DM I MIX 2002 på TV2 ZULU

TV2 Zulus nye musikprogram med Vigga Svensson som vært, sender mandag d. 30/9 program 2. Program 2 indeholder bl.a.:

- Reportage fra DM I MIX, og interview med DJ Noize .

Musik Nu sendes klokken 22.30 på TV2-Zulu!

Program 3, der sendes mandag d. 7/10 indeholder reportage fra VM I MIX i London.

0 kommentarer:

Rockstarz: Jøden, Hefty, Niarn og Chief1

Tirsdag d. 8. oktober starter den satiriske føljeton "ROCKSTARZ" på P3.
"ROCKSTARZ" bliver sendt hver tirsdag til torsdag i Børneradio kl. 18.00 -
19.00.
Selvom Børneradio hedder Børneradio, er det et af de mest
grænseoverskridende programmer hos Danmarks Radio, og der bliver ikke lagt
fingre imellem når de tre dommere Simon Klunker, Onkel Willy og
Kraftedememanden, går igang med at finde danmarks største
Rockstar......nogensinde!!!
Vær med ved audition, workshop og udvælgelsen, og mød de skæve eksistenser:
Satanisten Dorian, Jens Fucking, Charlie Banko, Nico fra Ungdomshuset,
Trolle fra FCK-koret, Døds-Bo og mange mange flere!

"ROCKSTARZ" er skrevet og fremført af Michael Jøden, Jonny Hefty og Niarn og
produceret af Chief 1.

0 kommentarer:

Anmeldelse: Jyder Mæ' Attityder

Så har vores skribent Kriff lyttet på jyderne Jyder Mæ´ Attityder's debut album "Både til Gården og til Gaden"

    "Produktionerne er gode, Talkback har formået at skrue nogle beats sammen der er simple uden dog at det nogensinde blive kedeligt, hans egne scratchs ligger godt indover og gør det det hele fuldendt, det bliver dog desværre aldrig helt exceptionelt sådan så du bare siger "wow!", og alligevel er der indimellem produktioner der formår at hæve sig over mængden, et eksempel er titelnummeret (som allerede har kørt på repeat et par gange mens jeg har siddet og skrevet den her anmeldelse), både Strøm og MD ligger tight indover et beat som din nakke gerne vil nikke til, og det sample de har brugt til omkvædet "Boom Baam både til gården og gaden" (Jokeren fra DGP), kunne ikke være bedre valgt, helt klart et nummer der nok skal rocke nogle shows og få nogle nakker til at nikke....." læs hele anmeldelsen her

0 kommentarer:

MC's Fight Night Champ til Danmark!

Payday Club som foregår på Blue Buddah, Boltens Gård i København, byder for anden gang op til jiggy jamet Payday Club, hvor alle de frække tøser og hårde homeboys tager i byen og giver den gas.
Denne gang kan man opleve 3 vilde live navne, Professor P freestyle kongen, som jo vandt den internationale konkurrence ved dette års MC's Fight Night i Cirkusbygningen.
Derudover kan man opleve den etniske playboy også kendt som Burhan G som spiller egne numre samt Tjes Boogie som ligeledes spiller egne numre og måske kan man være så heldig at høre noget for det kommende Tjes Boogie album?
Dj Coldhandz fra DGP er aftens dj og man skal kun slippe en flad 50'er så mød op og fyr den af.
Det skal dog nævnes at der på Blue Buddah aldersgrænse på 18 år.

0 kommentarer:

Anmeldelse: Static & Nat Ill "50/50"

Vores skribent Michael C.U.P. har gennemtævet sine højtalere med lyden af Static & Nat Ill's seneste maxi single "50/50".
Læs her

0 kommentarer:

Gratis MP3 smagsprøve

Fra i dag og til og med fredag får du nu muligheden for en snig premiere på, hvad man kan opleve i Københavns nye hip hop live klub på Vega. Phluidmann har udtalt at grunden til, at han b. la. har booket et live show med C-Rayz er at ”han fik stå pik da han så liveshowet i Ney York”. Koncert arrangøren og rapperen Phluids ved godt at det er svært at trække folk til et ukendt band. Så derfor kan du nu ved, at klikke på linket få en gratis smagsprøve på C-Rayz og derefter danne dig en mening om det er værd at støtte et af de fedeste initiativ i københavnsk hip hop i mange år nemlig Live Phluids som debuterer torsdag d. 26 september fra kl. 22, med selveste Static & Nat Ill, Rise (NY) og føromtalte C-Rayz Wals (NY).

Gratis MP3 klik her !

Og husk nu at der er gratis velkomst drinks til de første 100.

0 kommentarer:

Opdateret Suspekt Tour

Udover en opdateret Suspekt tourplan, fortæller Tabu Records at L.O.C. er gået i gang med indspilningerne af sit næste album. Det samme er U$O, der jo også er blevet et F.I.P.G.C. member.

Suspekt Tour 2002
7/9 - Voxhall, Århus Took It
18/10 - Gimle, Roskilde
19/10 - Pitstop, Kolding
2/11 - Kulturfabrikken, Nykøbing Falster
7/11 - Rust, Kbh
8/11 - Månen, Haderslev
9/11 - Aalborg Studenterhus
15/11 - Rytmeposten, Odense
16/11 - Forbrændingen, Albertslund
23/11 - Elværket, Holbæk
6/12 - Bornholms Musikhus, Rønne

0 kommentarer:

Masser af billeder

Så har scratch.dk lagt en kæmpe bunke billeder på på deres site, fra dette års Technics World DJ Championship finals!
I alt omkring 120 billeder (www.scratch.dk)

0 kommentarer:

Music Management Uddannelsen

Kunne du tænke dig at arbejde på et pladeselskab, være manager... etc. ?

Music Management er en uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium i ledelse og udvikling inden for musikbranchen, kvalificerer til en bred vifte af jobs inden for musikbranchen, herunder pladeselskaber, koncertbureauer, managementvirksomheder, festivaler, spillesteder, medie- og internetbranchen.
Beskæftigelsesmulighederne forventes at være gode. De færdige kandidater forventes typisk at finde beskæftigelse som A&R folk, product managers, spillestedsledere, koncertarrangører, produktionschefer, managers, bookere, kulturformidlere etc.

Ansøgere til Music Managementuddannelsen skal have afsluttet en gymnasial uddannelse med engelsk på B-niveau (studentereksamen, HF, HTX eller HHX). Ansøgerne bør desuden have nogle brancherelevante erhvervserfaringer.

Som udgangspunkt skal ansøgerne have flair for musikkens kunstneriske og kommer- cielle potentialer. Der lægges vægt på, at ansøgerne har analytisk sans, evner for "købmandsskab" samt gode musikkundskaber og et generelt godt øre for musik. Der forudsættes desuden gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Music Managementuddannelsen varer 3 år.

Læs mere på www.rmc.dk

0 kommentarer:

Gratis drinks og billig kvalitets hip hop

Rapperen og koncert arrangøren Phluids, disker op med både gratis drinks og billig kvalitets hip hop ”and it’s all live”. Hvad mere kan man forlange?
Selv om det er svært at lokke folk til at gå i byen og se live hip hop koncerter. Så er det rart at se, at der er nogen koncert arrangører ikke giver op.
En lille by som Göteborg kan have en hip hop klub kørende måned efter måned med de fedeste navne på plakaten.
Nu kommer turen så til at se om københavnerne bakker lige så meget op om ide’n med en live hip hop klub på månedsplan.

Her er et udklip fra det seneste nyhedsbrev:

Live Phluids i Lille VEGA, den 26. september kl 22.00, entré 85 kr + gebyr.
Og gratis Grand Lounge drink til de 100 første gæster!


Fra New York City kommer to af de mest spændende og hypede MCs for tiden, Rise og C-Rayz Walz, som henholdvis repræsenterer Demigodz og Stronghold, som er to af de mest populære undergrundscrews på østkysten. Begge rappere har de sidste mange år været en fast del af New Yorks freestylecyphers og har de de senere år udgivet en lind strøm af 12” singler og er begge klar til at droppe solo albums.

Rise har vundet mange b-boys hjerter og opbygget sig en trofast fanskare verden over af hiphophoveder der elsker hans skarpe punchlines og metaforer.

C-Rayz Walz har de sidste 2 år udgivet mere en 35 numre, vundet flere freestyle titler og er helt bestemt et fænom, der helst skal opleves live.

Det er første gang at begge artister kan opleves i Skandinavien, hvis ikke hele Europa.

Hjemmefronten kan også være med internationalt, hvilket DJ-MC duoen DJ Static (ITF europamester) & Nat Ill er et godt eksempel på. De har et trofast publikum herhjemme og specielt i Tyskland. De er endelig klar med en single på tyske Masters on Broadway (via Groove Attack), som er blevet revet ud af butikkerne de sidste par uger.

Udover DJs og rappere vil kunstneren, som i Københavns gader er kendt under aliaset ’Husk Mit Navn’ pynte Lille Vega lidt op et par dage efter at han med Freaksgallery og Itso har åbnet udstilling ’Ask for Trouble’ i Berlin.

Live Phluids er tildels inspireret af, og samarbejder, med klubben Fatmilk i Gøteborg som har kørt i snart 3 år hver måned med stor succes (blev blandt andet kåret som årets klub af det svenske Nat&Dag), og hvis det lykkes samle nok hoveder vil VEGA kraftigt overveje at gøre det til en månedlig klub. Så vi håber på at I vil støtte op om arrangementet.

Yderligere information på kunstnerne kan finde i vedhæftede dokument eller på hjemmesiden http://live.phluids.com , hvor der også findes audio filer og billeder.

0 kommentarer:

Skuffende dansk indsats ved VM i Mix

Så er dette års VM I Mix afgjort, det blev for en sjælden gangs skyld uden dansk deltagelse ved de afgørende finaler søndag aften i London.
Den danske mester DJ Turkman Souljah var selvfølgelig med om eftermiddagen til kvalifikation til aftens finaler. Ud af de 24 lande var der 13 som gik videre til aftens finaler.
Turkman Souljah virkede ifølge Danskrap.dk’s oplysninger rystende nervøs. Derfor begik han nogle småfejl, som altså gjorde at hans indledende mix (på kun 3 min), ikke var nok til at komme blandt de 13 bedste.
Man kan så håbe på, at Turkman Souljah har fået noget vigtig erfaring og dermed kan klare presset de kommende år.
Ifølge de 2 danske finale dommere Shine & Static var Turkman Souljahs indledende mix mere end nok til, at komme bland de 13 bedste, men sådan skulle det ikke gå.
Mediedækningen på dette års DJ Landshold og danmarksmester især, har ellers været overraskende stort. TV 2 Zulu har fulgt med hele vejen til London og her vil man snart kunne se hvordan det gik vores danske mester. Desuden kan man onsdag d. 18 september kunne opleve DJ Turkman Souljah i Boogie på DR1 og samme aften i Go’ Aften Danmark på TV2.

Slutplaceringerne i dette års DMC verdensmesterskab i mix endte således:

Verdensmester 2002: Kantaro (Japan)
Anden pladsen gik til: Skully (UK)
Tredje pladsen gik til: Dopey (Canada)

Vil du se billeder & video mm. fra DMC’s officielle hjemmeside så klik her: http://www.dmcworld.com/technics2002/
Man vil om få dage kunne opleve billeder fra den danske tur på: www.scratch.dk

0 kommentarer:

DanskRap.dk T-Shirts

Så har du muligheden for at købe en DanskRap.dk tee.
Flyv ind på ordre siden.... det er først til mølle.

0 kommentarer:

Uggerløse gik ned til VM i London

I battlen for World Surprimacy & Team Battlen var det Frankrig der styrede konkurrencen da de løb med begge sejre.

Uggeløse som stilte op i World Surprimacy som er en (one on one battle) røg ud i anden runde til Je Key fra Spanien som senere tabte finalen til Netic fra Frankrig.

Vores danske mester DJ Turkman Souljah stiller søndag op i selve DMC verdens mesterskabet og resultatet bringer Danskrap.dk så hurtigt som muligt.

Battle For World Supremacy:
1st Pl. : DJ Netic fra France
2nd Pl. : DJ Je-Key fra Spain

Team Battle:
1st Pl.: Birdy Nam Nam fra France
2nd Pl. : La Guilde fra Belgium
3rd Pl. : Mixologists fra UK

Kilde All Time Entertainment & http://www.dmcworld.com/

0 kommentarer:

Er DJ Noize verdens bedste nogensinde?

På DMC's hjemme side (klik på link nedenfor) kørers der en afstemning om hvilken verdensmester der er verdens bedste. Indtil videre er der kun sølle 2% der har stemt på vores danske verdensmester fra 1996 (DJ Noize).
Måske fordi det primært er englændere og amerikaner der besøger siden, men det skal der laves om på nu.
Vi opfordrer alle til at få rettet op i procenterne så Noize kan ende på en højere og mere respektabel placering i "DJ's Hall Of Fame".

Klik dig ind her: http://www.dmcworld.com/home.asp

0 kommentarer:

På med klaphatten DK's DJ landshold skal i kamp!

Fredag d. 13/9 rejser Alltime Entertainment til London, sammen med det danske "DJ landshold" DJ Ugerløse og vores nye danmarksmester - DJ Turkman Souljah!

Med på rejsen er TV2-Zulu, som er ved at lave en special på DM I MIX 2002 og VM I MIX 2002.

Lørdag deltager dette års nummer 2 ved DMIMIX, DJ Ugerløse i Battle For World Supremacy, og søndag går det så løs med The 2002 Technics World DJ Championships, hvor DJ Turkman Souljah repræsenterer Danmark!

Ønsk Ugerløse og Turkman Souljah held og lykke!
I er velkommen til at sende den emails på INFO@DMIMIX.DK, som de så overdrager dem, når vi tager afsted imorgen fredag!

Vi ønsker her på Danskrap.dk redaktionen, alt mulig held & lykke til de danske drenge!

0 kommentarer:

Suspekts nye album titel

Vi kan som de første fortælle at Suspekts længe ventede (ca 8 mdr. forsinkelse) album har fået titlen : "SUSPEKT II". Kig i vores "Udgivelser På Vej" sektion, og se releasedatoen.

0 kommentarer:

Hip Hop Awards dato allerede fastsat.

Arrangørerne af sidste års store succes Danish Hip Hop Awards, All Time Entertainment har nu fastsat en dato til næste års kæmpe arrangement. De har valgt datoen 5 April 2003, så sæt dit kryds i kalenderen den dag allerede nu.

Det har indtil nu været et godt år for dansk hip hop, så mon ikke at kvaliteten af de nomineret bliver en tand højere end sidst?

Vi er i hvert fald mange der glæder os til billetsalget som formentlig allerede starter omkring starten af februar. Må vi her på redaktionen lige huske jer alle på, at der var fuldstændig udsolgt sidste år. Så køb din forsalgsbillet i god tid, må vel være dagen råd herfra.

0 kommentarer:

Tha Alkaholiks til både Århus & Kbh.

Tha Liks tidligere kendt som Tha Alkaholiks kommer til Danmark.
Både Jylland og København får besøg at alkoholikerne denne gang. Det rygtes også at de danske westkyst producer team no.1 Madness 4 Real har booket studie tid sammen med Tha Liks, mens de er i Danmark. Der skulle være tale om produktion af numre til Tash’s kommende solo album.
Liveoptræden med Tha Liks er sat til følgende datoer.

København i Vega d. 17 oktober.
Århus Woxhall d. 18 oktober.

0 kommentarer:

Aldrig mere koncert med Humleridderne?

Humleridderne som altid har været kendt for at levere en kæmpe fest når de optræder live. Er nu kommet i "Badstanding" på diverse spillesteder rundtomkring i Danmark.
Derfor har Danmarks bedste live band (glem alt om Big Fat Snake i den sammenhæng), nu problemer med at komme ud til publikum og afprøve deres nye materiale. Humleridderne fra Tårnby har nemlig færdiggjort deres længeventede plade.
I øjeblikket er de i gang med at forhandle kontrakt med et eller flere indtil videre hemmeligholdte pladeselskaber.

Desuden er der endnu et afsnit af ”Dramaet Om Hjælmen”, at finde på deres hjemmeside.

For de ”fulde” historier klik her: www.humleridderne.com

0 kommentarer:

International battle udgår af MC's Fight Night

Arrangørerne har besluttet at der ved MC’s Fight Night 2003 ikke vil være nogen international battle. Altså ingen engelsk rappende MC’s.
Da kvaliteten blandt deltagerne i den internationale konkurrence ikke levede op til både publikums og arrangørernes forventninger har man vagt at lade den engelske del at MC’s Fight Night udgå.
Derimod er det blevet besluttet, at den nationale konkurrence som jo foregår på dansk udvides. Nu kan hele 16 dansk rappende MC’s se frem imod at deltage ved finalen som indtil videre er skemalagt til maj 2003. Der vil samtidig blive flere indledende runder i hele Danmark, som vil foregå i løbet af foråret 2003.
Det hersker i hvert fald ingen tvivl om, at der allerede nu arbejdes hårdt på, (hvis det er muligt) gøre arrangementet endnu bedre end sidste år.

Mere info om MC’s Fight Night findes på: www.mcsfightnight.com

0 kommentarer:

Århus tog det igen…

Vores udsendte i marken, Michael C.U.P. er hjemvendt med en rapport der fortæller lidt om hans oplevelse af dette års Aarhus Took It.
Læs bla. om hvad der fik Danskrap's udsendte til at råbe "spol" uden held. ?

Læs det her

0 kommentarer:

Århus tog det igen…

Skrevet af: C.U.P

Her er en gennemgang af de højdepunkter fra Århus Took It, som Michael C.U.P. har valgt at skrive hjem om, bemærk dog at Danskrap.dk's udsendte først ankom sent fredag aften og dermed ikke fik set alle de optrædende.


Det blev endnu en vild festuge hvor Århus endnu engang fik sat sig på landkortet. Hele byen var kogende her i weekenden, hvor der på byens torve var scener og øltelte med alt fra folkeviser til tysk tyroler musik. På Woxhall var det hip hop musikken der regerede og selvom amerikanske Beatnuts ankom ca. 24 timer for sent, og derfor optrådte fredag i stedet for torsdag som ellers planlagt, var stemningen god og folk var på. Fredag aftens store højdepunkt viste sig slet ikke at være Beatnuts (uden Psycho Les i øvrigt) som forventet, men derimod englænderen Killakela, som uden tvivl gav os aftens store WOW oplevelse. Han leverede et sindssygt human beatbox show, der resulterede i at samtlige tilskuere i mængden stod med kæben i brystet. Her gik undertegnede og troede at Razel (fra The Roots crew) var verdens bedste i den genre? Det var dog ærgerligt at han havde medbragt en meget uoplagt Dj Plus One (DMC verdensmester i mix 2001), samtidig med at hans backup MC næsten var direkte pinlig i hans forsøg på at rappe og bedre gik det ikke da han prøvede at lege dj. Med hårde, tunge og alt for britiske jungle rytmer leverede de et wicked, wicked WACK britisk lorte show, som fik Danskrap's udsendte til at råbe "spol" uden held.



Beatnuts var i aftenens anledning derimod kun repræsenteret af rapperen Juju. Han leverede sammen med 2 andre et såkaldt "Beatnuts show", som fik en meget blandet modtagelse; enten var folk på og svingede med armene i takt til alle deres klassikere, ellers stod folk og surmulede over at "det der er jo ikke Beatnuts". Så kan man jo selv gætte hvem af dem der havde det sjovest. Ærligt talt så var showet ikke noget særligt og tager man den genhørsglæde væk, der findes ved at høre dem optræde med hits som "Props Over Here" og "Off The Books", så var der faktisk ikke meget ved deres show der var værd at skrive hjem om - det skulle da lige være at Juju har fået togskinnebøjle på tænderne siden sidst.

Lørdag eftermiddag forløb med en brasiliansk - dansk basketlandskamp (forklaring følger), et par lokale shawarmaer og en meget skuffende fodboldlandskamp, som DBU og det norske fodboldforbund havde været så frække at planlægge samtidig med Per V's workshop, hvilket er undertegnedes undskyldning for ikke at se workshoppen. Det kan dog nævnes at Per V bagefter udtalte at "der kom sgu' omkring 200 tilskuere selvom der var landskamp", hvilket må anses som imponerende!

Lørdagsshowet var rykket til de flotte og noget større lokaler i Ridehuset, som kan beskrives som Århus´ svar på en meget pæn Grå Hal. Her spillede Per V solo og det gik ud over al forventning, idet han med en perlerække af gæsteoptrædende fik rappet sig igennem både "Lige Ud Af landevejen" fra den nye 24 karat plade, og den gamle klassiker "Dans På Gloser" fra Drop Dead pladen (1996) feat. Kong Winther, Isbjerg og selveste Kenneth K- der ikke har rappet på en scene i en del år. Da Kenneth K kom på scenen lød der b. la. derfor, et af aftens største bifald og det var helt vildt at opleve at han bestemt ikke er glemt endnu!

Senere spillede Jøden, Johny Hefty & Niarn der endnu ikke officielt har lavet et band, men ifølge pålidelige kilder kan Danskrap.dk her afsløre, at der snart vil være noget under opsejling. Det syntes Danskrap.dk's udsendte da også lyder som en helt fantastisk plan, idet de 3 herrer supplerer hinanden rigtigt godt live.
Med guitaristen fra Ill Disposed (det var ham med hår ned til røven), fik Århus både spade og rigtig hård rap som alligevel aldrig blev for meget. De sluttede af med deres version af Madness' store hit "Our House" (In The Middle Of The Street) som var blevet til "Århus" (det er Mega Fucking Street). Et nummer der gjorde at publikum kom helt op og støde.

Derefter spillede F.I.P.G.C. (Full Impact Gangsta Click), som mest var et Suspekt show med gæster. De havde medbragt en meget lang introvideo som blev vist på storskærmen. Overgangen fra storskærm til sceneshow kiksede desværre for Suspekt, da Rune Rask vist nok havde sat et forkert nummer på. Det gjorde desværre at det lige tog 3-4 numre for drengene at få arbejdet sig op, men derefter gik showet smertefrit. 100 kilos Bangeren L.O.C. leverede "Drik Min Hjerne Ud" for fuld skrue og Suspekt gav os en forsmag på hvad vi kan forvente når deres længe ventede plade snart rammer butikkerne. Lad mig straks slå fast at det er en plade som vi er mange der glæder os til.
Jeg kan kun sige at F.I.P.G.C. showet alt i alt var vellykket og spørger man nogle af de ca. 900 tilskuere der rockede Ridehuset, så er jeg sikker på at de også enige.

Aftenens hovednavn, Brasilianske MV Bill, afsluttede dog weekenden med et 14 mands jævnt kedeligt liveshow. Kort sagt ikke noget vi ikke havde set før, bortset fra at det portugisiske rap blev oversat på storskærmen og det var da lidt anderledes, meeen hovednavn det kan diskuteres. Årsagen til deres manglende entusiasme på scenen kunne måske forklares ved at undertegnede sammen med Noize og Thomas Enghave tidligere på dagen havde ydmyget dem i en basketkamp.
Grunden til deres tilstedeværelse på dette års plakat virkede i hvert fald som om at nogle "nu skal vi være internationale" bookere fra festugens ledelse, havde lokket arrangørerne til at sige ja tak til dette tilbud.

Ellers var det endnu et vellykket Århus Took It, som bestemt kan være stolt af at være blandt eliten af danske hip hop arrangementer!

0 kommentarer:

Beatnuts optræder fredag !

Aarhus Took Its hovednavn Beatnuts (US), nåede ikke flyet til torsdag, men er på vej nu!! Programmet fortsætter som planlagt, men med Beatnuts som extra fredag aften.

0 kommentarer:

Beatnuts aflyser torsdag, men kommer fredag

Aarhus Took Its hovednavn Beatnuts (US), nåede ikke flyet til torsdag, men er på vej nu!! Programmet fortsætter som planlagt, men med Beatnuts som extra fredag aften.

0 kommentarer:

Gerningsmand & Humlehjælm fundet !

Man må virkelig sige at Humleridderne alvorligt er på vej tilbage. Deres (i øvrigt fede) hjemmeside opdateres hele tiden med nyheder om bandet.
Med et klik på linket herunder kan du bland andet læse hvordan "Dramaet Om Hjælmen" (var det ikke en god album titel humle?) endte.
Derudover fortælles der om, at der nu er flere pladeselskaber der er yderst interesseret i at udgive deres netop færdig lavet album. Dagens sidste nyhed er, at Daniel giver fredag d. 6 september det første interview i laaaang til til gratis avisen Urban. Interviewet handler mere om Ama’r end Humleridderne.

For at lure deres hjemmeside og læse de fulde historier, så klik her: www.humleridderne.com

0 kommentarer:

Niarn er online

Der skyder flere og flere kunstner sider frem, og nu er Niarn der netop er pladeaktuel, også med på kablerne.

www.niarn.dk er adressen, hvor du kan tjekke nyheder, diskografi, billeder...mv.

0 kommentarer:

Oriental Beta Cut

- Efter stor succes med Oriental Wave i Kanonhallen denne sommer kommer nu anden del af det internationale musikprojekt Oriental Cut: Oriental Beta Cut.
Denne performance kan opleves i Forbrændingen i Albertslund 19. 20. og 21. september, i Odense hos Teatret Gadesjakket 22. september og desuden i Etnorama på Nørrebro 26 og 27. september.
Ved arrangementerne i Forbrændingen kan man desuden høre orkestre som danske Puddu Varano og de britiske orkestre Dhol Foundation, Badmarsh and Shri og Trans Global Underground. De tre britiske orkestre er i Danmark som led i The British Asian Invasion, et arrangement, der manifesterer sig flere steder i landet.
Oriental Beta Cut har det danske ”oriental worldsound” band Oriental Mood i centrum, og sammen med dem optræder en række topnavne fra ind - og udland med musik og dans fra Pakistan/Indien, Egypten, Tyrkiet, Marokko, Spanien og Danmark: break, dervishdans, flamenco, moderne dans, rap og oriental worldsound i en intens og medrivende sammensmeltning.

Blandt andet vil den karismatiske marokkanske sangerinde Asmaa Mnour optræde sammen med den danske rapper Majid, kendt fra Outlandish.
En af Mellemøstens nyskabende musikere, Fathy Sallama fra Egypten, spiller keyboards og Hadhji Tekbilek fra Sverige/Tyrkiet spiller ney fløjte.
Blandt danserne er en farvestrålende, snurrende dervish danser fra Egypten, en indisk danser, en moderne danser fra Sydafrika, flamencodansere og den forrygende dansk-brasilianske breakdancer 'Paulo Largo.

Det bliver en oplevelse, hvor kulturer smelter sammen og finder nyt udtryk - en kulturel smeltedigel, der åbner sanserne og viser, at musik og dans er en af de måder, man kan binde et samfund sammen på.
Det helt specielle ved projektet er, at udtrykket ikke er færdigt, men udvikler sig gennem det intense møde mellem de medvirkende kunstnere.

Oriental Beta Cut er den anden del af Oriental Cut, som kulminerer næste sommer med en lang række koncerter i ind- og udland.
Om første del af projektet denne sommer i Kanonhallen, Oriental Wave, skrev pressen blandt andet:
”Temperaturen steg en hel del grader, da verdensorkestret Oriental Mood senere på aftenen invaderede scenen med deres smittende leg på alverdens instrumnenter. Og på platformen mødtes lige så forskellige dansere. Helt forrygende fungerede det, når den stolte, egyptiske dervish danser Raed Said Mohamed hvirvlede med sit farvestrålende skørt i svimlende rundture, afløst af den smidige og stærke breakdancer Paulo Largo Pedersen, der snurrede på ryggen og sprang og knækkede i kroppen til akkompagnement af rapperen Majid. Her mødtes dansen og musikken virkelig i en strålende fest. Oriental Wave er allerede i denne udgave et medrivende og varmt show, hvor den folkelige dans sprænger grænser med sin virtuositet og sin kærlighed til livet, som den tager med op på scenen. Meget fjerntstående folkeslag kan mødes i glæde, hvis de bare begynder at danse."

Bagrunden for projektet er at afsøge spændingsfeltet mellem traditionel mellemøstlig musik og den nye hip-hop kultur, der er opstået i nutidens Europa.
Den traditionelle musikalske arv fra Mellemøsten har blandt andet manifesteret sig i historisk tid i Andalusien – i det vi i dag kalder Spanien. Før den spanske inkvisition levede jøder, kristne og muslimer sammen i den andalusiske kultur, hvilket gav en kulturel ekspansion, vi kan bruge erfaringer fra og lære af i dag.
Oriental Cut er baseret på musik og dans fra disse præsenteret i et mix med hip-hop dans og rap.
Projektet er støttet af Projekt Brændstof Københavns Amt, Kulturministeriets Udviklingsfond, Statens Musikråd, British Council og Det Interkulturelle Netværk.

[Kilde: Pressemeddelelse om Oriental Beta Cut i Forbrændingen, Teatret Gadesjakket og Etnorama]

0 kommentarer:

Rockers Retro - dobbelt album

Der er nu kommet titel på RBC's 6. album (dobbelt album). "Rockers Retro"!

Du kan tjekke alle tour datoer, for Retro Tour 2002 Hvor Rockers By Choice optræder sammen med MC Einar, i vores event kalender.

Se iøvrigt mere info på www.rockersbychoice.dk

0 kommentarer:

Drama i Humle lejeren. Gerningsmænd jages fortsat.

Humleridderne.com oplyser at Humleridderne er blevet bestjålet. Danskrap.dk bringer her et uddrag fra tyveri historien.

For nylig forsvandt deres kæmpehjelm fra Jimmi's bopæl i Tårnby.
Ukendte gerningsmænd fjernede i løbet af dagen, mens Jimmi var på arbejde, hjelmen der ellers er noget af et monstrum (ca. 2 meter høj!). Indtil videre er der ingen der har meldt sig som vidner i sagen, men politiet arbejder på at tilveje bringe hjelmen igen!
Hjelmen, der fulgte Humleridderne rundt i landet på 98-touren, har siden dengang stået hos Jimmi - men det gør den altså ikke mere...

Læs flere humle nyhedder på www.humleridderne.com

0 kommentarer:

Turkman Souljah interview

Vinderen af dette års DM i mix den 18. årige DJ Turkman Souljah, er netop blevet interviewet af Radio Radioator.
Tjek det ca. 3 min lange interview i mp3 format her

0 kommentarer: