Sydsidens vilde demo
Sjoko' har på deres hjemmeside lagt deres demo fra starten af 90'erne. Sydsidens vilde. I alt 8 tracks...til dine ører. Du kan i øvrigt downloade tape-coveret.
L.O.C. Musikvideo
Så er L.O.C ved at lave sin første musikvideo. Den bliver skudt, på vesterbro i morgen.
Så er spørgsmålet bare.... hvor skal vi komme til at se den video henne. Vi ved jo at MTV kun vil spille svenske tracks og at vi her i DK ikke har nogle stationer der vil spille musik af den slags vi hører på.!
Så er spørgsmålet bare.... hvor skal vi komme til at se den video henne. Vi ved jo at MTV kun vil spille svenske tracks og at vi her i DK ikke har nogle stationer der vil spille musik af den slags vi hører på.!
Nyt dansk graff site
Spraydezign og Wetz.dk har slået hovederne sammen og lavet Organized.dk. Danmark nyeste graf side med et bangin` design
Tjek i bund her : http://www.organized.dk/
Tjek i bund her : http://www.organized.dk/
Pirat kopiering
Fire ud af ti danskere mellem 13 og 29 år har piratkopierede cd´er derhjemme. Det viser en ny undersøgelse foretaget af AC Nielsen AIM.
I en tilsvarende undersøgelse for et år siden havde kun halvt så mange unge ulovlige cd-kopier i reolen.
1,8 milliarder piratkopierede enheder befandt sig på markedet i år 2000. Omsat til mere konkrete tal betyder det, at mere end hver tredje cd eller kassette er ulovligt kopieret.
Danmark er dog stadig et af de geografiske områder, hvor der kopiers mindst. Under 10 procent af landets musik er kopieret. Men tallet er som i resten af Europa stigende på grund af det høje antal internet-opkoblinger og det stigende antal pc brugere, der har en cd-brænder.
Asien er den region, hvor folk kopierer mest, og Kina tager den kedelige førsteplads. I det enorme land er 90 procent af alle musikprodukter kopieret.
Der er nu kommet nogle tiltag fra pladebranchen, omkring det at gøre cd kopiering umulig. Og lad os slå det fast med det samme : Det kan ikke lade sig gøre!. "Nå?" vil nogen så måske sige. Så længe at en cd afspiller har en analog udgang, og en computer har en analog indgang, vil det altid være muligt, uanset hvad der gøres.
Hvis man f. eks om ca. 20-30 år kun kører med digitale out/-inputs, vil der med sikkerhed også sidde nogle nørder og knække den kopierings sikkerhed der end måtte være. Se bare på software branchen, der bliver pumpet det ene spil ud efter det andet der lover at nu er det umuligt at kopiere. Problemet er bare at der sidder folk i de brancher, som endnu ikke har forstået, at der på den anden side af skærmen sidder mennesker der har det som en hobby at knække koder og cracke spil. Ja nogle af de folk lever faktisk af det. Som en klog mand en gang har sagt : "Bliver der opfundet en gift, bliver der med garanti opfundet en modgift"....det er skruen uden ende.
Napster var faktisk positivt set med salgs-brillerne på, for efter Napster-dommen har det amerikanske research-institut Jupiter Communications foretaget en undersøgelse, der viser, at de 20 millioner Napster-brugeres pladekøb i de to år, Napster har eksisteret, er steget med op til 45%. Bjørn Bengtsson fra Sony, siger til dagbladet Politiken den 26/9 2000, at "en hot rotation, hvor en single bliver spillet 15 gange i fem uger betyder meget og kan ofte læses på pladesalget. 80-90 procent af de album, der ryger over disken, sælges på, at folk har hørt dem gentagne gange i radioen.".
Det samme gælder for Internettet. De amerikanske Netradioers sammenslutning, DiMA, har spurgt lytterne hvordan netlytningen påvirkede deres pladekøb. 60% sagde, at de jævnligt købte plader og CDer, som de først havde hørt eller downloadet fra Netradioerne
Det er klart ikke negativt at plade branchen forsøger at gøre noget ved dette problem. For det bliver jo trods alt svære for Hr. og Fru. Jensen at kopiere cd'er direkte, og derved bliver der måske skåret et par procenter ned i antallet af kopieringer.
Man skal i dag betale 150kr en et album, og det er et andet problem. Et problem for mange unge mennesker ikke har alt for mange penge på lommen, og at der også er 1000 andre fristelser at bruge penge på i dagens Danmark.
Da man i sin tid introducerede CD'en blev tekniske argumenter benyttet til en fiks prisforhøjelse i forhold til almindelige LP plader - på denne måde lykkedes det industrien at få øget sin margin betragteligt, da produktionsomkostningerne efterfølgende faldt som et piano fra 5 sal.
Flere pladeselskaber arbejder på at skabe abonnementsordninger for musik på internet, men står foran en hård opgave, hvis de skal vænne unge til at betale for at downloade musik på internettet. En ny undersøgelse viser, at pladeselskaberne skal tænke længere end blot at gøre musikken tilgængelig mod betaling. Det skriver BBC News.
Ifølge undersøgelsen, der bygger på svar fra 4000 universitetsstuderende i USA, vil 62 procent fortsætte med at benytte sig af diverse gratis peer-to-peer tjenester, selv om kvaliteten af musikken vil være dårligere.
I løbet af efteråret 2001 lanceres to nye musiktjenester. MusicNet - der støttes af EMI, Warner Music og BMG - er en business to business-portal, der sælger teknologi og indhold.
Pressplay - der er ejet af Universal og Sony - målrettes mod private og kommer til at indeholde mellem 70.000 og 100.000 titler.
To af de mest omtalte teknologier til beskyttelse imod ulovlig kopiering er SDMI og Cactus Data Shield.
Secure Digital Music Initiative (SDMI) er en sammenslutning af over 180 firmaer og organisationer, der vil fremme kopibeskyttelse af blandt andet musik. I efteråret 2000 udbød SDMI en cracker-konkurrence med en præmie på 10.000 dollar til den som kunne bryde SDMI's vandmærkesystem. Vandmærkesystemet blev brudt af en række forskere, og den 15. august i år blev resultaterne offentliggjort.http://www.cs.princeton.edu/sip/sdmi/
Konklusionen var, at vandmærke-teknologien egentlig er god nok, men ikke til indlejring i lydfiler. Det er for dyrt, og vandmærkerne er for lette at fjerne.
Programmet Cactus Data Shield tilføjer ændringer i musikken. Ændringerne markeres som kontrolinformation, og derfor fortolker en cd-afspiller ændringen som kontrolinformation. Men en cd-brænder vil fortolke den falske kontrolinformation, som en del af musikken.
Hvis man derefter prøver at afspille en kopi, så vil der være normal musik i de første par sekunder, og herefter vil der kun være støj. Støjen fremkommer altså fordi brænderen har fortolket den falske kontrolinformation som musik.
Firmaet Midbar Tech http://www.midbartech.com/, som har opfundet Cactus Data Shield, påstår selvfølgelig at programmet virker. Midbar Tech har fremstillet over 1 million kopibeskyttede cd'er. Ifølge rygter har Sony brugt kopibeskyttede cd'er og solgt dem i Polen og Tjekkiet. Der findes i dag let tilgængeligt software der kan brænde disse cd'er.
Piratkopiering kan opdeles i følgende hovedkategorier:
"Counterfeits" anvendes som betegnelse for piratkopier, som tilstræber at ligne originalproduktet mest muligt med det formål at narre køberen til at tro, at han køber et ægte produkt. Counterfeits fremstilles i stort antal i Østen. Selvom formålet med counterfeits er at de skal ligne originale produkter er det som regel meget let at konstatere, at der er tale om piratkopier eksempelvis fordi selve kvaliteten fremstår som dårlig, og produktet sælges uden tilhørende manual og anden dokumentation.
"Compilations" anvendes som betegnelse for cd'er som indeholder mere end én type af produkter - eksempelvis både spil, musik og film. Compilations kan enten være sølv cd'er (fremstillet på en cd fabrik) eller hjemmebrændte guld cd'er og et fælles kendetegn er, at en compilation ofte vil bestå af flere cd'er således, at der er plads til piratkopier af forskellige ophavsretligt beskyttede produkter (spil, musik, film m.v.).
"Guld cd'er" anvendes som betegnelse for CD-R/CD-RW og kaldes i daglig tale også for hjemmebrændte cd'er, da de er fremstillet ved hjælp af en cd-rom brænder, som kan kobles til enhver almindelig pc.
"Uploading" anvendes som betegnelse for den type af piratkopiering, hvor man uploader et produkt på en server, som man herefter giver andre adgang til at downloade piratkopier fra via Internettet.
"Downloading" anvendes som betegnelse for den type af piratkopiering, som består i, at man via en hjemmeside på Internettet downloader piratkopier til sin egne pc'er. Herudover er det også muligt at give en anden person adgang til at downloade direkte fra ens egen computer.
"Peer-to-Peer" anvendes som betegnelse for den type piratkopiering, der består i, at man udveksler musik, spil, film og edb-programmer over en til formålet indrettet server, for eksempel Napster.
"Ftp-servere" anvendes til, at én person giver én eller flere personer afgang til en del af sin computer. Den, der gives adgang, kan herefter downloade musik, spil, film og edb-programmer fra den såkaldte ftp-server.
Hvad der kommer til at ske de kommendene år med plade branchen, kan man kun gisne om. Hvem ved...måske bliver de en slags reklame firmaerne for kunstnere, som distribuerer og markedsfører musik på nettet.
Uddrag af bekendtgørelse af lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 29. september 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 472 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i fjernsyn, eller
3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio eller fjernsyn.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
Kapitel 2
Indskrænkninger i ophavsretten
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,
4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) værker af brugskunst eller
4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må
1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl,
2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og
3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til anden indretning, der kan gengive den, eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47, 49-57, § 58 a samt §§ 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige Teater lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning af officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio eller fjernsyn.
Fremstillere af lydoptagelser
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, § 36, stk. 3, §§ 39-47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, §§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 36, stk. 3, § 47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Kapitel 7
Retshåndhævelse
Straf
§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 2 eller § 3,
2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,
3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,
4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,
5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller
6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.
Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig vinding.
§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.
§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte et edb-program.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form.
§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 80. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4. Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales af det offentlige.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales af det offentlige, når den forurettede begærer det.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen måtte have medført.
Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste.
Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på godtgørelse for ikkeøkonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den forurettede.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat brug, eller som i god tro har fremstillet eksemplarer i strid med § 11, stk. 3.
Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.
I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 618 af 27. juni 2001 er det nu blevet tilladt at fremstille enkelte digitale eksemplarer til personlig brug inden for husstanden. Dette indebærer, at der gives adgang til kopiering af tekst, musik og billeder mv. i digital form til personlig brug for eksempel med henblik på optagelse af radio- og tv-udsendelser til tidsforskudt brug, kopiering af en musik-cd til bilen, til sommerhuset eller til en walkman, kopiering til en opsamlings-cd og kopiering til en pc med henblik på elektronisk afvikling inden for husstanden.
Med hensyn til hvor mange kopier udtrykket "enkelte digitale eksemplarer" dækker over, har man fra lovgivers side valgt ikke at angive et bestemt antal eksemplarer. Det må bero på en konkret bedømmelse af værkets karakter, herunder graden af værkets sårbarhed over for kopiering. En særlig iagttagelse af sårbarhedskriteriet, for så vidt angår de digitale værker, bør efter lovgivers opfattelse lede til, at der i de enkelte konkrete tilfælde på det digitale område må være tale om et meget begrænset antal eksemplarer.
Med udtrykket "husstand" skal det præciseres, at de digitale kopier kun må anvendes inden for en fysisk persons privatsfære. Dvs. til brug for fremstilleren eller dennes husstand, hvilket betyder, at de fremstillede eksemplarer ikke fysisk må spredes uden for husstandssfæren, ligesom eksemplarer heller ikke må videresendes til venner og bekendte via e-mail og lignende. Det skal bemærkes, at der ved eksemplarfremstilling til privat brug kun må benyttes medhjælp af personer, som tilhører den pågældende husstand. Hvad der nærmere skal anses for omfattet af begrebet "husstand" må afgøres ved en konkret bedømmelse, hvor der blandt andet børe lægges vægt på, om der er tale om bofællesskaber med fælles husholdning og andre momenter, der måtte pege på en i dagligdagen personligt forbundet personkreds. Når det drejer sig om kollegier, sociale institutioner og lignende, er det afgørende, at kopieringen ikke foretages til brug for institutionen som sådan.
Det vil det ikke være tilladt at fremstille digitale eksemplarer, der bruges uden for den enkelte husstand, for eksempel kopiering til bekendte, skolekammerater mv. Det vil heller ikke være tilladt for køberen af for eksempel et digitalt leveret musikværk at videresende musikværket via e-mail til venner og bekendte. Kopiering til personlig brug omfatter endvidere ikke kopiering som led i arbejde eller undervisning.
Det vil fortsat heller ikke være tilladt at kopiere edb-programmer som for eksempel styresystemer til computere, styre- og søgeprogrammer i databaser og multimedieværker, tekstbehandlingsprogrammer og computer- og konsolspil. Det vil endvidere heller ikke være tilladt at kopiere eksempelvis et litterært værk i digital form, såfremt dette også indeholder et edb-program, som styrer afviklingen af det litterære værk.
Det vil dog fortsat være tilladt for den, der har ret til at benytte et værk i digitaliseret form, som styres af et edb-program, at fremstille nødvendige brugs- og sikkerhedseksemplarer, jf. Ophavsretslovens § 36, stk. 3. Bestemmelsen gælder både for fysiske personer og erhvervsvirksomheder, institutioner mv.
Der gøres endelig opmærksom på, at eksemplarfremstillingen kun må finde sted på grundlag af et lovligt eksemplar eller en lovlig tilgængeliggørelse af værket, jf. Ophavsretslovens § 11, stk. 3.
I henhold til ophavsretslovens § 76 er både piratkopiering og salg af piratkopier strafbart. Endvidere er den person, som fremstiller piratkopier eller sælger sådanne piratkopier, erstatningsansvarlig over for rettighedshaverne.
Strafansvar:
I henhold til ophavsretslovens § 76, stk. 1 straffes den person, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed, krænker en rettighedshavers rettigheder. Straffen udgør bøde eller hæfte.
I sager om piratkopiering, som har et betydeligt kommercielt omfang - typisk ved fremstilling og distribution af et stort antal piratkopier - kan straffen i henhold til ophavsretslovens § 76, stk. 2 udgøre fængsel i indtil 1 år.
Erstatningsansvar:
I henhold til ophavsretslovens § 83 er den person, som krænker en rettighedshavers rettigheder, forpligtet til at betale erstatning til rettighedshaveren for det tab, som krænkelserne har påført rettighedshaveren.
Erstatningskravet omfatter i henhold til ophavsretslovens § 83 et rimeligt vederlag og erstatning for de yderligere tab, piratkopieringen har påført rettighedshaveren samt godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Hertil kommer, at piraten er forpligtet til at betale rettighedshaverens omkostninger i forbindelse med sagen.
I en tilsvarende undersøgelse for et år siden havde kun halvt så mange unge ulovlige cd-kopier i reolen.
1,8 milliarder piratkopierede enheder befandt sig på markedet i år 2000. Omsat til mere konkrete tal betyder det, at mere end hver tredje cd eller kassette er ulovligt kopieret.
Danmark er dog stadig et af de geografiske områder, hvor der kopiers mindst. Under 10 procent af landets musik er kopieret. Men tallet er som i resten af Europa stigende på grund af det høje antal internet-opkoblinger og det stigende antal pc brugere, der har en cd-brænder.
Asien er den region, hvor folk kopierer mest, og Kina tager den kedelige førsteplads. I det enorme land er 90 procent af alle musikprodukter kopieret.
Der er nu kommet nogle tiltag fra pladebranchen, omkring det at gøre cd kopiering umulig. Og lad os slå det fast med det samme : Det kan ikke lade sig gøre!. "Nå?" vil nogen så måske sige. Så længe at en cd afspiller har en analog udgang, og en computer har en analog indgang, vil det altid være muligt, uanset hvad der gøres.
Hvis man f. eks om ca. 20-30 år kun kører med digitale out/-inputs, vil der med sikkerhed også sidde nogle nørder og knække den kopierings sikkerhed der end måtte være. Se bare på software branchen, der bliver pumpet det ene spil ud efter det andet der lover at nu er det umuligt at kopiere. Problemet er bare at der sidder folk i de brancher, som endnu ikke har forstået, at der på den anden side af skærmen sidder mennesker der har det som en hobby at knække koder og cracke spil. Ja nogle af de folk lever faktisk af det. Som en klog mand en gang har sagt : "Bliver der opfundet en gift, bliver der med garanti opfundet en modgift"....det er skruen uden ende.
Napster var faktisk positivt set med salgs-brillerne på, for efter Napster-dommen har det amerikanske research-institut Jupiter Communications foretaget en undersøgelse, der viser, at de 20 millioner Napster-brugeres pladekøb i de to år, Napster har eksisteret, er steget med op til 45%. Bjørn Bengtsson fra Sony, siger til dagbladet Politiken den 26/9 2000, at "en hot rotation, hvor en single bliver spillet 15 gange i fem uger betyder meget og kan ofte læses på pladesalget. 80-90 procent af de album, der ryger over disken, sælges på, at folk har hørt dem gentagne gange i radioen.".
Det samme gælder for Internettet. De amerikanske Netradioers sammenslutning, DiMA, har spurgt lytterne hvordan netlytningen påvirkede deres pladekøb. 60% sagde, at de jævnligt købte plader og CDer, som de først havde hørt eller downloadet fra Netradioerne
Det er klart ikke negativt at plade branchen forsøger at gøre noget ved dette problem. For det bliver jo trods alt svære for Hr. og Fru. Jensen at kopiere cd'er direkte, og derved bliver der måske skåret et par procenter ned i antallet af kopieringer.
Man skal i dag betale 150kr en et album, og det er et andet problem. Et problem for mange unge mennesker ikke har alt for mange penge på lommen, og at der også er 1000 andre fristelser at bruge penge på i dagens Danmark.
Da man i sin tid introducerede CD'en blev tekniske argumenter benyttet til en fiks prisforhøjelse i forhold til almindelige LP plader - på denne måde lykkedes det industrien at få øget sin margin betragteligt, da produktionsomkostningerne efterfølgende faldt som et piano fra 5 sal.
Flere pladeselskaber arbejder på at skabe abonnementsordninger for musik på internet, men står foran en hård opgave, hvis de skal vænne unge til at betale for at downloade musik på internettet. En ny undersøgelse viser, at pladeselskaberne skal tænke længere end blot at gøre musikken tilgængelig mod betaling. Det skriver BBC News.
Ifølge undersøgelsen, der bygger på svar fra 4000 universitetsstuderende i USA, vil 62 procent fortsætte med at benytte sig af diverse gratis peer-to-peer tjenester, selv om kvaliteten af musikken vil være dårligere.
I løbet af efteråret 2001 lanceres to nye musiktjenester. MusicNet - der støttes af EMI, Warner Music og BMG - er en business to business-portal, der sælger teknologi og indhold.
Pressplay - der er ejet af Universal og Sony - målrettes mod private og kommer til at indeholde mellem 70.000 og 100.000 titler.
To af de mest omtalte teknologier til beskyttelse imod ulovlig kopiering er SDMI og Cactus Data Shield.
Secure Digital Music Initiative (SDMI) er en sammenslutning af over 180 firmaer og organisationer, der vil fremme kopibeskyttelse af blandt andet musik. I efteråret 2000 udbød SDMI en cracker-konkurrence med en præmie på 10.000 dollar til den som kunne bryde SDMI's vandmærkesystem. Vandmærkesystemet blev brudt af en række forskere, og den 15. august i år blev resultaterne offentliggjort.http://www.cs.princeton.edu/sip/sdmi/
Konklusionen var, at vandmærke-teknologien egentlig er god nok, men ikke til indlejring i lydfiler. Det er for dyrt, og vandmærkerne er for lette at fjerne.
Programmet Cactus Data Shield tilføjer ændringer i musikken. Ændringerne markeres som kontrolinformation, og derfor fortolker en cd-afspiller ændringen som kontrolinformation. Men en cd-brænder vil fortolke den falske kontrolinformation, som en del af musikken.
Hvis man derefter prøver at afspille en kopi, så vil der være normal musik i de første par sekunder, og herefter vil der kun være støj. Støjen fremkommer altså fordi brænderen har fortolket den falske kontrolinformation som musik.
Firmaet Midbar Tech http://www.midbartech.com/, som har opfundet Cactus Data Shield, påstår selvfølgelig at programmet virker. Midbar Tech har fremstillet over 1 million kopibeskyttede cd'er. Ifølge rygter har Sony brugt kopibeskyttede cd'er og solgt dem i Polen og Tjekkiet. Der findes i dag let tilgængeligt software der kan brænde disse cd'er.
Piratkopiering kan opdeles i følgende hovedkategorier:
"Counterfeits" anvendes som betegnelse for piratkopier, som tilstræber at ligne originalproduktet mest muligt med det formål at narre køberen til at tro, at han køber et ægte produkt. Counterfeits fremstilles i stort antal i Østen. Selvom formålet med counterfeits er at de skal ligne originale produkter er det som regel meget let at konstatere, at der er tale om piratkopier eksempelvis fordi selve kvaliteten fremstår som dårlig, og produktet sælges uden tilhørende manual og anden dokumentation.
"Compilations" anvendes som betegnelse for cd'er som indeholder mere end én type af produkter - eksempelvis både spil, musik og film. Compilations kan enten være sølv cd'er (fremstillet på en cd fabrik) eller hjemmebrændte guld cd'er og et fælles kendetegn er, at en compilation ofte vil bestå af flere cd'er således, at der er plads til piratkopier af forskellige ophavsretligt beskyttede produkter (spil, musik, film m.v.).
"Guld cd'er" anvendes som betegnelse for CD-R/CD-RW og kaldes i daglig tale også for hjemmebrændte cd'er, da de er fremstillet ved hjælp af en cd-rom brænder, som kan kobles til enhver almindelig pc.
"Uploading" anvendes som betegnelse for den type af piratkopiering, hvor man uploader et produkt på en server, som man herefter giver andre adgang til at downloade piratkopier fra via Internettet.
"Downloading" anvendes som betegnelse for den type af piratkopiering, som består i, at man via en hjemmeside på Internettet downloader piratkopier til sin egne pc'er. Herudover er det også muligt at give en anden person adgang til at downloade direkte fra ens egen computer.
"Peer-to-Peer" anvendes som betegnelse for den type piratkopiering, der består i, at man udveksler musik, spil, film og edb-programmer over en til formålet indrettet server, for eksempel Napster.
"Ftp-servere" anvendes til, at én person giver én eller flere personer afgang til en del af sin computer. Den, der gives adgang, kan herefter downloade musik, spil, film og edb-programmer fra den såkaldte ftp-server.
Hvad der kommer til at ske de kommendene år med plade branchen, kan man kun gisne om. Hvem ved...måske bliver de en slags reklame firmaerne for kunstnere, som distribuerer og markedsfører musik på nettet.
Uddrag af bekendtgørelse af lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 29. september 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 472 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i fjernsyn, eller
3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio eller fjernsyn.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
Kapitel 2
Indskrænkninger i ophavsretten
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,
4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) værker af brugskunst eller
4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må
1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl,
2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og
3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til anden indretning, der kan gengive den, eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47, 49-57, § 58 a samt §§ 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige Teater lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning af officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio eller fjernsyn.
Fremstillere af lydoptagelser
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, § 36, stk. 3, §§ 39-47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, §§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 36, stk. 3, § 47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Kapitel 7
Retshåndhævelse
Straf
§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 2 eller § 3,
2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,
3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,
4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,
5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller
6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.
Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig vinding.
§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.
§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte et edb-program.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form.
§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 80. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4. Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales af det offentlige.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales af det offentlige, når den forurettede begærer det.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen måtte have medført.
Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste.
Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på godtgørelse for ikkeøkonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den forurettede.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat brug, eller som i god tro har fremstillet eksemplarer i strid med § 11, stk. 3.
Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.
I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 618 af 27. juni 2001 er det nu blevet tilladt at fremstille enkelte digitale eksemplarer til personlig brug inden for husstanden. Dette indebærer, at der gives adgang til kopiering af tekst, musik og billeder mv. i digital form til personlig brug for eksempel med henblik på optagelse af radio- og tv-udsendelser til tidsforskudt brug, kopiering af en musik-cd til bilen, til sommerhuset eller til en walkman, kopiering til en opsamlings-cd og kopiering til en pc med henblik på elektronisk afvikling inden for husstanden.
Med hensyn til hvor mange kopier udtrykket "enkelte digitale eksemplarer" dækker over, har man fra lovgivers side valgt ikke at angive et bestemt antal eksemplarer. Det må bero på en konkret bedømmelse af værkets karakter, herunder graden af værkets sårbarhed over for kopiering. En særlig iagttagelse af sårbarhedskriteriet, for så vidt angår de digitale værker, bør efter lovgivers opfattelse lede til, at der i de enkelte konkrete tilfælde på det digitale område må være tale om et meget begrænset antal eksemplarer.
Med udtrykket "husstand" skal det præciseres, at de digitale kopier kun må anvendes inden for en fysisk persons privatsfære. Dvs. til brug for fremstilleren eller dennes husstand, hvilket betyder, at de fremstillede eksemplarer ikke fysisk må spredes uden for husstandssfæren, ligesom eksemplarer heller ikke må videresendes til venner og bekendte via e-mail og lignende. Det skal bemærkes, at der ved eksemplarfremstilling til privat brug kun må benyttes medhjælp af personer, som tilhører den pågældende husstand. Hvad der nærmere skal anses for omfattet af begrebet "husstand" må afgøres ved en konkret bedømmelse, hvor der blandt andet børe lægges vægt på, om der er tale om bofællesskaber med fælles husholdning og andre momenter, der måtte pege på en i dagligdagen personligt forbundet personkreds. Når det drejer sig om kollegier, sociale institutioner og lignende, er det afgørende, at kopieringen ikke foretages til brug for institutionen som sådan.
Det vil det ikke være tilladt at fremstille digitale eksemplarer, der bruges uden for den enkelte husstand, for eksempel kopiering til bekendte, skolekammerater mv. Det vil heller ikke være tilladt for køberen af for eksempel et digitalt leveret musikværk at videresende musikværket via e-mail til venner og bekendte. Kopiering til personlig brug omfatter endvidere ikke kopiering som led i arbejde eller undervisning.
Det vil fortsat heller ikke være tilladt at kopiere edb-programmer som for eksempel styresystemer til computere, styre- og søgeprogrammer i databaser og multimedieværker, tekstbehandlingsprogrammer og computer- og konsolspil. Det vil endvidere heller ikke være tilladt at kopiere eksempelvis et litterært værk i digital form, såfremt dette også indeholder et edb-program, som styrer afviklingen af det litterære værk.
Det vil dog fortsat være tilladt for den, der har ret til at benytte et værk i digitaliseret form, som styres af et edb-program, at fremstille nødvendige brugs- og sikkerhedseksemplarer, jf. Ophavsretslovens § 36, stk. 3. Bestemmelsen gælder både for fysiske personer og erhvervsvirksomheder, institutioner mv.
Der gøres endelig opmærksom på, at eksemplarfremstillingen kun må finde sted på grundlag af et lovligt eksemplar eller en lovlig tilgængeliggørelse af værket, jf. Ophavsretslovens § 11, stk. 3.
I henhold til ophavsretslovens § 76 er både piratkopiering og salg af piratkopier strafbart. Endvidere er den person, som fremstiller piratkopier eller sælger sådanne piratkopier, erstatningsansvarlig over for rettighedshaverne.
Strafansvar:
I henhold til ophavsretslovens § 76, stk. 1 straffes den person, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed, krænker en rettighedshavers rettigheder. Straffen udgør bøde eller hæfte.
I sager om piratkopiering, som har et betydeligt kommercielt omfang - typisk ved fremstilling og distribution af et stort antal piratkopier - kan straffen i henhold til ophavsretslovens § 76, stk. 2 udgøre fængsel i indtil 1 år.
Erstatningsansvar:
I henhold til ophavsretslovens § 83 er den person, som krænker en rettighedshavers rettigheder, forpligtet til at betale erstatning til rettighedshaveren for det tab, som krænkelserne har påført rettighedshaveren.
Erstatningskravet omfatter i henhold til ophavsretslovens § 83 et rimeligt vederlag og erstatning for de yderligere tab, piratkopieringen har påført rettighedshaveren samt godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Hertil kommer, at piraten er forpligtet til at betale rettighedshaverens omkostninger i forbindelse med sagen.
Malk De Koijn
Malk De koijn' s site (www.malkdekoijn.dk) er nu opdateret. Du kan kigge rundt i deres homestudio, lege med Buddahdennis, og tjekke deres kommende tour-plan i forbindelse med deres album release den 4 april 2002.
Urban Broadcast -
Urban Broadcast består af Konscious-V og Azerel, der begge rapper US engelsk med Azerel i hovedproducerstolen og K-V som co-producer.
Denne debut er ude i et begrænset vinyloplag med full cover og indeholder 3 hårdtslående numre samt disses instrumentaler.
På rapsiden gæster Creative og Acorn, mens cuts leveres af DJ Noize og DJ Scratchmagic. Titlerne er: "Intro" feat. Percee-P, "Live Transmission", "Head Honchos" feat. Acorn og "U Must Know This" feat. Creative.
Pladen kan allerede nu købes i Baryske for 70 kroner og vil fra og med d. 21. december også kunne købes i følgende butikker: Streetdance Records (Kbh), Baden Baden (Kbh), Dezigner Sounds (Århus), Fozz (Århus) samt Choker (Ålborg og Kolding).
Denne debut er ude i et begrænset vinyloplag med full cover og indeholder 3 hårdtslående numre samt disses instrumentaler.
På rapsiden gæster Creative og Acorn, mens cuts leveres af DJ Noize og DJ Scratchmagic. Titlerne er: "Intro" feat. Percee-P, "Live Transmission", "Head Honchos" feat. Acorn og "U Must Know This" feat. Creative.
Pladen kan allerede nu købes i Baryske for 70 kroner og vil fra og med d. 21. december også kunne købes i følgende butikker: Streetdance Records (Kbh), Baden Baden (Kbh), Dezigner Sounds (Århus), Fozz (Århus) samt Choker (Ålborg og Kolding).
Husk de nye sektioner...
http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/anmeldelser.asp
http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/kalender.asp
http://pro3.meebox.net/~krigeren/danskrap.dk/kalender.asp
Danish Hiphop Awards 2002 - Ny endelig dato
..... TEST NYHED
Outlandish
'Outland's Official' indbragte Outlandish seks nomineringer ved Danish Music Awards 2001. Gruppen vandt i kategorien Årets Danske Rap-udgivelse.
Og lige nu er Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Qadri i studiet med produceren Saqib for at lave oplølgeren.
De gør mere og mere brug af en række etniske elementer på de nye indspilninger. De har bla. inviteret folk i studiet for at spille i stedet for bare at sample forskellige instrumenter," fortæller Mette Baasch fra BMG til musik.dk, der ikke kan sætte en dato på udgivelsen, men regner med, at der ligger et album klar i løbet af foråret.
Og lige nu er Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Qadri i studiet med produceren Saqib for at lave oplølgeren.
De gør mere og mere brug af en række etniske elementer på de nye indspilninger. De har bla. inviteret folk i studiet for at spille i stedet for bare at sample forskellige instrumenter," fortæller Mette Baasch fra BMG til musik.dk, der ikke kan sætte en dato på udgivelsen, men regner med, at der ligger et album klar i løbet af foråret.
Clemens gik med prisen
Årets P3 R&B/Hiphop hit blev vundet af Clemens Og Anne Rani, med tracket "Mer & Mer"
Jule-kalender med L.O.C.
Som en lille musikalsk julebonus har SKUM (P3) fået L.O.C. til at lave en rap-kalender i fire afsnit.
Tjek det første afsnit her
Tjek det første afsnit her
Mat H
I næste uge kommer singlen med vinderen af dette års "DM I Børnerap".
Singlen bliver udgivet af $kandalø$/VME og kommer til at indeholde 2 tracks - et med Mat H, samt et track med sidste års vindere Sort For Hårdt. Mat H tracket er produceret af $kandalø$' egen mastermind - Vagn Luv, og Sort For Hårdt tracket er produceret af ingen ringere end Copenhaniacs.
Singlen bliver udgivet af $kandalø$/VME og kommer til at indeholde 2 tracks - et med Mat H, samt et track med sidste års vindere Sort For Hårdt. Mat H tracket er produceret af $kandalø$' egen mastermind - Vagn Luv, og Sort For Hårdt tracket er produceret af ingen ringere end Copenhaniacs.
Abonner på:
Opslag (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar