut ikke for dem. Tværtimod, og helt galt gik det, da aftenens sidste live-act blev forsinket. Herefter fik de to værter besked på, at de skulle trække tiden ud, og det blev gjort ved, at Lina hev sin mor (som åbenbart havde fødselsdag) op på scenen, hvor hun dér skulle synges fødselsdagssang for. Dette ville Lina have salen med på, det endte med at folk i salen sad og gloede, imens Lina mere eller mindre alene sang for sin mor – pinligt og ikke videre professionelt.


publikum ... keder sig


Showet var generelt præget af uprofessionelisme og fejl – alt, lige fra mikrofoner, der ikke blev skruet op i tiden, så man ikke hørte det første af, hvad folk sagde, til at videoen med vinderen af en kategori blev vist før, at navnet var blevet var afsløret af dem, der stod med konvolutten. Disse bommerter kunne man måske have overlevet en enkelt gang, men det skete adskillelige gange i løbet af aftenen: Dét er sgu’ uprofessionelt og pinligt over for arrangøren. Men så ved de til næste gang, hvem de ikke skal hyre til at lave lyd / video.


outlandish modtager deres prisAlt-i-alt var det faktisk en temmelig uinteressant oplevelse, og vi fortrak hurtigt fra salen og til presse/V.I.P. rummet, hvor vi bl.a. løb ind i Lil’ Jay og Jimeeeyyy, som vi slog en sludder for en sladder af med, alt imens house-musikken pumpede, og fotografter og folk med trendy hår og stramme skjorter omgav os – altid ’hyggeligt’.


Der var ikke så mange af kategorierne, der var interesssante for DanskRap.dk’s to udsendte medarbejdere, faktisk var der kun én: ””Årets Danske Urban Udgivelse” hvor Malk De Kojn med ”Vi tager fuglen på dig”, Nik & Jay med ”Hot” og Outlandish med ”Guantanamo” var de tre nominerede, og hér løb drengene fra Outland af med sejren.


Men klokken nærmede sig sluttidspunktet, og da Laid Back feat. ”Very Special guests” (Jokeren & Dj Static) var dem, der skulle slutte showet af, rykkede vi ind i salen igen. Efter noget temmelig pinligt tidsudtræk (føromtalte fødselsdagssang) kom Laid Back + Guests endelig på scenen. Og med tonerne fra ”White Horse” strømmende ud fra højtalerne, Jokeren trippende rundt i takt til musikken med en mikrofon i hånden og Static på to pladespillere, var der ikke den store tvivl om, hvem de to Guests var. Desværre blev det ligesom resten af aftenen en skuffende oplevelse - Jokeren droppede et meget kort vers i midten af nummeret (som varede i ca. 3 min) og Static lagde nogen spredte cuts i løbet af hele nummeret.


Eneste positive oplevelse i løbet af aftenen på show-fronten var Turkman Souljah: Han gav den til gengæld også virkeligt gas, og fyrede et fedt show af; en virkelig god repræsentant for dansk hiphop og Dj’ing.


DanskRap.dks to udsendte medarbejdere forlod KB-Hallen med en meget kedelig smag i munden, og vi var enige om, at vi var glade for, at vi ikke havde givet penge for at komme ind til Deejay-Awards 2003.



 

0 kommentarer:

Suspekt video indslag fra TV2 Lorry

Suspekt var i dag i TV2Lorry for at snakke lidt om deres nye album.

Se videoen her

0 kommentarer:

Vind DHHA V.I.P. pakke!!!

DHHA har netop lanceret følgende konkurrence, hvor du kan vinde følgende:

Svar på spørgsmålet via SMS og deltag i konkurrencen:

Hvornår blev der for første gang afholdt Danish Hiphop Awards?

A: 2001 - Send ALLTIME 2001 til 1919
B: 2002 - Send ALLTIME 2002 til 1919

Du kan svare lige så mange gange du lyster (dog max. 1 gang i døgnet), for at forbedre dine vinderchancer! Alltime Entertainment skal have dit svar senest lørdag 29. marts 2003.

1. PRÆMIE:
5 stk. DHHA billetter, Eastpak rygsæk, Cap, Keychain, T-shirt, osv...

2. PRÆMIE:
2 stk DHHA billetter, Cap, Keychain, T-shirt, osv...

3. PRÆMIE:
2 stk. DHHA billetter, Cap, Keychain, T-shirt, osv...

Se øvrig præmieliste, når www.dhha.dk åbner senere på ugen!


Denne tjeneste drives af Alltime Entertainment i samarbejde med Tele Group Europe. Har du brug for hjælp så ring til kundeservice på +45 7026 2326 i tidsrummet 9-16.Hver besked koster 4 kr. + alm. SMS takst

Kilde: DJ Stig

0 kommentarer:

De store spillesteder hjælper de små!!!

Af Noe Habermann (Urban)
Urban - onsdag den 5. februar 2003


Landets 18 store regionale spillesteder beder i et åbent brev kulturministeren om ikke at skære i støtten til deres mindre kolleger. De frygter, at antallet af koncerter vil skrumpe kraftigt, og de mindste spillesteder lukker – til stor skade for musikkens vækstlag.
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har lovet den økonomisk trængte danske scene for levende musik bedre tider. Men landets spillesteder frygter, at hans politik vil få det stik modsatte resultat: Spillesteder der lukker på stribe, og musikere der står uden live-jobs. Den såkaldte honorarstøtte til spillestederne, der går til aflønning af musikere, skal i år skæres med en tredjedel. Sidste år forsvandt også transportstøtten, der hjalp med at dække musikeres transportudgifter, så de kunne komme rundt i landet og spille.


De 18 større spillesteder i Danmark, der er udnævnt til regionale spillesteder, har fast kontrakt på deres støttebeløb og bliver derfor i første omgang ikke så hårdt ramt af nedskæringerne. Men i et åbent brev til kulturministeren giver de nu deres støtte til de små spillesteder, der er afhængige af honorarstøtten. »Brevet er en solidaritetserklæring fra os, som har kontrakt og dermed foreløbigt har vores på det tørre. For hvis den rytmiske scene skal fungere ’musikøkologisk’, så skal hele kredsløbet være intakt. Fra de små scener, hvor det hele starter, over os og til de store festivaler,« siger Lars Thorborg.
Han er musikchef for Copenhagen JazzHouse, der er et af de seks spillesteder i hovedstadsregionen, som er med i den forjættede klub af regionale spillesteder. De øvrige er Loppen, Vega og Stengade 30 i København, Forbrændingen i Albertslund og Gimle i Roskilde.
»Nogle af de små steder er blevet mere end halveret i støtte. Det underminerer dem fuldstændigt, og de bliver tvunget til at skrue kraftigt ned for blusset. Det vil betyde et drastisk fald i koncerter, og det er typisk de smalle ting, der bliver ramt. Så det vil betyde meget for spirende og ’up-comming’ navne,« siger Japser Jensen, der er booker på Loppen.
Loven bag den økonomiske støtte til den rytmiske scene blev vedtaget af et bredt politisk flertal i 2000 under den tidligere regering. Ifølge spillestederne har den virket efter hensigten – de har afholdt flere og bedre koncerter med større publikumstilstrømning. Derfor er de frustrerede over, at den nye kulturminister allerede udhuler støtten.
»Det er surt at opleve, at loven virker efter hensigten – og så blive slået oven i hovedet med en ideologisk grønthøster. Der skal omkring seks millioner kroner til at lappe hullet i 2003. I det store spil er det ikke et kæmpe beløb, og de penge, der bliver givet til kulturen, kommer altså tifold tilbage i moms, skat og sparet understøttelse,« siger Lars Thorborg og retter skytset direkte mod kulturminister Brian Mikkelsen:
»Han siger, at musikken skal have det godt, men så må han også vise, at han mener det. For det er lidt svært at se sammenhængen, mellem det han siger, han gerne vil, og så det han rent faktisk gør.«

0 kommentarer:

Danmarkspremiere på nyt radioshow på danskrap.dk

Danskrap.dk er ikke bare stolte, men MEGA stolte over at kunne præsentere en times online radio show om ugen. Fra på søndag d. 16 februar kl. 20-21 begynder en forhåbentlig ny søndags tradition med en times tømmemænds pleje i form af online radioshowet med med C.U.P. & Barnesen som henholdsvis vært & DJ. < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


Konceptet er det samme som når dansktoppen sender hver aften fra kl. 20-21. Det er 100% dansk, men hver søndag i den bedste sendetid kan du nu opleve C.U.P. & Barnesen på slap line. Det kan heller ikke udelukkes at der med tiden vil komme interessante gæster i studiet.


Så spred ordet og lyt selv med her på danskrap.dk fra på søndag, hvor der er premiere.

0 kommentarer:

Suspekt sammenlignet med Nik & Jay!?!?

I en flot 5 stjernet anmeldelse af "ingen Slukker the Stars" albummet skriver BT's (homeboy) Dennis Drejer, at han godt ved at han vil blive hadet for det, men Suspekt er en hardcore udgave af Nik & Jay syntes han.


Vi smiler og lader alle brugerne udtrykke deres mening, ved måske at kommentere denne nyhed.


 


BT's Suspekt anmeldelse: http://www.bt.dk/Soeg.pl?&aid=128027&s=suspekt

0 kommentarer:

Danish Deejay Awards bliver svinet til !

Ekstra Bladet skriver i dag at Danish Dee jay Awards var den absolutte skandale. Tekniske uheld og forkerte navne i vinderkonvulutterne, var medvirkende til at publikum udvandrede fra den i følge BT udsolgte KB hal. Læs hele artiklen i dagens Ekstra Blad eller klik på linket nedenfor. Senere i dag kan du læse danskrap.dk's egen rapport fra award showet, når den kommer online her på siden. BT har valgt at focussere på selve prisuddelingen og skriver at Filur løb med hele 4 brosten som DDJA trofæet jo består af.


Ekstra Bladets artikkel:  http://ekstrabladet.dk/visArtikel.iasp?pageID=193141


BT's artikkel: http://www.bt.dk/Rampelys.pl?c=left&aid=128059


 


 

0 kommentarer:

Første finaledeltager fundet til Årets Rapper

Vinderen af indledende runde Nykøbing F : Grasputin

Grasputin har dermed kvalificeret sig til finalen d. 4/4-03.

Tillykke til Grasputin herfra redaktionen.

 

0 kommentarer:

Dansk rap vinder Live Contest i Fredericia!!!

TM & Alec Burton stillede op til Live Contest (den nye inkarnation af DM i Rock) i Fredericia og vandt meget overraskende. Dermed går de videre til semifinalen på Voxhall i marts. Selv http://www.livecontest.dk skriver selv:    Musik er en underlig størrelse og det kan være svært at finde en vinder i en musikkonkurrence. I aften var der dog ingen tvivl, hip hop'en sejrede!


Senere vil der her på siden komme billeder fra koncerten, der tog fusen på dem der tvivlede.


For mere info se http://www.livecontest.dk

0 kommentarer:

Lyt før du køber!

Hvis du er blevet nysgerrig efter at have læst det sidste interview, så har du selvfølgelig mulighed for på DanskToppen at høre numre fra TM & Alec Burton's EP.
 
Du har selvfølgelig også mulighed for at lytte til numre fra bl.a. Suspekt's nye "Ingen Slukker The Stars" og 7 9 13.

0 kommentarer:

Storstilet arrangement fra Hip Hop Kontoret!!!

Hip Hop Kontoret Special i Store Vega lørdag d. 1. marts fra kl. 22.00-05.00. Du kan opleve følgende acts:

Masayah (S) / Live
Jokeren / Live
DJ Knud
DJ Uggerløse
DJ Tue Track
To The Beat / Break Show
Hosted by Jan (Torsdag i 2´eren) & Rapport pigerne
Lights & Visuals by : Inner light

Entre forsalg 100,- + Gebyr / Entre dør 125,-
Aldersgrænse 20 år

Forsalget er via vega.dk & Billetnet.

0 kommentarer:

Køb Danish Music Awards 2003 lydfiler!!!

Som noget helt nyt lancerer DMA nu en sektion, som gør det muligt at købe lydfiler fra DMA.

I år kan man for første gang købe lydfiler med de nominerede til Danish Music Awards. På Danish Music Awards' hjemmeside kan man købe et musikabonnement, som giver én lov til at lytte til musik med de nominerede.

Abonnementet kan købes frem til og med 31. marts 2003. For enten 24,- eller 49,- kroner får man hhv. et Guld- og et Platinkort, der giver et antal points, som kan bruges til enten at streame eller downloade musik (sidstnævnte koster flere points end streaming) ud fra et udvalg på over 500 sange. Downloadet musik er kopisikret og kan afspilles i én måned. Der er visse tekniske krav, som man kan læse mere om på DMA's hjemmeside.

Sammesteds kan man også stemme på de nominerede i otte ud af de tyve kategorier. Priserne uddeles ved et stort show i Forum i København 1. marts med liveoptræden af Melanie C, t.A.T.u, Blue, Filur med Pernille Rosendahl (Swan Lee), Kashmir, Mew, Nik & Jay, Outlandish, Sanne Salomonsen, Tim Christensen samt endnu et par navne, der senere offentliggøres.

Få mere info på www.danishmusicawards.dk

Kilde: Gaffa

0 kommentarer:

Tid til en humle!

Så er datoen sat til endnu en iskold fra pladekassen. Denne gang er det 4 gang drengene fra Tårnby river et album op fra kassen. Denne gang har de valgt at albumtitlen skal være "Supersky" og release datoen er sat til d. 10 marts. < ?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />


På en lyn opringning fra danskrap.dk spørger vi Jimmi Sommer, hvad man kan forvente sig denne gang?


Tjaaa, noget ala det gamle humleridder galskab blandet med noget nyt.


Danskrap.dk: Mener du at pladen bliver lidt li'som debuten "Jeg gir' en omgang, hvis du gir' 2" ?


Ja men vi er li'som gået skridtet videre siger Jimmi, mens Humleridderne tekst skriver og rapper Sveskem råber i baggrunden " Sig det bliver skide godt".


Det må vi jo så tro på. Danskrap.dk vil i hvert fald anmelde pladen i løbet af februar. Så må vi se om de gamle drenge som i øvrigt udgiver første single "Danmarks Bedste Boyband" i midten af februar. Kan generobre den danske rapscene som de jo styrede tilbage i 95-97.


Humleridderne online: http://www.humleridderne.com/


 

0 kommentarer:

Stadig ledige pladser i Årets Rapper...

Pga. et par frafald og useriøse tilmeldinger er der stadig få ledige pladser i konkurrencen Årets Rapper.

Aarhus : 2
Silkeborg : 4
Aalborg : 5

Er du interesseret i at deltage, brug da tilmeldingsformularen, som du finder på
www.aaretsrapper.dk

0 kommentarer:

TM & Alec Burton

Skrevet af: Portland

Hvis man bare har fulgt lidt med i den danske hip hop-scene igennem de sidste år, så har man forhåbentligt med tiden lært en del etablerede navne, som undergrundsnavne at kende. Derfor undrede det især undertegnede, da han pludselig stod med en lækker professionelt udseende 12" i hånden fra en ukendt duo, som kalder sig TM & Alec Burton.
Dette måtte danskrap.dk's udsendte undersøge nærmere, så han satte en af duoens hovedpersoner, Alec Burton, stævne en kold mørk dag i januar på det indre Frederiksberg.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at I er et relativt ukendt navn på den danske scene. Kan du fortælle, hvem I er, og hvor I kommer fra?

Jeg selv hedder Alec Burton, jeg er 23 år gammel og jeg producerer for os. Min anden halvpart kalder sig TM (Troldmanden) og han er 18 år. TM startede med at rappe, da han var 12 år. Han debuterede til i "DM i Børnerap", hvor han blev nr. 2. Det er faktisk meget grineren at tænke på. Han tabte til dem, der hed "DBS" (Den Beskidte Sandhed). Ha ha ha...han dissede dem faktisk i nogle numre, han lavede efter "DM i Børnerap". Ha ha ha!!!
Dengang kendte vi ikke hinanden. Det startede med, at TM's storebror, som forøvrigt gik på samme gymnasium som mig, havde hørt om mig, og at jeg lavede musik på en lidt anden måde. Ikke det traditionelle med guitar og alt det der, men at jeg lavede musik med min computer o.s.v. På det tidspunkt producerede jeg kun elektronisk musik. Du ved, noget med lidt bum bum og lidt hi-hat.
Så kom denne lille dreng, med den allerede dengang dybe stemme og spurgte, om jeg ikke ville prøve og producere noget hip hop fom ham. Det var jeg selvfølgelig klar på, for jeg har egentligt altid hørt hip hop selv.
Herpå gik det egentligt rimeligt hurtigt med at få lavet 5-6 numre, så vi lagde ned på en CD, som vi gav til vennerne, og prøvede at sælge den i et par lokale butikker.

Nu er det dig, der står produktionerne på jeres debut, og TM som står for rapdelen. Hvor lang tid har I lavet musik sammen og hvad er jeres tilgang til hip hoppen?

Jeg syntes altid, at jeg har hørt hip hop. Jeg tror det startede så småt, da jeg var i Italien med min familie, hvor jeg sad og hørte N.W.A. i walkmanen. Underligt nok forsvandt de bånd pludseligt. Sikkert fordi der var så mange "fuck-ord" i teksterne. Min far er jo englænder, så jeg tror ikke, at han var så nede med de tekster. Ha ha ha!!! Jeg kunne/kan også enormt godt lide bl.a. De La Soul.
Min storebror og hans venner hørte også på det tidspunkt en masse hip hop, soul, r'n'b og elektronisk musik, og så var det jo naturligt selv at begynde at høre det. Jeg tror, det var sådan det startede.
Mht. TM's tilgang til hip hoppen, så tror jeg selv, at der var noget han fandt på. I Ryslinge, hvor TM kommer fra, var der ikke rigtigt nogen, der hørte den slags musik, så han startede selv en bølge der. Ha ha ha!!!


Nu har I så valgt at udgive jeres egen 12". Mange andre danske kunstnere har ofte startet i det små, og udgivet demobånd og hjemme-brændte CD'er ? I har valgt at udgive jeres debut på 12", hvilket må siges at være meget ambitiøst for et debut-act, idet det er en temmelig bekostelig affære. Hvilke overvejelser ligger til grund for, at I har valgt at udgive den på vinyl?
For det første havde vi allerede prøvet på at lave en CD-udgivelse, som vi ikke rigtig syntes var god. Der var dårlig lyd på p.g.a. det sparsomme udstyr, vi havde til rådighed. Du ved, en hardisc-recorder, og en dårlig mikrofon - så det var jo ikke så underligt, at der kom dårlig lyd på den.
Vi syntes dog nu, at vi med de nye numre havde nået et niveau, som både lyd-, produktions- og kvalitetsmæssigt var så fedt, at vi nu gerne ville lade andre folk høre dem. Så det skulle gøres ordentligt, så derfor kom den på vinyl.
Der er altid noget specielt over at sidde med en vinyl. Et godt stort 4-farvet cover, med nogle tekster bagpå, så man har noget at se på. En CD er kedelig, og den kan man jo bare brænde.
Vi har trykt 200 ex. af vores 12", men vi har da måttet indse, at det er svært at komme af med så mange plader. For det første er der ikke nogen, der kender os, vi har overhovedet ikke arbejdet med et network af folk.
Selvom det er dyrt at trykke vinyl, så ser vi sådan på det, at vi alligevel aldrig kommer til at leve af hip hop - så hip hop er mere bare en hobby for os - og ligesom med andre hobbies, så koster det penge. Nogle spiller golf, eller køber et stort fjernsyn - det koster jo også mange penge. Vi har bare valgt at bruge vores penge på at udgive musik. Det er bare et prioriteringsspørgsmål.

Hvad er jeres mission med jeres debut? Er det primært fordi I vil have jeres navn op, eller er det fordi I syntes at den danske scene mangler noget?

Ha ha ha!!! Det var mange spørgsmål på een gang. For det første vil vi gerne vise folk, at vi laver noget fedt musik. Det er jo det, der er formålet med musik - nemlig at andre skal høre det. -Men da også helt klart for at gøre opmærksomme på os selv. Vi har da lang vej endnu. Der er stadig ikke så mange, der ved, hvem vi er, og det er det, vi prøver at gøre noget ved nu.
M.h.t. om den danske scene mangler noget, så er det svært at svare på. For det første er der ikke rigtigt brug for noget. Publikummet er så lille i Danmark og der er så få mennesker, der lytter til dansk hip hop, så jeg ved ikke rigtigt, om der mangler noget. I virkeligheden er der måske for grupper, i forhold til fans, når man tænker over det.

Når man hører "Slår Os Ned", så er de jo helt tydeligt, at I er westcoast-inspireret. Hvilke inspirationskilder har I?

Jeg ved ikke rigtigt, om det er westcoast, vi laver. Jo, hvis du mener, at vores lyd er poleret og ren, og ikke mudret, så har du ret. Men vi har jo ikke de klassiske hyletoner, som tit kendetegner westcoast-lyden. Jeg har det også sådan lidt, at vi ikke vil sættes i bås. Jeg mener, det med om det er east- eller westcoast, er det ikke snart ovre?
M.h.t. inspirationskilder, så er det svært at svare på. Jeg vil hellere sige det sådan, at der er nogle ting, jeg lytter mere til end andre. Fx. kan jeg godt lide Timbaland - han fornyer sig hele tiden. Tidligere var det Dr. Dre. I bund og grund handler det vel mere om, hvad man selv har lyst til at lave, og hele tiden prøve at forny og udvikle sig. Det er da klart, at når man starter som musiker, så er der jo nogen, man ser mere op til end andre, og måske vil man også gerne lyde som dem - men forhåbentligt får man med tiden sin egen stil og sit eget udtryk.

Når man ser jeres hjemmeside, 12" m.m. så ser det hele meget lækkert og professionelt ud. Det virker som om, når man ser det udefra, at I er perfektionister - er I det?

Det er mig, der har stået for at lave pladen, fået den sendt afsted til trykkeriet, få arrangeret coveret, lavet hjemmeside o.s.v., og har hele tiden syntes, at det var vigtigt, at tingene tog sig ordentligt ud, så man kan vel godt kalde mig perfektionist. Vi vil hele tiden vise det allerbedste. Vi lever i en meget kommerciel verden, hvor det er utroligt vigtigt, at tingene ser professionelle og lækre ud - hvis man bare laver et kedeligt cover, så er der jo ingen, der gider at tjekke pladen nærmere ud. Der skal være noget at se på. -Især når man er et ukendt navn.

"Slår Os Ned" er desværre ikke blevet anmeldt så mange steder, men på danskrap.dk blev der bl.a. skrevet "Det er sjældent at man ser så lille en undergrunds udgivelse, med så meget kommerciel appel, hvilket i det store hele er imponerende". Hvordan påvirker sådan en anmeldelse jer, og kan I bruge den til noget konstruktivt?

Det kan vi helt klart. Hvis en anmeldelse er konstruktiv og stikker lidt dybere, så kan man altid bruge den til noget. Man kan sige m.h.t. anmeldelsen på danskrap.dk, så var den ikke skidt, og den var heller ikke god. Den fik en middelkarakter. Det fede var netop, at de skrev, at den havde en kommerciel appel, og det tog vi som en kompliment - det viste os, at det ikke er helt forkert, det vi laver. Jeg har læst andre anmeldelser af plader a la vores inde på sitet, som ikke har fået nær så gode anmeldelser, så på den måde sætter jeg da pris på den ros, vi har fået. Jeg syntes bare mest, det handler om, at lave noget musik man selv syntes er fedt. Anmeldelser er vel altid en smagssag, og længere er den egentligt ikke.

Nu spillede I for første gang live i Odense tilbage i november måned - hvordan gik det, og hvordan blev I modtaget?

Det gik rigtigt godt. Vi havde 7 numre klar, som vi spillede. Vi tænkte, at vi ville give alle de folk, der kendte os i forvejen en rigtig god oplevelse. Det var vigtigt for os, ligesom at have vores bagland i orden og få accept fra vores venner, før vi ligesom prøver at spille andre steder, end der, hvor vi kommer fra. Så den koncert var nærmest for alle vennerne. De fleste gav udtryk for, at de var meget imponeret, så det var rigtigt fedt.

I havde bl.a. et liveband med på scenen, hvilket er temmeligt udsædvanligt, når man sammenligner med øvrige danske hip hop-acts. Ofte har bands som regel kun en dat og/eller 2 pladespillere. Hvorfor har I valgt at spille med liveband?

Det er bl.a. fordi, der er mere for folk at se på. Det er meget federe og giver en meget bedre energi at have live-musikere med på scenen. Den energi vi skaber med live-bandet, kan publikum også meget bedre føle. Bandet spillede rigtigt tight, og der var god stemning og sved - alt i alt giver det bare en meget bedre oplevelse, end bare at se på en rapper og en dat-båndoptager. I udgangspunkt er vores musik jo meget melodiøs, så derfor vil vi meget gerne have live-musikere på. Det handler om musik og rigtige instrumenter - det skal ikke være computere, der laver musikken.

Med udgangspunkt i førnævnte anmeldelse mht kommerciel appel, hvad kan vi så vente os i fremtiden fra jer? Et større selskab? Flere udgivelser eller features?

Som det ser ud nu, handler det mest om for os at komme ud og spille en masse. Det er det, vi gerne vil. Nu har vi stået og nulleret os selv i navlen inde i studiet, så nu vil vi ud og vise folk, at vi også kan noget live - bl.a. skal vi spille i Fredericia d. 7.2.2003 på Det Bruunske Pakhus til "Live Contest" - en slags afløser til "DM i Rock". Så der må folk hellere end gerne droppe forbi.

M.h.t. min producerfremtid kunne jeg godt, på sigt, tænke mig at prøve at producere noget for nogle engelsksprogede rappere eller sangere. Faktisk kunne jeg også godt tænke mig at give mig i kast med at producere noget r'n'b..

Med den opfordringen at opleve TM & Alec Burton i Fredericia d. 7.2.2003, vil vi på danskrap.dk gerne takke Alec Burton for at afsætte tid til os, og ønsker ham og TM held og lykke med "Live Contesten".

0 kommentarer:

Steppeulv-Prisen uddelt!!!

I weekenden blev der for første gang afholdt Steppeulv-Prisen i Vega. -En pris som adskiller sig fra mange andre priser ved at det er anmeldere, der afgiver priserne.
På hip hop-fronten løb Malk De Koijn med priserne "Årets Album" og "Årets Orkester". Isam Bachiri (Outlandish) vandt prisen for "Årets Vokalist".

Et stort tilykke herfra!!!

0 kommentarer:

Få dine L.O.C + Beenieman billetter lige til døren

Beenie Man og L.O.C. holder showcase i store VEGA fredag d. 7. februar kl. 20.00.

L.O.C. giver smagsprøver fra sit kommende album, skarpt dækket af U$O og Niarn.

Den jamaicanske superstar Beenie man udgav albummet "Tropical Storm" i efteråret. Du kender singlerne "Feel it Boy feat Janet" og "Streetlife".

Vi finder i alt 50 vindere der får 2 billetter og de bliver sendt lige til døren. (af Virgin Records)


Konkurrencen er bragt i samarbejde med Virgin Records.

Konkurrencen slutter tirsdag kl 12:00


Deltag her




 

0 kommentarer:

Danish Deejay Awards 2003

Danish Deejay Awards 2003 trykkes af søndag den 9. feb, i KB-Hallen. I deres kategorier over de nominerede er mest diskoteks musik, men der er en kategori der hedder "Årets Danske Urban Udgivelse" hvor de nominerede er :

Malk De Koijn: Vi Tager Fuglen På Dig
Nik & Jay: Hot!
Outlandish: Guantanamo

Turkman Souljah optræder med et show. Og Clemens, Jokeren & Al Agami vil også være tilstede denne aften. Dog som presenters. Desuden skulle Laid Back dukke op og spille en nummer med en gæste solist..... og hvem mon det ka være ? ;)


Et lille hold fra danskrap.dk redaktionen vil være der for at dække det, med en fotograf og skribent.


Læs mere på http://www.deejay-awards.dk/

0 kommentarer:

Suspekt Release-Party!!!

Mandag d.3. Februar udkommer det nye album med SUSPEKT - Ingen Slukker The Stars - og det skal da fejres.


Derfor inviteres alle der har lyst til fest på PICCADILLY`S ( lige overfor Scala ).



Festen starter mandag d. 3. Februar kl. 20.00 og fortsætter til kl. ??. Der vil være mulighed for, hvis pladen er for kedelig, at bowle eller spille pool.


 


Kilde: Rune Rask (Suspekt)

0 kommentarer: