Den Gale Pose

Skrevet af: Keith

Vi sidder mageligt henslængte i kæmpesofaen i Den Gale Poses nyindrettede studie på Amager. Jokeren har lavet kulsort dræberkaffe, og repræsenterer i dag Den Gale Pose/Madness 4 Real, sammen med et andet af gruppens medlemmer, Rasmus B. DGP har ikke udtalt sig offentligt i lidt over et år nu, så din udsendte medarbejder er rimeligt godt spændt op til interview.
Det var jo noget af en nyhed da det i slutningen af september blev offentliggjort, at I ikke bare skulle lave musikken til den kommende Shaky Gonzales film, men at du – Jokeren – også skulle spille en bærende rolle i filmen. Hvad handler det nu om?

”Ja, jeg skal spille en gangster-rapper, som bliver viklet ind i en cowboyverden. På musiksiden er det meningen at vi skal lave noget spaghetti-hiphop, og vi har faktisk lavet et demotrack, som er sådan … halvt spaghetti-western, halvt hiphop. Det er meget meget sjovt. I hvert fald anderledes. Men på soundtracket – det eventuelle soundtrack – vil der også være en masse hiphop – det bliver altså ikke bare en stor fusionsgryde af western og hiphop”. Rasmus B bryder begejstret ind:
”Du ved, ligesom i de gode gamle film, ikke? Altså f.eks Ennio Morricones musik, temaer der understreger handlingen og dramaet. Vi vil jo meget gerne både lave scoren og soundtracket, men nu får vi se”

Men ligger der nogen fast aftale om det? Altså om filmmusikken og soundtracket?

Jokeren: ”Nej, der ligger ingen aftale lige nu om det. Men vi forhandler i øjeblikket. Jeg skal jo så spille sammen med Ulrich Thomsen og Zlatko Buric. Og jeg glæder mig meget til det. Som en ny udfordring, ikke?. Det er altid fedt at prøve noget nyt jo. Og hvad skal man sige … Vi er kommet ind i det helt tilfældigt. DE kom til mig – til os – og fremlagde deres idé. Det var dem der spurgte om vi havde lyst. Hahahahaha … Faktisk troede jeg – da jeg blev spurgt første gang – at det var telefonfis eller skjult kamera, eller noget. Vil du spille med i en film? Yeah right, helt sikkert dér. Jeg troede sgu at det var pis. Men den var jo god nok”.

Rasmus B: ”Indtil videre ser det ud til at filmen kommer til at hedde Go Johny Go – efter det gamle Chuck Berry nummer. Mere er der vist ikke at sige om det lige nu”.

Okay, men hvad så med den nye plade? Skulle I ikke have udsendt et nyt album hér den 13. oktober?

Jokeren: ”Joeh … Skulle og skulle … Vi har altid sagt at pladen er klar når den kommer. Altså når den er færdig. Fordi det vigtigste er at pladen er god, ikke? Og den blev heller ikke udsat på grund af filmen, eller noget. Vi følte simpelthen bare ikke at pladen var færdig. Og så har der også været de sædvanlige praktiske problemer. Men det er helt sikkert at den kommer til foråret, helt sikkert. Vi er totredjedele af vejen med den nu, kan man sige. Vi har en … syv eller otte sange færdige nu, så det kører meget fint jo. Men det ville jo være noget lort, hvis vi fremskyndede en proces der kun var halvt færdig, ikke?”.

Men er det ikke svært at gøre sådan? At multitaske på den måde? Når I på den ene side knokler med jeres eget album – og på den anden laver humoristisk spaghetti-westernmusik til film, og samtidig producerer for alle mulige?

Jokeren: ”Hvad skal jeg sige … Det tager udgangspunkt i at vi – fra starten af – var producerteamet Madness 4 Real, og så rappede vi ellers lidt i Klub 47, ikke … Og da vi så kom til USA var det også som producerteam – det var simpelthen hvem vi var. Da vi så kom tilbage til Danmark, lavede vi Posen fordi vi godt ville give vores bud på hvad dansk rap kunne være. Man kan sige, at Den Gale Pose er Madness 4 Real´s bud på hvordan dansk rap skal lyde. Så vi kan fint adskille DGP fra de øvrige ting vi laver i Madness 4 Real. Det hele er vores legeplads.

Det får mig jo til at spørge om følgende: hvordan synes I så at dansk rap lyder? Når man ser bort fra jer selv? Hvordan f.eks med Cas?

Jokeren: ”Cas er fed, helt klart. Han er cool og han har noget på hjerte. Ellers har jeg lidt blandede følelser omkring dansk hiphop, for der er sgu også en masse lort – men selvfølgelig er der også en del der er rigtigt godt. Men Cas er f.eks fed, jeg synes også at LOC fra Bangers – Liam – er totalt fed, og ham er vi f.eks også i gang med at lave noget sammen med nu. Så der er helt sikkert en masse lovende folk. Et af problemerne med dansk rap er f.eks, at en masse rappere ikke har noget at sige. De har bare ikke noget på hjerte, så i stedet for opdigter de en eller anden fantasiverden – for at sælge varen. Clemens derimod, laver f.eks tekster som tager udgangspunkt i den virkelighed han lever i, han er desuden også en kanon rapper. Vi laver da forresten også nogle numre til hans nye plade”.

Rasmus B: ”Det kan også godt være iorden med den der fantasiverden-ting, f.eks vores gamle venner fra Hillerød, Malk De Koijn, de startede det jo, og i deres regi er det jo helt fantastisk, de kører det så langt ud, og deres ting er så kreative at det bliver et udtryk i sig selv, ikke”.

Jokeren: ”Det kan koges ned til, at der måske er for mange af de bands som prøver at lave fantasi-rap ... Men i virkeligheden bare er tomme kopier af Malk ... Grundlæggende er rap jo bare en vokal udtryksform, som giver den enkelte mulighed for at sige noget … Når man så HAR ordet, så skal man kræftædemig også sige noget, ikke? Ikke bare fjolle og lalle og finde på ord der rimer. Men SIGE noget – ellers skal man holde sin kæft. Man gider jo heller ikke føre indholdsløse samtaler med folk - om ingenting, vel?”

Rasmus B: ”De spilder jo ikke bare deres egen tid – de spilder min, din – vores alles tid”.

I har også lige produceret nogle numre på Camille Jones nye album? Oveni i alt det andet?

Jokeren: ”Som du selv var inde på før, så har vi mange jern i ilden, ikke, og nu er det jo godt nok to år siden vores sidste album, Sådan Er Reglerne, udkom … Men i mellemtiden har vi så remixet Camille Jones, vi har lavet tre numre til Outlandish, vi lavede noget på Caroline Hendersons Dolores-ting dér … Og en masse andre ting. Hahahaha … Også nogle ting der IKKE er blevet til noget”.

Kom det bag på jer at Spændt Op Til Lir blev så stort et hit som det gjorde? Det er jo nærmest en moderne klassiker nu.

Jokeren: ”Ja. Det gjorde det. Det kom sgu endda meget bag på os, faktisk”.

Rasmus B: ”Det var jo rimeligt meget en homeboy-sang, altså bare for sjov, ikke? Der skulle bare gang i den – med noget oldschool-rap, og sådan noget”.

Jokeren: ”Der var ingen tvivl om at nummeret skulle med på pladen overhovedet. Men som manden siger … Det er oldschool-rap henover et disco-spor, ikke … Og det var hvad det var; en festsang. Men altså … i nogle sammenhænge kan man måske nok sige, at den sang gik hen og gav bagslag. Den gav nemlig måske nok NOGLE folk et mindre nuanceret billede af hvad Den Gale Pose står for. Nu er det jo nærmest sådan – i nogle kredse – at vi er Spændt Op Til Lir – Featuring Den Gale Pose, ikke?”.

Rasmus B: ”Men nu har vi altså også spillet det nummer meget. Live, altså. Vi har fandme brugt meget tid på at optræde live – efter Sådan Er Reglerne i 98 – et års tid næsten, i hver weekend.

Jokeren (næsten råbende): ”Hey, Spændt OP Til Lir har gjort mange mange gode ting for os! Og vi er meget glade for det nummer. Folk skal bare huske, at der er meget mere til Den Gale Pose end ”bare” det. Og forhåbentlig fik nummeret nogen til at købe pladen, og forelske sig lidt i de andre numre også … Men prøv nu at hør her … Vi sutter ikke røv på køberne, eller nogen andre. Hvis den gale Pose ikke kører – så laver vi jo bare noget andet. Og omvendt. Vi har SÅ mange ting at give os til – altid tre bolde i luften dér. Det giver os frihed – frihed til at lave tingene som vi gerne vil. Som vi synes de skal være.

Hvis man søger på Nettet kan man finde en masse om jer. Chatgrupper og så videre, og der er utroligt mange som har en mening om jer. Det veksler mellem had og kærlighed, hvordan er det at vide, at man har sådan en impact på folk?

Jokeren: ”Alle har en mening om Den Gale Pose. Og der er jo altid playerhaters, som syntes at vi var fede i starten … og så fik vi succes … Du ved: de er blevet SÅ ufede, de har solgt ud … og dit og dat, ikke? Men alle dem som siger at vi har solgt ud … De tager jo fuldstændig fejl. HVIS vi havde solgt ud, så ville vi jo slet ikke lave hiphop – så ville vi lave Dance, f.eks , eller et eller andet som var oppe i tiden - noget der solgte, ikke? Skal vi stå til regnskab for nogle syttenårige snotunger, som bor hjemme hos deres mor og far, og siger vi har solgt ud? Det kan jeg bare ikke rigtigt bruge til noget. Åeh; de andre må ikke lytte til det musik jeg lytter til … I virkeligheden har vi ikke solgt en skid ud i forhold til Den Gale Poses filosofi, som kan udtrykkes nogenlunde sådan her: vil vil frem. Vi vil have fisse. Vi vil være rige … Det har været vores budskab lige fra starten. Alle bliver jo musikere for at få fisse, penge og opmærksomhed. Men nu angående det med opmærksomhed … Jeg bryder mig egentlig ikke om at være kendt, jeg synes faktisk det er irriterende at man bliver frarøvet sit privatliv og ikke engang kan gå i fred på gaden, altså … Det synes jeg sgu ikke er pengene værd. SÅ mange penge tjener vi altså heller ikke, vel. For det meste er det dog positivt, men der er helt klart mange som tænker: ”nåeh, ham der den smarte rapper dér … Han skal da bare ned med nakken”, ikke …”.

Hvordan har I det med at man kan finde så meget af jeres musik på Napster?

Jokeren: ”Altså … Det er jo lidt frustrerende, at cirka tyve procent af ens indtægt går ud på den måde – i den blå luft, ikke. Og det ER jo i virkeligheden tyveri … Det kan der ikke være nogen tvivl om. Rent tyveri. Internettet er fremtiden, helt sikkert, og salg over Internettet er fremtiden, men øeh … Som det er nu, er det bare lidt ligesom at sige … Fordi ingen gør noget ved det, så kan vi bare gøre hvad vi vil. Og det forstår jeg da godt, klart, men hvis jeg nu gik ned i Seven-Eleven og stjal, og ingen gjorde noget ved det … Så ville jeg da sige det til alle mine venner, og så ville DE selvfølgelig også bare stjæle, ikke? Og hvad ville der så ske? De måtte dreje nøglen om og lukke biksen. Konsekvensen er jo – eller kan jo være – at musikerne må kvitte jobbet, ikke, hvis det tager overhånd. Vi lever jo for fanden af dette her. På den anden side er der jo også muligheder i Napster, man kan finde en masse … En masse som man ikke kan finde i pladebutikkerne. Remixes, special editions, uudgivne ting … Sære sammenblandinger, som ingen kender … Så der er da helt klart nogle gode muligheder i det. Men nu har Napster jo også indgået den aftale med BMG, så måske er det snart slut med Nettets børnesygdomme. Men bundlinien lige nu er at det går ud over os. Over alle musikere i verden. Vi føler at folk stjæler fra os … (Jokeren peger truende) Dig og dig og dig … Vi kender jeres IP-adresser, og vi ved hvor I bor … Hahahahahaha … Men altså … Koda – og hele branchen som sådan – herhjemme altså … har været meget opgivende over for fænomenet. Kig dog på USA, der gør man sgu da noget. Drop Napster, og hvis I vil høre vores musik, så gå ind på vores hjemmeside og lyt til de streaminger der er. (Jokeren bliver lidt ophidset igen:) Hvad ville folk sige hvis jeg kom og stjal deres bil, altså? Det er sgu da lidt det samme, ikke? Og jeg bare sagde fuck dig, hvad vil du gøre ved det? Men som sagt, det er bare børnesygdomme. Det skal nok blive rettet ”.

Hvad med jeres eget site? Kommer der noget mere juice på det? Mere video, mere lyd?

Jokeren: ”Siden har ligget død i lang tid nu, desværre. Men der kommer til at ske ting og sager – i forbindelse med vores nye plade. Enten laver vi den simpelthen om, eller også opdaterer vi den bare kraftigt. Jeg kunne f.eks godt tænke mig at der skete noget på den dagligt … Så folk hele tiden kunne følge med i hvordan vi havde det og sådan, hvad der sker af nyt, ikke? Hvad Fanden ved jeg … Der kommer i hvert fald til at ske noget – senest til foråret. Med noget porno på og sådan. Men udover de ting jeg HAR nævnt, så har vi jo altså også knoklet med at bygge det her studie, ikke, med vores egne næver. Og der er jo kun SÅ mange timer i døgnet, ikke …”.

Men man skal ikke forvente at I springer ud med et Twostep-nummer nu hér så?

Jokeren: ”Nej det skal man ikke. Twostep synes jeg egentlig slet ikke er særligt fedt, altså. Vi vil da klart eksperimentere, men ikke i dén retning. Man skal nok forvente at tonen er blevet en lille smule hårdere – i rappen altså. Og lyden vil også – på nogle områder – være blevet tungere. Den nye plade vil vise OS – der hvor VI er lige nu. Hver plade har været … Hvad skal man sige … milepæle for hvor VI var på det givne tidspunkt, ikke. Man skal ikke regne med at der kommer disco-swingere og sådan – men man skal nok forvente at der kommer et hit … Hvis du forstår hvad jeg mener? Men det bliver mere hardcore, tonen i rappen er lidt mere henad Mod Rov (Posens 1996-udgivelse). Som jeg sagde før – teksterne tager jo altid udgangspunkt i mig – og i os. Og vi er jo langtfra færdige med at vokse og udvikle os. Hahahaha … Det er jo desværre ikke det samme som at vi bliver bedre, men vi bliver skarpere og hårdere, ikke …

Hvad så med millionerne? Ruller de ind? Og har det ændret jer fra vrede unge mænd, at I nu tjener penge?

Jokeren: ”Nej. Det snakkede vi jo lidt om før. Millionerne er helt klart ikke rullet ind. Vi lever absolut bedre end vi gjorde før, men det er også det. Men vi lavede jo de første plader mens vi var på bistandshjælp, så der er da sket lidt. Hahahahaha … Vi har taget et beskedent skridt op af den sociale rangstige, det er så også dét. Men det gør ingen forskel med hensyn til rap – om man er rig eller fattig. Bare kig på din skattebillet, der er sgu nok at være vred over. Hahahahaha …

Rasmus B: ”Vi får masser af inspiration – alle steder fra. Det handler bare om at kigge de rette steder, ikke. Vores tekster kommer både ved at kigge indad og udad, så at sige. Som nævnt tidligere – det handler om hvor vi er lige nu. Hvad sker der, hvem er du sammen med, det handler bare om at tage den op, ikke? I virkeligheden er det faktisk ret filosofisk, det handler jo om vores hverdag, og om hvilke personligheder vi er”.

Hvad med politiske budskaber? Føler I jer f.eks kaldet til at have en mening? Måske om fremmedhad eller den slags?

Rasmus B: ”Der er absolut ikke noget fremmedhad i Den Gale. Men det er da latterligt, at alle indvandrere pludseligt skal fremstilles som voldsforbrydere og voldtægtsmænd. Og det er jo pisselatterligt – når nu statistikkerne faktisk viser noget helt andet. Det passer jo bare ikke, vel. Det hele blæses jo kræftædemig ud af proportioner, ikke?”.

Jokeren: ”Det pisser mig også lidt af ved at være kendt, at jeg nu er blevet introduceret for sladderpresse og revolver-journalistik, ikke. Et nummer på den nye plade handler netop om det – Dér – hedder det, og det stiller simpelthen spørgsmålstegn ved HVOR fedt det præcist er at være kendt. Skal jeg have en mening om alting? Næeh. Det skal jeg ikke – jeg er rapper, for fanden. En masse mennesker vil være kendte, optræde i Robinson og sådan, men vi har f.eks ikke engang givet et interview i over et år nu. Vi snakker helst kun når der er noget at snakke om. Vil du gerne være kendt? Så må du hellere gøre dig klart HVAD du vil kendes for. Og det havde vi sgu nok ikke gjort dengang. Vi kendte slet ikke præmisserne, du ved. Vi er altså IKKE i medierne bare for at være der. Men hele sladderpressen lever jo af at folk tankeløst stiller op – gratis endda. Og det er jo komplet hul i hovedet, egentlig. Tænk at lade sig udnytte på det groveste, at tillade sig at blive fremstillet som en idiot … Og ikke engang få noget for det? Men … Nu sagde du noget om politik, ikke … Politik handler jo om virkelighed, og det gør Den Gale Pose også, så gu er vi da politiske. Men ligefrem stille os op med partipolitiske holdninger, det gør vi nok aldrig. Vi tager da også afsæt i stofproblemerne på den nye plade – uden at vi dømmer eller vifter med pegefingre. Vi har et nummer med på skiven, som hedder Coca Razzia, som handler om at tage kokain. Og det handler bare om at … altså … det handler simpelthen bare om hvordan det er at tage kokain. Uden løftede pegefingre, uden at vi spiller smarte, og prøver at redde verden. Vi ville aldrig anbefale nogen at tage stoffer, omvendt var der heller aldrig nogen der fik os til at moralisere over emnet. Vi er hverken for eller imod – det er jo op til folk selv, for Fanden. Sådan hér er det – så må DU jo tage stilling, ikke?

Har I nogensinde haft problemer selv – når I var ude at optræde?

Jokeren: ”Ja da. Men ligesom det med de fremmede – vi er jo alle sammen ansvarlige selv også, ikke. I forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten fornylig … Altså, det er jo ikke SÅ smart at stå og trække en revolver på gaden. Det var en uheldig måde at gøre sig bemærket på, ikke. Vi skal alle sammen tænke os om. Men derfra og så til at vi skulle lave en sang om emnet … Det kunner hurtigt gøre os til et hippie-agtigt foretagende. For vi KAN jo ikke alle sammen være venner. Men mennesker er ligesom bøger – de må skrive sig selv, i deres eget tempo. Nogle bliver fine, andre gør ikke. Men racisme handler jo om intolerance, om at man dømmer folk på forhånd, ikke. Vi – i posen – ser sådan på det; okay, nu har jeg mødt dig … så må vi tage den herfra, finde ud af om vi kan lide hinanden, ikke? Ligegyldigt hvad farve, køn eller religion du har. Hvert menneske er et individ – først og fremmest. Men ja, vi har da været ude for en masse lort selv – som unge hiphoppere med alt for store hængerøvsbukser. Vi var jo selv en minoritet dengang, alle der har været del af en subkultur, har vel prøvet at være forfulgt – og få nogle slag.

Hvordan har I det med at være forbilleder – vel især dig, Jokeren?

Jokeren: ”Jeg er ret opmærksom på at jeg ER det for nogen, men jeg tager ikke særligt meget hensyn til det. Hvordan skulle jeg kunne det? Så ville jeg jo ikke kunne være mig selv mere. Så skulle jeg hele tiden overveje om jeg nu måtte slå en skid eller ej. Hvis jeg tog (særlig) højde for det, så ville jeg ikke kunne skrive nogen tekster, eller gøre noget som helst. Jeg føler ikke noget moralsk ansvar overhovedet. Jeg har aldrig bedt om at få et moralsk ansvar. Og hvis jeg skulle pålægge mig selv et moralsk ansvar, så ville jeg ikke være i stand til at skrive sandheden om NOGET. Og de som ser op til mig, de søde små unger, de gør jo hvad de gør alligevel, ikke? Jeg er ikke talsmand for noget – hverken frivilligt eller ufrivilligt. Hverken for eller imod dit eller dat. Folk må sgu selv finde ud af det hele – ligesom vi har måttet. Men jeg HÅBER selvfølgelig at folk er fornuftige, og tænker sig om – men det er også alt jeg kan gøre. Jeg kan jo ikke omvende en tyv, eller tage nålen ud af en junkies arm med en sang, vel. Folk er selv ansvarlige – det kan jo aldrig blive min skyld, eller mit ansvar. Jeg får jo desuden ingen penge for at være nogens rolemodel – så hvorfor Fanden skulle jeg dog være det? Hahahaha … Men de kunne jo ansætte mig … som forbillede. Hahahaha … Vandkæmmet forbillede.

Hvordan har I det med boybands, og – det kan jeg godt lide at spørge om – hvilket boyband ville I helst tæve?

Jokeren: ”Jeg hader det boyband-pis, men jeg ville aldrig tæve nogle af dem – ikke bare for det de laver. Jeg ville faktisk hellere tæve deres fans. Men hvis Ronan Keating f.eks viste manglende respekt, eller opførte sig åndssvagt, så er det jo noget andet. Men det er da okay at han – og de andre – tjener nogle penge. Det kan ikke bringe mit pis i kog overhovedet. Men i bund og grund er det jo folks skyld at de er populære, ikke? Tag nu f.eks Creamy – jeg synes at det er det værste lort der nogensinde er lavet, og bare det faktum at de sælger så godt, kan nogle gange give mig afsmag for at lave musik. For hvordan kan man lave noget der er så snotdumt og ALLIGEVEL sælge så godt? Men det er jo ikke Creamys skyld. Og hvad med Rollo & King og deres patetiske Mona Mona-kopi? Det giver jo ingen mening. Man må jo bare fatte at der er et publikum for den slags.

Rasmus B: ”Sådan er det jo bare nu. Alt er marketing og markedsføring. Det handler ikke en skid om indhold. Du ved, det er alt sammen budgetter og møder i reklamegruppen. Pengene går til markedsføringen – ikke til at sikre et tåleligt indhold i musikken. Det er da klart sørgeligt at lave musik i sådan en verden. Især når man føler at man faktisk har noget at sige”.

Jokeren: ”Devisen på nutidens marked er: jo dummere, jo bedre. Folk gider ikke tage stilling. De vil bare underholdes uden at provokeres, og det er sgu da lidt trist at lave musik så. Bare de kan droppe noget ecstasy til det, så er de klar til at gå i byen, ikke. Altså dance er jo bare nutidens disco, ikke en skid andet …

Audiensen er ved at være ovre, Rasmus B og Jokeren skal arbejde videre. Men Jokeren slæber mig lige med og giver mig en sidste sekunds tour i studiets nylavede soundbooth. Den er pornoagtigt fed: væggene er prydet af det frækkeste røde velour. Mon ikke vi kan glæde os til foråret og den nye skive? Det virker sådan.